Atuagagdliutit - 06.05.1976, Side 37

Skatteudligning er
ikke videre populær
— Delegeretmødet henstiller til kommunerne så vidt
muligt at undgå skatteudligningsordningen, som for-
eningen er imod, siger formanden for Kommunernes
Landsforening, Ado Lynge, Egedesminde
Kommunernes Landsforening
holdt delegeretmøde i Nuuk sidste
uge. Der var 45 punkter på dags-
ordenen, bl.a. ungdomsproblemer,
vinterbeskæftigelse, redningtjene-
ste, bygdepolitik, rationalisering
af kommunernes administration
samt boligsituationen i Grønland.
Under drøftelsen af Landsforenin-
gens kompetence var der enighed
om, at Landsforeningen skal be-
myndiges til at afbryde overens-
komstforhandlinger for at rådføre
sig med kommunerne.
BEMYNDIGELSE TIL AT
AFBRYDE FORHANDLINGER
— Vi har ønsket direkte forhand-
lingsret, siger formanden for
Landsforeningen, Ado Lynge, Ege-
desminde. Men de øverste myn-
digheder vil kun godkende grøn-
landsministeriet som modpart i
overenskomstforhandlingerne. For
ikke at udelukke Landsforeningen
helt, er der enighed om, at for-
eningen skal bemyndiges til at
afbryde forhandlingerne midler-
tidigt. Det kan gøres inden for
Landsforeningens kompetence og
kræver således ikke ændring af
vedtægterne. For ikke at sinke
overenskomstforhandlinger mere
end nødvendigt, enedes man om,
at kommunernes kasse- og regn-
skabsudvalg skal rådspørges, hvis
det er påkrævet. Landsforeningen
skal repræsenteres ved overens-
komstforhandlinger ved en obser-
vatør.
UDBYTTESKATTEN
— Tror du, at Nuuk kommune
vil trække sig ud af foreningen?
— Jeg håber, at Nuuk vil ændre
sit standpunkt. Nuuk ønskede et
medlem i bestyrelsen uden valg.
Det blev nedstemt. Så bebudede
Nuuk kommune udmeldelse af
foreningen. Jeg opfatter det som
en slags trussel. Jeg håber, Nuuk
vil tænke nøje over det.
— Hvis Nuuk melder sig ud,
hvilke konsekvenser vil det få for
Landsforeningen?
— Det vil få betydning for med-
lemskontingenter og skatteudlig-
ning. Men jeg mener, at alle kom-
muner har pligt til at bidrage til
skatteudligningsordningen.
— Hvad mener Landsforeningen
om skatteudligningsordningen?
— Landsforeningen var imod
den ordning, som grønlandsmini-
steriet og landsrådet blev enige
om. Under forhandlingerne herom
i november 1975 ønskede Lands-
foreningen, at foreningens protest
mod ordningen skulle nedfældes
klart i referatet. Men referenten
havde glattet det ud af „diploma-
tiske" grunde. Der stod i refera-
tet, at der er enighed om at ind-
føre skatteudligningsordningen.
Jeg nægtede at underskrive refe-
ratet. Så blev ordlyden ændret
til: Forhandlingerne resulterede i,
som det fremgår af referatet ...
—Skal der tages skridt til for
at undgå skatteudligning?
Kiterdliuvdlutik erssiput professor Kjeld Philip åma bormester Peter Thårup Høegh, Nuuk.
I midten ses professor Kjeld Philip og borgmester Peter Thårup Høegh, Nuuk.
såmerdlernit: atautsimérssuarnerme dirigente Kristoffer Heilmann, Sisimiut, kåtuvfingme sujuligtaissoK Ado
Lynge, Ausiait, kåtuvfiup agdlagtoKarfiane pissorta« T. Hede Pedersen, Nuuk.
Pra venstre: Dirigenten på delegeretmødet Kristoffer Heilmann, Sisimiut, Landsforeningens formand, Ado
Lynge, Ausiait, Landsforeningens sekretariatschef T. Hede Pedersen, Nuuk.
sulivfeKarfingme pissortat atautsiméKataussut ilait.
Institutionsledere, som deltog i mødet.
— På delegeretmødet kom vi
med en udtalelse, en henstilling
til kommunerne, at man så vidt
muligt skal prøve på at undgå ud-
ligning. Der var også enighed om,
at man skal komme med lignende
udtalelser ved kommende lands-
møder.
— Vil det sige, at delegeretmø-
det opfordrer kommunerne til at
sætte skatteprocenten op?
— Nej, sådan skal det ikke op-
fattes. Kommunerne har frihed til
selv at fastsætte skatteprocenten
inden for de givne rammer. Men
jeg mener, at udbytteskatten f.eks.
i højere grad bør bidrage til skat-
teudligningen. Vi har i foreningen
arbejdet for det, men uden held.
KOMMUNERNES ØKONOMI
— Hvad kan du sige om kommu-
nernes økonomi?
— Skatterne alene kan langt fra
dække kommunernes udgifter.
Landskassens tilskud er nu redu-
ceret fra 1/3 til 1/10. Statens til-
skud til sociale udgifter er sat ned
fra 39 til 31 pct. Ministeriet vil
ikke yde større tilskud til sociale
udgifter, fordi det er bange for
regeringen. Landskassen er ikke
i stand til at yde mere end de 30
pct.
Man siger, at kommunernes
økonomi er langt bedre end lands-
kassens, takket være skatten. Men
det er en uhyrlig påstand. Kom-
munerne kan slet ikke klare sig
med skatten alene. Julut
aulisarnerdliorneK
ukioK måna sikunerssua kalåtdlit
sårugdlingniat rejerniatdlo agsut
ajunårutigåt.
KGH-ip aulisarnermut nautsor-
ssusiaine kingugdlerpåne takune-
KarsinauvGK sårugdlit rejetdlo tu-
nissat ukiup Kåumatine sujug-
dleine pingasune sujornamut na-
lerKiutdlugo agfåinangajausima-
SSOK.
sårugdlit tunissat katitdlugit 48
pct-imik ikileriarput 4499 tonsinit
sujorna ukioK måna taimågdlåt
1811 tonsiusimavdlutik. pingårtu-
mik ikileriautit malungnarsimå-
put KGH-p kilisautaisa tulåuta-
gåine sårugdlit 4410 tonsinit su-
joinamit ukioK måna 1776 tonsi-
nausimagamik. tåssane åma ma-
lungnaKutauvoK kilisaut ManitsoK
Manitsume autdlariarsinausimå-
ngingmat martsime uvdlut 14-it
migssiliordlugit.
re.ierniarnerme påsineKarsima-
vok ukiup Kåumataine sujugdler-
ne pingasune tunissat ikileriarsi-
massut 353 tonsinik, tåssa 756
tons sujorna tunissausimagamik
Organisation for
klinikasistenter
skal genoplives
Klinikassistenterne ved tandlæge-
klinikkerne i Grønland vil på et
kursus 26.-31. juli i Ausiait for-
søge at få genoplivet den faglige
organisation „Foreningen af Kli-
nikassistenter i Grønland", der
blev stiftet i 1974. Foreningen har
— efter hvad nogle medlemmer
oplyser — ikke været særlig ak-
tiv i de forløbne år. På mødet i
Ausiait inviteres en repræsentant
fra Grønlands Arbejdersammen-
slutning for at orientere om fag-
ligt arbejde.
Atuagagdliutine annonce
atuarneK atarpoK 20.000
migss. inungnit Danmarkime
Kalåtdlitdlo nunåne
ukicrdle måna 403 tonsinauvdlu-
tik. Ilulissanut rejet tulåussau-
ssartut agfai sivnerdlugit ikile-
riarput. januarimit martsimut
taimågdlåt tulåuneKarsimåput 155
tons sujorna 334 tons tulåuneKar-
simagaluartut. K’aKortume tuni-
ssat 139 tonsinit sujorna ukioK
måna 39 tons kisimik tunissåu-
put.
akerdlianigdle aulisagkat pi-
ngånginerussut KérKat sulugpåg-
katdlo kilisautinit pissat amerdle-
riarput. KérKat tunissat 914 tons
anguvait sujorna 523 tcnslnausi-
magaluardlutik, sulugpågkatdlo
tunissat 193 tonsinit 350 tonsinut
amerdleriarput.
OVERSKUDSVARER
US feltjakker, dobb. 4 lom....72
Sv. kampjakker, 2 baglom......69
Uldne marinejakker, som nye 59
Camouflagejakker, nye ....... 59
Arbejdsj akker ......... 18 og 26
Uldne skjortejakker, grønne .. 28
Arbejdsskjorter, grønne ...... is
Bom.-polyester kaki skjorter .. 13
Hvide skjorter, Arrow o. a....12
Pullover, grønne ....... 16 og 25
US nylon parca, m. hætte ..... 49
Parcacoat, grønne, dobb........54
Marinestortrøje, som ny ...... 95
F^yverstortrøje, flyblå ...... 75
US Army gummitøj, sæt ........ 59
US Navy bom-gummi, sæt .... 88
Thermotøj, sæt ............... 54
Træningsdragter, sæt,., grønne 22
US arbejdsbukser, grønne ..... 18
Kampbukser, 6 lom............ 22
US kedeldragter, grønne ...... 45
US overtræksgummistøvler .... 29
Sikkerhedssko (stål foran) ... 39
Korte støvler, brune, nye .... 92
Bomuld arbejdshandsker 4 og 7
Læder arbejdshandsker ......... 9
Køreluffer, læder håndflade .. 22
Polarluffer, læder håndflade,
dobb........................ 36
Arbejdskasketter, grønne ..... 10
Officerskasketter ...... 16 og 19
Baretter, sorte, brune, grønne 10
Vindhætte, grønne ............. 5
US skuldertasker ........... 22
US patronbælter .............. 18
Patrontasker ........... 4 og 7
Svenske kogekær .............. 16
US feltflasker m. hylster .... 22
Foldespader m. hylster ....... 32
Rygsække m. stativ .......... 52
Dun soveposer m. overtræk .. 99
Mil. dun puder .......... 5 og 7
T-shirts, hvide ........ 3 for 12
Mil. hadekåbe. fløjl, nye ... 25
Lydbånd, Basf .......... 2 for 39
Civile herrejakker ........... 34
Afghan pelse, m. broderi .... 378
ARIANA
Fugholm 28 — 8700 Horsens
Tlf. (05) 62 29 33
NB Katalog kr. 6. Der godtgøres
ved køb.
37