Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.07.1976, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 15.07.1976, Blaðsíða 4
Det russiske rovfiskeri til debat i EF-sammenhæng Flere danske partier er imod ensidig udvidelse af fiskerigrænsen ved Grønland Det russiske rovfiskeri efter rød- fisk ved Østgrønland har vakt be- tydelig opsigt i fiskerikredse og i politiske kredse i Danmark. Det var lederen af Islands Hav- og Fi- skeriundersøgelser, dr. Jakob Magnusson, der fremkom med op- lysningerne om det russiske fi- skeri. Magnussen siger, at omkring 80 sovjetiske fabriksskibe i klassen 2000—5000 tons støvsuger havbun- den for rødfisk i alle størrelser. Grønlands Kommando har tidlige- re iagttaget 35—40 russiske traw- lere i området. Det russiske fiskeri finder sted ved Sermilik-dybet ud for Ang- magssalik. Fiskeriet foregår på banker, der er kendt som udklæk- ningspladser for rødfisk. Jacob Magnusson mener, at disse tra- Børnehavimut „RED BARNET" Nungme børnehaveanut sapingisamik piår- tumik barnemedhjælperigssarsiorpugut åmalo ikiortigssamik avdlamik iliniagaKarsimångikaluartumik — sågfigissagssaic: BØRNEHAVEN Postbox 79 . 3900 Nuk Telefon 2 10 69. Til Børnehaven „RED BARNET" i Godthåb Søges til hurtigt tiltrædelse en barnemedhjælper og med- hjælper uden forudgående uddannelse. — Henvendelse til BØRNEHAVEN Postbox 79 3900 Nuk Telefon 2 10 69. De fleste vil helst være i selskab med Mae Baren A^ Mixture 99 L Van, 1976. GODTHÅB AUTO SERVICE Box 24 . Tlf. 21263 ditionelle yngleområder nu er truet, fordi de sovjetiske fartøjer — ifølge hans erfaringer — ikke indstiller fiskeriet, før sidste fisk er fanget. INTERNATIONAL DEBAT Allerede i maj advarede Magnus- son de grønlandske og danske myndigheder mod følgerne af det russiske fiskeri. Men først nu er det blevet genstand for diskussion i Danmark og EF i forbindelse med den internationale havrets- debat. Udenrigsøkonomiminister Ivar Nørgaard har på et udenrigsmi- nistermøde i Bruxelles sagt, at EF-kommissionen bør udarbejde et forslag til en såkaldt hensigts- erklæring om, at EF vil følge Nor- ge, Canada og USA, hvis landene indfører 200 sømils fiskerigrænse. Erklæringen bør forberedes hur- tigt, så den kan forelægges mini- sterrådet på et møde i Bruxelles på mandag. Den britiske udenrigsminister Antony Crosland gik på mødet ind for en hurtig indførelse af 200 sømils fiskerigrænse i EF. Crosland sagde, at der kan ven- tes beslutning om 200 sømils grænser i flere andre lande i lø- bet af kort tid, og EF kan risike- re, at bl. a. Sovjetunionen derfor flytter en del af sit fiskeri til EFs farvande. Iagttagere i København siger til Radioavisen, at det netop er en sådan flytning, der er sket med hensyn til fiskeriet efter rødfisk ved Østgrønland. IMOD GRÆNSEUDVIDELSE De danske fiskeriorganisationer er imod enkelte landes ensidige udvidelser af fiskerigrænserne, fordi Storbritanniens gentagne krav om udvidelse til 75 eller 50 spmil vil betyde en dræbende trussel mod dansk fiskeri og de danske erhvervsinteresser, der er knyttet til det. Derfor er flere politiske partier i Danmark også modstandere af ensidig udvidelse af fiskerigræn- sen omkring Grønland og Fær- øerne — før der er opnået klar- hed over EFs interne fiskeripoli- tik. Ungdomskonferencen i Hol- steinsborg gennemførte for kort tid siden en demonstration imod fremmede landes intensive fiskeri ved Grønland. Demonstrationen blev afviklet i tilknytning til den sovjetiske boligminister G. V. Fo- mins besøg i byen. Ungdomskon- ferencen vendte sig imod „rov- fiskeriet ved vore kyster". —den. Fiskerigrænseproblematikken . en kommentar af Jens Brønden EF har ikke haft held med sine propagandafremstød i Grønland. Folkestemningen har hele tiden været imod EF, selv om der ved adskillige lejligheder har været forsøg på at vende den. Finn Gundelachs „charme“-of- fensiv sidste år mislykkedes. Han prøvede at skaffe venner i Grøn- land ved at gøre Grønlandsmini- steriet og den danske regering til „bussemænd". Men det gik ikke. I en årsrapport fra EF-kommis- sionen påstås, at resultatet af fol- keafstemningen i Grønland var blevet f o r EF, hvis der havde været større viden om EF i Grøn- land. Og nu sidst efterlader refera- terne fra et udenrigsministermø- de i Bruxelles det indtryk, at EF nok skal tage sig af fremmede nationers rovfiskeri ved Grøn- land. Sagen er imidlertid, at EF-lan- dene uden for Grønland forsvarer sine egne interesser — og først i allersidste ende de grønlandske. Det russiske fiskeri efter rødfisk ved Østgrønland — som EF nu søger at vinde fordel på — har ingen som helst aktuel betydning for Grønland — hverken i positiv eller negativ retning. Det er an- dre lande, der interesserer sig for fiskeri i de områder — nemlig europæiske (Norge). Og de for- holdsregler, som EF og Danmark tager imod det fremmede fiskeri her, kan alene forklares af hen- synet til EF og Danmark selv. Poul Schliitter fra Det konser- vative Folkeparti har rent ud sagt, at han og hans parti ikke kan gå ind for ensidig udvidelse af fiske- rigrænserne ved Grønland og Færøerne — ikke før der er skabt klarhed over EF’s fiskerigrænse- politik. Landsrådsformand Lars Chem- nitz sagde for kort tid siden til AG, at fiskerigrænserne ved Grønland bør udvides samtidig med USAs og Canadas. — Og det kan blive kort efter havretskon- ferencen i august, sagde han. Den senere udvikling viser, at dén fiskerigrænseudvidelse kan blive vanskelig for Grønland, hvis ikke hele EF udvider. Og det gør EF ikke for Grønlands skyld, men for EFs egen skyld. I øjeblikket er der en hel del, der tyder på, at EF-landene har vanskeligt ved at blive enige om fiskerigrænsespørgsmålet. Eng- land er interesseret i nationale fiskerigrænser på 50—75 sømil, mens dansk fiskeri — og fiskeri- erhvervet i øvrigt — er helt af- hængig af fiskeri inden for et sådant britisk fiskeriterritorium. Og alt imens uenigheden råder, fortsætter fremmede landes rov- fiskeri ved Grønland — rovfiskeri efter rejer. Det er det, sagen drejer sig om hos os. Landsrådet må derfor sætte meget alvorligt ind over for den danske regering. Vi må have ga- ranti (uafhængig af EF) for en fiskerigrænseudvidelse samtidig med store lande som USA og Ca- nada, så vi ikke — som Lars Chemnitz sagde for et par uger siden — bliver oversvømmet af de fiskere, som andre lande smi- der ud. Nye præster Ved en højtidelighed i Manitsok kirke er to nye præster blevet or- dineret — nemlig kateket Samuel Biilmann, ManitsoK, og kateket Ulrik Møller fra NapassoK. Ordi- nationen blev foretaget af biskop- pen over Københavns stift, hvor- under Grønland hører, Ole Ber- thelsen. £ S « 2 ►C *<t M-l *<tj O £ •£ OJ £ a o. □ □ abonn. + porto, Godthåb ............... kr. 175 87,50 □ □ abonn. + porto, Grønland ............. .kr, 225 112,50 □ □ abonn. + porto, Danmark, fly .......... kr. 300 150,00 □ □ abonn. + porto, Danmark, skib ..........kr. 200 100,00 □ Jeg ønsker afregning for hele året. □ Jeg ønsker afregning halvårligt. Navn ........................................................... Stilling ....................................................... Postbox ........................................................ Postnummer, by ................................................. fri- mærke Grønlandsposten Abonnementsafdelingen Postbox 39 3900 Godthåb 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.