Atuagagdliutit - 15.07.1976, Page 10

Skal indførelse af hjemmestyre
afgøres ved en folkeafstemning?
Spørgsmålet om, hvorvidt indfø-
relse af hjemmestyre skal afgøres
ved en folkeafstemning, blev rejst
på det første offentlige møde mel-
lem hjemmestyrekommissionen og
en del af den grønlandske befolk-
ning. Det skete på et møde i Iluli-
ssat mellem kommissionens med-
lemmer og byens befolkning
Severin Johansen.
umiddelbart efter afslutningen af
kommissionens 4. møderække, som
fandt sted i Ilulissat den 29. og
30. juni.
Det var medlem af hjemmesty-
rekommissionen, Severin Johan-
sen, der rejste spørgsmålet om en
folkeafstemning, og det gjorde han
i forbindelse med en appel til be-
folkningen om ikke at glemme
ligeværdigheden. Han påpegede
forskelle mellem egoisme og selv-
bevidsthed og udtrykte håbet om,
at hjemmestyret kan indføres ef-
ter en selvbevidst tankegang.
Hjemmestyrekommissionens for-
mand, professor Isi Foighel, åbne-
de mødet med at gøre rede for,
hvordan kommissionen ser hjem-
mestyret organiseret, nemlig som
et landsting med lovgivende og
regelfastsættende myndighed.
3—4 landsstyremænd vil få hver
deres ansvarsområder, i starten
skole, radio og andre kulturelle
anliggender. Den nugældende
pengeoverførsel fra Danmark skal
fortsætte, indtil Grønland selv bli-
ver i stand til at betale, og det
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
PITZNER
AUTO
bliver de grønlandske myndighe-
der, der skal fordele pengene
uden indblanding fra Danmark.
Isi Foighel pointerede, at det er
hver enkelt grønlænders ansvar,
om kommissionens forslag skal
være gældende for indførelse af
hjemmestyret. I debatoplægget,
„Hvad mener Grønland? Et debat-
oplæg om hjemmestyre", som bli-
ver offentliggjort og udsendt i lø-
bet af sommeren, opridser kom-
missionen de foreløbige ideer om
det kommende hjemmestyres op-
bygning og opgaver. Det er så op
til den grønlandske befolkning,
om den debat der kommer, vil få
indflydelse på den endelige ud-
formning af hjemmestyret.
Otto Steenholdt
Kommissionen forestiller sig det
grønlandske hjemmestyre meget
lig det færøske, oplyste Isi Foighel
på et spørgsmål fra salen. Der er
dog nogle væsentlige punkter,
hvorpå de to områder adskiller
sig fra hinanden:
Da Færøerne i 1948 fik hjemme-
styre havde man et blomstrende
fiskeri og erhvervsliv. Disse for-
udsætninger er ikke til stede i
Grønland i dag. Færøerne havde
også mennesker, som kunne gå
ind i administrationen. Det har vi
ikke i Grønland. Derfor er uddan-
nelsen af administrationspersonale
et meget vigtigt punkt, som kom-
missionen vil tage op, men det be-
tyder, at man i en årrække frem-
over må søge hjælp fra udsendte.
En tredje forskel er at Færøerne
kun fik hjemmestyre på områder,
de selv kunne finansiere. Kom-
missionen foreslår, at Grønland
får hjemmestyre på områder som
finansieres af Danmark.
Ilulissats borgmester, Holger Si-
vertsen, spurgte om, hvorvidt et
kommende hjemmestyre vil finde
sig i, at man går glip af penge og
henviste til forlydender om, at
man i Marmorilik snyder med
regnskaberne. Til dette svarede
landsrådsformand Lars Chemnitz,
at man havde forventet flere pen-
ge hurtigere. De kom ikke, bl. a.
på grund af markedspriserne, men
han mente, at der er udsigt til
større indtægter de kommende år.
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt oplyste, at både landsrådet
og kommunernes landsforening
ilaKutaringnut sitdlmiasineK
tamavta nalåuneKarsinauvugut najugarput aserorneKartoK
sordlo ikuatdlangnikut, ligdlingniarnikut imalunit kiagsau-
tip kissarssutåta pujortorujugssuarneranik.
uvagut nangmineK akissugssautitausinauvugut aningaussa-
nik akilérKussauvdluta avdlat ajoKusersimaguvtigik.
ilåtigut taimatut ilimagingisanik pissonartitdlugo akig-
ssaiautigissariaKagkanik sitdlimasertoKarsinauvoK KGL.
BRAND-ip ilaKutaringnut sitdlimasissutåtigut.
KGL. BRAND-ip nunaKarfingne sulissuata OKalugtusinau-
våtit angnertunerussumik ajoKusernerit sut sitdlimasigausi-
naussut Smålo sitdlimasissutip akia, ivdlit pissariaKartitang-
nut nalerKutoK.
KGL. BRAND
Nor-dan 18' de luxe
Godkendt af Det Norske Veritas for 6 personer og maks. 50 HK. motor -
udstyret med Teleflex styresystem, lanterner, kaleche, hynder, skot og klæde-
skab samt lydhjælm over motor. Den idelle familiebåd:
kroner 22.980 de luxe
kroner 18.400 standard
Sukkertoppen Marine
Postboks 70 . Telefon 13212 anviser nærmeste forhandler
Aut. Mercury - Evenrude - Volvo Penta forhandler
Lars Chemnitz.
har mulighed for at kontrollere
selskabets regnskaber.
Problematikken omkring den
politiske kompetance i ressource-
spørgsmålet kom også til debat på
mødet. Folketingsmedlem Lars
Emil Johansen havde ingen tiltro
til, at grønlændere og danskere
ville være lige partnere i dette
spørgsmål uanset vetoret. Han
stillede også et stort spørgsmåls-
tegn ved om man ville blive lige
partnere i spørgsmålet om adgang
til sagkundskab. Lars Emil Johan-
sen pointerede kraftigt, at han
ikke var enig med kommissionen
i disse spørgsmål, men helt til-
sluttede sig landsrådets principbe-
slutning om undergrundens til-
hørsforhold, og efterlyste kommis-
sionens holdning til landsrådets
vedtagelse.
Lars Chemnitz og Ole Berglund
mente begge, at det, kommissionen
var kommet frem til, lå meget tæt
op af landsrådets indstilling, og
Lars Chemnitz understregede, at
det er vigtigt, at man tror på sig
selv som ligevægtig partner.
Isi Foighel gjorde opmærksom
på, at landsrådets pirncipbeslut-
ning er af afgørende betydning
for kommissionens arbejde, men
at man også har en principbeslut-
ning truffet af folketinget udtrykt
i mineloven. Disse beslutninger er
forskellige, og det vil være dikta-
tur, sagde Isi Foighel, dersom den
ene beslutning skulle gælde frem
for den anden. Det er demokra-
tisk at forhandle sig til rette, og
Isi Foighel mente, at man i kom-
missionen vil nå frem til et resul-
tat som viser, at ingen af parter-
ne dominerer den anden, og at
man vil nå frem til enighed, som
man kan leve sammen med i rigs-
fællesskabet.
Lisbeth Davidsen.
En annonce
i Grønlandsposten
koster 1,75 kr. pr. mm
Officielt
I henhold til aktieselskabslovens §
158, stk. 1 og anpartsselskabslovens
§ 128 bekendtgøres det herved, at
nedennævnte selskaber har ind-
sendt årsregnskab til Aktiesel-
skabsregisteret:
33.669 A/S Godthåb Fiskeindustri
(1975), 34.969 A/S Gelmec Grønlands
Elektriske og Mekaniske Compagni
(1975), 35.936 Ludvigsen & Hermann
Arctic A/S i likvidation (1974/75),
36.030 Greenex A/S (1974 omgjort),
36.818 Holsteinsborg Shrimp Ltd.
A/S i likvidation (1974/75), 37.089 A/S
Høka, Import og Handel (1974/75),
39.070 Grønlandsbanken, Aktiesel-
skab (1975), 40.343 Administrations-
aktieselskabet Igdlo (1975), 41.839
Polar Shipping, Godthåb A/S (1973),
43.325 A S Naja’s Viktualie i likvi-
dation (1974 og 1975), 52.525 Godthåb
Tømrerentreprise A/S (1974/75),
54.073 Transportaktieselskabet af 11.
februar 1973 (1974/75), 56.602 Restau-
rant Nanok A/S (1973/74 og 1974/75),
60.128 ASX 287 A/S (1975) Og ApS
4.988 Ejendomsanpartsselskabet af
9. maj 1974 (1975).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. juli 1976
10