Atuagagdliutit - 15.07.1976, Síða 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
agdlagtauseK
sunalunit takornagaK sungiusi-
massanit igpingnarnerugajugpoK,
sungiuteriardlugule nipangitdlå-
raut. isumatdle katerssordlugit
påsineK ajornångilaK agdlausitå-
mik issornartorsiuissugut asule
narruinångitsugut. tåssame utor-
Kartaussugut tamaviåruteKalugo
atuarneKarsinaussunik agdlaru-
jugtalersimassugut åma ilmiarid-
sanerpugut? ingagdlutik tamar-
mik ingmikut agdlausigdlit, tai-
ma oKartarmata. angumerissåka-
me utorKait agdlausitorKamik ag-
dlatdlarKeKaut taimane iliniartit-
sissutaugatdlarmat.
ilisimassorssugaluit kukussar-
mata iliniarnikitsut agdlagåinik
pitdlardlugit nalussåinik agdlau-
siliortut nersulernaviångilåka,
inuit åssigingingmata, ilikajassut
poKitsugutdlo.
sujunersut: OKautsivut uterti-
niåsaguvsigik nangminerssornia-
Kinase, ajuminartaKaoK kukuvat-
dlårtaKigavse, utorKaitdle amiå-
koKartitdluta katerssuiviginiarti-
gut, imaKa igdloicarfikutårdluse
katerssuissulerdluse. kalåtdlit o-
Kausé ilisimatorssuit tuniusinåu-
ngilait. atausen tailara: atuagka-
me Ålup kangermiup katerssu-
gaisa kinguliaKutainiput oxautsit
agdlagtugåluit, ilagåt imåitOK:
maneK, tåssa Kanga kalåtdlit Kut-
dlermingnut iperarissartagåt, sag-
dlo. kukutigissarpåt igåsagånga-
mik. iperarissarpåtdle avdlauv-
dluinartoK: iperaK, KernertOK må-
ngertoK. Marie Hard.
En kommentar
sagdlo piuma-
ssårssornerdlo
For nogle dage siden blev det i
radioavisen oplyst, at Grønlands-
ministeriet har udfærdiget en rap-
port vedrørende virksomheder i
Grønland.
Det blev oplyst, at opgørelsen
for 1975 viste, at antallet af lokale
grønlandske virksomheder er ble-
vet mindre i sammenligning med
året 1970. Det hed videre, at der
ikke findes konkret talmateriale
for årene mellem 1970 og 1975,
men der blev ikke sagt et ord om,
hvad årsagerne til den nævnte
tilbagegang kunne være.
Mon folk holder sig tilbage fra
at starte indenfor det private er-
hvervsliv? Eller er de, der har
egen virksomhed, begyndt at luk-
ke på grund af de hårde vilkår og
forpligtelser, de skal leve op til?
Er statens store virksomheder
ikke smarte nok til at give plads
til andre virksomheder — f.eks.
indenfor transport og trafik?
Der er dog et lyspunkt — men
et noget ensidigt lyspunkt: Antal-
let af hjemmehørende ansatte sti-
ger stærkt i nogle virksomheder,
herunder statens.
Imidlertid er firmaer med mo-
derfirma i Danmark begyndt at
etablere sig heroppe. Hvis udvik-
lingen fortsætter på den måde,
danskit kalåtdlitdlo augtitagssar-
siorfingme sulissut (ingmikut
Mårmorilingme ilisimassagdlit)
AG-me agdlagput, agsut Køben-
havnime Kutdlersat iluaralugit.
ncrgemiut tåuko 7 Kanigtukut
Københavnimit sujulerssuissunit
atorfinigtitaussut danskit kalåt-
dlitdlo iluaringivigpait.
ingmikut ilisimassagdlit agdlag-
put norgemiut tåuko 7 tåssaussut
lastbilinik ingerdlatitsissut tai-
maeKataitdlo, aitsåtdlo iliniartit-
dlugit kursuserterKårdlugit ilua-
KutiginiarneKarsinauIersimassut.
vil der blive alvorlig mangel på
lokale virksomheder. Det er en
slags umyndiggørelse af landets
befolkning indenfor erhvervslivet.
Derfor bør landets interesse væ-
re at opbygningen af erhvervslivet
skal foregå i selve landet. Ud fra
den forudsætning bør man give
lokale erhvervsdrivende og an-
delsforeningerne bedre arbejdsvil-
kår. Hvad siger de forskellige til-
synsråd og topmænd?
Thomas Peter Poulsen
tåssauna sagdlo piumassårssor-
nerinardlo.
norgemiut tåuko 7 norskit aug-
titagssarsiorfiånit torKåinartumik
aggersimåput, tåssane augtitag-
ssarsioriautsit Mårmorilingme
augtitagssarsiorfingme atortut å-
ssinginik suliaKarsimavdlutik. u-
kiut 2—3-init ukiut 6-inut augti-
tagssarsiornerme sulinermik mi-
siligtagarérsimåput.
sujunersutigårput ingmikut ili-
simassagdlit norgemiunut utor-
KatserKuvdlugit una agdlagaK a-
kiumångikuniko.
Løgn og
vild fantasi
Danske og grønlandske minear-
bejdere (eksperter i Marmorilik)
skriver i AG, at de er særdeles
tilfredse med topledelsen i Køben-
havn. De syv nordmænd, som ny-
lig blev ansat af ledelsen i Kø-
benhavn, er de danske og grøn-
landske mineeksperter ikke på
nogen måde tilfredse med.
Eksperterne skriver, at de syv
nordmænd var lastbilchauffører
og lignende, og at de måtte på op-
træningskursus, før de kunne
gøre gavn i minen.
Det er løgn og vild fantasi!
De syv nordmænd kom direkte
fra en norsk mine, hvor der bru-
ges samme driftsmetoder som i
minen i Marmorilik. De har fra
2—3 til 6 års praktisk erfaring
med minearbejde.
Vi foreslår, at eksperterne giver
nordmændene en undskyldning,
hvis de ikke svarer på dette brev.
O. Knærvik.
Atuagagdliutine annonce
atuarneK atarpoK 20.000
migss. inungnit Danmarkime
Kalåtdlitdlo nunåne
so ru na inuit
imiårqanik kimikitsunik
pisigångamik Faxe imi-
åraq kimikitsoq
pisiarissaråt?
Flasken er en grøn glas-
flaske ligesom alle de andres.
Etiketten er ikke noget at
råbe hurra for.
Alkoholprocenten på 2,25 er
nøjagtig den samme som
de andre lyse øl.
Og den koster også det samme.
Indtil andet er bevist, kan
vi tillade os at hævde, at
hveranden lys øl-drikker vælger
Lys Faxe, fordi den smager
så godt.
Nyd den afkølet.
Lys Faxe
-langt billigere end en
almindelig pilsner.
puiaussåraq avdlatutdle qorsumik qalipau-
teqarpoq.
agdlagartå nalingfnauvoq.
imigagssap silaerunartua 2,25 procentiussoq imi-
årqat kimikitsut avdlat såkortoqatiginarpåt.
amalo akeqatigalugo.
avdlanik ugpernarsauneqarnigssåta tungånut,
aulajangiusfnauvarput, inup imiårqanik
kimikitsutortartup kialunit Faxe imiåraq
imigssatdlugo torqartarpå, mamarpatdlåqingmat.
nigdlertutitdlugo imeruk.
Faxe imiåraq
kimikitsoq
fmiårqanit nalinginaussunit
akikineroqalune.
Hvorfor vælger
hveranden Lys Faxe,
når de køber
lyst øl?
19