Atuagagdliutit - 16.09.1976, Blaðsíða 1

INFORMATIONE
Atuagagdliutinut ilanguaaaK måna avlae uvdlormut sarKu-
mertartOK Information pivdlugo agdlagauvojc. ingmitaivnut
oicalugtuarinivtigut, kalatdlit ardlagdlit uvavgut pivdluta
iaumamingnik aarKuraiussineriaigut sujunertariasarput ta-
asauvOK Kalåtdlit-nunane paaineKarKugaluaravtigo avlaerput
Kanon avIaitaialatigissoK. Kavdlunåt avialnit tamanit Ka-
låtdlit-nunåt pivdlugo agdlauserieaaKarnerpauasarpugut.
araa nunane avdlane Qavdlunåt-nunanilo pi8aartut pivdlugit
agdlau8erisaaKartarpugut.
taimåitordle agdlauaeri8aavut tamarmik Kavdlunatut ag-
dlagåuput, tamanlo fraaica Kavdlunatut OKalugtangitaunut
ilatigut puvfaaaarinertut misingnarafnauvoK. tamanale
uvagut aujunertarfngilarput, akerdlianigdle. kiaianile av£-
eerput uvdlut tamaiea KavdlunåtufnaK agdlagauvdlune aarnu-
mertarmat iauraaKareimavugut av£sivta pileriaaårutiginera
plnardlugo Kavdlunatut atuarafnåungitaunit atuarneKaraf-
nauaauaaårtitdlugo 8arKumereeriataaagaluaruvtigo atuartar-
tunik påt8iverut8it8lnara£nauvdluta.
uvdlut tamai8a sapf^gisaanguateivnik erKortoK agdlau-
seriniartarparput, taimåitumigdlo av£aivta ussagaaårutigi-
nerane ama erKortoK pis8arnivtitut"tungavigalugo periauee-
Karnigsaarput pingartitdlugo. neriugpugut taima isumaKar-
nerput ivdlitaoK paeivdlugo akueraårsfnauaagit.
Information
Grønland, september/oktober 1976
UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITIK • UAFHÆNGIG AF ØKONOMISKE INTERESSER

SOM DET fremgår af ovenstående er dette
en reklameavis for dagbladet Information, og
den er på dansk — ikke for at provokere debatten
på den måde, men fordi Information hver dag ud-
kommer udelukkende på dansk, og vi er ikke inter-
esseret i at stikke nogen blår i øjnene.
Information udkommer alle hverdage og sælges i
30.000 eksemplarer. Ialt læses vi af over 70.000 men-
nesker dagligt. I Grønland sælger vi hver dag 91
eksemplarer til vores 91 abonnenter. Hvor mange,
der læser os i Grønland, ved vi ikke. Men vi mener,
at mange flere burde abonnere netop på Information
netop i Grønland. Dels bringer Information både
mere stof om Grønland og udlandet end nogen anden
dansk avis, der udkommer alle hverdage, dels har vi
en dækning af samfundsudviklingen i Danmark, der
er renset for pop og andet overflødigt stof for den,
som er interesseret i samfundsproblemer. Derfor har
vi lavet denne lille præsentation af os selv — og der-
for bringer vi et ekstra billigt abonnementstilbud
(selvom Information i forvejen er meget billig i
Grønland).
FORUDEN AT præsentere Informations de-
mokrati, der er det mest omfattende i dansk er-
hvervsliv, vores partipolitisk uafhængige linie, ind-
holdet i avisen og nogle rent journalistiske eksemp-
ler, har vi også bedt en række grønlandske menings-
dannere om at vurdere os.
Som altid på Information har vi bestræbt os på at
referere nøjagtig, hvad der er blevet sagt. Derfor er
der også nogle mere kritiske bemærkninger med. En
af dem handler om, at Information er svær at læse.
Det ved vi godt. Vi ved, at al vores journalistik om
aktuelle problemer er nem at læse, men at vi ind i-
mellem bringer svært tilgængelige artikler. Når vi
gør det, så er det imidlertid fordi, vi mener, at det vil
være overfladisk at lade som om, at alt kan beskri-
ves i et enkelt sprog. Der er komplicerede forhold i
samfunds- og kulturdebatten, der kan nødvendig-
gøre et mere fagligt sprog, og læseren kan jo selv
træffe valget om, hvad han eller hun orker.
EN ANDEN indvending drejer sig om, at vi
har for få grønlandske skribenter og indlæg.
Det ved vi også godt, og vi har længe forsøgt at få
det ændret. Det har altid været Informations grund-
læggende princip at stille spalteplads til rådighed for
alle, der gerne vil bruge den ytringsfrihed, som siden
1953 har været grundlovssikret også i Grønland. Vi
har derfor også en række faste grønlandske columni-
ster, d.v.s. folk, der har givet tilsagn om regelmæs-
sigt at kommentere grønlandske og/eller dansk-
grønlandske problemer. Regelmæssigheden er det
desværre nok så som så med. Men det er vel en af de
måder, hvorpå de så omtalte særlige grønlandske
forhold slår direkte igennem i Information.
For at der ikke skal være tvivl: Vi dækker Grøn-
land, fordi vi mener, det er vigtigt både for grønlæn-
dere og danskere at vide, hvad der sker. Vi vil imid-
lertid meget nødig være alene om det, tværtimod —
så bliver vi bare kritiseret for at være ensidige. Vi vil
gerne have, at avisen bliver brugt af alle, som er
interesserede og engagerede i Grønlands problemer.
Både adressen og abonnementstilbuddet står på
bagsiden. -lip
Hvem ejer Grønland?
Ejendomsretten til Grønland er
ikke et statsretligt problem
Det er et uløst pro-
blem fra kolonitiden
siger professor i
statsret, Peter Ger-
mer.
Af PHILIP LAURITZEN
Efter at det helt centrale
spørgsmål om, hvem der ejer
Grønland er blevet formule-
ret for alvor i Grønland, har
det i grønlandsdebatten svir-
ret med henvisninger til de
statsretslige forhold mellem
Grønland og Danmark, rigs-
fællesskabet og grønlands-
minister Jørgen Peder Han-
sen har understreget, at rigs-
fællesskabet betyder rigsso-
lidaritet, mens landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz har
sagt, at det betyder fælleseje.
Af debatten om ejendoms-
retten til Grønland har man
derfor kunnet få det indtryk,
at det først og fremmest er et
juridisk — et statsforfat-
ningsretsligt — problem.
Men er det rigtigt?
Det mener professor i
statsforfatningsret ved År-
hus Universitet, dr. jur. Pe-
ter Germer, ikke. Han mener
således, at spørgsmålet
om ejendomsretten til
Grønland intet har med den
grundlov, der i 1953 etablere-
de rigsfællesskabet mellem
Danmark og Grønland, at
gøre.
»Spørgsmålet om ejen-
domsretten til Grønland« si-
ger Peter Germer til Infor-
mation, »er kun et spørgsmål
om, hvorvidt Danmark, fordi
det var kolonimagt, har ejen-
domsretten til Grønland. Si-
tuationen i dag er helt den
samme som før 1953«.
Generelt siger han videre:
»Det er min opfattelse, at
der ikke findes retslige løs-
ninger på dette principielle
spørgsmål angående Grøn-
land. Det er udelukkende et
politisk problem, hvor man
kan vælge vilkårligt mellem
forskellige løsninger«.
Læs artiklen om ejendoms-
retten til Grønland side 6.
Kamik-Postens afløsere
En historie, der en
gang bør skrives og
som bestemt ikke
bliver kedelig, er den
grønlandske lokal-
presses, skriver In-
formations kultur-
redaktør Palle Koch
(forfatter til bl.a.
» Der skal være så
smukt i Grønland«)
i denne artikel om
presse og Grønland
På et gammelt fotografi fra
Knud Rasmussens og Peter
Freuchens handelsstation i
Thule ser man store Peter
sidde og tyre en endnu ældre
udgave af den lokale sprøjte
hjemme fra Lolland.
Sommerskibet havde bragt
bedaget nyt fra det fjerne
Danmark til polareski-
moernes land.
Det fortælles, at det netop
var studiet af en sådan avis,
der gav stødet til 1. Thule-
ekspedition: Kununguak og
Peter havde blandt »nyheds-
stoffet« heftet sig ved en
notits om, at man hjemme
nærede frygt for Ejnar
Mikkelsens og Iver Iversens
skæbne. De var to år før dra-
get til Nordøstgrønland for
at finde spor efter Mylius-
Erichsen og Høeg Hagen,
men var ikke vendt tilbage.
Ergo begyndte man i
Thule at lægge planer for en
undsætningsekspedition, der
det følgende år (fra begyn-
delsen af april til midten af
september) bragte Knud
Rasmussen og Peter
Freuchen og deres to eski-
moiske ledsagere Inukitsok
og Uvdloriaq tværs over -
Indlandsisen til Danmarks
Fjorden og tilbage igen til
Kap York-stationen. Dem, de
søgte var da — hvad de ikke
kunne vide — blevet fundet
og i sikker havn, men forgæ-
ves var præstationen, som 1.
Thule-ekspeditionen vitter-
ligt også repræsenterede, dog
ikke. Man havde bl.a. fundet
ud af, at Peary Land var en
halvø, ikke — som Peary selv
havde ment — en ø.
Sådan kan selv en forældet
avisnotits få ganske uforud-
sete følgevirkninger. Eller
rettere: kunne få det — i det
mindste i Grønland, hvor
nyhedsbegrebet var relativt
som så meget andet. Men
også det har ændret sig på
afgørende vis.
Kamik-Posten
»Kamik-Posten« — den
grønlandske mund-til-mund-
metode, som stadig fungerer
fortrinligt og på store tradi-
tioners grund — har i dag
mange konkurrenter, med
»AtuagagdliutiWGrøn-
landsposten som nyheds- og
meningsformidlingens offici-
øse, landsdækkende organ og
ubestridt nestor. Men dertil
Fortsættes på side 7
Meninger om
Information
— Information har altid be-
handlet spørgsmål om Grøn-
land på en engageret, yderst
saglig måde.
— Der er for meget tenden-
tiøs journalistik i Infor-
mation
mr
— Avisen har efter min me-
ning den mest nuancerede og
mindst sensationsprægede
grønlandsdækning i dansk
presse.
Læs om en række grønlæn-
deres vurdering af Informa-
tion side 4.