Atuagagdliutit - 16.09.1976, Blaðsíða 5

Grønland
i Information

Jo, det er en radikal
beslutning,
men jeg fik den drejet
at kunne sige nej <
Antallet at grønlæn-
dere i MarmonW
ikke steget'
sidste år, seli
skal besk®
videst mulig
Tiltrod« lor.atd
i Gteenex'konc«
danske sUt. 9 J
ak*ftiges Hest r*
dei« ‘ ogI -
.såindg«
»Fangerne
« r.r\n*n dels antallet
Dels selve P™* • bedst.
af folk, og DDJb
_ Havde DACj
beskæftiget
øntTk-v>
I! *»** for
,om ■'»n.ke bi''
’orKere.
■T* *■
stolte <
Flert
iø:m

Hej
Grønlænderne får ingen information, mei
forberedelserne til oliej agten er i gang
er
^^betingelser«
Oliejagten kan give mange problemer og
ændre det grønlandske samfund fundamentalt
. < i relevant forebyggende ar-
Manglende tnionnation i bojde?u blev der
„hyggelig-gtMl^t-flv^ „„land ^
tvunget til ^
rettig^eder
nd hi...
’ r0ds'romper
ff
LandsrAdet
Ai edindflydelse
ije sige nej«.
Vi skal tilgodese
begges interesser
Ugenaft0Vb^
brudt
,r°Gr^nforbud
^tovffidere
kun må bn, e’der
Arbejds-
Oliekoncessioner kan
l besat af unge grønlændere
ikke ophæves af grønlandsk hjemmestyre
W i
Gronlandsministenet
„Vi indgår ikke „bekoncesaio-
„er for at de akal btydea«.
^ronlandsminister
,ynetkræ
■gørej.
se
ver
'PLAU«‘rzEN
Dømmes til
statshospital uden at
være sindslidende
Det sker, at
grønlændere
dømmes til forvarji
ker det, i tidernes morgen fået
»alle landet klippeeer«.
•Vi er statshospitalet for
• vi var det for F«r-
r.s-*f
kratisk land A»1 b™f
demonstrationer for at blrve
r-rÆrSi
sk' byer samt i i**«.. hvor
der var 250 tilstede
Solgt for 50 min.
1 en leder i bladet
der udsendes af rM-.W*-
aet, overskriften, at Gnmland
er solgt for 50 mtlhonerD*
air på ministerens “
1 „nlandske landsråds
Denne sidste
r indledt 15. juli i
ansøgninger.
procedure var i ,
fjor og afsluttet 16. oktober.
De knapt 25 ansegere delte
sig op. 6 grupper og med disse
der fert indgående
forhandlinger om betrn
gelserne. Resultatet var. at der
såfremt landsrådet og kon
cessionsudvalget kan ultræde
forslaget, gives koncessionerne
pft et begrænset område at
Lklen på Grønlands vestkyst.
Alle
disse forhandlinger
Grønlandsmini-
steriets departe-
forsøge at gøre mindst mulig
skade for fangsten«.
- Hvorfor skal der sejles
gennem fjorden når som helst
det passer Greenex?
»Det er ikke kun når. det
passer Greenex. Der har
været nogle enkelte proble-
mer. det er det hele«.
— Der var bl.a. en episode
i maj i år, hvor fangerne
standsede isbryderen, men
det er ikke den eneste?
»Jeg kender ikke andre«.
— Vil Ministeriet for
Grønland tage initiativ til, at
fangernes rettigheder præci-
seres?
fangern^,^,
s°.:S—
nland og imneselsk* :eris Man er bleve]
870 Kven Nlnrtnorilik. o1 ivedet i perioden 1-I
al der ikke må sejle! ieccmber og jon. kl
SSssgsstfd
Greenex nægter Arbejdstilsynet
transport med helikoptere
, direkte til Marmorilik
ifølge ministeren, foreg&®^
fuld overensstemmelse mea.
landsrådets retningslinjer.
Der var også tale om et klart
iret

UUdr
Ue%
der ti
„.—o- eksperter J
de foreløbige udkas^
Fra flere sider i
tionen blev der grel
forat grønlændernen"
højde med den ttkn.sk.'
ling, hvorfor landsrådet 1
repræsentativt for den
l.ndske befolkning - og
rigt ikke besidder den sårr.
ekspertviden som “miste
kan skaffe - samt det øm
lige i Øt grønlænderne i Ug
med -vore brødre i Canadi
bUndt indianerne- kan
' deres egne ekf
gør
sig*lT ..
*****
ke w® Ca
sikket«*
e*-h
***«£.><* r!‘ '«
, h*iuH*Br
*r£rL,i £-5*1

ed.
uud
8oi

Og protesterer mod
; møder mellem
[ Arbejdstilsyne:
"Der er ikke tale om et for-
Søg på at begrænse f^J

***•*..

deres
pa
Greenex
med etnografern^^nbyen
Dahl og
interview
Oie Hertz
anak.

Greenex har slet ikke forsøgt
at finde kvalificerede grønlænder j
Derudelig/K’utdHgssat-
dér har jeg »et siden 1933,
' ikke bo der mere
men nu md lKKe uu

&te*giVerefterfor
krittkken og fyrer sin
d genC^ef i^?arm°rilik

*°ttiH
D«im,Bres»»r
■C1*'* til PS
hr
rani.
u*id
?«d.
‘kil
'■tøj
da.
,f“*e il,
'"ske
"■»ha
•II,
' °Ol/k
Oødee.
etede i S,°Oe,
C”""!®.
’‘kk,
edarhejder
et
vo
V)etie

ft**'

:Vo^eT ^VderUg ^
90t^ ‘

.b esVn
tredel
A
^ZT"’k
ug
on* eics|
når/ v
"f* ordil

Formanden for
Grønlands arbejder-
sammenslutning
Odaq Olsen
kritiserer, at
mineselskabet ikke
har henvendt sig
til den grønlandske
tbejdsanvisning
d^f'mvno^'for
oV .dVine«
^iSs£SrtSSrrSS
det'
Odaq Olsen skriver i sin
kommentar, der er trykt i
sidste nummer af det grøn-
landske fjorten-dages blad
Sujumut:
-Situationen havde været
anderledes, hvis Greenex først
havde forespurgt arbejdsmar-
kedskontorerne uden resultat
(hvilket ville være utænke-
ligt), og da havde søgt i Dan-
mark eller andre steder«.
•qnstatering er
bemærke!-
Marml
Dette!
derne«
Historisk afm i Uuliss
Grønlands største modstander i EF er den danske regering
W>w“ .,oveth'efte|
„ ’ VooU“ ,tødtef
■ -
”'° Irielu" ørinet &
' t o,*«®1
\»1
Se *»*■

pete1
***&*•?%**
øW”4

. t,a<
Uisd“_g*t0<

e“9 -Vtotd106
at

vt^^Xdet
' øt
i øvrigt
d-»odba\ede
t\\v
9Wlte
kde1 ;

»vet

sta^ odtn
lo'd “nds^P0
så<

,\it'v-
grøul
d»«‘
EF-kommissær
Gundelach mener,
der er „fundamentale
modsætninger«
mellem Danmark og
Grønland i fiskeri-
politikken og
grønlandske politi-
kere vil derfor kræve
direkte grønlandsk
repræsentation
Den største modstander i.EF
af de grønlandske krav om en
sikring af fiskerierhvervet^
Grønlands eneste, bjjj
syneladende deq
ring.
EF-kojJ
d-Jd
Johansen, næstformanden i de
grønlandske fangeres og fi-
skeres organisation KNAPP.
Ulrik Rosing samt KNAPPs
sekretariatschef Moses Olsen.
Det skete på et ufgi
orienterende
kommet i atam
lænderes I
Såvidt 1
konstater«
bl.a., at def
den støi
angående
af de grgnlal
l.ars Emil
ses Olsen sigf
nødet
efter at det var konstateret, at
de grønlandske rejefelter er
stærkt overfiskede.
Finn Gundelach oplyste, så
vidt Information er orienteret/
lukke, at der kikn skabes enig-
hed for en eksklusiv fiskeri-
zone på mgjjem 50 og 100 sg
^lamjr1:
v—voræsentation
, hvor mfln har drøn på de
tkaXnUnaIe/e,VStyre men"
mes^vr.0metk0mmend^
BREV
at
finl
man i hælene på
minister kn
Kampen
Greenex truer arbejdere der følg| Om Sisimiut'
Arbeidstilsynet med afskedige s
■«?3fe
, . aj fket
yS***t*
'■otiet °l °«s< Gr
i
v‘sh s, Vt-t*-
"Itn^ et „
1 kan . fr* pr,1’®«-
ti, gi'-*ete,f' Hl

.pd A..
øOti' *■

at
de
1W
,8Se
wwi'
liere1®-. tb

,rb*i2t
l GRØNLA-ND ^'
— en frygt for olien
KOMMUNESTYRE louv 1 1 t øt Sprog
Demokrati fungerer bedst pa et p
. 0g det er billigst på grønlunds
^Grønland tU
Vra cvkettyven i« . Danm«
F « nå ubestemt«
g r
«n»* h'd'iU“
for var in
„Mangiende
hevilUngeihar Si
den berømt6
^XiiovVsens
'ariig‘‘
indeluktel
o8Dg.n^^urtr.^
Mt^^nuer dttr—
ob.ereøU°n dt h^te ul tor
r.n bliver^ „t„be.remj
varing
„„„ risl''-' Ct
C^Tldi D-m.*. Hvu
R«n sidder i v . in retssag.
9hal hø" venJf„„ ikke engen«
og olt* iSj h lv 8t overvære
“uUghed I« JndeUg pr**“i
d.et''h.Due'>"‘l ^"^1-
. .. i Glo9trUP’.ft af h»n9 ^or
»'"dererirret«''»*‘,D'”nd'
-"•S*.**
- Hv»d «|
der. niBn r
for I.**;._
Yndsette ti|
•Felts /
blemer «
mentært|
digk»
at bo-
at 9k»J
kvens^
vel®*
d»bril
meget d*1
Al PALLE KOCH
FORSArf
HulissatVl
flere funJ
balsalens!
hallens,
nens hvij
des ned.
v,’ps et inj
der alleredj
d«?t læng.
terrænet. ,
sporten, del
at svække f
over for flr|
stelser.
Men filmll
ot af forsaml
Hvor hårdt |
JAKOBSHAVN (1):
bestyrelsen, c.
“I Ungt flerlallet øl Fomn
jclscsnicdlcmnKrnc
gtonlændcrc.
’.icmnc
»Vi har stinget os ret tilj
at sige sip om tre år«
Siger kommunalb^relsen
men må indrømmidet er
uklart, hvad den l^ige
De grønlandske arbejdere er lige så
stabile som danske bvis de får chancen
Rundspørge om de grønlandske arbejderes ofte påståede ustabilitet
Grønlændere om Information
Moses Olsen, fhv.
medlem af Folke-
tinget, redaktør af
Sujumut
»Information er en af de få
aviser jeg kan læse uden at
ha’ en fornemmelse af, at den
bare skrives for at blive
solgt.
Jeg ser ofte de andre dan-
ske aviser. Men jeg må til In-
formation for at få at vide,
hvad der egentlig er foregået.
Avisen har efter min me-
ning den mest nuancerede og
mindst sensationsprægede
grønlandsdækning i dansk
presse. Heller ikke den grøn-
landske presse går dybt nok i
problemerne«.
— Er Information ensidig i
sin grønlandsdækning? Det
beskylder nogen den for.
»Nej, jeg mener ikke den
bevidst forfølger en bestemt
politisk linje. Hvis det ind
imellem ser ud som om det
mest er visse synspunkter,
der refereres, så er det snare-
re fordi, det er bestemte folk,
der siger noget væsentligt og
realistisk i den enkelte situa-
tion. I øvrigt vil jeg sige, at
Information altid — det er i
al fald min erfaring — er me-
get ’.oyal overfor personer,
der udtaler sig til den. Man
refereres korrekt og fair«.
Ove Rosing Olsen,
stud. med., formand
for Grønlænderfore-
ningen i København
»Jeg savner, at flere grøn-
lændere, der aktivt deltager i
debatten, selv skriver i Infor-
mation. Det ville være vær-
difuldt.
Jeg har længe undret mig
over, hvordan det lader sig
gøre at lave en avis med et
sådant indhold og en sådan
form. Jeg er meget glad for
den, den afdækker proble-
merne på en god måde. Bag-
grunden for beslutningspro-
cesser trækkes for eksempel
klart op, og man bliver gang
på gang klar over, at der er
handlet galt«.
— Hvordan ser du på In-
formations udenrigsstof og
øvrige indenrigsstof?
»Indenrigsstoffet får jeg
ikke læst så meget. Uden-
rigsstoffet læser jeg med stor
interesse. Jeg er imponeret
over, så meget avisen får
med«.
— Kan Information få ind-
flydelse på løsningen af kon-
krete problemer i Grønland?
»Det mener jeg afgjort.
For eksempel har det været
af stor vigtighed, at Infor-
mation ville skrive om olie-
forsyningsbasen i Holsteins-
borg.
Angmalortoq Olsen,
leder af andels-
selskabet Sipinaq
»Alene i kraft af sine man-
ge kontakter til det øvrige
Europa og verden rundt kan
Information komme med væ-
sentlige oplysninger i grøn-
landsdebatten.
Det gælder i høj grad i
økonomiske anliggender. For
eksempel er det vigtigt, at
kunne meddele, at minesel-
skabet Greenex ikke alene
har driften af minen i Mar-
morilik men at selskabet ope-
rerer mange andre steder i
verden, hvor det fører sig
frem på lignende måder. Og i
hele råstofproblematikken er
det uhyre væsentligt at pege
på de mange økonomiske so-
ciale og kulturelle følger.«
— Holder du selv Informa-
tion?
»Jeg gjorde i mange år. Så
holdt jeg op, fordi der var for
lidt underholdning og for lidt
annoncer til den øvrige fami-
lie. Avisen har nok fået en
venstredrejning, som får mig
til at spekulere på, om den
stadig er objektiv. Men i
forhold til andre aviser er den
meget nøgtern, og den be-
handler sine læsere som tæn-
kende væsner. Mange vil
måske ha’ svært ved at følge1
med i den, for folks viden er
på meget forskelligt niveau.
Den henvender sig til folk,
som har en vis uddannelse og
er vant til at læse. Men Infor-
mation lavede i sommer et
særnummer om Grønland.
Det skulle være oversat og
spredt over hele Grønland,
det ville ha’ været uvurder-
ligt«.
Lars Chemnitz,
formand for Det
grønlandske
Landsråd
»Der er for meget tenden-
tiøs journalistik i Informa-
tion. Den er for ensidig i sit
grønlandsstof. Der er for me-
get af journalistens personli-
ge vurdering af artiklerne«.
— Hvad mener du med
»tendentiøs?«
»Man søger for meget en
opposition til det bestående.
Især i forholdet til staten og
ministeriet. Det gælder for
eksempel den såkaldte »nye
politik«. Man hører meget til
de »nye politikere«.
- SUJUMUT?
»Ja.«
— Synes du, Information
er usaglig over for grønland-
ske forhold?
. »Ind imellem. Unuanceret.
Jeg er ganske vist nogle gan-
ge blevet opfordret af Infor-
mation til at kommentere no-
get. Men jeg har ikke haft så
meget lyst til at udtale mig,
fordi jeg opfatter bladet som

At PH 11 1P l. AU RITZEN fnlorrøolioMS udsendte inednrheider
JAKOBSHAVN. i juli
flere gange frar^
■J'Sporgsreål-yvn de gronland-
r jo cjl
/S™,
esser, på .
szzzjszrz
a'd" telt Oe»
lidt tendentiøst.
Men jeg vil ikke sige, at
der direkte er fejl i artiklerne.
Information er nok den dan-
ske avis, der skriver mest om
Grønland. Artiklerne er sna-
rere lidt misvisende«.
Jonathan Motz-
feldt, næstformand
for Det grønlandske
Landsråd
»Det er meget tilfredsstil-
lende, at Information borer
så dybt i problemerne. Den
kommer godt ind under over-
fladen. Grønlandsstoffet får
en saglig behandling, for ek-
sempel er jeg meget tilfreds-
med Informations dækning
af Marmorilik-sagen. Det er
et eksempel på, at det nytter
noget, idet fangerne nu får
erstatning. Det har avisen en
stor del af æren for«.
— Er der mangler ved den?
»Måske er den ind imellem
lidt ensidig. Lars Chemnitz-
fløjen får ikke samme chance
for at komme igennem. Det
er de andre, SUJUMUTs
talsmænd, der refereres. Jeg
ville foreslå, at Information
med visse mellemrum, for ek-
sempel en gang i kvartalet,
lod politikere med diverge-
rende opfattelser komme med
vurderinger og lod dem skit-
sere, hvad de agter at gøre på
forskellige områder. For ek-
sempel i hjemmestyre- og un-
dergrundsspørgsmålene.
Lars Emil
Johansen, medlem
af Folketinget
»Jo, jeg synes Information
dækker udenrigsstoffet godt.
Meget grundigt. Næsten for
grundigt. For man skal jo ha'
tid til at læse avisen hver
dag!
Bladet har været med til at
få den trykte presse til at vise
mere interesse for grønland-
ske forhold. Information har
altid behandlet spørgsmål
om Grønland på en engage-
ret, yderst saglig måde. Det
har uden tvivl medvirket til,
at en del mennesker i Dan-
mark har fået et andet og
mere realistisk indtryk af
grønlandske forhold, end
hvad sensationspressen gen-
nem årene har frembragt«.
— Er der noget ved Infor-
mation, du er utilfreds med?
»Jo, selvom Information
ofte behandler grønlandske
forhold, så virker det stadigt
som om det er en slags over-
skudsstof, som kun kommer
på, når der er plads og kræf-
ter tilovers. Jeg kunne godt
ønske en mere systematisk
dækning af visse emner,
f.eks. hele hjemmestyrepro-
blematikken, som er så helt
væsentlig«.
— Har Information efter
din mening mulighed for at få
relativt mange læsere på
Grønland?
»Jeg tror de fleste dansk-
talende vil være interesseret i
alle aviser, der behandler
grønlandske forhold. Og når
det så gøres så engageret og
godt, er der endnu mere
grund til det. Så er det også
vigtigt, at avisen er så let i
vægt — den vil være billig at
holde. Men det er klart, at
avisens sproglige niveau og
hele dens form nok afholder
nogle fra at læse den.«
Ingmar Egede,
Rektor for Det grøn-
landske Semi-
narium
»Den ser kedelig ud, den er
svær at læse og kan virke
frelst. Men den er saglig. Jeg
synes den er god. Det er den
eneste danske avis, jeg hol-
der«.
— Hvordan vil du karak-
terisere Informations dæk-
ning af grønlandsstoffet?
»Som udtryk for en velvil-
lig, kritisk, dansk holdning«.
— »Dansk«?
»Der må nødvendigvis
mangle nogle dimensioner,
når avisen laves i Danmark
og skrives af danske journa-
lister med en dansk kulturel
baggrund«.
— Kan du sige mere præ-
cist, hvilke dimensioner der
mangler?
»Ikke her på stående fod.
Ikke med få ord«.
— Savner du noget i Infor-
mation?
»Jeg savner en egentlig
nyhedsformidling om grøn-
landske forhold«.
— Mener du, at avisen
kunne klare den opgave og-
så?
»Ja, hvis den tog sig råd til
korrespondenter heroppe«.
Grønlændere
der skriver
i Information
En række grønlandske
politikere, organisations-
folk o.a. er med i Informa-
tions liste over columnister,
dvs. folk, der regelmæssigt
kommenterer politiske,
økonomiske, faglige, kultu-
relle og andre samfunds-
problemer i avisen.
Følgende har indvilliget i
at være columnister i
Information:
Landsrfidsformand Lars
Chemnitz, folketingsmed-
lem Lars Emil Johansen,
fhv. folketingsmedlem Mo-
ses Olsen, lærer Jens Geis-
ler, lærer Henriette Ras-
mussen, viceskoleinspektør
Thue Christiansen, for-
mand for Grønlands Arbej-
dersammenslutning OdaK
Olsen og socialrådgiver
ArkaluK Lynge.