Atuagagdliutit - 16.09.1976, Blaðsíða 2

2
Information er en avis,
der skal læses, men så får
man også noget at vide
Den kolde base
og den kolde krig
Vi koncentrerer os
om emner, der har
perspektiv, skriver
redaktionschef Erik
Meier Carlsen i den-
ne gennemgang af
Informations ind-
hold
Information har i de sidste år
haft en oplags-fremgang som
er enestående i den danske
blad-verden.
Årsagerne hertil er flere,
men en kender vi med sikker-
hed: En voksende gruppe
mennesker har brug for den
form for journalistik, der har
været karakteristisk for In-
formation siden bladets start
for 31 år siden: Vi lægger
mindre vægt på den isole-
rede, sensationelle historie,
den store overskrift og den
korte tekst. Vi koncentrerer
os om emner, der har per-
spektiv og sammenhæng
med den samfundsudvikling,
vi betragter det som avisens
hovedopgave at tage pulsen
på. Vi bruger små overskrif-
ter og artiklerne er længere
end i de fleste andre aviser.
Avisen skal læses
Dét betyder også at Infor-
mation kræver mere af sine
læsere end andre aviser. Den
bliver aldrig en konkurrent
til de aviser, man kigger
igennem, mens man læser
frokost. Information skal læ-
ses, og vore salgstal fortæl-
ler, at flere og flere menne-
sker, overfodret med gryde-
klare budskaber i store bog-
staver og billeder, foretræk-
ker det aktive forhold til en
sproglig bearbejdning af
døgnets begivenheder, som
en Informations-læser ikke
slipper udenom.
Også i avisens opbygning
afspejles vor prioritering af
sammenhængen i og bag-
grunden for den daglige ny-
hedsstrøm. Informations for-
side og bagside indeholder
hver dag to ledende artikler,
hvori emner fra det aktuelle
nyhedsstof analyseres,
diskuteres og kommenteres.
I modsætning til andre avi-
ser har på Information alle
redaktionelle medarbejdere
adgang til at skrive ledende
artikler og de benytter den.
Som hovedregel skrives le-
derne af de journalister, som i
reportager har arbejdet med
det emne, der skal kommen-
teres. Det betyder at lederne i
avisen kommer til at afspejle
hele spektret af holdninger
på Informations redaktion.
Som det hedder i bladets
kolofon: »Informations me-
ninger udtrykkes i lederne«.
Ved enkelte lejligheder har
det medført, at en uenighed i
redaktionen om store, princi-
pielle spørgsmål — f.eks. om
Danmarks indtræden i EF —
har kunnet aflæses direkte i
lederne.
Side for side
Omslaget, for- og bagside,
udgøres i øvrigt efter god
gammeldags avistradition af
en mosaik af de vigtigste be-
givenheder i ind- og udland.
Og domineres altså ikke som
andre avisers forside af en
enkelt opblæst sensation og
et stort kuriøst billede.
Side 2 og 3 i den typiske
udgave af Information inde-
holder udenrigsstof. Dagligt
bringes her to store bag-
grundsartikler og en kom-
mentar, skrevet af vore fem
udenrigsmedarbejdere eller
af vore korrespondenter og
free-lance-medarbej dere.
Side 4 er de fleste af ugens
dage en indenrigspolitisk
kommentarside, hvor danske
(herunder grønlandske) poli-
tikere har lejlighed til at ar-
gumentere for deres stand-
punkter grundigere end de
fleste andre steder. Side 4-de-
batten modtager også regel-
mæssigt bidrag fra sam-
fundsforskere og andre so-
cialt engagerede skribenter.
Side 5 udgøres af inden-
rigs-stof, nyheds-artikler
skrevet af bladets 8—9 faste
indenrigsmedarbejdere. For-
uden det Christiansborg-po-
litiske har i de senere år sær-
ligt det faglige stof og det
energipolitiske stof domine-
ret indenrigs-dækningen, der
i øvrigt omfatter økonomisk
stof, socialstof, uddannelses-
stof, erhvervsstof, kulturstof
og kvindestof.
Side 6 og 7 i den daglige
avis er »kultur-sider«, der
domineres af den daglige
kronik. I øvrigt indeholder
siden anmeldelser af film,
teater, kunst, musik og bøger
i større omfang end i nogen
anden dansk avis.
Side 8 indeholder som regel
en del annoncer, men har der-
udover plads til en fast
ugentlig kommentar skrevet
af en videnskabsmand om et
naturvidenskabeligt emne og
et par gange om ugen
»sportsinformation« med
sportskommentarer og -refe-
rater, hvor vi forsøger at
fastholde den sammenhæng
mellem sport og samfund,
der tilsidesættes i den almin-
delige sportsjournalistik.
Side 9 i Information inde-
holder foruden radiopro-
grammer hver dag en halv
side læserbreve.
Læserbrevene har været
en væsentlig del af Informa-
tion siden bladets start, hvor
den form for læserservice var
ret usædvanlig. Vor »Debat«
er stadig enestående derved
at der stort set ikke redige-
res, forkortes eller censureres
i læserbrevene. De kommer
med i avisen i den række føl-
ge og den form, vi modtager
dem i, selv om de selvfølgelig
kan være for lange selv for
Information.
Tema-j oumalistik
Den her gennemgåede avis
er den typiske, 10-siders avi-
sen, men et par gange om
ugen tager vi os sammen til
at lave 12 eller 14 sider og så
plejer vi at levere eksempler
på »tema«-joumalistik, hvil-
ket kort fortalt vil sige, at en
hel avisside stilles til rådig-
hed for et enkelt emne, der da
gennemgås langt grundigere
og mere sammenhængende,
end den daglige journalistik
tillader. »Tema »-journali-
stikken er skabt efter forbil-
lede bl.a. fra engelske aviser,
hvor den praktiseres sådan,
at et lille hold journalister
over en længere periode kule-
graver et emne og præsente-
rer deres indsigt på en helside
i avisen.
Information har in-
teresseret sig for
Grønland lige siden
bladets start efter
Den anden Verdens-
krig, og dets grund-
lægger og chefredak-
tør, Børge Outze,
beskriver her, da
han i 1953 rejste
nordpå for at af-
sløre Thulebasens
hemmelighed
Utroligt, men sandt: Jeg har
været i Grønland og set lan-
det fra syd til nord og fra øst
til vest uden at se mere end
nogle få »indfødte«. Til gen-
gæld var det, med undtagelse
af en fåreavlende familie i
syd, de sidste »ægte« eski-
moer, nemlig de folk, som har
forladt deres gamle boplads
Thule for at leve i fred endnu
nordligere, Qanaq. De var
værd at træffe! Til gengæld
var jeg sammen med over fire
tusinde amerikanere, der-
iblandt mange sorte fra syd-
staterne. De befandt sig
skidt i sneen og længtes
hjem. Og jeg så en masse den
gang moderne militært ud-
styr, som var tys-tys, men
som ingen spion i dag ville så
meget som se på.
Forklaringen er den, at jeg
kun var i den amerikanske
del af Grønland, der engang
var større i udstrækning, end
den er nu, og som i slutnin-
gen af 2. verdenskrig tegnede
til at blive endnu større.
Grønland som
mellemstation
Som bekendt, eller som
man måske har glemt, for-
søgte tyskerne under 2. ver-
denskrig at få fodfæste på
Østgrønland i al hemmelig-
hed for at få livsvigtige vejr-
meldinger til u-bådene, der
skulle gøre skibsfarten i At-
lanten umulig. De komjjand,
men blev knust af den danske
slædepatrujje, og fordi de
ikke havde sammensat eks-
peditionerne af folk, der
kendte nok til polarforhold.
(Mærkeligt nok blev det en
britisk forfatter, David Ho-
ward, der som den første fik
fat i det fantastiske stof og
skrev en bog om slædepa-
truljens kampe. På dansk
hedder den »Fodspor i sne-
en«. Jeg har selv oversat
den). Men der var langt fra
Godthåb og Grønlands »høv-
ding« dengang, Eske Brun,
til Østgrønland. Uoverkom-
meligt langt. Og de allierede
turde ikke stole på de få be-
væbnede mænd i Grønland.
Om dansk hjælp kunne der jo
ikke være tale fra det besatte
land. Desuden blev der alle-
rede før USA kom ind i kri-
gen brug for Grønland som
»mellemstation« for kontakt
mellem USA og Storbritan-
nien, og da Japan overfaldt
USA, der blev krigsførende
på allieret side og også fik
Tyskland-Italien som fjen-
der, blev Grønland »piskende
nødvendig« for de allierede
(for nu at bruge et aktuelt
hækkerupsk udtryk).
Resultatet blev den aftale,
som den danske gesandt
Kauffmann i Washington af-
sluttede med USA, og som til
dels såmænd gælder endnu.
Begivenheden kom til at
sætte mere skub i modernise-
ringen af Grønland, end vi
danske havde haft i sinde.
Anlagde flyvepladser
Ganske vist kunne ameri-
kanerne ikke anvende lokal
arbejdskraft, da de tog fat,
for deres første indsats var at
anlægge en militær flyve-
plads ved Narssarssuak,
hvorfra fly kunne nå Kefla-
vik, som de overtog fra den
besættelsesmagt, Island ret
fredsommeligt havde fået:
Storbritannien. Og som nu
blev udbygget. Narssarssuak
var naturligvis forsynet med
et kodenavn og var ikke nem
at hitte, gemt inde i en fjord,
som stedet er. Det gik så
stærkt, at nok sprængte de
mange klipper væk, men
selve landingsbanen blev
støbt op og ned over en skrå-
ning, som man aldrig havde
budt civilflyvning at slås
med, og landing måtte ske
helt nede fra strandkanten.
Pladsen kan ikke sammenlig-
nes med Søndre Strømfjord,
der er »en rigtig lufthavn« i
sammenligning, selv om
mange, der har tilbragt uger
på den i forgæves venten på
viderebefordring, vil mene, at
den kunne være bedre.
Flyvepladserne i Nordat-
lanten var nødvendige for
baser for de allierede, derun-
der norske, fly, som passede
på, at tyske u-både ikke lu-
rede i det såkaldte »sorte hul
i Atlanten«, d.v.s. de fjerne
havområder, man hidtil ikke
havde kunnet bevogte. Og
»færgetrafiken« med fly fra
USA til Storbritannien
»sprang« fra New Foundland
via Grønland-Island helt
over. Piloter havde tre mi-
nutter at leve i, hvis' de faldt i
vandet i iskolde farvande
Information
Steve Tallxii: Kk»|>
UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITIK
WONOMISKE INTERESSER
HVILKEN PARTNER EF forhandler nu
HJZL~, mJXT med Grækenland
Regeringen foreslår ØD - Venstre sparker igen
Fhv. ministerpræsident Tanaka Ubyen vil bistå
Lockheeds offer nr. 14 i Japan Uganda med olie
Den daglige Information er dobbelt så stor som den udgave, De
sidder med i hånden og er normalt på 10 sider.
Den redaktionelle linje
Selv om den enkelte medar-
bejders personlige ansvar
for hans stofområde og til-
svarende frihed til at arbej-
de ud fra sin egen holdning
og vurdering er en central
del af vor arbejdsform, be-
tyder det ikke, at vi ikke
snakker sammen om, hvad
vi laver. Hver dag mødes
hele den redaktionelle stab
til en kritisk diskussion af
den færdige avis og for i
fællesskab at vurdere, hvad
morgendagens Information
bør indeholde. På disse mø-
der fastsættes også emner-
ne for de ledende artikler og
vor holdning til disse emner
diskuteres ofte her inden
det overdrages en enkelt
journalist at skrive lederen.
Dette møde er suverænt i
alle forhold vedrørende bla-
dets linie. Den redaktio-
nelle ledelse, som består af
bladets stifter og chefre-
daktør gennem alle årene,
Børge Outze, samt tre re-
daktionschefer, har til op-
gave at udføre redaktions-
mødets beslutninger, og er
snarere et slags sekretariat
for redaktionsmødet end en
chefredaktion i traditionel
forstand. Grundlaget for
redaktionsmødets diskus-
sioner af den redaktionelle
linie er en holdning der i vor
formålsparagraf er udtrykt
sådan: »Det er Informa-
tions opgave at påvise
uoverensstemmelse mellem
tale og handling«.
Den afdækning af magt-
misbrug og svigtede idea-
ler, som er den journalisti-
ske konsekvens af bladets
formål, har i de senere år
hist og her givet Informa-
tipn ry for at være et »ven-
streorienteret« eller sociali-
stisk blad. Men modsva-
rende understreger dele af
venstrefløjen, når Informa-
tion omtales, at det er et
borgerligt blad. Disse mod-
satte karakteristikker er
nok en følge af Informa-
tions forsøg på at fastholde
den uafhængighed vi skil-
ter med i bladets hoved:
»Uafhængig af økonomiske
og politiske interesser«. I
vor formålsparagraf er det
udlagt: »Information må
ikke af økonomisk eller po-
litisk tryk bringes til at
skrive imod sin egen over-
bevisning«.
Information blev startet
som et illegalt nyhedsbu-
reau under den tyske be-
sættelse af Danmark. For-
målet var den gang klart
nok: at yde modinforma-,
tion til et censureret og for-
falsket virkelighedsbillede.
Det er stadig formålet.