Atuagagdliutit - 03.03.1977, Blaðsíða 10

Den første oliekaj
klar til brug i maj
— Vi er parate til anlægsvirksomhed i forbindelse
med olieindustri, såfremt man politisk ønsker det.
I så fald skal det gå stærkt, siger distriktsingeniør
Finn Jørgensen, Sisimiut
Den første oliekaj i Grønland vil
være klar til brug til maj måned
i Sisimiut. Opførelsen administre-
res af GTO og er betalt af staten
over grønlandsministeriets an-
lægsbevillinger. Oliekajen indgår
i de øvrige havneanlæg, som KGH
administrerer under staten og be-
tragtes som en normal havneud-
videlse. Selve kajen er 20 meter
lang og er beregnet til forsy-
ningsskibe på 1000 tons. Anlæg-
get med tilhørende oplagsplads
for cement og borevæske vil ko-
ste 6,28 miil. kr.
GAVNER BESKÆFTIGELSEN
— Når man investerer. 6 mili. kr.
i havn, skal det bruges. Anlæg-
get vil være til gavn for beskæf-
tigelsen i byen, siger distriktsin-
geniør Finn Jørgensen til Grøn-
landsposten.
— Hvad er GTOs indstilling til
olievirksomheden?
— Vi er fuldstændig neutrale.
Det er GTOs opgave at hjælpe
det grønlandske samfund. GTO
må også hjælpe samfundet ved
at sørge for, at det får gavn af
disse oliefirmaers arbejde.
Sisimiut er i venteposition. Hvis
undersøgelserne er positive og der
bliver truffet politisk afgørelse
for udnyttelse, så skal det gå
stærkt, fortsætter Finn Jørgen-
iliniartitsissoK -
ingrmkortortame pissortaK
åma økonoma
Knud Rasmussenip Højskolia SisimiunitOK agdlilerpoK. agdlissutaussugssaK tåssa igdlutaK ingmi-
kortOK 1/7-1977 atulersugssatut nautsorssussaK. ilagsså tåuna højskolip Arnat PeKatigit Kåtuv-
fiatalo suleKatigigdlutik sanatipåt, anguniagauvordlo kalåtdlit arnat Kitiussumik atuarfeKarsinau-
nigssåt pingårtumik arnat suliagssait ningiuvdluarnigssamutdlo tungassut iliniartitsissutigisså-
savdlugit.
agdlilerineic pineKartoK peitatigalugo atuarfiup sulissue amerdlissugssåuput, atorfitdlo ukua
inugtagssarsiuneKardlutik:
iliniartitsissoK/pissortagssaK
suliagssarissai: atorfexartugssaK ingmikortortame pissorlagssatut (afdelingsleder) atorfinigtineKå-
saoK, ingmikortortagssap atuartitsinikut pissortaitarneratigutdio akissugssauvfigisavdlugo, taine-
Karérsut saniatigut ingmikortortagssap iliniartugssai atuartitåsavai.
piumassarissat: atorfingmik KinuteKartoK iliniartitsinermik perorsaissututdlo sungiusimassalik
sagdliutineKåsaoK, tåukule unigfigissariaicaratik. atorfingmik KinuteKartoK pissugssåusaoK peror-
sainermut atorfingminutdlo tungassunik iliniarKigdlune kursuseKarsinåusavdlune.
KinuteKartoK piumassarissanik Kulåne taineKartunik pisinaussaicångikaluartOK tiguneKarsinåu-
saoK perorsainermut kursusinutdlo pissariaKartunut peKataorusugsinåusagune — sapingisamik
1/7-1977 nagdlertinago nåmagserérsimassagssaminik.
økonoma:
suliagssarissai: atorfinigtugssaK atuarfiup tamarme nerissaKarnermut ingmikortua akissugssauv-
figisavå, tåssunga ilångutdlugit atuarfiup errorsissarnera evKiluisårneralo. atorfinigtugssap isu-
magissagssarisavai nerissagssatigut pilerssårusiortarnigssaK, pisiagssanik sujumordlune åncigssui-
ssarnigssaK, sulissut nikerarnerisa årKigssunigssåt, uvdluinarnilo sulinerme peKatåusavdlune.
piumassarissat: atorfingmik KinuteKartoK økonomatut inerdlune iliniarsimassussariaKarpoK
imalunit åssinganik inerdlune iliniagaKarsimassariaKardlune soraerumérumine nåmaginartumik
angussaKarsimavdlune, ukiune ardlalingne igavfingme pissortatut økonomatut sulerérsimanigsså
tåssungalunit åssingussumik sulivfingme sulerérsimanigsså iluaKutaussugssauvoK, piumassarine-
Kavingnanile.
atorfingnut Kulåne pineKartunut taineKarérsunut saniatigut ilåssutitut
ukua taineKarsinåuput:
atorfinigfigssaK 1. juli 1977
akigssarsiagssat: atorfinigtitsissoKåsaoK funktionæritut ukiunut mardlungnut kontraktiliordlugit,
atorfinigtitaussut atorfeKarnermikut kåtuvfigissaisa isumaKatigissusiait nåpertordlugit.
najugkat: KinuteKartumut pineKartunut tamanut migssiat nutåliaussut mardlungnik initagdlit
inigssiaritineKarput, najugaKarnermut, ingnåtdlagissamut kiagsarnermutdlo aningaussartutit ilait
matuneKarsinåuput aulajangersagkat tamåkununga atutut tungavigalugit. inigssiat tåukua tamar-
mik ingmikortortagssame nutåmiput, malugerKuneKarpordlo økonoma ingmikortortagssamilo pi-
ssortagssaK tamarmik pissugssautitaungmata inigssiane tåukunane najugaKåsavdlutik.
angalanerit: Højskolip angalanerme nugternermilo aningaussartutigssat tamaisa akilisavai.
atorfit tåuko mardluk erKarsautigalugit Kinutexartut piumassarissanik nåmagsingnigsimassut
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussut sagdliutineKåsåput.
nalunaerfigssan kingugdleK: Kinutenautit agdlagångordlugit nalunaerssordluagkat sujugdlermik
sulivfigerérsimassanik imagdlit, åmalo atuarfingme iliniarfingnilo soraerumérutit nungnerinik
ilagdlit, sujugdlermigdlo sulivfigisimassanit OKauseKautinik imagdlit Knud Rasmussenip Højsko-
lianut nagsiuneKarérsimåsåput kingusingnerpåmik martsip 31-at tikitdlugo.
adresse: Kinutexautit nagsiuneKåsåput unga:
KNUD RASMUSSENIP HØJSKOLIA
Box 82 . 3911 Sisimiut.
angnertunerussumik påsissaKarusugkuvit telefon 1 40 32-mut sujuligtaissumut Karl Elias Olsen-
imut agdlagfingmilunit pissortamut Poul Iversen-imut påsiniaisinauvutit.
Sisimiune agdlagfigssuartåK. GTO agdlagfeKarfeKarpoK igdlorssQp ag-
fåne talerpigdlerme inine Kutdlerne.
Oen nye administrationsbygning i Sisimiut. GTO har kontorer på første-
salen i bygningens højre halvdel.
sen. Der skal bygges boliger, og
der skal ske udvidelser af havne-
anlæg og tankkapacitet. Vi er pa-
rate til det, såfremt man politisk
ønsker det. Men vi presser ikke
på.
FORELØBIG FOR TRE ÅR
Kommunalbestyrelsen i Sisimiut
har givet grønt lys for, at byen
anvendes som forsyningsbase fo-
reløbig for 3 år. Kommunalbesty-
relsen har også givet tilladelse til,
at to olieselskaber lejer et enfa-
miliehus i byen som kontor. Borg-
mester Emilie Lennert mener ik-
ke, at antioliegruppen i Sisimiut,
tegner flertallets indstilling.
Sidste år var Sisimiut ikke for-
syningsbase, men gennemgangs-
sted for udskiftninger af mand-
skab. Det betød forbedring af for-
bindelserne til KangerdlugssuaK.
MINDST TRE BORINGER
Til sommer er der planlagt mindst
tre prøveboringer. Den nordligste
af dem finder sted ud for Agto.
Det er selskabet Arco, der fore-
tager dette og til formålet vil
man anvende boreskibet Sedco
445. Det kommer ultimo maj fra
de canariske øer.
Den første prøveboring i år sker
ud for ManitsoK. Selskabet Mobil
skal dertil bruge boreskibet Ned-
dril 2, som kommer fra Japan.
Skibet vil være fremme ved Grøn-
land i begyndelsen af maj. Ned-
dril 2 er helt nyt og det største
af de tre boreskibe, som skal ope-
rere ved Grønland i sommer. Det
har et kæmpelager af udstyr til
at honorere de meget strenge be-
stemmelser for olieboringer i ark-
tiske egne.
Mobil gruppen har udtrykt øn-
ske om at bruge Kangerdluarsso-
ruseK (Færingehavn) som forsy-
ningsbase.
Den tredje boring foretages af
selskabet Chevron, som benytter
det ny boreskib Ben Ocean Lan-
cer, der kommer fra Skotland.
Til sommer skal 3 boreskibe og
6 forsyningsskibe arbejde ud for
Grønlands vestkyst. Hvis prøve-
boringen ud for ManitsoK giver
et positivt resultat, vil man søge
at gennemføre endnu en boring i
samme område i år.
Julut

HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
nunaviine ukioK nuånersorpagssuaKarpoK, tamåkulo ilagåt Kimug-
serneK. Kingmit ukiume piniarnerme Kimugtoralugit plngitsorneKar-
slnåungitdlat Sisimiunit avangnamut. nukagpiarKat klkutdlunit pile-
rigissaKåt nangmingneK KingmeKarnigssartik. tåssa nukagpiaraK
Kimugseråsavdlune pikissoK.
Vinteren i Grønland har mange glæder. Til dem hører hundeslæde-
kørsel. Hunde er uundværlige som trækdyr i vinterfangsten fra
Sisimiut og nordefter. Det er enhver drengs drøm at have sit eget
hundespand. Her ses en dreng i færd med at gøre forberedelser
til en slædetur.
10