Atuagagdliutit - 03.03.1977, Blaðsíða 18

Den barske sandhed om
det grønlandske fiskeri?
Tidligere maskinfaglig konsulent i Grønland, Chr.
Bollerup, tager bladet fra munden „på falderebet"
Etter at have virket i Grønland
i ca. seks år er maskinfaglig kon-
sulent Chr. Bollerup, Erhvervs-
uddannelsen, fratrådt. På falde-
rebet har AG stillet Chr. Bolle-
rup en række spørgsmål om fi-
skeriflåden og fiskeriuddannel-
sen:
AG: — Du har til brug for ud-
dannelsesinspektoratet udarbejdet
en oversigt over den grønlandske
kutterflådes standard. Vil du re-
sumere undersøgelsens hovedre-
sultater og konklusioner?
Bollerup: — Fiskerflåden er
forældet, udslidt og forsømt. Kut-
terne egner sig kun til inden-
skærs fiskeri i Diskobugten. Der
er kun ganske få af dem, der kan
fiske udenskærs. Min undersøgel-
se viste, at der blandt fiskerne er
stor interesse for større, overdæk-
kede og søgående hæktrawlere i
størrelsen 80-100 fod.
SPAR PENGE — BIND
KUTTERNE TIL KAJEN
AG: — Vil du give en vurdering
af den eksisterende grønlandske
kutterflådes mulighed for med
den nuværende standard at bi-
drage til Grønlands økonomiske
opbygning?
Bollerup: — Der kan slet ikke
tænkes noget „bidrag" fra fisker-
flåden i denne retning. Der kan
tjenes flere penge til samfundet
ved at binde kutterne til kajen
end ved at bruge dem til fiskeri.
I stedet bør man nok indføre en
kondemneringsordning. Altså en
plan om gradvis ophugning af den
eksisterende kutterflåde. I dag er
det kun GTOs værfter, der lukre-
rer på elendigheden. Selv om kut-
terne var i tip-top stand rent tek-
nisk, ville de i øvrigt ikke kunne
bidrage væsentligt til samfunds-
økonomien. De er, som nævnt før,
for små og gammeldags.
DEN SIKKERHEDSMÆSSIGE
SIDE AF SAGEN
AG: — Vil du give et kortfattet
skøn over, hvad det vil koste at
bringe kutterflåden i sikkerheds-
mæssig forsvarlig stand?
Ballerup: — Alene udskiftnin-
gen af motorer, el-anlæg, styre-
maskiner, spil m.v. i de ca. 50 kut-
tere, der står for tur de næste
2-3 år, vil koste 25 mili. kr., når
hver motorudskiftning sættes til
500.000 kr.
Kutterne vil ikke blive synder-
ligt mere effektive, men have en
rimelig chance for at være i drift.
Erhvervsstøtteudvalgets bevilling
på 29 mili. kr. i 1977 ville få ben
at gå på alene til vedligeholdelse
af den bestående flåde, hvis den
skal gøres i stand. To tredjedele
af kutterne ligger ifølge fiskernes
egne oplysninger med havari i
længere perioder hver sæson.
En ny og moderne udrustet kut-
ter af den størrelse, som det ko-
ster ca. 500.000 kr. at udskifte mo-
toren i, koster fra ny leveret fra
et dansk værft godt 1 mili. kr. —
ca. 42 fod.
DET KAN IKKE LADE SIG GØRE!
AG: — Hvad vil det koste at brin-
ge fiskerflådens eksisterende kut-
tere i konkurrencedygtig stand?
Bollerup: — Det kan ikke lade
sig gøre.
AG: — Vil du opstille forslag
til en mere ideel fiskerflåde på
et realistisk grundlag. Hermed
tænker vi på de faktiske uddan-
nelsesmæssige forhold, proble-
merne med at skaffe kapital til
store trawlere, det grønlandske
fiskeris fangstobjekter m.v.. Vil
du vurdere størrelsen af de nød-
vendige investeringer?
Bollerup: — Jeg tror, at løsnin-
gen er anpartselskaber, hvor dan-
ske forretningsfolk og grønland-
ske fiskere går sammen og ud-
nytter hinandens erfaringer til
fælles gavn. De danske forret-
ningsfolks penge må ud og „ar-
bejde" i Grønland. Forretnings-
folkenes flair for økonomi og or-
ganisation må også udnyttes. De
grønlandske fiskere er udmærke-
de til at fiske, mens det med at
holde styr på pengesagerne ofte
er et ømt punkt.
Derfor: Anpartselskaber med
grønlandske fiskere og danske
forretningsfolk i samarbejde,
kombineret med erhvervsstøtte-
udvalg, støtte fra fællesmarkedet,
service uden om GTOs værfter,
salg uden om KGH, det er simpelt
hen opskriften på en guldgrube
inden for det grønlandske fiskeri.
Efter min opfattelse .
M.h.t. kutternes størrelse, så
tror jeg, at 80-100 tons stålkuttere
i prisklassen 7-8 miil. kr. pr. stk.
er sagen. Der skal nok i første
omgang være basis for 10-15 så-
danne kuttere i Grønland.
EN SIMPEL FORKLARING
AG: — Hvorfor tjener andre lan-
des fiskerflåder penge ved Grøn-
land, mens det — jvfr. Grønlands-
rådets seneste møde — koster
KGH 80-100 mili. kr. at holde fi-
skerierhvervet i live?
Bollerup: — De udenlandske fi-
Lærerinde -
afdelingsleder
samt økonoma
Knud Rasmussens Højskole i Holsteinsborg er i øjeblikket under udvidelse. Udvidelsen omfatter
en helt ny fløj der forventes klar til ibrugtagning pr. 1/7-1977. Denne nye fløj opføres af Høj-
skolen i samarbejde med Sammenslutningen af de Grønlandske Kvindeforeninger og hovedfor-
målet hermed er at skabe et center hvor grønlandske kvinder kan få undervisning i forskellige
grønlandske kvindesysler samt en uddannelse til at blive gode husmødre.
Som følge af den ovenfor anførte udvidelse af Højskolen vil en udvidelse af Skolens eksister-
ende personalestab blive nødvendig, hvorfor de nedenfor anførte stillinger herved opslås ledige:
Lærerinde/afdelingsleder:
Jcbbcskivelse: Den der ansættes i stillingen får status som afdelingsleder, og vil have det pæda-
gogiske, såvel som det interne administrative ansvar for afdelingen. Herudover skal den pgl.
i fuldt omfang undervise afdelingens elever.
Kvalifikationer: En ansøger med pædagogisk baggrund og undervisningserfaring foretrækkes,
men dette er dog ingen absolut betingelse. Den der ansættes i stillingen er forpligtet til løbende
at deltage i eventuelle supplerende pædagogiske og faglige kurser. For at en ansøger uden de
her nævnte kvalifikationer kan komme i betragtning, er det en betingelse, at vedkommende er
indforstået med at deltage i pædagogiske og andre relevante kurser — helst med afslutning af
sådanne inden d. 1/7-1977.
Økonoma:
Jobbeskrivelse: Den der ansættes i stillingen får ansvaret for hele institutionens kostafdeling,
hvorunder også ansvaret for vask- og rengøringssektionen hører. Pgl. vil som leder heraf skulle
forestå udarbejdelsen af kostplaner, samt opgørelse af forventet ingrediensforbrug m. v. og ud-
arbejdelse af vagt- og arbejdsfordelingsplaner m. v., ligesåvel som økonomaen også deltager i af-
delingens daglige praktiske funktioner.
Kvalifikationer: En ansøger til denne stilling skal have afsluttet en godkendt økonomauddan-
nelse eller en anden tilsvarende uddannelse med et tilfredsstillende resultat for at kunne komme
i betragtning, og nogle års praktisk erfaring som ledende økonoma inden for arbejdsområdet ved
en lignende institution vil være en absolut fordel, men dog ingen betingelse.
For begge stillingerne gælder yderligere følgende:
Tiltrædelsestidspunkt: 1. juli 1977
Lønforhold: Ansættelse vil finde sted på funktionærbasis på en toårig ansættelseskontrakt i. h. t.
gældende overenskomst med de ansattes fagorganisationer.
Bolig: Der stilles en moderne to-rums umøbleret tjenestebolig til rådighed til hver for hvilken
der svares bolig-, el-, og varmebidrag efter gældende regler. Begge boligerne er beliggende i den
nye fløj der p. t. er under opførelse, og der gøres opmærksom på, at økonomaen og afdelings-
lederen har pligt til at bebo de to anviste boliger.
Rejse: Højskolen yder fuld dækning af alle rejse- og flytteomkostninger.
For begge stillinger gælder yderligere, at en kvalificeret dobbeltsproget ansøger foretrækkes.
Ansøgningsfrist: Fyldig skriftlig ansøgning indeholdende beskrivelse af alle tidligere beskæfti-
gelser bilagt kopier af skoleafgangs-, samt eksamensbeviser og anbefalinger fra tidligere ar-
bejdspladser skal være Knud Rasmussens Højskole i hænde senest d. 31. marts 1977.
Adresse: Ansøgninger stil til:
KNUD RASMUSSENS HØJSKOLE
Box 82 . 3911 Holsteinsborg.
Yderligere oplysninger kan indhentes på telefon 1 40 32 hos forstander Karl Elias Olsen eller
forretningsfører Poul Iversen.
Chr. Bollerup.
skere tjener mange penge ved
Grønland, fordi der er mange re-
jer! At det koster 80-100 mili. kr.
for KGH at holde fiskeriet i gang
skyldes vel mange ting. KGH er
nok overadministreret, som alle
statsforetagender er tilbøjelige til
at blive. Organisationen kører
mere urentabelt end et privat fo-
retagende.
KGH disponerer fortidigt — dvs.
med en forsinkelse på ca. 5 år
i forhold til, hvad der sker i det
virkelige liv uden for kontorvin-
duerne. KGH kan lære af nord-
mænd og færinger. Desuden ko-
ster fiskerierhvervet samfundet
de mange millioner, fordi erhver-
vet er udnævnt som de „sociale
seler", der skal holde bukserne
oppe på resten af dette ulykkelige
samfund.
UDDANNELSESOFFICERER
AG: — Vil du opstille en skitse
til et hensigtsmæssigt uddannel-
sessystem inden for fiskeriet?
Hvordan vurderer du konsulent-
situationen? Hvordan vurderer du
den omstændighed, at det endnu
ikke er lykkedes at skaffe den
meget omtalte højt kvalificerede
fiskerikonsulent?
Bollerup: — M.h.t. uddannelsen,
så skal der en holdningsændring
til. Uddannelse alene hjælper ef-
ter min mening ikke. Hvis folk
ikke er motiveret for at bruge
deres uddannelse, så er den nytte-
løs.
Jeg mener, at der i hver eneste
ny kutter burde være en uddan-
nelsesofficer uden for den nor-
male besætning. Han skal betales
af erhvervsuddannelsen, og er-
hvervsstøtten skal forlange hans
tilstedeværelse som betingelse for
støtte. Altså: Uddannelsen skal
foregå om bord på kutteren.
M.h.t. konsulenter i øvrigt: Skån
fiskerierhvervet for flere „eksper-
ter" med patentløsninger og mi-
rakelkure. Der er brug for en helt
ny indstilling til tingene — ikke
til nye konsulenter og fiskerikur-
sus. Samfundet bør også udvise
større respekt og forståelse for
fiskeriet — det gælder også den
grønlandske presse.
DET FOREGÅR PÅ HAVET!
OG — de grønlandske fiskere
må lære, at hvis de vi fiske med
godt økonomisk resultat som fæ-
ringer og nordmænd, så er det på
havet, det foregår. Langt væk i
lang tid fra mutter og den lune
kaffekande! Færinger og nord-
mænd — og bornholmere — er
hjemmefra i månedsvis. Man går
og snakker om y,grønlandske rea-
liteter". Her har jeg nævnt den
barske realitet om forskellen på
grønlandske og udenlandske fi-
skere.
H.
18