Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.03.1977, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 10.03.1977, Blaðsíða 18
Fluortabletter til børnene i Ausiait Af distriktslæge Jens Misfeldt, Ausiait På et møde i sundhedsudvalget i Ausiait besluttede man i decem- ber 1976 i samarbejde med sund- hedsvæsenet at opfordre til fluor- tabletbehandling af børn fra 4 måneders alderen. Jeg skal her kort redegøre for baggrunden for denne beslutning. Fluor er et i naturen forekom- mende stof som kalk og jern. Som disse stoffer findes også fluor i vores føde og i vort drikkevand. Jern og kalk er vigtige stoffer for os. Får vi ikke jern nok, bliver vore blodlegemer dårlige og vi får „blodmangel". Får vi ikke til- strækkelig kalk, bliver vore knog- ler skrøbelige. Vi kender i dag mange forskellige stoffer, som er nødvendige for os i små mæng- der, ikke mindst under opvæksten. Jeg kan igen nævne jern, kalk og vitaminer. Det er nødvendige stoffer, som vi i dag giver til alle gravide af hensyn til barnet. Og vi fortsætter med vitamintilskud til barnet under dets opvækst. Det er så almindeligt, at ingen mere undrer sig over det eller vægrer sig ved det. Fluor er også et nødvendigt stof for os. Det er nødvendigt i små mængder for dannelsen af stærke tænder. De første under- søgelser herover er fra slutningen af 1930’erne. I Grønland har navnlig tand- lægen, professor P. O. Pedersen undersøgt forekomsten af huller i tænderne gennem tiderne. Han kan tydeligt påvise, hvorledes tænderne siden århundredeskiftet er blevet dårligere og dårligere — og først i bysamfundene. Læ- gen, dr. A. Berthelsen ser i 1940 nøjere på disse undersøgelser og drager den konklusion, at det spe- cielt er ernæringen under opvæk- sten, som er afgørende. I dag ved vi, at den faktor, som er nødven- dig for dannelsen af sunde, stær- ke tænder, og som derved kan modvirke huller i tænderne (ca- ries), er fluor. Undersøgelser har vist, at ind- bygningen af fluor i de blivende tænder begynder ved 3—4 måne- ders alderen. Altså mange år før tanden bryder frem! Det har li- geledes vist sig, at der efter 14 års alderen faktisk ikke foregår nogen indbygning af fluor i tæn- derne. iSmå mængder kan dog op- tages på tandens overflade og i den allerinderste del af tanden indtil 30—40 års alderen. Man må imidlertid regne med, at den styr- kelse af tænderne, som fluor kan give, først og fremmest sker gen- nem fluortilskud under opvæk- sten. Den grønlandske fangerkost er rig på fluor, og blandt den oprin- delige eskimoiske befolkning var huller i tænderne en sjælden li- delse. Nu ved vi, at kosten her- oppe har ændret sig til en blan- det kost. Og denne er fluorfat- tig. Dertil kommer, at der i det grønlandske drikkevand er meget lidt eller slet intet fluor. Dette er grunden til, at børnene i Grøn- land i dag får alt for små mæng- der af dette vigtige stof til op- bygningg af sunde, stærke tæn- der. Bl. a. derfor kan vi i 1974 opleve, at tandlægerne i en rap- port fra Grønland skriver: „fore- komsten af ubehandlet caries (huller i tænderne) er 3—4 gange større i Grønland end i Dan- mark", „der trækkes 3 gange så mange tænder ud pr. barn", og en stor del af den grønlandske befolkning i 25—35 års alderen er tandløse i een eller begge kæ- ber". Hvad kan man gøre? Hvorledes kan man i dag udnytte den viden, vi har om fluors be- tydning for tændernes opbygning? På det sidste tandlægemøde i Grønland, der fandt sted i august 76 i Ausiait, drøftede man især forebyggende foranstaltninger, og i spørgsmålet om fluor pegede man på muligheden af at tilsæt- te stoffet til drikkevandet. Dette ukioK 1976 Bikuben-imut Kalåtdlit-nunåne ukiOsimavoK pitsaussoK, direktør Per Schiize NOngme garan-it sapåtip akunerane kingugdlerme atautsimlneråne oKarpoK. nautsorssOtit atautsimut igdlugigdlugit katlne- risimavåt 244 miil. kr. 1975-me 210 mili. kr.-usimagaluardlune — sujuariarnex 16 pct.-iuvdlune. aningau- ssat torxortat amerdleriarsimåput 32 pct.-imik 180 mili. kr.-ngordlutik, atugkiussat amerdleriarsimavdlutik 35 pct.jimik 88 miil. kruningordlutik. akilerårutit akilertlnagit sivneKartorutauvdlutik 2 miil.; krunit, Garant-itut aningaussautit amerdlinexarput 679.000 kr.-nik 1976-ime katigdlutik 1,5 mili. kr.-ngordlutik. uvdlumikut Garant-itut aningaussautigissat 2 mili. kr. migssarpiånTput. 1976-ip nålernerane 155-inik ga- rant-exarpoK. åssillssame takunexarslnåuput såmerdlernit direktør Finn å Rogvi, Bikuben Danmark-ime, direktør Per Schiitze, Kalåtdlit-nunåne Bikuben, erKartOssissuserissoK Anners P. Dahl, garant-it atautsi- mlneråne diregent-iussox, sujuligtaissussordlo nåkutigdlissune, viceskoleinspektør Peter K. S. Heilmann. — 1976 var et godt år for Bikuben i Grønland, sagde direktør Per Schiitze på garantmødet i Nuuk i sid- ste uge. Den samlede balance i 1976 blev 244 mili. kr. mod 210 miH. kr. i 1975 — en stigning på 16 pct. Indlånene steg med 32 pct. til 180 mili. kr., udlånene med 35 pct. til 88 mili. kr. Overskuddet før skat blev 2 miil. kr., Garantikapitalen blev øget med 679,000 kr. i 1976 til ialt 1,5 miil. kr. I dag er garanti- kapitalen godt 2 mili. kr. Bikuben havde ved slutningen af 1976 155 garanter. På billedet ses fra venstre direktør Finn å Rogvi, Bikuben i Danmark, direktør Per Schiitze, Bikuben i Grønland, advokat Anners P. Dahl, der var garantmødets dirigent, og formanden for Tilsynsrådet, viceskoleinspektør Peter K. S. Heil- mann. Bestil Grønlandsposten • > £ ra £ !2 *<U t2 -CO J. I tf) ~ • </) £ « S2 u ►2 Q. S «C3 Q. □ □ abonn. + porto, Godthåb .............. kr. 175 87,50 □ □ abonn. + porto, Grønland ................ kr. 225 112,50 □ □ abonn. + porto, Danmark, fly ............ kr. 300 150,00 □ □ abonn. + porto, Danmark, skib ........... kr. 200 100,00 □ Jeg ønsker afregning for hele året. □ Jeg ønsker afregning halvårligt. Navn ........................................................... Stilling ....................................................... Postbox ........................................................ Postnummer, by ................................................. Grønlandsposten Abonnementsafdelingen Postbox 39 3900 Godthåb HØNG STUDENTER OG HF-KURSUS 2-årigt, statsanerkendt, selvejende kursus. ★ STUDENTEREKSAMEN — nysproglig og matematisk fysisk linie. Matematisk-naturfaglig og sam- fundsfaglig linie oprettes hvis tilstrækkelig tilslutning opnås. ★ HØJERE FORBEREDELSES- EKSAMEN (HF) almindelig 2- årigt forløb. ★ KOSTELEVER modtages. ★ UNDERVISNINGEN er gra- tis. Bøger udlånes. ★ UDDANNELSESSTØTTE ef- ter sædvanlige retningslinier. ★ PROGRAM tilsendes ved henvendelse til 4270 Hong. Helst inden 1. april 1977. Kon- tortid 10-15. (03)55 26 36. resulterede i en indstilling til landsrådet om at søge lovhjemmel for drikkevandsfluoridering. Det- te er en metode, som er gennem- prøvet mange steder i Europa og Amerika, og som har vist sig sik- ker og effektiv. I de nordiske lan- de har spørgsmålet været drøf- tet i mere end 15 år, men de cen- trale sundhedsmyndigheder har ikke villet ggive den fornødne an- befaling. Derimod har man givet retningslinier for, hvorledes man ved tabletbehandling kan sikre, at børnene får det nødvendige fluortilskud. Således har den dan- ske sundhedsstyrelse i 1969 givet en vejledning om anvendelse af fluorforbindelser i cariesprofylak- sen. Vi har i sundhedsudvalget fun- det det rigtigt, at der tilbydes børnene fluortilskud i form af den af sundhedsstyrelsen anbefalede taibletbehandling. Man ønsker ikke hermed at sige nej til en eventuel senere tilsætning af fluor til drikkevandet. Man vil blot ml og her søge at anvende den vi- den om og hjemmel til fluorbe- handling, vi har i dag — og ikke fortsat blot afvente en politisk stillingtagen til drikkevands- fluorideringen. Og vi mener med rette at kunne anbefale tabletbe- handlingen. Ved denne giver vi jo tilskuddet til netop de perso- ner, som først og fremmest har behovet: børnene. Hvem sørger for distribueringen? Man kunne synes, at denne fore- byggende behandling hørte hjem- me hos tandlægen. Vi har imid- lertid fundet, at lægevæsenet med børneundersøgelser, børnevacci- nationer og sundhedsplejersketil- syn har den fornødne og tidlige kontakt med barnet og dets fa- milie. Vi vil fra de tidligste bør- neundersøgelser tale med mode- ren om fluortabletbehandlingen og sørge for udlevering af tablet- terne. Vi vil søge at sikre, at be- handlingen fortsættes gennem barndommen, og at udleveringen til stadighed holdes indenfor den tilladte mængde. Der er også brug for en løbende vejledning, idet dosis skal afpasses efter barnets alder. Der startes med een tablet daglig ved 4 måneders alderen og sluttes med 4 tabletter dagligt ved 12-års alderen. Tabletterne er nemme at tage. De smager ikke af noget. De kan knuses, tygges eller siuges hele. Når barnet har fået tænder, anbefales det at ta- bletterne tygges om aftenen efter tandbørstningen. Derved opnår man også en lokal overfladebe- handling af tænderne. Tilbuddet om fluortilskud er fra januar 1977 givet til alle børn, som kommer til børneundersøgel- ser på sygehuset og iøvrigt til alle børn i alderen 0—8 år, som med forældre henvender sig i børnekonsultationen. Til sidst vil jeg understrege, a1 et fluortilskud nok på afgørende måde vil medvirke til at styrke børnenes tænder, men at det na- turligvis ikke overflødiggør nyt- ten af den daglige tandbørstning, begrænsning af slikkeriet og ai regelmæssige eftersyn hos tand- lægen. Jens Misfeldt, distriktslæge Ausiait. Officielt Under 15. februar 1977 er der i aktieselskabs-registeret optaget følgende ændringer vedrørende „MAGASIN AVAT A/S" af Juliane- håb: Under 27. februar 1976 og 27. ja- nuar 1977 er selskabets vedtægter ændret. Selskabets regnskabsår: 1. februar - 31. januar. POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 23. februar 1977. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.