Atuagagdliutit - 10.03.1977, Blaðsíða 24

Et svar til et forslag
I AG nr. 3 fra den 20. januar 1977
har viceskoleinspektør Thue Chri-
stiansen og adjunkt AidgssiaK
Møller et „forslag" til løsning af
lærersituationen.
Da de begge er fremtrædende
medlemmer af den politiske Su-
jumut-bevægelse er det vel na-
turligt at opfatte deres indlæg
som udtryk for Sujumuts offici-
elle syn på lærerproblemerne.
På samme side i AG har lands-
rådsmedlem Otto Steenholdt et
indlæg om samme emne. Sam-
menligner man de to debatindlæg,
får man ganske godt indtryk af
forskellene på de to store grøn-
landske partiers skolepolitiske
opfattelser.
Begge partier vil grønlandisere
skolen og samfundet heroppe —
men Otto Steenholdt kræver i
modsætning til Sujumut, at grøn-
landiseringen skal finde sted på
et fagligt kvalificeret niveau og
ikke for grønlandiseringens egen
skyld.
Da man begyndte den nyere tids
udviklingsarbejde i Grønland, mo-
derniserede man som en selvfølge
skolevæsenet først. Det var helt
danske normer, der lå til grund
for denne udvikling, fordi man
ville gøre grønlænderne lige så
dygtige som europæerne. Nogle
fag blev taget ud af undervisnin-
gen og andre blev sat i stedet.
Dengang var mange forældre
henrykte, fordi de håbede, at de-
res børn langt om længe fik en
chance for en lysere fremtid.
Man indførte en masse bøger,
som vi ikke kunne forstå, og an-
satte en masse lærere, som vi ikke
kunne snakke med. Religionsun-
dervisningen blev vurderet til et
overflødigt fag. Jeg mener, at vi
igen skal sætte denne undervis-
ning i første række, så vore børn
kan vokse op undervist i kristen-
dom.
Børneskolen i vort land trænger
til en nyskabelse, så den kan give
os et åndehul her midt i de to
forskellige kulturers sammenstød.
Vi må finde ud af, hvor langt vi
er nået.
Vi må først og fremmest gøre os
klart, at europæiske bøger alene
er utilstrækkelige, hvis vi skal vi-
dere i vort liv. Fangererhvervet,
Sujumut-folkene foreslår i de-
res indlæg, at de udsendte lærere
skal danne „deres egen organisa-
tion og blive en fraktion af til-
svarende danske organisationer i
Danmark". Hvad der menes her-
med, står mig ikke ganske klart
— ligesom deres „forslag" i øv-
rigt forekommer mig uklart og
selvmodsigende.
Medlemmerne af Grønlands
Lærerforening har så sent som i
foråret 1975 med stort flertal ved-
taget at forblive som en alminde-
lig kreds under etatsorganisatio-
nen Danmarks Lærerforening.
En ændring af foreningens status
har for tiden ingen aktualitet.
Skulle specielt de hjemmehøren-
de grønlandske lærere alligevel
føle et behov for at danne deres
egen organisation, har jeg for-
længst opfordret dem til i givet
fald at organisere sig om en frak-
tion indenfor Grønlands Lærer-
forening for på denne måde at
fremme en klar formulering af
som faktisk er det eneste, der det
meste af året opretholder livet for
de fleste mennesker i Nordgrøn-
land, må igen respekteres blandt
befolkningen — særlig blandt
børnene — uanset at danskerne,
bøgerne og tidsskrifterne ringe-
agter det.
Man må ikke give børnene den
forkerte forestilling, at det er no-
get dårligt at vende tilbage til
fangererhvervet fra en industria-
liseret tilværelse. Man må heller
ikke fortælle børnene, at man ikke
kan spise kød af havpattedyr, bare
fordi europæerne rynker på næ-
sen og betragter det som mad for
tilbagestående mennesker.
Børnene bør undervises i, at
det er sundere at spise kød fra
arktiske dyr, når man skal over-
leve i det arktiske klima — i ste-
det for at spise rådne æbler. Bør-
neen bør oplæres i, at man godt
— uden at bruge kajakken — ved
brug af moderne hjælpemidler
kan gøre fangererhvervet konkur-
rencedygtigt i forhold til andre
erhverv.
Man må ikke få børnene til at
tro, at de kan få samfundet til at
fungere blot ved at sidde i store
kontorkomplekser.
Børnene bør lære, hvor smukt
de grønlandske medlemmers sær-
lige ønsker. At forestille sig de
hjemmehørende lærere organise-
ret i en helt selvstændigt etats-
organisation med egen forhand-
lingsret er derimod næppe ud-
tryk for en realistisk tankegang.
Det forekommer mig dog i sær-
lig grad besynderligt, at de. to
Sujumut-repræsentanter i ram-
me alvor kan få sig til at hævde,
at en sådan lærerforening skal
have til opgave at arbejde for en
lønnedgang for sine medlemmer,
således at disse kan blive „hono-
reret efter det grønlandske sam-
funds bæreevne som økonomisk
samfundsenhed". Det lyder tem-
melig vrøvlet! — Til orientering
for lærerne kan det da også op-
lyses, at andre ledende Sujumut-
repræsentanter synes at have en
helt modsat opfattelser af det
spørgsmål. Lars Emil Johansens
2. suppleant har primo januar
d. å. udmeldt sig af Grønlands
Lærerforening og Danmarks Læ-
skind fra forskellige fangstdyr
kan blive, når det bliver behand-
let rigtigt, og hvor konkurrence-
dygtige skind er hvad angår klæ-
der i arktiske egne. De europæiske
produkter kan jo ikke klare sig.
Sammenfattende kan man sige,
at børnene bør lære at vise om-
verdenen, at Grønland er en del
af verden, hvor man også kan
eksistere.
Man skal ikke bilde børnene
ind, at deres fremtid er ødelagt,
bare fordi man ikke kan skaffe
uddannede lærere til dem. Man
må ikke glemme, at naturen er
den største læremester.
Man må nu fremme den arkti-
ske kultur med alle hjælpemidler,
placere den kulturelle udvikling i
aller første række — i stedet for
bare at tale om det før valgene.
Staten, landsrådet, kommuner-
ne, KNAPP og GAS bør være med
til at finansiere en plan til udvik-
ling af kulturlivet.
Det er ikke vort sprog alene,
vi skal forsvare, men vores kultur
som helhed. Vi må bygge virk-
somheder, der kan behandle sæl-
og hvalkød. Vi må oprette skind-
garverier. Tøjproduktion med
skind som råprodukt må sættes i
gang. Vi må redde den sidste kun-
nen fra de få kvinder, der endnu
kan sy skindtøj.
Gunnar Berthelsen,
Ausiait.
rerforeningernes ledelser gjorde
alt for lidt for at hæve de hjem-
mehørende medlemmers lønnin-
ger bl.a. gennem en afskaffelse
af fødestedskriteriet. Den pågæl-
dende fastholdt sin udmeldelse,
selvom jeg straks gav ham et
varmt tilsagn om sammen med
Sujumut og andre at ville med-
virke til en afskaffelse af føde-
stedskriteriet — samt til indfø-
relse af ligeløn mellem danske og
grønlandske lærere — altså ind-
førelse af et dansk, lønniveau for
alle. — Noget sådant må vel des-
værre objektivt bedømt anses for
at være i dyb modstrid med Su-
jumuts officielle politik. Bortset
fra det forstår jeg ikke, hvad
Sujumut mener med, at folk i
Grønland skal „honoreres efter
det grønlandske samfunds bære-
evne". Hvis Thue Christiansen
og AnigssiaK Møller virkelig skul-
le aflønnes på dette grundlag, vil-
le der ikke blive mange ører til
hver.
Med hensyn til at udsende læ-
rere fra Danmark som u-lands-
frivillige f.eks. via undervisnings-
ministeriet vil en sådan ordning
på ingen måde løse den grønland-
ske. skoles akutte behov for ud-
sendte lærere. Det må nemlig
forudses at blive enddog særde-
les vanskeligt at fremskaffe et
passende stort antal undervisere
på sådanne vilkår, også selv om
man skulle finde på at lokke med
en eller anden form for bunden
opsparing (læs: umyndiggørelse)
i udsendelsesperioden.
Jeg deler ikke Thue Christian-
sen og AnigssiaK Møllers tro på,
at man kan hente nogle flere
kroner i den danske statskasse
ved at ansætte og aflønne udsend-
te lærere udenom Ministeriet for
Grønland. Det vil derimod være
nærliggende at antage, at under-
visningsministeriets udgifter til
Grønland i givet fald vil blive
søgt skaffet til veje ved en tilsva-
rende lavere budgettering i Mi-
nisteriet for Grønland. En sådan
holdning fra dansk side vil i
hvert fald være fuld forståelig
på baggrund af især Sujumut-be-
vægelsens til tider højrøstede
snak om selvstændige grønland-
ske økonomiske forudsætninger.
Modsat de to herrer mener jeg
iøvrigt også, at det kan nytte no-
get at henvende sig til Ministeriet
for Grønland for at søge etableret
en bedre forudgående uddannelse
af de udsedte. Jeg vil for mit eget
vedkommende mene, at en vel
gennemtænkt efteruddannelse af
de udsendte i Grønland vil have
en væsentlig større effekt end
selv det bedste forudgående kur-
sus i Danmark — ikke mindst så-
fremt undervisningen af de ud-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke Istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
sendte medregnes i arbejdstiden,
og indsatsen på passende måde
honoreres med et sprogtillæg.
Ilulissat, den 28. januar 1977
Hans Krambeck, lærer
— kongresdelegeret
Danmarks Lærerforening
Uartig opførsel
i radioudsendelse
Efter at have lyttet til hele valg-
kampen i Grønlands radio, får
man lyst til at spørge, om det vir-
kelig kan være rigtigt, at nogle
spørgsmålsstillere ved et offent-
ligt møde får lov til te sig som
uartige børn. Jeg tænker på ra-
diotransmissionen af et offentligt
møde, hvor dirigenten ikke brød
ind overfor disse uartige spørgs-
mål. Det virker nedslående og
skammeligt på lytterne.
Det kan være, at det slet ikke
er passende at transmittere of-
fentlige møder over radioen. Nogle
spørgere stillede så dumme
spørgsmål, at de ikke burde kom-
me ud i æteren. Man siger ellers,
at radioens væsentligste opgave er
at være oplysende ...
Det vil nok være mest passen-
de, hvis spørgerne indtelefonerer
deres spørgsmål, og journalisterne
bringer dem videre som sobre
spørgsmål.
Abel Kristiansen.
Danske love dur
ikke i Grønland
Jeg har en kort bemærkning.
Lovgivningen i Grønland er så
dårlig, at man har vanskeligt ved
at fatte det. Der er 5 mili. dan-
skere, og i Grønland er vi kun
40.000 mennesker. Derfor er det
forkert at bruge danske love for
udviklingslandet Grønland.
Hvorfor betaler
vi det samme
sommer og vinter?
Vi har boet i etagehus i 10 år.
Dige fra starten har jeg ved flere
lejligheder overfor boligforvalt-
ningen påpeget min utilfredshed
over, at vi betaler samme hus-
leje sommer og vinter. Vi har jo
faktisk meget forskelligt forbrug
sommer og vinter. Om sommeren
har vi for det meste lukket for
varmen, og bruger kun varmt
vand til badning og køkkenbrug.
Jeg håber at få svar på mit
spørgsmål ved denne lejlighed.
Hendrik Petersen,
Ilulissat.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN

AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på graenseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 450,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn:
Adresse:
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg
Telefon (09)21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
%<■
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
G
..J
-1
I nemme
poser
- 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
- åssigingitsut 12
Det gælder vor kultur
24