Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.03.1977, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 10.03.1977, Blaðsíða 30
Canadap fssigtortå suliarujug- ssuarmit nivanartorsiortOK Canadap nålagkersuissuisa pingitsortmiarpåt india- nerit eskimutdlo soKutigissait sumigmagausimane- rarneKarnerånut pissutitauniarnertik canadamiut nålagkersuissue agsut tamaviårput pissutitaujumanatik indiånerit eskimutdlo soKutigi- ssåinik sumiginaisimassutut, ulia- siortoKalisagpat, gas-isiortoKar- dlune avdlanigdlo augtitagssar- siortoKalerdlune Canadap issig- tortåne. suliariniagaK gas-imut avKUtig- ssapilunerssuaK 35 milliardinik akeKartugssaK måna kinguarti- taugatdlarpoK ukiunik mardlung- nik, kommissione misigssuerKuv- dlugo suliagssarssup KanoK ajo- Kutautiginigssånik eskimut indiå- neritdlo nunaKarfinguinut 90 er- Kåinltunut nunap avKusågagssap ilåne. gas-ip avKutigssarssua Canada kitåta avangnarpasigsuanit kujå- mut Mackenziep Koruatigut Ca- nadap kujatånut USA-mutdlo i- ngerdlåsaoK inuit gas-imik ator- toKartugssat millioniligpagssuit pigssaKartikumavdlugit, gas nav- ssårineKarsimavoK Canadap A- laskavdlo avangnamut sineriåine. Canadap premierministeria Tru- deau oKarsimavoK, inugtaussut pissutigalugit suliagssax sujuar- sartariaKartoK nukigssaliutigssai- leKineK pissutigalugo. kisiåne pi- gingneKatigit Canadian Arctic Gas, 21. marts 1974 KinuteKarma- ta, nålagkersuissut erninaK kom- missioniliorput imalunit misig- ssuinermik encartussissugssanik, suliariniagkamik misigssuissug- ssamik nålagkersuissunutdlo su- junersuissussugssamik, nålagker- suissut aulajangitinagit. kommis- sionimut sujuligtaissungortitau- vok højesteretsdommer Justice Berger, sujuningånit ilisimaneKa- rérsoK indiånerit pigissagssåinut igdlersuissussutut sujornagutdlo sujulerssuissorérsimassoK nålag- kersuissunut igdluatungiliutunut såmerdliunianut. kommissione måna ukiune mardlungne nunap inuvisa nunaKarféråine aperssui- ssaKåtårpoK inue KanoK isuma- Karnersut påsiniardlugit. tamatu- ma saniatigut ilisimatut nalunae- rutait 1200 nålagkersuissunit pig- ssarsiarisimavait, navsuiautaussut gasip avKutigssarssua KanoK su- niuteKarumårnersoK nunap inu- vinut pingortitamutdlo kisalo ta- måne umassunut. tamatuma saniatigut nålagker- suissut komitit 6 pilersisimavait ajornartorsiutinik misigssuissug- ssat, tåuko saniatigut ardlalig- ssuit inoKatigit pivdlugit ilisima- tut, aningaussarsiornermik ilisi- matut, ingeniørit pingortitamigdlo avatangissumut ilisimatut. nålagkersuissut akuerssissutigi- simavait 2,5 millioner kroner nu- nap inuvisa peKatigigfinut åma 1,2 millionit pingortitamik misig- ssuissunut taimailivdlutik misig- ssugkamik sarKumiunigssåt pia- rérsarsinauniåsangmåssuk misig- ssuissut Kutdlersåinut sarKumiu- nigssåinut. Inuit peKatigigfiat tamånitoK, Cope-me, ilisimatut misigssuine- rånik nalunaerutit pineKarsinau- ssut tamaisa atorsinausimavait, 150 kg migss. OKimåissusigdlit, ingmlkutdlo ilisimassagdlit ardla- ligssuit ikiortigissariaKarsimav- dlugit nalinginaussumik tulugtut påsinarsaisitdlugit, tauvalo eski- mutut oKalugtilersordlutik — inuktut-ngordlugit nugterdlugit, tauvalo igdlumit igdlumut anga- laortarput inuit isumåt KanoK i- nersoK påsiniardlugo. Cope-mut sujuligtaissoK, Sam Raddi InuvingmioK, OKarpoK gas- imut avKutigssap kingunipiloKar- sinaunera ersissutigigigtik. angu- tit 4000 sulissorineKåsåput ukiu- ne mardlungne rujorerssup iner- nigssånut. gasip avKutigsså ing- mine imana ajoKutaungårsinåu- ngikaluarpoK, kisiåne kingusing- nerussukut Kåvagut ulia avKusi- orneKåsagpat imailisinauvoK, uli- amut rujore aligtorpat kingune- Karslnaulerdlune angnertorujug- ssuarmik pingortitaK aseruane- Kardlune. radarenarfigssuaK Dew Line 1955—58 sananeicarmat, inuit ar- dlaligssui ttamåkunane sulivugut. — isumanarpugut nuåneKissoK KaKortunik amigdlit, japanimiut kineseritdlo ilagalugit. kisiåne a- merdlaKaugut inunivtinik avdlå- ngortitsissut. sanilivtinut piniuti- Dtn canadiske regering gør sig store anstrengelser for ikke at blive beskyldt for at tilsidesætte indianernes og eskimoernes inter- esser, når der skal udvindes olie, gas og andre råstoffer i den ark- tiske del af Canada. Et projekt om en enorm gas- ledning til 35 milliarder kroner er foreløbig blevet udsat i to år, mens en kommission undersøger, hvilke virkninger projektet vil have for de godt 90 små eski- moiske og indianske landsbyer i det område, der berøres. Gasledningen skal gå fra nord- kysten af det vestlige Canada ned gennem Mackenzie-dalen til Syd- Canada og USA for at forsyne millioner af forbrugere med na- turgas, som er fundet både ved Alaskas og Canadas nordkyst. Ca- nadas premierminister Trudeau har sagt, at det er i offentlighe- dens interesse at fremskynde pro- jektet på grund af energisituatio- nen. Men da selskabet Canadian Arctic Gas indgav sin ansøgning den 21. marts 1974, nedsatte re- geringen straks en kommission eller undersøgelsesdomstol, der skal undersøge sagen og give re- geringen råd, før der træffes af- gørelse. Til formand for domsto- len blev udpeget højesteretsdom- mer Justice Berger, der i forvejen var kendt som forkæmper for in- dianernes rettigheder og tidligere leder af et venstreorienteret op- positionsparti. Domstolen har nu i to år holdt høringer i de indfødte landsbyer for at høre, hvad be- folkningen mener. Desuden har den fået 1200 videnskabelige rap- porter til rådighed fra regeringen om, hvad gasledningen kan be- tyde for de indfødte samfund og for naturen og fangstdyrene i området. Desuden har regeringen nedsat hele 6 kommitteer der skal stude- re problemerne, foruden en sær- lig gruppe af samfundsforskere, økonomer, ingeniører og miljøfor- skere. Regeringen har bevilget 2,5 millioner kroner til de indfødtes organisationer og 1,2 millioner til miljøgrupper, for at de kan for- berede deres sager for undersø- gelsesdomstolen. Inuit-folkets organisation i om- rådet Cope fik stillet alle de vi- denskabelige rapporter til rådig- hed, der var omkring 150 kg, og måtte ansætte en række eksperter til at forklare dem på 'almindeligt engelsk, og derpå tolke til at over- vut Kingmivutdlo tuniutdlugitdlu- nit atugkiupavut, kingomagutdlo pitsungordluta, ilarpagssuavutdlo makenungisåinarput. putdlåme pissarineKarsimavugut. amåtaøK Inuit årdleriput ulia- siordlune Kivdlerinernut, aussaK autdlartisimassunut umiarssuit Kivdlerivit mardluk atordlugit — „Pelican“-ip åssinge. ulia atausi- ardlune kugtomeragut imame u- massut nunguneKarsinåuput u- kiorpagssuarne atassugssamik. arferit, tingmissat imarmiut auli- sagkatdlo ingerdlaorfeicarput Be- auford imåne Canadap Alaskav- dlo avangnåne. uliasioKatigit su- juarsimassorujugssuamik tekni- kikut atortoKarput. kisiåne uliap kugtungitdluinarnigsså sujumut neriorssutigisinaunago. taima gas-imut avKutigssaK å- nilångagineKartigingmat pissu- tauvoK nunap issigtup pingorti- tåussutsimigut ajoKusiavatdlår- nera. nunap atå KeriuåinarpoK sætte dem til eskimoisk — inuk- tuktut, og derpå går man fra hus til hus for at høre alle inuits me- ninger. Formanden for Cope, Sam Rad- di i Inuvik, siger at man er me- get bange for den udvikling, en gasledning kan føre med sig. Der skal en arbejdsstyrke på 4000 mand i to år til at anlægge den. Gasledningen i sig selv gør måske ikke større skade, men bagefter kan man let lægge en olieledning ovenpå, og en læk i en olieled- ning kan medføre store skader på naturen. Da radarkæden Dew Line blev bygget i 1955—58, fik en del inuit arbejde ved anlægget. — Vi syn- tes det var sjovt at møde hvide mænd og japanere og kinesere. Men det ændrede tilværelsen for mange af os. Vi gav eller lånte naboerne vore fangstredskaber og hundespand, og bagefter var vi fattige, og mange af os kom al- drig på benene igen. Vi var fan- get i en fælde. Inuit-folkene er også bekymre- de for virkningerne af de oliebo- ringer, der er begyndt i sommer med to boreskibe — søsterskibe til „Pelican". Et enkelt olieudslip kan ødelægge dyrelivet i havet i kalåtdlit aulisartuisa kapisiléruti- mingnit bonusisiagssait 1976-ime aulisarnermit 100 pct-ingajåuså- put. igpagssigame radioavisikut taineKarpoK 95 pct-iusassoK, i- måipcrdlc, aulisartut kapisiléruti- mingnif akigssarsiamik amerdla- Katerdluinangajåinik tapisisassut. afdelingsleder Peder Bjerrum, KGH, AG-mut OKarpoK, 1976-ime påsineKarsimassoK pisissartut so- KUtigingneKissut. tåssa KGH-p Kangale Europame tunitsivigissar- tagai. — 1976-ime Atlantikup kapisi- lé ikigsimåput, Peder Bjerrum o- KarpoK, — taimaeriarmatdlo pi- serusugtoKarnerusimavoK. mane- ragssup kapisilinik nuisitat amer- dlanerugaluarput, uvagutdle tu- nitsivigissartagkavtine tamåna malungniusimanane, Peder Bjer- rum OKarpoK. piumåneKarnerat soruname akit nunap tamånitoK tamåkivigdlugo ukioK tamaviat. atausiåkåginar- nilunit åusaugaluarune kingune- KarsinauvoK nunarujugssuamik aseruisinauvoK taimåitumigdlo å- ma piniagagssanik aulisagkanig- dlo tatsine kungnilo. ukiut 100 i- ngerdlarKårsinåuput aseruinerit iluarsinigssåinut. tåssauna suliagssaK agtuissoK canadamiut 22 millionit amerika- miutdlo millioniligpagssuit ani- ngaussatigut soKutigissåini'k ig- dluatungeralugitdlo nunap inuvé piniartussut tusintialungussut, måna ukiune mardlungne Berger- kommissionip misigssuivfigisima- ssai. erKoriarneKarpoK KanoK i- nerneKåsassoK. kisiåne sdrdlo a- torfilik nålagkersuissune canada- miussoK oKartoK: — tamåna takorKusårutipiloru- jugssuginarune taimåitoK pikore- Kissumik ingerdlåneKarpoK. KN. mange år. Hvaler, søfugle og fisk har deres vandveje i Beauford- havet nord for Canada og Alaska. Olieselskaberne bruger en meget moderne og højtudviklet teknik. Men de kan ikke garantere mod olieudslip. Når man er bekymret for gas- ledningen, skyldes det den meget sårbare arktiske natur. Der er permafrost i hele området, det vil sige, at jordbunden er frosset året rundt. Hvis den tør op bare enkelte steder, kan det betyde store ødelæggelser af naturen og dermed for fangstdyrene og for fiskebestanden i søer og floder. Det kan tage 100 år, før skaderne er genoprettet. Det er altså en sag, der drejer sig om 22 millioner canadieres og mange millioner amerikaneres økonomiske interesser på den ene side og en indfødt jægerbefolkning på nogle få tusinde på den anden side, der nu i to år er blevet un- dersøgt af Berger-kommissionen. Man kan gætte på, hvad det en- der med. Men som en canadisk regeringsembedsmand sagde: — Hvis det hele er et stort skuespil, så er det i hvert fald dygtigt gjort. KN. Kagfasingnerunerånik kingune- KarsimavoK — akunaitdlivdlugit 25 ama 50 kr. kg-mut. piumåneKarnerata åma kingu- nerisimavå, KGH-p pissat piårtu- mik tunisinausimagai — pissari- neKarnere malinangajavigdlugit. kapisigdlit tunineKartaraluarput tunissinigssamik isumaKatiglssu- tit maligdlugit, isumaKatiglssuti- ginesartartut aulisartoKarnerata nalerpiangajåne, åmalo penatigi- titdlugo KanoK piumåneKartigine- re maligdlugit akigssai aulaja- ngerneKartardlutik. tapisiagssat utarKisineKarsimanerånut patsi- sauvoK, amerdlångikaluartut tu- nineKångilertorsimanerat. Peder Bjerrum-ip naggatåtigut osautigå, tapisiagssat igdloxar- fingne atausiåkåne 100 pct. siv- neKartut, avdlanilo 92 pct. „er- Kåinåne" angissuseKardlune. -den. Kæmpeprojekt truer det arktiske Canada kapisiligtanit bonus-isiag- ssat 100 pct.-ngajaussut 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.