Atuagagdliutit - 10.03.1977, Side 30

Canadap fssigtortå suliarujug-
ssuarmit nivanartorsiortOK
Canadap nålagkersuissuisa pingitsortmiarpåt india-
nerit eskimutdlo soKutigissait sumigmagausimane-
rarneKarnerånut pissutitauniarnertik
canadamiut nålagkersuissue agsut
tamaviårput pissutitaujumanatik
indiånerit eskimutdlo soKutigi-
ssåinik sumiginaisimassutut, ulia-
siortoKalisagpat, gas-isiortoKar-
dlune avdlanigdlo augtitagssar-
siortoKalerdlune Canadap issig-
tortåne.
suliariniagaK gas-imut avKUtig-
ssapilunerssuaK 35 milliardinik
akeKartugssaK måna kinguarti-
taugatdlarpoK ukiunik mardlung-
nik, kommissione misigssuerKuv-
dlugo suliagssarssup KanoK ajo-
Kutautiginigssånik eskimut indiå-
neritdlo nunaKarfinguinut 90 er-
Kåinltunut nunap avKusågagssap
ilåne.
gas-ip avKutigssarssua Canada
kitåta avangnarpasigsuanit kujå-
mut Mackenziep Koruatigut Ca-
nadap kujatånut USA-mutdlo i-
ngerdlåsaoK inuit gas-imik ator-
toKartugssat millioniligpagssuit
pigssaKartikumavdlugit, gas nav-
ssårineKarsimavoK Canadap A-
laskavdlo avangnamut sineriåine.
Canadap premierministeria Tru-
deau oKarsimavoK, inugtaussut
pissutigalugit suliagssax sujuar-
sartariaKartoK nukigssaliutigssai-
leKineK pissutigalugo. kisiåne pi-
gingneKatigit Canadian Arctic
Gas, 21. marts 1974 KinuteKarma-
ta, nålagkersuissut erninaK kom-
missioniliorput imalunit misig-
ssuinermik encartussissugssanik,
suliariniagkamik misigssuissug-
ssamik nålagkersuissunutdlo su-
junersuissussugssamik, nålagker-
suissut aulajangitinagit. kommis-
sionimut sujuligtaissungortitau-
vok højesteretsdommer Justice
Berger, sujuningånit ilisimaneKa-
rérsoK indiånerit pigissagssåinut
igdlersuissussutut sujornagutdlo
sujulerssuissorérsimassoK nålag-
kersuissunut igdluatungiliutunut
såmerdliunianut. kommissione
måna ukiune mardlungne nunap
inuvisa nunaKarféråine aperssui-
ssaKåtårpoK inue KanoK isuma-
Karnersut påsiniardlugit. tamatu-
ma saniatigut ilisimatut nalunae-
rutait 1200 nålagkersuissunit pig-
ssarsiarisimavait, navsuiautaussut
gasip avKutigssarssua KanoK su-
niuteKarumårnersoK nunap inu-
vinut pingortitamutdlo kisalo ta-
måne umassunut.
tamatuma saniatigut nålagker-
suissut komitit 6 pilersisimavait
ajornartorsiutinik misigssuissug-
ssat, tåuko saniatigut ardlalig-
ssuit inoKatigit pivdlugit ilisima-
tut, aningaussarsiornermik ilisi-
matut, ingeniørit pingortitamigdlo
avatangissumut ilisimatut.
nålagkersuissut akuerssissutigi-
simavait 2,5 millioner kroner nu-
nap inuvisa peKatigigfinut åma
1,2 millionit pingortitamik misig-
ssuissunut taimailivdlutik misig-
ssugkamik sarKumiunigssåt pia-
rérsarsinauniåsangmåssuk misig-
ssuissut Kutdlersåinut sarKumiu-
nigssåinut.
Inuit peKatigigfiat tamånitoK,
Cope-me, ilisimatut misigssuine-
rånik nalunaerutit pineKarsinau-
ssut tamaisa atorsinausimavait,
150 kg migss. OKimåissusigdlit,
ingmlkutdlo ilisimassagdlit ardla-
ligssuit ikiortigissariaKarsimav-
dlugit nalinginaussumik tulugtut
påsinarsaisitdlugit, tauvalo eski-
mutut oKalugtilersordlutik —
inuktut-ngordlugit nugterdlugit,
tauvalo igdlumit igdlumut anga-
laortarput inuit isumåt KanoK i-
nersoK påsiniardlugo.
Cope-mut sujuligtaissoK, Sam
Raddi InuvingmioK, OKarpoK gas-
imut avKutigssap kingunipiloKar-
sinaunera ersissutigigigtik. angu-
tit 4000 sulissorineKåsåput ukiu-
ne mardlungne rujorerssup iner-
nigssånut. gasip avKutigsså ing-
mine imana ajoKutaungårsinåu-
ngikaluarpoK, kisiåne kingusing-
nerussukut Kåvagut ulia avKusi-
orneKåsagpat imailisinauvoK, uli-
amut rujore aligtorpat kingune-
Karslnaulerdlune angnertorujug-
ssuarmik pingortitaK aseruane-
Kardlune.
radarenarfigssuaK Dew Line
1955—58 sananeicarmat, inuit ar-
dlaligssui ttamåkunane sulivugut.
— isumanarpugut nuåneKissoK
KaKortunik amigdlit, japanimiut
kineseritdlo ilagalugit. kisiåne a-
merdlaKaugut inunivtinik avdlå-
ngortitsissut. sanilivtinut piniuti-
Dtn canadiske regering gør sig
store anstrengelser for ikke at
blive beskyldt for at tilsidesætte
indianernes og eskimoernes inter-
esser, når der skal udvindes olie,
gas og andre råstoffer i den ark-
tiske del af Canada.
Et projekt om en enorm gas-
ledning til 35 milliarder kroner er
foreløbig blevet udsat i to år,
mens en kommission undersøger,
hvilke virkninger projektet vil
have for de godt 90 små eski-
moiske og indianske landsbyer i
det område, der berøres.
Gasledningen skal gå fra nord-
kysten af det vestlige Canada ned
gennem Mackenzie-dalen til Syd-
Canada og USA for at forsyne
millioner af forbrugere med na-
turgas, som er fundet både ved
Alaskas og Canadas nordkyst. Ca-
nadas premierminister Trudeau
har sagt, at det er i offentlighe-
dens interesse at fremskynde pro-
jektet på grund af energisituatio-
nen. Men da selskabet Canadian
Arctic Gas indgav sin ansøgning
den 21. marts 1974, nedsatte re-
geringen straks en kommission
eller undersøgelsesdomstol, der
skal undersøge sagen og give re-
geringen råd, før der træffes af-
gørelse. Til formand for domsto-
len blev udpeget højesteretsdom-
mer Justice Berger, der i forvejen
var kendt som forkæmper for in-
dianernes rettigheder og tidligere
leder af et venstreorienteret op-
positionsparti. Domstolen har nu i
to år holdt høringer i de indfødte
landsbyer for at høre, hvad be-
folkningen mener. Desuden har
den fået 1200 videnskabelige rap-
porter til rådighed fra regeringen
om, hvad gasledningen kan be-
tyde for de indfødte samfund og
for naturen og fangstdyrene i
området.
Desuden har regeringen nedsat
hele 6 kommitteer der skal stude-
re problemerne, foruden en sær-
lig gruppe af samfundsforskere,
økonomer, ingeniører og miljøfor-
skere.
Regeringen har bevilget 2,5
millioner kroner til de indfødtes
organisationer og 1,2 millioner til
miljøgrupper, for at de kan for-
berede deres sager for undersø-
gelsesdomstolen.
Inuit-folkets organisation i om-
rådet Cope fik stillet alle de vi-
denskabelige rapporter til rådig-
hed, der var omkring 150 kg, og
måtte ansætte en række eksperter
til at forklare dem på 'almindeligt
engelsk, og derpå tolke til at over-
vut Kingmivutdlo tuniutdlugitdlu-
nit atugkiupavut, kingomagutdlo
pitsungordluta, ilarpagssuavutdlo
makenungisåinarput. putdlåme
pissarineKarsimavugut.
amåtaøK Inuit årdleriput ulia-
siordlune Kivdlerinernut, aussaK
autdlartisimassunut umiarssuit
Kivdlerivit mardluk atordlugit —
„Pelican“-ip åssinge. ulia atausi-
ardlune kugtomeragut imame u-
massut nunguneKarsinåuput u-
kiorpagssuarne atassugssamik.
arferit, tingmissat imarmiut auli-
sagkatdlo ingerdlaorfeicarput Be-
auford imåne Canadap Alaskav-
dlo avangnåne. uliasioKatigit su-
juarsimassorujugssuamik tekni-
kikut atortoKarput. kisiåne uliap
kugtungitdluinarnigsså sujumut
neriorssutigisinaunago.
taima gas-imut avKutigssaK å-
nilångagineKartigingmat pissu-
tauvoK nunap issigtup pingorti-
tåussutsimigut ajoKusiavatdlår-
nera. nunap atå KeriuåinarpoK
sætte dem til eskimoisk — inuk-
tuktut, og derpå går man fra hus
til hus for at høre alle inuits me-
ninger.
Formanden for Cope, Sam Rad-
di i Inuvik, siger at man er me-
get bange for den udvikling, en
gasledning kan føre med sig. Der
skal en arbejdsstyrke på 4000
mand i to år til at anlægge den.
Gasledningen i sig selv gør måske
ikke større skade, men bagefter
kan man let lægge en olieledning
ovenpå, og en læk i en olieled-
ning kan medføre store skader på
naturen.
Da radarkæden Dew Line blev
bygget i 1955—58, fik en del inuit
arbejde ved anlægget. — Vi syn-
tes det var sjovt at møde hvide
mænd og japanere og kinesere.
Men det ændrede tilværelsen for
mange af os. Vi gav eller lånte
naboerne vore fangstredskaber og
hundespand, og bagefter var vi
fattige, og mange af os kom al-
drig på benene igen. Vi var fan-
get i en fælde.
Inuit-folkene er også bekymre-
de for virkningerne af de oliebo-
ringer, der er begyndt i sommer
med to boreskibe — søsterskibe
til „Pelican". Et enkelt olieudslip
kan ødelægge dyrelivet i havet i
kalåtdlit aulisartuisa kapisiléruti-
mingnit bonusisiagssait 1976-ime
aulisarnermit 100 pct-ingajåuså-
put. igpagssigame radioavisikut
taineKarpoK 95 pct-iusassoK, i-
måipcrdlc, aulisartut kapisiléruti-
mingnif akigssarsiamik amerdla-
Katerdluinangajåinik tapisisassut.
afdelingsleder Peder Bjerrum,
KGH, AG-mut OKarpoK, 1976-ime
påsineKarsimassoK pisissartut so-
KUtigingneKissut. tåssa KGH-p
Kangale Europame tunitsivigissar-
tagai.
— 1976-ime Atlantikup kapisi-
lé ikigsimåput, Peder Bjerrum o-
KarpoK, — taimaeriarmatdlo pi-
serusugtoKarnerusimavoK. mane-
ragssup kapisilinik nuisitat amer-
dlanerugaluarput, uvagutdle tu-
nitsivigissartagkavtine tamåna
malungniusimanane, Peder Bjer-
rum OKarpoK.
piumåneKarnerat soruname akit
nunap tamånitoK tamåkivigdlugo
ukioK tamaviat. atausiåkåginar-
nilunit åusaugaluarune kingune-
KarsinauvoK nunarujugssuamik
aseruisinauvoK taimåitumigdlo å-
ma piniagagssanik aulisagkanig-
dlo tatsine kungnilo. ukiut 100 i-
ngerdlarKårsinåuput aseruinerit
iluarsinigssåinut.
tåssauna suliagssaK agtuissoK
canadamiut 22 millionit amerika-
miutdlo millioniligpagssuit ani-
ngaussatigut soKutigissåini'k ig-
dluatungeralugitdlo nunap inuvé
piniartussut tusintialungussut,
måna ukiune mardlungne Berger-
kommissionip misigssuivfigisima-
ssai. erKoriarneKarpoK KanoK i-
nerneKåsassoK. kisiåne sdrdlo a-
torfilik nålagkersuissune canada-
miussoK oKartoK:
— tamåna takorKusårutipiloru-
jugssuginarune taimåitoK pikore-
Kissumik ingerdlåneKarpoK.
KN.
mange år. Hvaler, søfugle og fisk
har deres vandveje i Beauford-
havet nord for Canada og Alaska.
Olieselskaberne bruger en meget
moderne og højtudviklet teknik.
Men de kan ikke garantere mod
olieudslip.
Når man er bekymret for gas-
ledningen, skyldes det den meget
sårbare arktiske natur. Der er
permafrost i hele området, det
vil sige, at jordbunden er frosset
året rundt. Hvis den tør op bare
enkelte steder, kan det betyde
store ødelæggelser af naturen og
dermed for fangstdyrene og for
fiskebestanden i søer og floder.
Det kan tage 100 år, før skaderne
er genoprettet.
Det er altså en sag, der drejer
sig om 22 millioner canadieres og
mange millioner amerikaneres
økonomiske interesser på den ene
side og en indfødt jægerbefolkning
på nogle få tusinde på den anden
side, der nu i to år er blevet un-
dersøgt af Berger-kommissionen.
Man kan gætte på, hvad det en-
der med. Men som en canadisk
regeringsembedsmand sagde:
— Hvis det hele er et stort
skuespil, så er det i hvert fald
dygtigt gjort. KN.
Kagfasingnerunerånik kingune-
KarsimavoK — akunaitdlivdlugit
25 ama 50 kr. kg-mut.
piumåneKarnerata åma kingu-
nerisimavå, KGH-p pissat piårtu-
mik tunisinausimagai — pissari-
neKarnere malinangajavigdlugit.
kapisigdlit tunineKartaraluarput
tunissinigssamik isumaKatiglssu-
tit maligdlugit, isumaKatiglssuti-
ginesartartut aulisartoKarnerata
nalerpiangajåne, åmalo penatigi-
titdlugo KanoK piumåneKartigine-
re maligdlugit akigssai aulaja-
ngerneKartardlutik. tapisiagssat
utarKisineKarsimanerånut patsi-
sauvoK, amerdlångikaluartut tu-
nineKångilertorsimanerat.
Peder Bjerrum-ip naggatåtigut
osautigå, tapisiagssat igdloxar-
fingne atausiåkåne 100 pct. siv-
neKartut, avdlanilo 92 pct. „er-
Kåinåne" angissuseKardlune.
-den.
Kæmpeprojekt truer
det arktiske Canada
kapisiligtanit bonus-isiag-
ssat 100 pct.-ngajaussut
30