Atuagagdliutit - 16.06.1977, Síða 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
aulisarnerup sujunigsså
Kaumanerulersi'tariaKarpoK
landsrådime ilaussortap
Henrik Nielsenipl KNAPP-
ime hov edb estyr elsimut i-
laussortap, AG-mut nagsi-
usimavå xanigtukut Chri-
stiansborgime aulisarneK
pivdlugo atautsiminerme
OKalugiautine:
Kalåtdlit-nunavtiput tungatitdlu-
go aulisarneK pivdlugo OKause-
Karniaråine åssiglngitsorujugssu-
arnik oKalugiaut imalunit OKau-
seKarneK ingerdlåtariaKarpoK.
sordlo OKalugsinauvugut aulisa-
gaxardluarpoK, rejeKardluarpoK,
kapisileKardluarpoK åssigissånig-
dlunit. kisiånile ama akerdlerdlu-
inånik oKalugtariaKardluta, auli-
sarneK ingminut akilersinåungi-
laK. oKautsip „akilersinåungilaK"
Vi skal gerne kommentere det ud-
mærkede indlæg den 14. april i
„AvangnåmioK" og den 5. maj i
„Atuagagdliutit" „De tænker kun
på dem selv", af de to grønlandsk-
talende lærere fra Ausiait, Kun-
nunguaK Fleischer og Knud
Brandt. Vi forstår da udmærket,
at I er bitre, meget bitre.
Men jeg tror, vi er nødt til at
trævle strømpen op for at se,
hvorfor den blokade kom, som I
er så sure på. Den kom, fordi mi-
nisteriet vpr for langsom i ven-
dingen, fordi knasterne kunne
være høvlet af for halvandet år
siden, fordi de grønlandske poli-
tikeres lønudjævningspolitik har
bremset udviklingen, ikke blot
lønudviklingen, men det grøn-
landske samfunds udvikling som
helhed — og fordi denne grøn-
landske politik passer så glim-
rende med sparebestræbelserne i
Danmark. Jo mere de grønland-
ske politikere råber om lønud-
jævning, jo mere gnider finans-
ministeren sig i hænderne! Godt,
små venner! Og jo længere, der
køres med lærermangel og uud-
dannet personel i uddannelses-
sektoren, jo før kommer politi-
kerne heroppe til en erkendelse
af deres skæbnesvangre politik!
Selv om I nok så overfladisk
påstår, at vi kun tænker på os
selv, vil vi dog tillade os at hæv-
de, at vort vigtigste formål er at
hjælpe jer til selvhjælp, og at vi
ganske sikkert kan love jer at vi
trækker os tilbage, når den dag
kommer.
Vi er altså nødt til at spørge jer-:
Hvor langt vil I i udviklingstri-
net? Vil I nøjes med en halvgod
uddannelse med nogenlunde be-
skæftigelse i servicefunktionerne,
hvor man skal leve af at klippe
hinanden. Vil I nøjes med en pro-
duktion, der giver underskud,
hvor I kan klare jer selv — med
et milliardtilskud fra Danmark og
hvor jert kulturelle stade når op
på ugeblads- og tegneserieplanet?
I så tilfælde kan I nemlig sagtens
klare jer med uuddannede time-
lærere! Og da behøver en skole-
leder absolut ikke være lærer-
uddannet!
Vi har faktisk tilladt os at tæn-
ke på børnenes vel. Derfor satte
vi hårdt imod hårdt for at få tin-
gene i skred. Vi har endda ment,
at I ønsker samfundet op på vest-
europæisk udviklingsplan. Men
navsuiarniåsagåine oKauserparu-
jugssuit atortariaKarput. månilo
inime isersimassut arajutsisimå-
ngilåt ukiune kingugdlerne auli-
sarnerup nutarterneKarsimagalu-
ardlune angnertorujugssuarmik
ajornartorsiuteKarnera. tamatu-
munga tungatitdlugo uparuartari-
aKarpoK KGH-p amigartorutai
angnertoKissut aulisartutdlo
nangminerssortussut akiligagssai-
sa amerdliartuinarnerat. ersser-
Kigdluinartumik tusartitariaKar-
toK tåssa, kalåtdlit aulisartuisa
inussutigssarsiutertik Kimåkiar-
tuinaleråt amalo aulisartut avgu-
aKatigigsitdlugo ukiumut utor-
Kauvatdlålernerat. aulisartut uki-
uisa avguaKatigigsitsinerme utor-
Kauvatdlåleraluartut malungnar-
tumik inusungnerussut aulisar-
har I tænkt igennem, hvor langt
I skal nå, før I befinder jer på
dette stade? Og at Vesteuropa i
mellemtiden avancerer hurtigere
og hurtigere?
Alt dette vil I indhente ved
hjælp af uuddannede undervise-
re, der i enkelte tilfælde ikke en-
gang har så langt et skoleforløb
bag sig som de elever, de skal
undervise!
Skal Grønland indhente Euro-
pa, kræves en absolut solid basis
af viden og pædagogisk uddan-
nelse. Hverken pædagogisk eller
fagforeningsmæssigt kan det ac-
cepteres, at en 5-6 års seminarie-
uddannelse bliver sidestillet med
en undervisningsduelighedsprøve,
der kun vil afsløre gode eller dår-
lige talegaver. En sådan devalue-
ring af både jeres og vores ud-
dannelse kan vi ikke og vil vi
ikke finde os i. Det er ikke nok,
at man er grønlandsktalende!
Tilbage til børnenes tarv. De
bliver kostet fra den ene løse vi-
kar til den anden — hvis der i
det hele taget er nogen. I modsat
fald får de fritimer. De møder
den ene morgen efter den anden
og får at vide, at der ingen vikar
er til dem, at de har fri i en-to-
tre timer. Børnene bliver rastløse,
frustrerede, urolige og ligeglade
med deres skolegang, pjækker —
når de alligevel skal op og få at
vide, at de ingen underviser har
— fordi der mangler lærere. De
lærere, der er der, har så mange
overtimer, at forberedelserne selv
sagt ikke foretages med samme
omhu under normale omstændig-
heder. Det er altså rigtigt, at der
hersker kaos — men blandt ele-
verne, ikke blandt lærerne. Tænk
så på, at denne situation eksiste-
rede, inden blokaden blev iværk-
sat!
Derfor mener vi, det er uret-
færdigt, hvis I mener, at det er
lærerforeningen, der har skabt
denne fortvivlede skolesituation.
Blokaden har, ganske rigtigt væ-
ret årsag til en usikker ansættel-
sesprocedure i år, men lærerman-
gelen har udviklet sig siden 1971
— på grund af lønpolitikken —
og den har lærerforeningen ingen
indflydelse på.
Med venlig hilsen
Mogens Møllegaard
sekretær,
Grønlands Lærerforening
neK piniarnerdlo inussutigssarsiu-
tigisavdlugo kajumigiungnaeriar-
torpåt. taima inusugtut kajumig-
kungnaeriartornerat avdlångorti-
niåsagåine aulisarnerme pissusiu-
ssut avdlångortiniartariaKarput.
uvdlumikutume pissutsit ititdlu-
git kialunit angajorKåjussup Ki-
tornane kåmagtorsinåungilå inu-
ssutigssarsiumut amigartorfioKi-
ssumut ajornartorsiorfioKissu-
mutdlo sujunigssane pitugtorKuv-
dlugo.
aulisarnerup piniartuneruvdlo
uvdlumikornit Kaumanerussumik
sujunigssaKarnigsså pivdlugo ta-
mavta nålagauvfingme aulisarneK
piniarnerdlo pivdlugit atorfeKar-
titaussut, politikerit, aulisartut
piniartutdlo kåtuvfiånit Kinigau-
ssut suleKatigigdluta suliniartari-
aKarpugut.
tamatumunga ukua uparuaru-
sugdlugit:
sujugdleu. aulisagkat aké piv-
dlugit KGH-p KNAPP-ivdlo isu-
maKatigingniartarneråne aporfit
ai-gnerssarissarpait amigartoru-
terparujugssuit. avåmut tuniniai-
nerme akiussut tamatumane
nautsorssutigivatdlårneKarneK a-
jorput. åssersutigalugo ukioK ki-
ngugdleK nunane avangnardlerne
aulisagkanik avåmut tuniniaineK
angnertungåtsiartumik sujuariar-
simavoK, tamånalo tungavigalugo
aulisagkat tunerKårneråne akiu-
ssut Kagfariangåtsiarsimavdlutik,
nunavtinile ukioK kingugdleK
aulisarnerup ingerdlanera tunga-
vigalugo aulisagkat aké 10 pro-
centinik taimågdlåt Kagfagdlutik.
angatdlatit piniutitdlo ukiune ki-
ngugdlerne akitsoriartornerånut
nåpertutingitsumik aulisagkat a-
ké ukiune kingugdlerne avdlatut
ajornartumik KagfariauteKartar-
put, tamatumungalo patsisauvoK
tunissagssiorfit amigartoruteKar-
Når jeg læser AG og flere andre
aviser, og nogle af artiklerne gør
mig ked af det i mine tanker, er
det blevet mig en vane bare at
tie, skønt jeg har lyst at svare.
Jeg tier, fordi jeg håber, at an-
dre, som er mere vidende, end
jeg er, vil svare. Men da jeg læ-
ste AG nr. 17 (5. maj 1977) og så
et læserbrev fra en, som vil gøre
det til, at vi laver drengestreger,
tabte jeg 36,5 procent af min tavs-
hed. Derfor vil jer her prøve at
sige noget til Stephen Petersen,
som havde skrevet læserbrevet.
Jeg må først sige, at jeg slet
ikke kender Stephen Petersen.
Jeg har kun kendskab til ham
gennem hans indlæg i AG.
For det første Stephen: Hvad er
Siumuts dårlige vane? Selv om
jeg ikke har så meget kendskab
til politik, er jeg blevet meget,
meget forbavset over de meget
kloge og velbegrundede svar fra
siumutter til de, der skriver no-
get imod Siumut.
For det andet Stephen: Lige-
gyldigt hvad man vil gennemføre
af politisk art, kan det ikke gøres,
uden at der er modstandere. Det
er derfor, Siumut hele tiden an-
strenger sig for at være overbæ-
rende.
Selvfølgelig kan vi tage hatten
Henrik Nielsen.
nerujugssuat, amigartoruteKar-
nermut tungaviussut ilåtigut må-
ko misigssortariaKarsorinarput:
ingerdlatsinerme aningaussartutit
angivatdlårtut, suIivfigssaKartitsi-
niarneK pivdlugo akilersinåungi-
kaluartumik ingerdlatsinerit, ta-
månalo aulisartut aningaussarsi-
ornerånut noKitsilersimassoK, su-
livfigssaKartitsiniarnermut ani-
ngaussartutit ingmikut nautsor-
ssutiliortariaKarput.
di pat. kalåtdlit aulisartut pini-
artutdlo sujunersorteKarnigssåt
piårtumik piviussungortitariaKa-
lerpoK.
pingajuat. kalåtdlit aulisartuisa
nangmineK avåmut tuniniaisinau-
nerat piårtumik avKutigssiune-
Kardlunilo sulissutigineKartaria-
KarpoK, imaKalo pissariaKåsagpat
nunane avdlamiut aulisartue, sor-
dlo savalingmiormiut avdlatdlu-
nit avåmut tuniniaissarnerne su-
leKatiginiartariaKalerput.
sisamagssånik. aningaussaute-
Karfingmik, aulisarnerdliortoKar-
titdlugo silap avdlångorarnere i-
malunit tunissat téssångåinaK a-
kikitdlerulortitdlugit, atorneKar-
tartugssamik pilersitsivdlune. (ta-
måna ukiamut landsrådip ataut-
simlnigssåne sarKumiuniarpara).
åssersutigalugo sujorna ukior-
dlungnerujugssua patsisigalugo
aulisartut ajornartordluinaramik
politikerinut sågfigingnigkaluar-
put aningaussanik ikiorneKarnig-
ssamik, tamånale periarfigssaKar-
af i ærbødighed for Jørgen C. F.
Olsen. Det samme kan vi gøre for
siumutterne, for det er ikke kun
unge mennesker, der er med i
Siumut, men også ældre. Derfor
håber jeg, du vil være enig med
mig, når jeg ønsker for Siumut,
at Siumut skal arbejde målbe-
vidst for at nå de resultater, som
deres forgængere har arbejdet
hen imod.
Nu kan vi jo se, at Siumut-til-
hængerne havde ret, da de sagde,
at vi skulle være forsigtige med
olieboringer. Vi har nemlig i for-
bindelse med den store olieulykke
i Nordsøen hørt, hvor mangelful-
de de materialer er, man prøvede
at samle den udsivende olie op
med.
Hvis man tænker på, at det
samme kan ske i vort land med
fare for fiskeri, fangst og menne-
skeliv, så er dette spørgsmål for
mig større og vigtigere end Step-
hens med at udråbe Siumut-til-
hængere som nogle, der har dår-
lige vaner og er mindre dygtige
mennesker.
Til slut, tak Stephen, fordi jeg
fik lejlighed til at mindske mine
sukke. Jeg håber, du vil læse det-
te i fred og ro.
Med hilsen
Thomas Jessen, ManitsoK
Gionlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Uvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
lineicarsimångilaK aningaussaute-
KarfeKångineK patsisigalugo. ani-
ngaussauteKarfeKalernigssaK pi-
ngårdluinartutut isumaKarfigåra.
tatdlimagssdnik. aningaussarsi-
erfiusinaussut avdlat, sordlo ka-
pisilingniarnerup pitsångorsaivi-
Karnigsså. sordlo imailivdlugo,
kapisilingniarneK pivfigssame au-
lajangersimassume ingerdlåne-
Kartitdlugo, imaKa Kåumatit pi-
ngasut, pissagssat amerdlåssusé
aulajangernagit, sordlo Canadame
taimailiortarsimassut. tauva ani-
ngaussarsiornermut iluaKutauv-
dluåsagaluarpoK.
ilångutdlugo uparuarusugpara
nunaKarfit aulisartuinangajang-
nik inugdlit tunissagssiorfisa pit-
sångorsarneKarnigssånik piuma-
ssarissaussut tunuarsimårfigine-
Karnerujugssuat. nunaKarfit ilar-
parujugssuisa tunissagssiorfisa
pitsångorsartariaKardluinarnerat
pissortaussunut påserKuvara.
naggatågut aulisarnerme pini-
arnermilo ajornartorsiuterparu-
jugssuit Kångerniardlugit ataut-
simérssuarneKarnigsså KNAPP
landsrådilo avKutigalugit anguni-
arniarpara.
kisalo naggaterpiåtigut piniar-
tu bonusisingitsornertik patsisi-
galugo aningaussanik ikiorneKar-
nigssamik Kinutigissåt påserKO-
Kåra. tåssame piniartut avdlamik
aningaussarsiorfigssamik periar-
figssaKångingmata,
Henrik Nielsen
landsrådime ilaussortaK
W\LTEI? J ESSEN Æ&
Sdr. Ringvej 27, 2600 Glostrup
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
To fysio-
terapeuter
(engelsk, hollandsk) søger ar-
bejde på et hospital eller en
klinik i Grønland i juni-juli
1977.
Udførlig anbefalinger haves.
Skriv til Margaret Summer og
Maddy Sternberg, Logaland
17, Reykjavik, Island.
Vi tænker ikke
kun på os selv!
Vi laver ikke
drengestreger
19