Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 20

Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm
De færøske partier -
historisk og politisk
Hvad historien fortæller, og hvad politikerne selv
mener:
Det er ikke så lige til at finde en
samarbejdspartner, når man er et
politisk parti på Færøerne. For
det er ikke kun økonomiske pro-
blemer, lagtinget beskæftiger sig
med. Det nationale spørgsmål spil-
ler også ofte en væsentlig rolle i
debatten, og langt fra de samme
partier er enige i begge spørgs-
mål.
Cand. scient, pol. (statskund-
skab) Zakarias Wang siger til AG,
at der er tradition for, at man ved
færøske valg stemmer efter et
klansystem — altså efter familie-
forhold. Stemmerne kommer
imidlertid også partierne til gode,
men også her — altså i partierne
— spiller personerne en afgørende
rolle.
De færøske partier er opstået i
løbet af 50 år — fra 1906 til 1956.
Når der ikke er sket partidannel-
ser siden 1956, så betyder det
imidlertid ikke, at der er ro in-
denfor partierne. Mest uro synes
der at være indenfor det republi-
kanske parti, idet republikaneren
Zakarias Wang nu ved to folke-
tingsvalg har opstillet udenfor
partierne. Men derom måske en
anden gang.
Sambandspartiet
Sambandspartiet — eller sam-
bandsflokkurin — betyder egent-
lig samhørigshedspartiet — og kan
altså på det punkt sidestilles med
det grønlandske Atåssut. Sam-
bandspartiet blev stiftet i 1906
af modstanderne af det såkaldte
„tilbud" (se artikel nr. 2 i serien
i AG nr. 22). Det var samtidig en
anklage mod Joannes Patursson
og hans allierede for at være mod-
standere af forbindelsen mellem
Danmark og Færøerne. En anden
årsag til partistiftelsen var også,
at flertals-valgmåden netop i 1906
blev afløst af forholdstals-valg-
måden, som giver fordel til par-
tier.
Frem til 1928 havde Sambands-
partiet kun én modstander, nem-
lig Selvstyrepartiet, der også stif-
tedes i 1906. Men derom lidt se-
nere.
Udfra et både økonomisk og
nationalt synspunkt var Sam-
bandspartiet et højreparti, og det
skal i national henseende forstås
sådan, at Sambandspartiet ikke
ønskede at ændre de nationale re-
lationer til Danmark.
Fra 1932 havde Sambandspar-
tiet absolut flertal, men ved val-
get i 1936 opnåede det kun en tre-
diedel af stemmerne.
I den første efterkrigstid mar-
kerede Sambandspartiet sig som
midterparti. Socialdemokratiet og
Folkepartiet kunne ikke enes i
alle synspunkter, og Sambands-
partiet støttede undertiden det
ene og undertiden det andet.
I 1950 fandt Sambandspartiet
og Folkepartiet sammen om en
finanslov, og efter valget samme
år dannede de to parjier lands-
styre sammen. Det var meget
overraskende dengang, fordi de to
partiers meninger om det natio-
nale spørgsmål som bekendt var
vidt forskellige. På alle andre om-
råder var man imidlertid enige.
Samarbejdet mellem de to par-
tier fortsatte, og selvom det for-
holdsvis unge republikanske parti
fik en overbevisende valgsejr i
1950 fortsatte Sambandspartiet og
Folkepartiet i landsstyret. Det var
dog blevet nødvendigt at tage
Selvstyrepartiet med.
Ved valget i 1962 mistede Sam-
bandspartiet et mandat i lagtin-
get, og resultatet blev det såkaldte
„selvstyre-landsstyre", som be-
stod af Folkepartiet, Det republi-
kanske parti, Fremskridtspartiet
(som ikke fik noget landsstyre-
medlem) og Selvstyrepartiet. Sam-
bandspartiet gik i oposition, men
vendte i 1966 tilbage til landssty-
ret.
Sambandspartiet er i oposition
i dag. Regeringen består af So-
cialdemokratiet, Det republikan-
ske parti og Folkepartiet. Men
spørgsmålet er, om man ikke kan
vente en ændring ved lagtings-
valget næste år. Færingerne valg-
te i vinter Sambandspartiets for-
mand, Pauli Ellefsen, til folke-
tingsmedlem sammen med social-
demokraten Johan Nielsen. 'Pauli
Ellefsen mener selv, at færinger-
ne nu er mere økonomisk bevidste
— eller realistiske — end tidli-
gere.
Han siger til AG: — Partiets
hovedformål er i rigsfællesskab
med Danmark at arbejde for en
stabil og liberal udvikling af det
færøske samfund. Partiet ønsker
færøsk veto-ret i alle færøske an-
liggender, men mener dog, at
„den, der betaler, også er den der
bestemmer".
Selvstyrepartiet
I 1906 svarede Joannes Patursson
igen med at danne Selvstyrepar-
tiet, og det var naturligvis tilhæn-
gerne af „tilbuddet", der støttede
ham.
Selvstyrepartiet holdt sig no-
genlunde jævnbyrdig med Sam-
bandspartiet, men mistede stem-
mer til Socialdemokratiet i 1932
og splittedes helt i 1936, da spørgs-
målet om en jordreform delte
medlemmerne i to grupper. Par-
tiets stifter og leder gennem 30
år, Joannes Patursson, brød ud og
startede sammen med sine me-
ningsfæller og det nystiftede Er-
hvervspartiet et nyt parti, Folke-
partiet.
I 1940 var Selvstyrepartiet re-
duceret til 4 mandater i lagtinget
og i 1943 og 1945 gled det helt
ud. Men i 1946 kom det ind igen
med 2 mandater. Selvstyrepartiet
er stadig et ganske lille parti, der
svinger med mellem en og to
mandater i lagtinget. Partiet har
dog spillet en rolle som anker-
parti og har været med i lands-
styret i perioden fra 1954. De se-
neste år har partiet dog været i
opposition, og dets parlementari-
ske funktion indskrænker sig ale-
ne til i ny og næ at være tungen
på vægtskålen.
Hilmar Kass, Selvstyrepartiet,
siger til AG, at partiet i øjeblik-
ket må betragtes som et noget
neutralt parti, fordi Færøerne
efterhånden har fået væsentlige
af sine hjemmestyreønsker op-
fyldt. Det mener han også kan
være forklaringen på partiets for-
holdsvis ringe størrelse. — Men
vi standser ikke der, siger Hilmar
Kass. — Vi vil nemlig gerne —
i den udstrækning, det finansielt
lader sig gøre — have mere ind
under hjemmestyret.
Hilmar Kass understreger, at
selvstyrepartiet naturligvis ikke
vil fremture med løsrivelsespla-
ner, hvis befolkningen ikke er
indstillet på det.
Og han indrømmer én frygt i
spørgsmålet om national selvstæn-
dighed. — Det er den risiko, vi
uundgåeligt løber som strategisk
vigtigt område, siger han. — Hvis
vi er selvstændig nation, så vil
andre lande i alvorlige krisesi-
tuationer blæse på vor nationale
suverænitet og gribe ind for at
pleje deres egne interesser.
AG: — Kan fællesskabet med
Danmark afløses af et fællesskab
med Norden?
Hilmar Kass: — Det er en nær-
liggende tanke, men jeg må ind-
rømme, at løsrivelse nok mere er
et teoretisk princip end en prak-
tisk mulighed. Vi er jo historisk
og folkeligt kolossalt knyttet til
Danmark.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets historie er
knap så lang. Partiet blev stiftet
i 1925 på dansk initiativ, og det
fik det færøske navn, Javnadar-
flokkurin, som betyder ligheds-
partiet. Det fik ikke nogen orga-
nisatorisk tilknytning til det dan-
ske parti, men har lige siden fået
økonomisk støtte til f. eks. valg-
kampe og andre krævende opga-
ver.
Socialdemokratiet kom med i
landsstyret i 1959. Det var sam-
men med Sambandspartiet og
Selvstyrepartiet, men gled ud un-
der selvstyre-landsstyret fra 1962
til 1966. Partiet kom igen i lands-
Af Di
Jens PJ
Brønden
styret fra 1966 og er i dag Færøer-
nes største parti med 7 lagtings-
medlemmer. Lagmanden, Atli
Dam, er socialdemokrat.
Han siger om sit parti, at det
ikke adskiller sig væsentligt fra
Socialdemokratiet i Danmark. Det
er et liberalt arbejderparti, som i
national henseende går ind for
fortsat rigsfællesskab med Dan-
mark.
— Selvom vi skulle komme så
langt, at vi kan betale hver en
krone, der bruges på Færøerne,
så ser jeg ingen grund til at af-
bryde rigsfællesskabet, siger Atli
Dam. — Og noget sådant kan nu
engang ikke gennemføres uden
Socialdemokratiets medvirken.
— Når vi lægger så stor vægt
på rigsfællesskabet, så er det for
den ordning giver os størst frihed.
Som suveræn stat vil vi være
langt mere afhængig af tildragel-
ser andre steder, end vi er som
selvstyrende del af det danske
rige.
Erhvervspartiet
Erhvervspartiets historie er me-
get kort. Det blev stiftet i 1935 af
færøske erhvervskredse, som ville
frigøre sig fra dansk indflydelse.
Det startede også den første fær-
øske bank, Sjovinnubankin. Men
allerede i 1936 gik de sammen
med udbryderne fra Selvstyrepar-
tiet og stiftede Folkepartiet.
Folkepartiet
Folkepartiet — altså fra 1936 —
fik medvind lige fra starten. Alle-
rede ved valget i 1940 fik det ca.
halvdelen af Selvstyrepartiets
vælgere, og siden har partiet spil-
let en afgørende rolle i færøsk
politik. Det har dannet landsstyre
sammen med samtlige politiske
partier — nu sidst med Socialde-
mokratiet og Republikanerne.
Folkepartiets leder, Hakun
Djurhuus, var en af dem, der
fulgte Joannes Patursson ud af
selvstyrepartiet. Han er 68 år og
har været folketingsmedlem i 9
år. Han har været lagtingsmedlem
i 31 år og var lagmand i selv-
styre-landsstyret.
Hakun Djurhuus karakteriserer
sit parti som et liberalt, socialt
og demokratisk selvstyreparti.
— Partiets nationale mål er, at
færingerne skal bestemme på
Færøerne — altså have lovgiven-
de myndighed på alle områder —
og udadtil råde som suveræn stat,
siger Djurhuus.
Og han tilføjer, at Folkepartiet
i både national og økonomisk hen-
seende er midterparti på Færøer-
ne (sidst i artiklen skal vi se, hvad
Zakarias Wang mener om den
ting).
Republikanerne
Det republikanske parti blev stif-
tet i 1948. På færøsk hedder det
Tjoveldisflokkurin, som betyder
folkestyrepartiet, og dem der stod
bag det, var den gruppe, der i
1946 havde agiteret for løsrivelse.
Formålet med partiet var den-
gang „at gennemføre folkestyret
på Færøerne indenfor alle sam-
fundsområder — såvel for den po-
litiske som den sociale sektor".
X sit program sagde partiet ikke
noget om gennemførelse af socia-
lisme, fordi man tilsyneladende
ønskede at appellere til både util-
Briller
issarussat
Skriv til oé, og vi sender omgående farvefotos af de sidste
nye brillestel. I vor Grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe-
dere ordrene omgående. Vi giver 10 pct. rabat..
Optica
Østerport 7430 Ikast
kalåtdlisut
agdlagsinauvuse
Både AG og de færøske po-
litikere fortæller i denne uge
om de politiske partier på
Færøerne. Kun ét parti går
ind for øjeblikkelig løsrivelse
fra Danmark, nemlig republi-
kanerne. Partiet henviser til
folkeafstemningen 14. sep-
tember 1946, da en trediedel
af de færøske vælgere fik
flertal for løsrivelse. Mere
herom i seriens sidste arti-
kel i næste nr.
fredse folkeparti-medlemmer og
utilfredse socialdemokrater.
Allerede i 1954 markerede Det
republikanske parti sig metfét
kraftigt, idet partiet vandt lag-
tingsvalget. Erlendur Patursson
var partiets leder, og det var lyk-
kedes ham at blive valgt til for>-
mand for de betrængte fiskeres
fagforening. Det republikanske
parti blev dermed et parti for
småkårsfolk. Alle andre partier
fik tilbagegang ved dette valg.
Alligevel måtte partiet vente til
1962, før det lykkedes at komme
i landsstyret. Det var det såkaldte
selvstyrelandsstyre, som faldt
allerede ved det følgende lag-
tingsvalg.
Men nu danner republikanerne
igen landsstyre — for øjeblikket
med Socialdemokraterne og Fol-
kepartiet.
Det republikanske partis leder,
Erlendur Patursson, lægger selv
stor vægt på partiets ønske om
løsrivelse fra Danmark. — For-
fatningen hviler på et retsbrud,
siger han og refererede til folke-
afstemningen 14. september 1946
(læs mere herom i seriens sidste
artikel i næste nr.).
— Der blev for nylig holdt kon-
gres i partiet, og her blev linierne
trukket op, fortæller Patursson.
— Resultatet var fuld frihed for
færinger og dannelsen af en fær-
øsk republik.
Den politiske linie i øvrigt går
i socialistisk retning. Den færøske
økonomi må styres af færøske
myndigheder, mener partiet. — Vi
må have en færøsk nationalbank
og overtage alle løninstitutioner.
— Vi har satset meget på fiskerne
og arbejderne, siger Erlendur Pa-
tursson. — Vi synes, at fiskerne
skal eje fiskeskibene, og at ar-
bejderne skal eje produktionsan-
læggene.
Fremskridtspartiet
Fremskridtspartiet skal vi ikke
ofre megen plads på. Partiet er
fra 1956 og består af én mand, der
opstiller på en lokal liste og bli-
ver valgt af et par hundrede men-
nesker. Han repræsenterer færre
vælgere end noget andet medlem
i lagtinget.
Som afslutning på denne grove
og kortfattede -omtale af de fær-
øske partier bringer vi her Zaka-
rias Wangs vurdering af højre- og
venstrefordelingen af partierne i
forhold til økonomiske og natio-
nale spørgsmål:
Venstrefløj
O Det republikanske
M t/i o> Socialdemokratiet
S 1 Selvstyrepartiet
o c 3 Sambandspartiet
o o u Folkepartiet
O Q* Fremskridtspartiet
Højrefløj
Venstrefløj
<D Det republikanske
3 C °ccJ G Fremskridtspartiet
O C/J bi) Folkepartiet
■*-» a u Q Selvstyrepartiet
Z P< C/J Socialdemokratiet
Sambandspartiet
Højrefløj
20