Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 20
Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm De færøske partier - historisk og politisk Hvad historien fortæller, og hvad politikerne selv mener: Det er ikke så lige til at finde en samarbejdspartner, når man er et politisk parti på Færøerne. For det er ikke kun økonomiske pro- blemer, lagtinget beskæftiger sig med. Det nationale spørgsmål spil- ler også ofte en væsentlig rolle i debatten, og langt fra de samme partier er enige i begge spørgs- mål. Cand. scient, pol. (statskund- skab) Zakarias Wang siger til AG, at der er tradition for, at man ved færøske valg stemmer efter et klansystem — altså efter familie- forhold. Stemmerne kommer imidlertid også partierne til gode, men også her — altså i partierne — spiller personerne en afgørende rolle. De færøske partier er opstået i løbet af 50 år — fra 1906 til 1956. Når der ikke er sket partidannel- ser siden 1956, så betyder det imidlertid ikke, at der er ro in- denfor partierne. Mest uro synes der at være indenfor det republi- kanske parti, idet republikaneren Zakarias Wang nu ved to folke- tingsvalg har opstillet udenfor partierne. Men derom måske en anden gang. Sambandspartiet Sambandspartiet — eller sam- bandsflokkurin — betyder egent- lig samhørigshedspartiet — og kan altså på det punkt sidestilles med det grønlandske Atåssut. Sam- bandspartiet blev stiftet i 1906 af modstanderne af det såkaldte „tilbud" (se artikel nr. 2 i serien i AG nr. 22). Det var samtidig en anklage mod Joannes Patursson og hans allierede for at være mod- standere af forbindelsen mellem Danmark og Færøerne. En anden årsag til partistiftelsen var også, at flertals-valgmåden netop i 1906 blev afløst af forholdstals-valg- måden, som giver fordel til par- tier. Frem til 1928 havde Sambands- partiet kun én modstander, nem- lig Selvstyrepartiet, der også stif- tedes i 1906. Men derom lidt se- nere. Udfra et både økonomisk og nationalt synspunkt var Sam- bandspartiet et højreparti, og det skal i national henseende forstås sådan, at Sambandspartiet ikke ønskede at ændre de nationale re- lationer til Danmark. Fra 1932 havde Sambandspar- tiet absolut flertal, men ved val- get i 1936 opnåede det kun en tre- diedel af stemmerne. I den første efterkrigstid mar- kerede Sambandspartiet sig som midterparti. Socialdemokratiet og Folkepartiet kunne ikke enes i alle synspunkter, og Sambands- partiet støttede undertiden det ene og undertiden det andet. I 1950 fandt Sambandspartiet og Folkepartiet sammen om en finanslov, og efter valget samme år dannede de to parjier lands- styre sammen. Det var meget overraskende dengang, fordi de to partiers meninger om det natio- nale spørgsmål som bekendt var vidt forskellige. På alle andre om- råder var man imidlertid enige. Samarbejdet mellem de to par- tier fortsatte, og selvom det for- holdsvis unge republikanske parti fik en overbevisende valgsejr i 1950 fortsatte Sambandspartiet og Folkepartiet i landsstyret. Det var dog blevet nødvendigt at tage Selvstyrepartiet med. Ved valget i 1962 mistede Sam- bandspartiet et mandat i lagtin- get, og resultatet blev det såkaldte „selvstyre-landsstyre", som be- stod af Folkepartiet, Det republi- kanske parti, Fremskridtspartiet (som ikke fik noget landsstyre- medlem) og Selvstyrepartiet. Sam- bandspartiet gik i oposition, men vendte i 1966 tilbage til landssty- ret. Sambandspartiet er i oposition i dag. Regeringen består af So- cialdemokratiet, Det republikan- ske parti og Folkepartiet. Men spørgsmålet er, om man ikke kan vente en ændring ved lagtings- valget næste år. Færingerne valg- te i vinter Sambandspartiets for- mand, Pauli Ellefsen, til folke- tingsmedlem sammen med social- demokraten Johan Nielsen. 'Pauli Ellefsen mener selv, at færinger- ne nu er mere økonomisk bevidste — eller realistiske — end tidli- gere. Han siger til AG: — Partiets hovedformål er i rigsfællesskab med Danmark at arbejde for en stabil og liberal udvikling af det færøske samfund. Partiet ønsker færøsk veto-ret i alle færøske an- liggender, men mener dog, at „den, der betaler, også er den der bestemmer". Selvstyrepartiet I 1906 svarede Joannes Patursson igen med at danne Selvstyrepar- tiet, og det var naturligvis tilhæn- gerne af „tilbuddet", der støttede ham. Selvstyrepartiet holdt sig no- genlunde jævnbyrdig med Sam- bandspartiet, men mistede stem- mer til Socialdemokratiet i 1932 og splittedes helt i 1936, da spørgs- målet om en jordreform delte medlemmerne i to grupper. Par- tiets stifter og leder gennem 30 år, Joannes Patursson, brød ud og startede sammen med sine me- ningsfæller og det nystiftede Er- hvervspartiet et nyt parti, Folke- partiet. I 1940 var Selvstyrepartiet re- duceret til 4 mandater i lagtinget og i 1943 og 1945 gled det helt ud. Men i 1946 kom det ind igen med 2 mandater. Selvstyrepartiet er stadig et ganske lille parti, der svinger med mellem en og to mandater i lagtinget. Partiet har dog spillet en rolle som anker- parti og har været med i lands- styret i perioden fra 1954. De se- neste år har partiet dog været i opposition, og dets parlementari- ske funktion indskrænker sig ale- ne til i ny og næ at være tungen på vægtskålen. Hilmar Kass, Selvstyrepartiet, siger til AG, at partiet i øjeblik- ket må betragtes som et noget neutralt parti, fordi Færøerne efterhånden har fået væsentlige af sine hjemmestyreønsker op- fyldt. Det mener han også kan være forklaringen på partiets for- holdsvis ringe størrelse. — Men vi standser ikke der, siger Hilmar Kass. — Vi vil nemlig gerne — i den udstrækning, det finansielt lader sig gøre — have mere ind under hjemmestyret. Hilmar Kass understreger, at selvstyrepartiet naturligvis ikke vil fremture med løsrivelsespla- ner, hvis befolkningen ikke er indstillet på det. Og han indrømmer én frygt i spørgsmålet om national selvstæn- dighed. — Det er den risiko, vi uundgåeligt løber som strategisk vigtigt område, siger han. — Hvis vi er selvstændig nation, så vil andre lande i alvorlige krisesi- tuationer blæse på vor nationale suverænitet og gribe ind for at pleje deres egne interesser. AG: — Kan fællesskabet med Danmark afløses af et fællesskab med Norden? Hilmar Kass: — Det er en nær- liggende tanke, men jeg må ind- rømme, at løsrivelse nok mere er et teoretisk princip end en prak- tisk mulighed. Vi er jo historisk og folkeligt kolossalt knyttet til Danmark. Socialdemokratiet Socialdemokratiets historie er knap så lang. Partiet blev stiftet i 1925 på dansk initiativ, og det fik det færøske navn, Javnadar- flokkurin, som betyder ligheds- partiet. Det fik ikke nogen orga- nisatorisk tilknytning til det dan- ske parti, men har lige siden fået økonomisk støtte til f. eks. valg- kampe og andre krævende opga- ver. Socialdemokratiet kom med i landsstyret i 1959. Det var sam- men med Sambandspartiet og Selvstyrepartiet, men gled ud un- der selvstyre-landsstyret fra 1962 til 1966. Partiet kom igen i lands- Af Di Jens PJ Brønden styret fra 1966 og er i dag Færøer- nes største parti med 7 lagtings- medlemmer. Lagmanden, Atli Dam, er socialdemokrat. Han siger om sit parti, at det ikke adskiller sig væsentligt fra Socialdemokratiet i Danmark. Det er et liberalt arbejderparti, som i national henseende går ind for fortsat rigsfællesskab med Dan- mark. — Selvom vi skulle komme så langt, at vi kan betale hver en krone, der bruges på Færøerne, så ser jeg ingen grund til at af- bryde rigsfællesskabet, siger Atli Dam. — Og noget sådant kan nu engang ikke gennemføres uden Socialdemokratiets medvirken. — Når vi lægger så stor vægt på rigsfællesskabet, så er det for den ordning giver os størst frihed. Som suveræn stat vil vi være langt mere afhængig af tildragel- ser andre steder, end vi er som selvstyrende del af det danske rige. Erhvervspartiet Erhvervspartiets historie er me- get kort. Det blev stiftet i 1935 af færøske erhvervskredse, som ville frigøre sig fra dansk indflydelse. Det startede også den første fær- øske bank, Sjovinnubankin. Men allerede i 1936 gik de sammen med udbryderne fra Selvstyrepar- tiet og stiftede Folkepartiet. Folkepartiet Folkepartiet — altså fra 1936 — fik medvind lige fra starten. Alle- rede ved valget i 1940 fik det ca. halvdelen af Selvstyrepartiets vælgere, og siden har partiet spil- let en afgørende rolle i færøsk politik. Det har dannet landsstyre sammen med samtlige politiske partier — nu sidst med Socialde- mokratiet og Republikanerne. Folkepartiets leder, Hakun Djurhuus, var en af dem, der fulgte Joannes Patursson ud af selvstyrepartiet. Han er 68 år og har været folketingsmedlem i 9 år. Han har været lagtingsmedlem i 31 år og var lagmand i selv- styre-landsstyret. Hakun Djurhuus karakteriserer sit parti som et liberalt, socialt og demokratisk selvstyreparti. — Partiets nationale mål er, at færingerne skal bestemme på Færøerne — altså have lovgiven- de myndighed på alle områder — og udadtil råde som suveræn stat, siger Djurhuus. Og han tilføjer, at Folkepartiet i både national og økonomisk hen- seende er midterparti på Færøer- ne (sidst i artiklen skal vi se, hvad Zakarias Wang mener om den ting). Republikanerne Det republikanske parti blev stif- tet i 1948. På færøsk hedder det Tjoveldisflokkurin, som betyder folkestyrepartiet, og dem der stod bag det, var den gruppe, der i 1946 havde agiteret for løsrivelse. Formålet med partiet var den- gang „at gennemføre folkestyret på Færøerne indenfor alle sam- fundsområder — såvel for den po- litiske som den sociale sektor". X sit program sagde partiet ikke noget om gennemførelse af socia- lisme, fordi man tilsyneladende ønskede at appellere til både util- Briller issarussat Skriv til oé, og vi sender omgående farvefotos af de sidste nye brillestel. I vor Grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe- dere ordrene omgående. Vi giver 10 pct. rabat.. Optica Østerport 7430 Ikast kalåtdlisut agdlagsinauvuse Både AG og de færøske po- litikere fortæller i denne uge om de politiske partier på Færøerne. Kun ét parti går ind for øjeblikkelig løsrivelse fra Danmark, nemlig republi- kanerne. Partiet henviser til folkeafstemningen 14. sep- tember 1946, da en trediedel af de færøske vælgere fik flertal for løsrivelse. Mere herom i seriens sidste arti- kel i næste nr. fredse folkeparti-medlemmer og utilfredse socialdemokrater. Allerede i 1954 markerede Det republikanske parti sig metfét kraftigt, idet partiet vandt lag- tingsvalget. Erlendur Patursson var partiets leder, og det var lyk- kedes ham at blive valgt til for>- mand for de betrængte fiskeres fagforening. Det republikanske parti blev dermed et parti for småkårsfolk. Alle andre partier fik tilbagegang ved dette valg. Alligevel måtte partiet vente til 1962, før det lykkedes at komme i landsstyret. Det var det såkaldte selvstyrelandsstyre, som faldt allerede ved det følgende lag- tingsvalg. Men nu danner republikanerne igen landsstyre — for øjeblikket med Socialdemokraterne og Fol- kepartiet. Det republikanske partis leder, Erlendur Patursson, lægger selv stor vægt på partiets ønske om løsrivelse fra Danmark. — For- fatningen hviler på et retsbrud, siger han og refererede til folke- afstemningen 14. september 1946 (læs mere herom i seriens sidste artikel i næste nr.). — Der blev for nylig holdt kon- gres i partiet, og her blev linierne trukket op, fortæller Patursson. — Resultatet var fuld frihed for færinger og dannelsen af en fær- øsk republik. Den politiske linie i øvrigt går i socialistisk retning. Den færøske økonomi må styres af færøske myndigheder, mener partiet. — Vi må have en færøsk nationalbank og overtage alle løninstitutioner. — Vi har satset meget på fiskerne og arbejderne, siger Erlendur Pa- tursson. — Vi synes, at fiskerne skal eje fiskeskibene, og at ar- bejderne skal eje produktionsan- læggene. Fremskridtspartiet Fremskridtspartiet skal vi ikke ofre megen plads på. Partiet er fra 1956 og består af én mand, der opstiller på en lokal liste og bli- ver valgt af et par hundrede men- nesker. Han repræsenterer færre vælgere end noget andet medlem i lagtinget. Som afslutning på denne grove og kortfattede -omtale af de fær- øske partier bringer vi her Zaka- rias Wangs vurdering af højre- og venstrefordelingen af partierne i forhold til økonomiske og natio- nale spørgsmål: Venstrefløj O Det republikanske M t/i o> Socialdemokratiet S 1 Selvstyrepartiet o c 3 Sambandspartiet o o u Folkepartiet O Q* Fremskridtspartiet Højrefløj Venstrefløj <D Det republikanske 3 C °ccJ G Fremskridtspartiet O C/J bi) Folkepartiet ■*-» a u Q Selvstyrepartiet Z P< C/J Socialdemokratiet Sambandspartiet Højrefløj 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.