Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 30.06.1977, Blaðsíða 6
En olieforurening kan indtræffe her — også i forbindelse med efterforskningsboringer, fremgår det af embedsmandsrapport. Der kan ske ulykker, som med- fører olieforurening, i forbindelse med prøveboringer ved Grønland. Og det udstyr, der i dag findes til bekæmpelse af olieforurening i arktiske områder, er utilstrække- ligt. Det fremgår af en embeds- mandsrapport om sikkerhedsfor- anstaltningerne for olieboringer ved Grønland. Rapporten blev ud- arbejdet på foranledning af den danske regering efter ulykken på GRØNLANDSPOSTEN • landsdækkende • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem • er bladet, hvori Deres an- nonce virker bedst og hurtigst GRØNLANDSPOSTEN CHIPS er festmad midt i ugen. Spring kartoflerne over engang imellem og server chips i stedet. Det gor den daglige middag spændende, og børnene er vilde med dem. CHIPS uvdluinarmc neriv- dluarumassunut. kartofilituinar- nase ilåne chips savssaigdliuti- gissarniarsigit. nerissanut uvdlu- inarsiutinut pisanganarsautit, mérKat mamarivdluagait. # AKTIESELSKABET DANISCO 58. FABRIKSPARKEN DK - 2600 GLOSTRUP oleiboreplatformen Bravo i Nord- søen den 22. april. I rapporten side 14/15 står: „Uanset det stærke ulykkefore- byggende indhold i boreforskrif- terne erkendes det, at’ulykker kan indtræffe og skal kunne bekæm- pes. Der stilles derfor omfatten- de krav i boreforskrifterne til op- bygning og vedligeholdelse af ka- tastrofeberedskaber." På side 37 står der: „Det er et generelt problem ved oliespild til havs, at der ikke på markedet i dag findes udstyr til bekæmpelse, som kan anvendes under alle fore- kommende miljøbetingelser." I rapporten understreges det, at en sammenligning mellem ulyk- ken i Nordsøen og en efterforsk- ningsboring ved Grønland ikke vil være givende. Det skyldes, at ulykken i Nordsøen skete i for- bindelse med en produktionsbo- ring, og at den samme ulykke ikke kan forekomme under en efterforskningsboring ved Grøn- land. Men „det kan derimod være nyttigt at sammenligne udbredel- sen og bekæmpelsen af oliespildet fra Bravo med et eventuelt olie- spild fra en efterforskningsboring ved Grønland," siger rapporten. Ifølge oliekoncessionerne ved Grønland påhviler det olieselska- berne at etablere og opretholde et beredskab mod oliespild fra ef- terforskingsboringer, som opfyl- der Grønlandsministeriets krav. Det beredskab, som hver af de tre selskaber, der til sommer bo- rer ved Grønland, planlægger at ville have til rådighed, er dels mekanisk opsamlingsudstyr, dels kemiske bekæmpelsesmidler, op- lyses det i rapporten. På hvert borested skal findes cirka 500 meter flydespærring og en mekanisk opsamlingsenhed samt cirka 100 tønder å cirka 160 liter kemisk bekæmpelsesmiddel. I Sisimiut skal findes to mekani- ske opsamlingsenheder samt om- kring 100 tønder kemisk middel, sum hurtigt kan bringes ud til borestedet, hvis en ulykke skulle ske. Udover dette indeholder be- redskabsplanen en liste over me- kanisk bekæmpelsesudstyr og ke- miske midler, som kan bringes til Grønland fra Nordamerika og Europa. Om brugen af dette udstyr si- ger rapporten bl. a., at det udstyr, som findes på borestedet, kan „vejrforholdene taget i betragt- ning bringes i anvendelse straks." Vedrørende udstyret i Sisimiut kræver det, at en båd går fra borestedet ind til Sisimiut og hen- ter udstyret, hvilket man mener kan gøres på omkring 12-14 ti- mer. „Er ulykken imidlertid af større omfang og ønskes udstyr indbragt fra andre steder" vil det tage endnu længere tid: „Det må imidlertid her erkendes, at en del af udstyret alene kan bringes ind ved skib, hvilket ofte vil tage ad- skillige dage, og kun en del af det udstyr, som ministeriet mener kan benyttes i og ved Grønland, kan bringes ind med fly, og altså i lø- bet af 24-72 timer være på bore- stedet." Et andet sted i rapporten står der: „Tidsfaktoren indvirker på et oliespild, idet fordampningen af de lettere fraktioner i olien med- fører, at råolie efterhånden bliver mere tyktflydende og danner klumper. Jo tidligere bekæmpel- sen af et spild iværksættes, jo større effektivitet af bekæmpel- sesmidlerne opnås — alle andre faktorer lige." Med hensyn til de kemiske be- kæmpelsesmidler er ministeriets indstilling den, at disse midler kun undtagelsesvis bør anvendes. Det begrundes i rapporten med, at med den viden, man har i dag, anses de ulemper, der er forbun- umiarssuaK Oliasiordlune Kivdlerivik Sedco 445 månåkut ingmlkut akueri- neKarfigissamine ingmlkortume 31-me KivdlerilerpoK. umiarssuit Kivdleri- vit avdlat, imap åssingane nalunaerKutserneKarsimassut takutipåt, aussa- mut sume KivdlerigssamårtoKarnera (Ben Ocean Lancer åma Neddrill 2), åmalo sujorna KivdleriviussoK (Pelican). Olieboreskibet Sedco 445 er nu i gang med al bore i koncessionsområ- det 31. De tre øvrige olieboreskibe, der er afmærket på kortet, illustrerer dels de øvrige to planlagte boringer i sommer (Ben Ocean Lancer og Neddrill 2), dels sidste års olieboring (Pelican). det med deres brug, for større end fordelen ved deres anvendelse. Kemiske midler blev af samme grund ikke brugt ved ulykken i Nordsøen. Man brugte mekanisk opsamlingsudstyr, men det lykke- des kun at opsamle 800-1000 tons af de ialt cirka 21.000 tons olie, der strømmede ud. Arsagen var mangelfuldt udstyr på borestedet, dårlige vejrforhold samt tekniske vanskeligheder, oplyser rapporten. Den olie, der strømmede ud i Nordsøen var en let type blandet op med større mængder gas, frem- går det af rapporten. Det påpeges, at muligheden for en bekæmpelse af et oliespild ved Vestgrønland også afhænger af oliens sammensætning, havets temperatur og tiden, efter hvilken en bekæmpelse iværksættes: „Frisk råolie varierer stærkt i sammensætning. Afhængigt af sammensætningen vil den være mere eller mindre let at bekæmpe med fuld effektivitet med de mid- ler, der findes på borestedet, idet visse typer hurtigt vil stivne og danne klumper, hvilket også skyl- des de forholdsvis lave tempera- turer." Det oplyses, at undersøgelser vi- ser, at bøigeklimaet i koncessions- området ved Grønland er mildere end f. eks. i Nordsøen. Mulighe- den for en mekanisk bekæmpelse med hensyn til bølgefaktoren er derfor mere gunstig ved Grøn- land end i Nordsøen, hedder det. Man regner med, „at det til Grøn- land valgte mekaniske udstyr i cirka halvdelen af boresæsonen vil kunne anvendes til dets fulde kapacitet, forudsat at andre miljø- faktorer end vind og bølger ikke skaber ganske uforudsete proble- mer." - og den kan ikke bekæmpes Derfor må man teoretisk udelukke muligheden for en forurening, understreges det i bogen „Udviklings- tendenser for Grønland". Et uheld som det, der indtraf på olieboreplatformen Bravo i den norske del af Nordsøen den 22. april, ville ved Grønland få helt anderledes alvorlige følger — ikke alene lokalt, men også på globalt plan. Det er den konklusion, man må drage på baggrund af oplysnin- ger om olieforurening i bogen „Udviklingstendenser for Grøn- land — ressourcer og miljø i glo- bal sammenhæng" skrevet af H. C. Bach og Jørgen Taagholt (ud- givet 1976). Det anføres i bogen, at en olie- forurening i arktisk område IKKE kan bekæmpes, men kun vil kun- ne imødegås ved at indføre så strenge internationale bestemmel- ser, at muligheden for uheld teo- retisk udelukkes. Det hedder i bogen bl. a.: „Olie- forurening udgør overalt en trus- sel mod livet i havet, og især i det arktiske område kan store olieudslip — specielt hvor olien „fanges" i store mængder under isen — betyde endog alvorlige fa- rer på globalt plan. Dette skyldes tre forhold. For det første er det svært at genfange olien, når den først har spredt sig under isen. Dernæst foregår nedbrydning af olie uhyre langsomt i polarområ- dernes kolde klima, og endelig vil en forurening — på grund af de arktiske havstrømme — hurtigt spredes over endog meget store områder. Det specielt farlige i den pro- ces, der følger efter en meget stor olieforurening i det arktiske om- råde, er, at processen i sin yder- ste konsekvens kan føre til en smeltning af det naturlige isdæk- ke i de forurenede områder. Olien trænger nedefra igennem isen til den overflade, som derved bliver mørkere, hvorved reflektionen af solens stråler formindskes. En 10 procents nedsættelse af reflektio- nen indenfor det ramte område vil således medføre 60 procents nedsættelse af istykkelsen. En 20 procents nedsættelse vil medføre, at isen er smeltet efter 2 år, for- udsat at forurenings-zonen ikke dækkes af sne indenfor perioden." Det påpeges i bogen, at der er tre faktorer, som gør, at arktiske havområder er langt mere føl- somme overfor olieforurening end f. eks. tempererede områder: „For det første foregår ned- brydningen af olie som tidligere omtalt uhyre langsomt ved de lave temperaturforhold. For det andet kan der ved lave tempera- turer optages mere olie i havvand end ved højere temperaturer. Og for det tredje er det de lettest op- løselige fraktioner i olie, der er de giftigste overfor de marine or- ganismer. Disse tre faktorer vil dels forstærke, dels tidsmæssigt udstrække virkningen af et olie- spild i arktiske farvande." Det oplyses endvidere, at hertil kommer yderligere tre forhold, som indebærer større følsomhed hos det arktiske marine miljø, men som er generelt for forure- nende stoffer og ikke alene gæl- der for olie: 1. „Den biologiske produktion, især planktonproduktionen, som foregår i øvre vandlag i havet, er koncentreret til en tidsmæssigt ret kort periode, idet is og man- gel på lys i den største del af året begrænser plankton-algernes pro- duktion af organisk stof, som i sidste ende er grundlaget for fi- skeri og fangst. Et forureningsuheld, der ind- træffer i den korte, produktive periode, kan således få større ef- fekt end i tempererede områder, hvor produktionen foregår over en større del af året." 2. „Arktiske organismer vokser på grund af de lave temperaturer meget langsommere end i sydli- gere egne. Således varer det i grønlandske farvande 4-5 år, før dybvandsrejen opnår fiskeristør- relse, mens det i Skagerak blot varer 2V2 år. Det indebærer, at arter i arktis efter at være blevet påvirket af et forureningsuheld vil regenerere langsommere end f. eks. i tempererede områder." 3. „Endelig er selve befolknin- gen i arktiske egne udsat for en særlig høj belastning af visse stof- fer, idet befolkningen i høj grad lever af dyr, som står højt i føde- kæden, f. eks. havpattedyr, og som derved kan have høje koncentra- tioner af visse stoffer, kviksølv og stabile klorerede organiske for- bindelser som PCB og DDT (gif- tige tungmetaller red.)." Det anføres i bogen, at man med den nuværende teknik ikke er i besiddelse af midler, der vil kunne sættes ind mod olieforure- ning i arktisk område, specielt ikke såfremt uheldet betyder, at der spredes olie ud under de is- dækkede områder. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.