Atuagagdliutit - 30.06.1977, Page 6

En olieforurening
kan indtræffe her
— også i forbindelse med efterforskningsboringer,
fremgår det af embedsmandsrapport.
Der kan ske ulykker, som med-
fører olieforurening, i forbindelse
med prøveboringer ved Grønland.
Og det udstyr, der i dag findes til
bekæmpelse af olieforurening i
arktiske områder, er utilstrække-
ligt.
Det fremgår af en embeds-
mandsrapport om sikkerhedsfor-
anstaltningerne for olieboringer
ved Grønland. Rapporten blev ud-
arbejdet på foranledning af den
danske regering efter ulykken på
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gor den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdluinarmc neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
inarsiutinut pisanganarsautit,
mérKat mamarivdluagait.
#
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
oleiboreplatformen Bravo i Nord-
søen den 22. april.
I rapporten side 14/15 står:
„Uanset det stærke ulykkefore-
byggende indhold i boreforskrif-
terne erkendes det, at’ulykker kan
indtræffe og skal kunne bekæm-
pes. Der stilles derfor omfatten-
de krav i boreforskrifterne til op-
bygning og vedligeholdelse af ka-
tastrofeberedskaber."
På side 37 står der: „Det er et
generelt problem ved oliespild til
havs, at der ikke på markedet i
dag findes udstyr til bekæmpelse,
som kan anvendes under alle fore-
kommende miljøbetingelser."
I rapporten understreges det, at
en sammenligning mellem ulyk-
ken i Nordsøen og en efterforsk-
ningsboring ved Grønland ikke vil
være givende. Det skyldes, at
ulykken i Nordsøen skete i for-
bindelse med en produktionsbo-
ring, og at den samme ulykke
ikke kan forekomme under en
efterforskningsboring ved Grøn-
land. Men „det kan derimod være
nyttigt at sammenligne udbredel-
sen og bekæmpelsen af oliespildet
fra Bravo med et eventuelt olie-
spild fra en efterforskningsboring
ved Grønland," siger rapporten.
Ifølge oliekoncessionerne ved
Grønland påhviler det olieselska-
berne at etablere og opretholde
et beredskab mod oliespild fra ef-
terforskingsboringer, som opfyl-
der Grønlandsministeriets krav.
Det beredskab, som hver af de
tre selskaber, der til sommer bo-
rer ved Grønland, planlægger at
ville have til rådighed, er dels
mekanisk opsamlingsudstyr, dels
kemiske bekæmpelsesmidler, op-
lyses det i rapporten.
På hvert borested skal findes
cirka 500 meter flydespærring og
en mekanisk opsamlingsenhed
samt cirka 100 tønder å cirka 160
liter kemisk bekæmpelsesmiddel.
I Sisimiut skal findes to mekani-
ske opsamlingsenheder samt om-
kring 100 tønder kemisk middel,
sum hurtigt kan bringes ud til
borestedet, hvis en ulykke skulle
ske. Udover dette indeholder be-
redskabsplanen en liste over me-
kanisk bekæmpelsesudstyr og ke-
miske midler, som kan bringes til
Grønland fra Nordamerika og
Europa.
Om brugen af dette udstyr si-
ger rapporten bl. a., at det udstyr,
som findes på borestedet, kan
„vejrforholdene taget i betragt-
ning bringes i anvendelse straks."
Vedrørende udstyret i Sisimiut
kræver det, at en båd går fra
borestedet ind til Sisimiut og hen-
ter udstyret, hvilket man mener
kan gøres på omkring 12-14 ti-
mer. „Er ulykken imidlertid af
større omfang og ønskes udstyr
indbragt fra andre steder" vil det
tage endnu længere tid: „Det må
imidlertid her erkendes, at en del
af udstyret alene kan bringes ind
ved skib, hvilket ofte vil tage ad-
skillige dage, og kun en del af det
udstyr, som ministeriet mener kan
benyttes i og ved Grønland, kan
bringes ind med fly, og altså i lø-
bet af 24-72 timer være på bore-
stedet."
Et andet sted i rapporten står
der:
„Tidsfaktoren indvirker på et
oliespild, idet fordampningen af
de lettere fraktioner i olien med-
fører, at råolie efterhånden bliver
mere tyktflydende og danner
klumper. Jo tidligere bekæmpel-
sen af et spild iværksættes, jo
større effektivitet af bekæmpel-
sesmidlerne opnås — alle andre
faktorer lige."
Med hensyn til de kemiske be-
kæmpelsesmidler er ministeriets
indstilling den, at disse midler kun
undtagelsesvis bør anvendes. Det
begrundes i rapporten med, at
med den viden, man har i dag,
anses de ulemper, der er forbun-
umiarssuaK Oliasiordlune Kivdlerivik Sedco 445 månåkut ingmlkut akueri-
neKarfigissamine ingmlkortume 31-me KivdlerilerpoK. umiarssuit Kivdleri-
vit avdlat, imap åssingane nalunaerKutserneKarsimassut takutipåt, aussa-
mut sume KivdlerigssamårtoKarnera (Ben Ocean Lancer åma Neddrill 2),
åmalo sujorna KivdleriviussoK (Pelican).
Olieboreskibet Sedco 445 er nu i gang med al bore i koncessionsområ-
det 31. De tre øvrige olieboreskibe, der er afmærket på kortet, illustrerer
dels de øvrige to planlagte boringer i sommer (Ben Ocean Lancer og
Neddrill 2), dels sidste års olieboring (Pelican).
det med deres brug, for større end
fordelen ved deres anvendelse.
Kemiske midler blev af samme
grund ikke brugt ved ulykken i
Nordsøen. Man brugte mekanisk
opsamlingsudstyr, men det lykke-
des kun at opsamle 800-1000 tons
af de ialt cirka 21.000 tons olie,
der strømmede ud. Arsagen var
mangelfuldt udstyr på borestedet,
dårlige vejrforhold samt tekniske
vanskeligheder, oplyser rapporten.
Den olie, der strømmede ud i
Nordsøen var en let type blandet
op med større mængder gas, frem-
går det af rapporten.
Det påpeges, at muligheden for
en bekæmpelse af et oliespild ved
Vestgrønland også afhænger af
oliens sammensætning, havets
temperatur og tiden, efter hvilken
en bekæmpelse iværksættes:
„Frisk råolie varierer stærkt i
sammensætning. Afhængigt af
sammensætningen vil den være
mere eller mindre let at bekæmpe
med fuld effektivitet med de mid-
ler, der findes på borestedet, idet
visse typer hurtigt vil stivne og
danne klumper, hvilket også skyl-
des de forholdsvis lave tempera-
turer."
Det oplyses, at undersøgelser vi-
ser, at bøigeklimaet i koncessions-
området ved Grønland er mildere
end f. eks. i Nordsøen. Mulighe-
den for en mekanisk bekæmpelse
med hensyn til bølgefaktoren er
derfor mere gunstig ved Grøn-
land end i Nordsøen, hedder det.
Man regner med, „at det til Grøn-
land valgte mekaniske udstyr i
cirka halvdelen af boresæsonen
vil kunne anvendes til dets fulde
kapacitet, forudsat at andre miljø-
faktorer end vind og bølger ikke
skaber ganske uforudsete proble-
mer."
- og den kan ikke bekæmpes
Derfor må man teoretisk udelukke muligheden for en
forurening, understreges det i bogen „Udviklings-
tendenser for Grønland".
Et uheld som det, der indtraf på
olieboreplatformen Bravo i den
norske del af Nordsøen den 22.
april, ville ved Grønland få helt
anderledes alvorlige følger — ikke
alene lokalt, men også på globalt
plan.
Det er den konklusion, man må
drage på baggrund af oplysnin-
ger om olieforurening i bogen
„Udviklingstendenser for Grøn-
land — ressourcer og miljø i glo-
bal sammenhæng" skrevet af H.
C. Bach og Jørgen Taagholt (ud-
givet 1976).
Det anføres i bogen, at en olie-
forurening i arktisk område IKKE
kan bekæmpes, men kun vil kun-
ne imødegås ved at indføre så
strenge internationale bestemmel-
ser, at muligheden for uheld teo-
retisk udelukkes.
Det hedder i bogen bl. a.: „Olie-
forurening udgør overalt en trus-
sel mod livet i havet, og især i
det arktiske område kan store
olieudslip — specielt hvor olien
„fanges" i store mængder under
isen — betyde endog alvorlige fa-
rer på globalt plan. Dette skyldes
tre forhold. For det første er det
svært at genfange olien, når den
først har spredt sig under isen.
Dernæst foregår nedbrydning af
olie uhyre langsomt i polarområ-
dernes kolde klima, og endelig vil
en forurening — på grund af de
arktiske havstrømme — hurtigt
spredes over endog meget store
områder.
Det specielt farlige i den pro-
ces, der følger efter en meget stor
olieforurening i det arktiske om-
råde, er, at processen i sin yder-
ste konsekvens kan føre til en
smeltning af det naturlige isdæk-
ke i de forurenede områder. Olien
trænger nedefra igennem isen til
den overflade, som derved bliver
mørkere, hvorved reflektionen af
solens stråler formindskes. En 10
procents nedsættelse af reflektio-
nen indenfor det ramte område
vil således medføre 60 procents
nedsættelse af istykkelsen. En 20
procents nedsættelse vil medføre,
at isen er smeltet efter 2 år, for-
udsat at forurenings-zonen ikke
dækkes af sne indenfor perioden."
Det påpeges i bogen, at der er
tre faktorer, som gør, at arktiske
havområder er langt mere føl-
somme overfor olieforurening end
f. eks. tempererede områder:
„For det første foregår ned-
brydningen af olie som tidligere
omtalt uhyre langsomt ved de
lave temperaturforhold. For det
andet kan der ved lave tempera-
turer optages mere olie i havvand
end ved højere temperaturer. Og
for det tredje er det de lettest op-
løselige fraktioner i olie, der er
de giftigste overfor de marine or-
ganismer. Disse tre faktorer vil
dels forstærke, dels tidsmæssigt
udstrække virkningen af et olie-
spild i arktiske farvande."
Det oplyses endvidere, at hertil
kommer yderligere tre forhold,
som indebærer større følsomhed
hos det arktiske marine miljø,
men som er generelt for forure-
nende stoffer og ikke alene gæl-
der for olie:
1. „Den biologiske produktion,
især planktonproduktionen, som
foregår i øvre vandlag i havet,
er koncentreret til en tidsmæssigt
ret kort periode, idet is og man-
gel på lys i den største del af året
begrænser plankton-algernes pro-
duktion af organisk stof, som i
sidste ende er grundlaget for fi-
skeri og fangst.
Et forureningsuheld, der ind-
træffer i den korte, produktive
periode, kan således få større ef-
fekt end i tempererede områder,
hvor produktionen foregår over
en større del af året."
2. „Arktiske organismer vokser
på grund af de lave temperaturer
meget langsommere end i sydli-
gere egne. Således varer det i
grønlandske farvande 4-5 år, før
dybvandsrejen opnår fiskeristør-
relse, mens det i Skagerak blot
varer 2V2 år. Det indebærer, at
arter i arktis efter at være blevet
påvirket af et forureningsuheld
vil regenerere langsommere end
f. eks. i tempererede områder."
3. „Endelig er selve befolknin-
gen i arktiske egne udsat for en
særlig høj belastning af visse stof-
fer, idet befolkningen i høj grad
lever af dyr, som står højt i føde-
kæden, f. eks. havpattedyr, og som
derved kan have høje koncentra-
tioner af visse stoffer, kviksølv og
stabile klorerede organiske for-
bindelser som PCB og DDT (gif-
tige tungmetaller red.)."
Det anføres i bogen, at man
med den nuværende teknik ikke
er i besiddelse af midler, der vil
kunne sættes ind mod olieforure-
ning i arktisk område, specielt
ikke såfremt uheldet betyder, at
der spredes olie ud under de is-
dækkede områder.
6