Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 10
AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 Den forsvundne konfrontation Lørdag den 23. juli blev „kon- frontation" ikke til nogen kon- frontation, fordi den del af kon- frontationsdeltagerne, der sad i Ausiait, ikke vil snakke med Kri- stian Poulsen i første omgang. I anden omgang var det aftalt, at „konfrontation" skulle indspil- les fredag den 22. juli kl. 14,00 i Radiohuset. Da Kristian Poulsen ankom til Radiohuset kl. 14,00, ringede redaktionen op til Ausiait for at høre, om man var klar der- oppe. Det var man ikke. Arxaluk Lynge var gået til banken og re- sten kunne ikke blive enige. Redaktionen aftalte med Jens Geisler, at udsendelsen skulle indspilles efter at man fra Ausiait havde ringet om tidspunktet lør- dag kl. 11,30. Fra Ausiait blev der ikke ringet på det aftalte tids- punkt. Redaktionen af „konfron- tation" ringede op til Ausiait 5—6 gange inden kl. 13. Men da stu- dietiderne lå sådan, at det var meget dårlig tid at udskyde ind- spilningen yderligere, blev redak- tionen enige med sig selv om, at lade Kristian Poulsen få ordet uimodsagt i denne udsendelse. Derfor blev det også overfor Kri- stian Poulsen præciseret, at han „prøver at beskrive, det som er forskellighederne i opfattelse, at du beskriver det under de vil- kår, at du sidder her uden mod- spil". Kristian Poulsen: „Det er én af overskrifterne, at Aussiviks me- ning er, at der skal være me- ningstilkendegivelse og menings- udveksling på stedet, således at man får forskellige synspunkter i lyset og diskuterer dem. Men det startede med, at da jeg var den eneste erklærede siu- mutter i Aussivik — så begyndte de at kritisere Siumut. — Siu- muts holdning med hensyn til ejendomsretten og hjemmestyret. Men det, som Aussivik har imod hjemmestyret, er, at de si- ger, at hjemmestyretanken er ba- seret på valgte repræsentanter — og valgte repræsentanter kan ikke gøre deres job ordentligt. Og de har noget imod hjemmestyre, fordi de mener, at tingene bare vil blive fortsat samme måde, som hidtil. Men på vejen til Ilulissat fra K’utdligssat snakkede jeg med Jens Geisler, og han måtte ind- rømme, at den eneste vej frem- over er at få valgt nogle repræ- sentanter i de respektive forsam- linger — således at man kan ar- bejde dér på legal basis og på de præmisser, som man selv opstil- ler. Men hverken Jens Geisler eller andre turde sige deres me- ning i Aussivik overfor de men- nesker, som var forsamlet på ste- det — til de mennesker, der prø- vede på at få det drejet derhen, at valg skal afløses af noget an- det. Men det noget andet, som de gerne vil have det afløst det med, har de ikke engang formuleret endnu — og de har haft et år til at formulere det. Jeg fortalte dem, at hjemme- styret er baseret på at få en del af dem politiske magt i Grønland. Vi kan ikke få det hele nu — det er klart. Og Aussivik og jeg er enige om, at sålænge vi ikke har nogen kontrol over produktionen, handelen og kapitalens indflydel- se heroppe — så kan vi ikke over- tage nogen egentlig og fuldgyldig politisk magt her i landet. Den eneste vej fremover for at få den politiske magt er at kontrollere produktionen, handelen og kapi- talens indflydelse her i landet. Men det kan vi ikke få i dag. Det vi kan få er en del af den poli- tiske magt — nemlig en del af lovgivningsmagten. Lovgivnings- magten på skoleområdet, kultur- området og på et par andre om- råder. Fordi vi under et hjem- mestyre vil kunne lovgive på dis- se områder. Det er gn begyndelse, som vi mener er meget nødven- digt at få indført — fordi vi ger- ne vil bygge et hus, et færdigt hus, som vi kan bo i allesammen. Men for at bygge et go'dt hus må vi også lære at save gennem li- nierne på et stykke bræt, så huset bliver tæt at bo i. Den kritik, som Aussivik gav med hensyn til koloniseringen og kolonitiden, var meget god. Den er baseret på marxistisk analyse, som sikkert er den eneste måde at analysere tingene på på nuvæ- rende tidspunkt heroppe. Fordi marxismen analyserer kapitalens indflydelse og kapitalens magt, som er international — og denne analysemåde er den eneste rig- tige at bruge heroppe, fordi vi har været koloni i så mange år, at vi ikke kan bruge andre ana- lysemåder. Da man skulle til at snakke om, hvad man vil have i det fremti- dige grønlandske samfund, spurg- te jeg arrangørerne tydeligt, om de har nogen alternativer til det allerede foreslåede, om de har nogen konstruktive løsninger, om de har tænkt sig hvordan og hvorledes de vil have, at det nye grønlandske samfund skal se ud. Dertil blev der svaret nej, et me- get klart nej — det har de ikke. Det vil sige, at det, Aussivik er nået til i dag, er, at man kritise- rer — kritikken er meget god — man bevidstgør en masse menne- sker om det at være koloniseret og det er udmærket og det er den vej, man skal gå. Men når man skal til at være konstruktiv, så har man ingen forslag. Det er jeg skuffet over. For de menne- sker har haft ét år til at formu- lere og forberede en Aussivik. De har haft tid nok til at formulere alternative løsningsmuligheder eller andre tanker, der kan pege hen imod det. Den resolution, som blev givet under sidste del af Aussivik og som blev udsendt til pressen, munder ud i, at det man skal nå er et selvstyrende Grønland — et folk, der kan klare sig selv ved deres egen produktion og via de tilførsler udefra, som man har be- hov for. Jeg er da også egentlig glad for, at man er nået dertil, fordi det er det samme grundlag som Siumut har — det står i Siu- muts hovedformål. Man vil gerne informere om marxisme og leninisme her i Grønland. Det er udmærket. Hvorfor skal vi ikke kende no- get til det? Det er godt nok. Fej- len er bare, at man ikke nævnte andre tænkemåder at oplyse be- folkningen heroppe om og at man foretog afstemningen på den må- de man gjorde, nemlig uden at informere de mennesker, der skal stemme om marxisme og leninis- me om hvad det indeholder. Det plejer jo ellers at være sådan, at det, der skal stemmes om, bliver folk informeret om, således at de ved, hvad de stemmer om. På vej til Ilulissat om bord på Tugdlik blev Jens Geisier også nødt til at indrømme, at det gjorde man ikke — fordi det ville de ikke forstå. Det synes jeg er en meget negativ holdning overfor den forsamling man optræder for. Vi må spørge: Har vi da ikke noget andet end marxisme, som vi kan bruge heroppe? Jo, vi har. Vi har altid haft vort eget system i Grønland ved fordeling af go- derne. Vi har altid eksisteret på vor egen ideologi. Vi har i over seks tusinde år eksisteret på, at man fordeler fangsten på en så- dan måde, at man deler det ud Kristian Poulsen. til folk, som har deltaget i bjærg- ningen af fangsten. Vi kender det fra Alaska i dag fra vor tid som hvalfangere, og vi kender det fra Syd- og Østgrønland fra vore klapmydsefangster — det hedder ningertitsissarneK. Og det er det: at fordele goderne — det produkt som bopladsen har fået, fordeles efter den ydelse, den præstation, hvert enkelt menneske har gjort for at få sælen eller hvalen ind til land. Og det er sådan, at i gamle ti- der var det storfangerne, der gav råd, og hvis råd blev fulgt. For- di det er dem, der i kraft af de- res kendskab til fangststederne, vejrliget, strømforholdene — ja, i det hele taget alle de forhold, der skal til for at blive en god fanger — i kraft af hele deres ekspertise kan de få en masse fangst, som andre ikke kan få. Derved får de også en politisk magt. Fordi deres råd bliver fulgt — det er jo dem, der skaffer bo- pladsen den største økonomiske fordel. Altså: vore forfædre har allerede vidst, at den politiske magt går gennem den økonomiske magt. Hvis man ikke har den økonomiske magt, så har man heller ikke den politiske magt. Men vi kan idag i vort grønland- ske samfund ikke overtage den økonomiske magt, fordi der er in- volveret så mange økonomiske in- teresser i vort land både fra Dan- mark og udlandet. Så bliver vi nødt til at overtage den eneste mulige — den politiske magt, den lovgivende magt — og det er vi på vej til. Hvis man vil indføre marxisme eller leninisme som grundlag for det fremtidige grøn- landske samfund — så har man faktisk også sagt ja til en ny ko- lonialisme, en ny imperialisme. Det kalder jeg en idéimperialis- me. Aussivik-folkene tager meget skarp afstand fra europæiske idéer og europæiske måder at løse tingene på. Samtidig tager de en europæisk idé, en europæisk må- de at løse tingene på og siger, det er det eneste måde at gøre tingene på. Det er det ikke. Fordi man på den måde vil indføre en ny kulturimperialisme heroppe — nemlig den kulturimperialisme, der stammer fra Marx’s tid. Vi har i forvejen meget at kæmpe imod. Påvirkninger ude- fra, som vi har svært ved at kaste fra os. Hvis vi ikke skal belemres med noget andet og endnu mere, så bliver vi nødt til at tage vore egne forfædres måde at oprette, opretholde og køre samfundet på — fordi vi har jo sagt, at vi be- stræber os på at identificere os som Inuit. Vi bliver nødt til at bruge Inuits egne tanker, som er gældende i arktiske områder, og som vi har kunnet overleve på, fordi de er tilpasset arktiske om- råder i gennem tusinder år. Dem bliver vi nødt til at bruge — ellers går vi neden om og hjem, hvis vi ikke tager dem op til overvejelse og derfra til at bruge dem som grundlag for det fremtidige grøn- landske samfund". Mercedes-Benz 220D Grønlandsversion Skabt til hyrevognskørsel under de sværeste betingelser For at imødekomme de særlige krav til hyrevogne under de nordlige himmelstrøg får vi hver måned et antal vogne fra fa- brikken med følgende specielt udstyr: - beskyttelsesplade under motorens bundkar og forstærkede fjedre og stød- dæmpere på for- og bagaksel. - udvendigt bakspejl på begge sider, fa- briksmonteret radioantenne, førersæde med separat højdeindstilling og indbyg- get varmelegeme samt sparkeplader på bagdørenes indvendige sider. - speciel instrumentkonsol til taxameter, radiotelefon og radio, forberedt med hol- dere og kabler, så udrustningen kan monteres umiddelbart. - forstærkede sæder med kunstlæderbe- træk, store askebægre, holdegreb på de rigtige steder og 4 store kabine- lamper. ekstra stort batteri og forstærket veksel- strømsgenerator, halogenforlygter og el-opvarmet bagrude. Mercedes® Total transport Autoriseret forhandler: Godthåb Motor Company Kongevej, 3900 Godthåb telf. 21385 Autoriseret forhandler: Sukkertoppen Marine v/Chr. Nowach, 3912 Sukkertoppen telf. 13212 Generalimporior BDHN5TEDT-PETER5EN 3400 Hillerød Tlf (03) 263355 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.