Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 10

AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77 . AUSSIVIK 77
Den forsvundne konfrontation
Lørdag den 23. juli blev „kon-
frontation" ikke til nogen kon-
frontation, fordi den del af kon-
frontationsdeltagerne, der sad i
Ausiait, ikke vil snakke med Kri-
stian Poulsen i første omgang.
I anden omgang var det aftalt,
at „konfrontation" skulle indspil-
les fredag den 22. juli kl. 14,00
i Radiohuset. Da Kristian Poulsen
ankom til Radiohuset kl. 14,00,
ringede redaktionen op til Ausiait
for at høre, om man var klar der-
oppe. Det var man ikke. Arxaluk
Lynge var gået til banken og re-
sten kunne ikke blive enige.
Redaktionen aftalte med Jens
Geisler, at udsendelsen skulle
indspilles efter at man fra Ausiait
havde ringet om tidspunktet lør-
dag kl. 11,30. Fra Ausiait blev der
ikke ringet på det aftalte tids-
punkt. Redaktionen af „konfron-
tation" ringede op til Ausiait 5—6
gange inden kl. 13. Men da stu-
dietiderne lå sådan, at det var
meget dårlig tid at udskyde ind-
spilningen yderligere, blev redak-
tionen enige med sig selv om, at
lade Kristian Poulsen få ordet
uimodsagt i denne udsendelse.
Derfor blev det også overfor Kri-
stian Poulsen præciseret, at han
„prøver at beskrive, det som er
forskellighederne i opfattelse, at
du beskriver det under de vil-
kår, at du sidder her uden mod-
spil".
Kristian Poulsen: „Det er én af
overskrifterne, at Aussiviks me-
ning er, at der skal være me-
ningstilkendegivelse og menings-
udveksling på stedet, således at
man får forskellige synspunkter i
lyset og diskuterer dem.
Men det startede med, at da
jeg var den eneste erklærede siu-
mutter i Aussivik — så begyndte
de at kritisere Siumut. — Siu-
muts holdning med hensyn til
ejendomsretten og hjemmestyret.
Men det, som Aussivik har
imod hjemmestyret, er, at de si-
ger, at hjemmestyretanken er ba-
seret på valgte repræsentanter —
og valgte repræsentanter kan
ikke gøre deres job ordentligt. Og
de har noget imod hjemmestyre,
fordi de mener, at tingene bare
vil blive fortsat samme måde,
som hidtil.
Men på vejen til Ilulissat fra
K’utdligssat snakkede jeg med
Jens Geisler, og han måtte ind-
rømme, at den eneste vej frem-
over er at få valgt nogle repræ-
sentanter i de respektive forsam-
linger — således at man kan ar-
bejde dér på legal basis og på de
præmisser, som man selv opstil-
ler. Men hverken Jens Geisler
eller andre turde sige deres me-
ning i Aussivik overfor de men-
nesker, som var forsamlet på ste-
det — til de mennesker, der prø-
vede på at få det drejet derhen,
at valg skal afløses af noget an-
det. Men det noget andet, som de
gerne vil have det afløst det med,
har de ikke engang formuleret
endnu — og de har haft et år til
at formulere det.
Jeg fortalte dem, at hjemme-
styret er baseret på at få en del
af dem politiske magt i Grønland.
Vi kan ikke få det hele nu — det
er klart. Og Aussivik og jeg er
enige om, at sålænge vi ikke har
nogen kontrol over produktionen,
handelen og kapitalens indflydel-
se heroppe — så kan vi ikke over-
tage nogen egentlig og fuldgyldig
politisk magt her i landet. Den
eneste vej fremover for at få den
politiske magt er at kontrollere
produktionen, handelen og kapi-
talens indflydelse her i landet.
Men det kan vi ikke få i dag. Det
vi kan få er en del af den poli-
tiske magt — nemlig en del af
lovgivningsmagten. Lovgivnings-
magten på skoleområdet, kultur-
området og på et par andre om-
råder. Fordi vi under et hjem-
mestyre vil kunne lovgive på dis-
se områder. Det er gn begyndelse,
som vi mener er meget nødven-
digt at få indført — fordi vi ger-
ne vil bygge et hus, et færdigt
hus, som vi kan bo i allesammen.
Men for at bygge et go'dt hus må
vi også lære at save gennem li-
nierne på et stykke bræt, så huset
bliver tæt at bo i.
Den kritik, som Aussivik gav
med hensyn til koloniseringen og
kolonitiden, var meget god. Den
er baseret på marxistisk analyse,
som sikkert er den eneste måde
at analysere tingene på på nuvæ-
rende tidspunkt heroppe. Fordi
marxismen analyserer kapitalens
indflydelse og kapitalens magt,
som er international — og denne
analysemåde er den eneste rig-
tige at bruge heroppe, fordi vi
har været koloni i så mange år,
at vi ikke kan bruge andre ana-
lysemåder.
Da man skulle til at snakke om,
hvad man vil have i det fremti-
dige grønlandske samfund, spurg-
te jeg arrangørerne tydeligt, om
de har nogen alternativer til det
allerede foreslåede, om de har
nogen konstruktive løsninger, om
de har tænkt sig hvordan og
hvorledes de vil have, at det nye
grønlandske samfund skal se ud.
Dertil blev der svaret nej, et me-
get klart nej — det har de ikke.
Det vil sige, at det, Aussivik er
nået til i dag, er, at man kritise-
rer — kritikken er meget god —
man bevidstgør en masse menne-
sker om det at være koloniseret
og det er udmærket og det er
den vej, man skal gå. Men når
man skal til at være konstruktiv,
så har man ingen forslag. Det er
jeg skuffet over. For de menne-
sker har haft ét år til at formu-
lere og forberede en Aussivik. De
har haft tid nok til at formulere
alternative løsningsmuligheder
eller andre tanker, der kan pege
hen imod det.
Den resolution, som blev givet
under sidste del af Aussivik og
som blev udsendt til pressen,
munder ud i, at det man skal nå
er et selvstyrende Grønland — et
folk, der kan klare sig selv ved
deres egen produktion og via de
tilførsler udefra, som man har be-
hov for. Jeg er da også egentlig
glad for, at man er nået dertil,
fordi det er det samme grundlag
som Siumut har — det står i Siu-
muts hovedformål.
Man vil gerne informere om
marxisme og leninisme her i
Grønland. Det er udmærket.
Hvorfor skal vi ikke kende no-
get til det? Det er godt nok. Fej-
len er bare, at man ikke nævnte
andre tænkemåder at oplyse be-
folkningen heroppe om og at man
foretog afstemningen på den må-
de man gjorde, nemlig uden at
informere de mennesker, der skal
stemme om marxisme og leninis-
me om hvad det indeholder. Det
plejer jo ellers at være sådan, at
det, der skal stemmes om, bliver
folk informeret om, således at de
ved, hvad de stemmer om. På vej
til Ilulissat om bord på Tugdlik
blev Jens Geisier også nødt til at
indrømme, at det gjorde man ikke
— fordi det ville de ikke forstå.
Det synes jeg er en meget negativ
holdning overfor den forsamling
man optræder for.
Vi må spørge: Har vi da ikke
noget andet end marxisme, som
vi kan bruge heroppe? Jo, vi har.
Vi har altid haft vort eget system
i Grønland ved fordeling af go-
derne. Vi har altid eksisteret på
vor egen ideologi. Vi har i over
seks tusinde år eksisteret på, at
man fordeler fangsten på en så-
dan måde, at man deler det ud
Kristian Poulsen.
til folk, som har deltaget i bjærg-
ningen af fangsten. Vi kender det
fra Alaska i dag fra vor tid som
hvalfangere, og vi kender det fra
Syd- og Østgrønland fra vore
klapmydsefangster — det hedder
ningertitsissarneK. Og det er det:
at fordele goderne — det produkt
som bopladsen har fået, fordeles
efter den ydelse, den præstation,
hvert enkelt menneske har gjort
for at få sælen eller hvalen ind
til land.
Og det er sådan, at i gamle ti-
der var det storfangerne, der gav
råd, og hvis råd blev fulgt. For-
di det er dem, der i kraft af de-
res kendskab til fangststederne,
vejrliget, strømforholdene — ja,
i det hele taget alle de forhold,
der skal til for at blive en god
fanger — i kraft af hele deres
ekspertise kan de få en masse
fangst, som andre ikke kan få.
Derved får de også en politisk
magt. Fordi deres råd bliver fulgt
— det er jo dem, der skaffer bo-
pladsen den største økonomiske
fordel. Altså: vore forfædre har
allerede vidst, at den politiske
magt går gennem den økonomiske
magt. Hvis man ikke har den
økonomiske magt, så har man
heller ikke den politiske magt.
Men vi kan idag i vort grønland-
ske samfund ikke overtage den
økonomiske magt, fordi der er in-
volveret så mange økonomiske in-
teresser i vort land både fra Dan-
mark og udlandet. Så bliver vi
nødt til at overtage den eneste
mulige — den politiske magt, den
lovgivende magt — og det er vi
på vej til. Hvis man vil indføre
marxisme eller leninisme som
grundlag for det fremtidige grøn-
landske samfund — så har man
faktisk også sagt ja til en ny ko-
lonialisme, en ny imperialisme.
Det kalder jeg en idéimperialis-
me. Aussivik-folkene tager meget
skarp afstand fra europæiske
idéer og europæiske måder at løse
tingene på. Samtidig tager de en
europæisk idé, en europæisk må-
de at løse tingene på og siger,
det er det eneste måde at gøre
tingene på. Det er det ikke. Fordi
man på den måde vil indføre en
ny kulturimperialisme heroppe —
nemlig den kulturimperialisme,
der stammer fra Marx’s tid.
Vi har i forvejen meget at
kæmpe imod. Påvirkninger ude-
fra, som vi har svært ved at kaste
fra os. Hvis vi ikke skal belemres
med noget andet og endnu mere,
så bliver vi nødt til at tage vore
egne forfædres måde at oprette,
opretholde og køre samfundet på
— fordi vi har jo sagt, at vi be-
stræber os på at identificere os
som Inuit. Vi bliver nødt til at
bruge Inuits egne tanker, som er
gældende i arktiske områder, og
som vi har kunnet overleve på,
fordi de er tilpasset arktiske om-
råder i gennem tusinder år. Dem
bliver vi nødt til at bruge — ellers
går vi neden om og hjem, hvis vi
ikke tager dem op til overvejelse
og derfra til at bruge dem som
grundlag for det fremtidige grøn-
landske samfund".
Mercedes-Benz 220D
Grønlandsversion
Skabt til hyrevognskørsel under de
sværeste betingelser
For at imødekomme de særlige krav til
hyrevogne under de nordlige himmelstrøg
får vi hver måned et antal vogne fra fa-
brikken med følgende specielt udstyr:
- beskyttelsesplade under motorens
bundkar og forstærkede fjedre og stød-
dæmpere på for- og bagaksel.
- udvendigt bakspejl på begge sider, fa-
briksmonteret radioantenne, førersæde
med separat højdeindstilling og indbyg-
get varmelegeme samt sparkeplader på
bagdørenes indvendige sider.
- speciel instrumentkonsol til taxameter,
radiotelefon og radio, forberedt med hol-
dere og kabler, så udrustningen kan
monteres umiddelbart.
- forstærkede sæder med kunstlæderbe-
træk, store askebægre, holdegreb på de
rigtige steder og 4 store kabine-
lamper.
ekstra stort batteri og forstærket veksel-
strømsgenerator, halogenforlygter og
el-opvarmet bagrude.
Mercedes®
Total transport
Autoriseret forhandler:
Godthåb Motor Company
Kongevej, 3900 Godthåb telf. 21385
Autoriseret forhandler:
Sukkertoppen Marine
v/Chr. Nowach, 3912 Sukkertoppen telf. 13212

Generalimporior
BDHN5TEDT-PETER5EN
3400 Hillerød Tlf (03) 263355
10