Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver .. atuartar
Åbent
Hr. redaktør.
Undertegnede lagtingsmand,
der har abonneret på Deres blad
nu i flere år, har haft den store
interesse at følge med i det grøn-
landske folks udvikling gennem
mange år. Jeg har, ifølge min nu
høje alder, kunnet følge med lige
fra den tid, da alle polarforsker-
ne opdagede det ene landområde
efter det andet. Disse mænd er
pionerer i det grønlandske folks
historie.
Jeg fulgte med det danske folk
i statsminister Staunings tid un-
der mottoet: „Luk Grønland op“,
og jeg førte dette motto frem her
på Færøerne. Resultatet er nu en
kendsgerning.* Denne kendsger-
ning har den færøske fiskerbe-
brev til
folkning været med til at fremme
gennem fiskeri med de gamle
kuttere oppe ved Grønland, gan-
ske vist ikke uden sværdslag.
Grønlænderne havde ingen sø-
gående fiskerflåde dengang, men
gennem årene blev der mere for-
ståelse mellem grønlænderne og
færingerne. Således lærte grøn-
lænderne af færingerne i mange
retninger gennem årene.
Det er derfor med dyb bekla-
gelse, at vi på Færøerne nu er-
farer, at de forhandlinger, der
har været og er, går det færøske
fiskeri imod, således at vi, der
har investeret mange millioner på
vores moderne fiskerflåde til fi-
skeri blandt andet ved Grønland
indenfor de 200 sømil, nu mister
AG
vores før så gode fiskefelter.
Grønlænderne og færingerne er
under samme krone, så vores ret-
tigheder i Grønland samt grøn-
lændernes rettigheder på Færøer-
ne burde kunne forenes.
Jeg beklager, at min interesse
for Grønlandsposten ikke er til
stede mere og siger herved bla-
det op.
Med venlig hilsen
Kjartan Mohr
lagtingsmand gennem 22 år.
PS: Der har været journalister
fra Grønland her på Færøerne for
at undersøge, hvordan vores
hjemmestyrelov virker. I den for-
bindelse er de fem politiske par-
tiformænd i lagtinget blevet in-
terviewet. Men der er seks par-
tiet i lagtinget, og jeg er formand
for det sjette parti, Fremskridts-
partiet, men jeg fik ikke fornøjel-
sen at blive spurgt.
Kjartan Mohrs klage over ikke at
være blevet interviewet som par-
tiformand i lagtinget skal besva-
res med følgende:
Kjartan Mohr er ikke bare par-
tiformand for Fremskridtspartiet.
Han er på en måde hele partiet
og vælges alene på en lokal op-
stillingsliste i Sudurstreymoy.
Hans parti har kun 487 vælgere,
mens de øvrige partier — med
undtagelse af selvstyrepartiets
1430 vælgere — hver har 4000-
5000 vælgere.
Når vi ikke opsøgte Kjartan
Mohr hænger det altså sammen
med, at han kun repræsenterer
ganske få vælgere, og at AG hav-
de begrænset tid til rådighed.
Venlig hilsen,
Jens Brønden.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Sommerens tilbud
1 stk fabriksny 21 fods Coronet Net Day Cruiser monteret
med 188 HK Mercruser samt meget ekstra udstyr sælges om-
gående fra lager. Pris kr. 83.000,00.
Leveret Grønland. — Financiering kan tilbydes:
FREDERIKSHÅB OLIE OG AUTOSERVICE
Marineafd. . Telefon 1 72 50 - 1 72 94
OPSLAG
Grønland
pissortat aningaussanik akuerssissuteKartartut akuerssinig-
ssåt aperKutautitdlugo Kalåtdlit-nunåne atuarfeKarfingme
børnehaveklassine pissortatut atorfit mardluk inugtagssarsi-
uneKarput Arsungme åmalo Upernavingme atuarfingnut ata-
ssut. atorfit tåukua børnehavine perorsaissutut iliniarsima-
ssunit KinutigineKarsinåusåput.
KinuteKartut mardlungnik OKausigdlit sagdliutineKåsåput.
børnehavine perorsaissutut iliniarsimassut tiguneKartugssat
piumasinaussariaKarput Kalåtdlit-nunåne skoledirektionip
kursusernigssane pilerssårutigissaine peKataunigssamut 1.
åma 2. klassime atuartitsisinaulernigssamik angussivfiuniar-
tugssane.
atorfit inugtagssarserusungnenarput ukiume atuarfiussug-
ssame 1977/78-ime sapingisamik piårtumik.
atorfiningneK pisaoK atuarfenarfik tamåt atautsimut issi-
galugo, skoledirektørivdlo pernussineratigut inigssineKåsav-
dlune, taimailivdlune periarfigssaKarpoK aulajangerneKaritår-
simassumit avdlaunerussumut sulinerup nalåne nutitaunig-
ssamut.
børnehavine perorsaissutut iliniarsimassunut Danmarkimit
nunalisitaussunut inigssaKartitsineKarpoK, åipaicångitsunut
peKusersugaugajugtumik. taimåitoKartitdlugo ineKarnermut
akilisitsineKartarpoK Kalåtdlit-nunåne atorfilingnut maleru-
arnussat Kanon ilissukutdlunit atutut nåpertordlugit. inigssa-
mik tuninenarnigssaK pissutigalugo ilaKutarit KanoK agtigine-
rat KinuteKåume nalunaerutigernuneKarpoK.
børnehaveklassine pissortat akigssauserneKåsåput Kalåt-
dlit-nunåne atuarfeKarfingme børnehaveklassine pissortat
atorfinigtitauneråne atugagssautitat pivdlugit pernussume
28. januar 1972-imérsume maleruarKussat maligdlugit. sujor-
natigut iliniartitsissusimanerme ukiut sulivfigisimassat
nungneKarsinåuput.
børnehaveklassine pissortat pingitsoratik sapåtip akunera-
nut nal. ak. 30-ne sulissugssåuput.
KinuteKaut nagsiuneKåsaoK pissarneK maligdlugo unga:
Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 København K.
KinuteKautine ersserKigsumik taineKåsåput CPR-nummer,
ateK, najugaK åmalo telefoneKaråine tåussuma normua.
erssendngnerussumik påsissutigssarsissoKarsinauvoK unga
sågfigingningnikut: Skoledirektøren for Grønland, telefon
2 10 01, åma tåssane pineKarsinauvdlune atuagaussånguaK på-
sissutigssanik imalik „Lærer i Grønland".
agdlagarsiuneKarpoK 20. juli 1977.
KinuteKarfigssaK kigdleKarpoK 30. august 1977-imut.
Hold dig til sandheden
Som svar på MortåraK Petersen’s
beskyldninger mod mig i Grøn-
landsposten nr. 25, skal jeg her-
med fremkomme med et par kom-
mentarer:
MortåraK’s påstand om, at han
ikke kan få arbejde i vintermå-
nederne er direkte usand, idet
han har været beskæftiget hos
mig fra april 1976 til maj 1977, da
han selv holdt op ved bare at bli-
ve væk uden nærmere begrundel-
se, og ikke blev fyret som han selv
påstår, men det lyder jo altid
bedre over for andre.
MortåraK’s påstand om under-
betaling må være noget han selv
finder på. Hos undertegnede, og
iøvrigt her i byen, får grønland-
ske svende nøjagtig samme udbe-
taling og akkorder som danske
svende, og dermed samme mulig-
hed for at få det samme i lønpo-
sen. En grønlandsk arbejdsmand
får heller ikke, som påstået, 10 kr.
mindre i timen for samme arbej-
de, men en arbejdsdreng under 18
år får det nok, men ikke for sam-
me arbejde, og det er jo ikke helt
det samme.
MortåraK’s påstand om at han
hos mig var den eneste grønlæn-
der med svendebrev er heller ik-
ke sand, idet der samtidig med
ham var yderligere 2 grønlandske
svende samt 4 arbejdsmænd, og
der er idag beskæftiget 4 svende,
og der kunne godt bruges flere
såfremt det var muligt at få flere.
MortåraK’s påstand om, at jeg
skulle skylde ham „akkordpenge"
er temmelig grov, idet han for sit
sidste arbejde hos mig fik timeløn
samt et tillæg på alle timerne,
nøjagtig det samme som hans
danske kollega. MortåraK fik end-
da for flere timer end han var be-
rettiget til, hvilket han selv skulle
kunne tælle efter. At så dette
overskud er modregnet i et for-
skud han får, kan, eller vil, han
åbenbart ikke forstå.
Iøvrigt har MortåraK også an-
meldt mig til politiet for at skyl-
de ham feriepenge, fordi han ik-
ke kunne forstå, at i beløbet han
mente at have tilgode var hans
skat som var trukket.
De øvrige påstande og beskyld-
ninger vil jeg ikke kommentere,
da MortåraK, hvis han tænker sig
om, nok godt selv kan se er noget
sludder og må være udsprunget
af øjeblikkets bitterhed over at
have regnet forkert i et tilbud.
Til slut vel jeg sige til Mortå-
raK, at han bør tænke sig lidt om,
inden han fremkommer med så-
danne usandheder og hænger an-
dre ud i avisen, og i hvert fald
kunne han komme til mig forin-
den, såfremt han mener sig for-
kert behandlet, så kunne det væ-
re det var muligt at forklare ham
det endnu en gang.
Jørn Olesen
Tømrermester, Jakobshavn
Forsøgsfiskeri
— men for hvem?
Med Interesse har man fulgt om-
talen af fiskeskipper Chr. Venø’s
planer om et forsøgsfiskeri efter
Tobis og Lodde ved Grønlands
Vestkyst.
Disse planer syntes nu at skul-
le iværksættes — med tilskud fra
Fiskeriministeriet på ca. U/2 miil.
kr. — Det må straks forbavse een
— med hvilken hurtighed det he-
le er foregået, det har ellers altid
været meget vanskeligt at få fi-
skeriministeren til at lukke pen-
gepungen op — dernæst må man
stille det spørgsmål — om hvem
dette såkaldte forsøgsfiskeri
egentlig vil gavne — danskerne
eller grønlænderne? Det man gir
er stort set at konstatere det man
i forvejen ved og kan.
Læser man den forhenværende
engelske trawlskipper Charles
Drever’s udførlige notater og er-
faringer fra mere end 8 års trawl-
fiskeri på de grønlandske fiske-
banker, finder man en udførlig
beretning og beskrivelse af hvor
og hvornår der er Tobis — endda
Tobis i sådanne koncentrationer
at man til tider måtte opgive fi-
skeriet efter Tobis, fordi Ekkolod-
papiret blev sværtet sort fra
øverst til nederste — så man ikke
kunne se hvilken bund man trak
fra. Selve teknikken med at fange
Tobis kender de danske trawlfi-
skere til fuldkommenhed, så for-
søget består altså blot i en kom-
bination af kendte facts.
Enhver fisker ved, at Tobis er
Torskens bedste spise — og teori-
en om at der bliver flere Tobisser
jo flere man fanger — er der vist
ikke mange der tror på, — men
— for det grønlandske torskefi-
skeri kan en ekspansion af et To-
bis-fiskeri får alvorlige konse-
kvenser. Torsk er for tiden en højt
betalt mangelvare, og dens tilba-
gevenden må derfor hilses med
glæde, — selv om den i øjeblik-
ket volder vanskeligheder på fa-
brikkerne — så lad os satse mere
på en prima konsumfisk — end at
øde begge dele væk over en kort
periode.
F. Aa. Sørensen
Fiskerifagskolen, Påmiut
26