Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 14
nunane issigtormiut ilmiartitauneK pivdlugo seminareKarnerat . Det tværpolare uddannelses-seminar . nunane fssigtormiut ilmiartita Er grønlandske lærere passive? — I bekræftende fald har det formentlig ganske be- stemte årsager, siger adjunkt ÅKigssiaK Møller i sit debatoplæg til det tværpolare uddannelsesseminar. AKigssiaK Møller seminareKardlune uvdlorme kingugdlerme oKatdl/nerme. sanianlpoK Agga Geisler. AKigssiaK Møller i debatten på sidste seminar-dag. Ved siden af ham — Er de grønlandske lærere for passive, når det drejer sig om at indføre nye arbejdsmetoder og pædagogiske ændringer i den grønlandske folkeskole? Spørgs- seminareKarnerme peKataussut ilait ajornartorsiutinik ilungersQtiging- nigput... En af seminarets deltagere kon- centrerer sig om problemerne... målet blev rejst af adjunkt AKig- ssiaK Møller på det tværpolare uddannelsesseminars sidste dag i Nuuk, hvor AKigssiaK Møller ind- ledte en debat om „Den indfødte lærer — muligheder og begræns- ninger". AKigssiaK tog bl. a. udgangs- punkt i en artikel, skrevet af en dansk lærer. En passus i artiklen kan fortolkes således, at den grønlandske lærers rolle i det daglige skolearbejde er ret passiv. AxigssiaK definerer i sit oplæg den „indfødte lærer" som „den grønlandsktalende lærer". Mulige årsager til passivitet — Vi kunne i det uendelige di- skutere årsagerne til den påståe- de passivitet, fortsatte AKigssiaK Møller, men det vil være mere fornuftigt at fremlægge nogle af de aspekter, som måtte bevirke, at bestræbelser på at indføre nye metoder i den grønlandske skole ikke har vakt genklang fra de grønlandske læreres side: 1. Ønskerne om forandring har ikke været relevante for det grønlandske samfund. 2. Diskussionerne om det øn- skelige i ændringerne har fundet sted på dansk og in- den for rammerne af dansk tankegang — henover hove- det på de grønlandske lærere og for den sags skyld også det grønlandske samfund. 3. Den grønlandske lærers ud- dannelse er utilstrækkelig — eller han holder fast ved de pædagogiske metoder, som han praktiserede i de første år i skolen, selvom han må- ske senere har gennemgået efteruddannelse. 4. Utilstrækkelige færdigheder i undervisningsarbejdet, som kan skyldes en lidt for svag baggrundsviden. Dette kan medføre en ukritisk holdning og mindre åbenhed over for nye undervisnings-metoder. 5. Den grønlandske lærer er så overbebyrdet af arbejde uden for sit egentlige under- visningsjob, at han ikke har tid til at deltage i pædago- gisk udviklingsarbejde. Særlige muligheder Om den grønlandske lærers sær- lige muligheder i den grønlandske skole sagde AKigssiaK Møller bl. a.: — Praktisk talt alle 7-års børn stræber efter noget — også efter at kunne læse og skrive. Det må være lærerens første opgave at forsøge at fremme denne stræben, at lede den og at værne om den. I den henseende forekommer den grønlandske lærers muligheder i den grønlandske skole at være ubegrænsede. AKigssiaK fremhæver også de fordele, den grønlandske lærer har i kraft af, at han taler ele- vernes modersmål, og at han kan bruge det i undervisningen. — Agga Geisler. Men den grønlandske lærer har andre væsentlige funktioner end almindelig undervisning. Han har indflydelse på læseplanen, han har muligheder for at fremstille undervisningsmateriel på grøn- landsk, og han kan tage sig af elevernes personlige problemer. På disse afgørende områder er den grønlandske lærer en betyd- ningsfuld person med et betragte- ligt ansvar, og af den grund bur- de han være højere værdsat af samfundet, end han er for øje- blikket. Særlige begrænsninger Om den grønlandske lærers be- grænsede muligheder sagde AKigssiaK Møller: — Den grønlandske lærer har en dobbeltrolle. Han repræsente- rer sædvanligvis „kulturmødet" (mellem Grønland og Danmark). Folk har store forventninger med hensyn til hans evner — ikke ale- ne som underviser, men også som formidler mellem dansk- og grøn- landsktalende. Formelt omtales han som en betydningsfuld per- son i skolens liv, men i virkelig- heden er hans status og rolle yderst svær at definere. Socialt og kulturelt forventes det, at han er i overensstemmelse med de gængse normer både i skolen og privat, og da der er et betydeligt svælg mellem disse normer, så er det svært for ham at indfri for- ventningerne. Utallige ideer . . . Det siges, at den grønlandske læ- rer sjældent diskuterer undervis- ningsproblemer med sine kolleger eller skolelederen. I den forbin- delse skal man huske på, at han får forelagt utallige ideer af man- ge forskellige personer, som på et eller andet tidspunkt rejser fra Grønland. Alene af den grund kan den grønlandske lærer let miste interessen for nye metoder og ændringer. Han kan være til- bøjelig til at betragte disse ideer som pædagogiske foreteelser, der er forældet i morgen. Men den grønlandske lærers alvorligste begrænsning skal fin- des i undervisningssystemet. Kra- vene, som er affødt af det grøn- landske samfund, kan være så høje, at den grønlandske lærers selvrespekt og følelse af egen værdi reduceres og erstattes af fornemmelsen af utilstrækkelig- hed. Forkert at skyde på den enkelte Det ville være forkert at kaste skylden her for på det enkelte individ. Der er to forhold, som skal tages i betragtning i denne forbindelse: 1. Man må betragte skolen som en del af samfundet og følge dette op ved at ændre sko- lens administration, læsepla- nen og lærerens rolle. 2. 'Der må gennemføres en ef- fektiv uddannelse og en kon- stant efteruddannelse af læ- rerne — en uddannelse, der bygger på, hvad der -er brug for i det grønlandske sam- fund. Sådan kunne fornyelsen skabes AKigssiaK Møller konkluderede: — Jeg tror på, at den grøn- landske lærer er i stand til at le- ve op til de store krav, som stil- les af både skolen og samfundet. Jeg tror på, at den nuværende tingenes tilstand kan ændres ved bevidst og alsidig information til lærerne om det grønlandske sam- fund — både det gamle samfund, nutidens samfund og fremtidens samfund. I fremtiden bør skolens to bæ- rende elementer være eleven og læreren. Hvis man ville tillade de grønlandske elever at indgå i sko- len som fuldt integrerede men- nesker og med deres egen kul- turelle arv, og hvis lærerne i langt større udstrækning end i dag kunne koncentrere sig om eleverne frem for skolefagene, så ville den grønlandske skole forny sig selv . . . jdnfficn *>§< - en fornem chokolade Queen of Denmark Chocolate wilh STftÅWBf BBY jÉtÉÉ- * Kan De lide jordbær? Den nye Anton Berg specialitet er en jordbæroplevelse overtrukket med fineste chokolade. Og der er mange himmerigsmundfulde i den fornemme gaveæske. Anton Berg-ip ingmikut sanåva tåuna jordbærinik nutåmik OKåtågagssauvoK sukulåmik kussanarnerpåmik KagdligaK. tunissutisiame tåssaniput mamarKeriarfe- Kångitsorpagssuit. Queen of Denmark H. Sekretær Stillingen som sekretær for borgmester og kommunaldirektør opslås hermed ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen aflønnes for hjemmehørende efter GAS-overens- komst og for ikke-hjemmehørende efter HK-overenskomst. Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje eller boligbidrag efter gældende regler. Ansøgning indsendes til K’aKortoK kommune senest den 20. august 1977. K’AK’ORTOK’ KOMMUNE 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.