Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 14

nunane issigtormiut ilmiartitauneK pivdlugo seminareKarnerat . Det tværpolare uddannelses-seminar . nunane fssigtormiut ilmiartita
Er grønlandske
lærere passive?
— I bekræftende fald har det formentlig ganske be-
stemte årsager, siger adjunkt ÅKigssiaK Møller i sit
debatoplæg til det tværpolare uddannelsesseminar.
AKigssiaK Møller seminareKardlune uvdlorme kingugdlerme oKatdl/nerme.
sanianlpoK Agga Geisler.
AKigssiaK Møller i debatten på sidste seminar-dag. Ved siden af ham
— Er de grønlandske lærere for
passive, når det drejer sig om at
indføre nye arbejdsmetoder og
pædagogiske ændringer i den
grønlandske folkeskole? Spørgs-
seminareKarnerme peKataussut ilait
ajornartorsiutinik ilungersQtiging-
nigput...
En af seminarets deltagere kon-
centrerer sig om problemerne...
målet blev rejst af adjunkt AKig-
ssiaK Møller på det tværpolare
uddannelsesseminars sidste dag i
Nuuk, hvor AKigssiaK Møller ind-
ledte en debat om „Den indfødte
lærer — muligheder og begræns-
ninger".
AKigssiaK tog bl. a. udgangs-
punkt i en artikel, skrevet af en
dansk lærer. En passus i artiklen
kan fortolkes således, at den
grønlandske lærers rolle i det
daglige skolearbejde er ret passiv.
AxigssiaK definerer i sit oplæg
den „indfødte lærer" som „den
grønlandsktalende lærer".
Mulige årsager til passivitet
— Vi kunne i det uendelige di-
skutere årsagerne til den påståe-
de passivitet, fortsatte AKigssiaK
Møller, men det vil være mere
fornuftigt at fremlægge nogle af
de aspekter, som måtte bevirke,
at bestræbelser på at indføre nye
metoder i den grønlandske skole
ikke har vakt genklang fra de
grønlandske læreres side:
1. Ønskerne om forandring har
ikke været relevante for det
grønlandske samfund.
2. Diskussionerne om det øn-
skelige i ændringerne har
fundet sted på dansk og in-
den for rammerne af dansk
tankegang — henover hove-
det på de grønlandske lærere
og for den sags skyld også
det grønlandske samfund.
3. Den grønlandske lærers ud-
dannelse er utilstrækkelig —
eller han holder fast ved de
pædagogiske metoder, som
han praktiserede i de første
år i skolen, selvom han må-
ske senere har gennemgået
efteruddannelse.
4. Utilstrækkelige færdigheder
i undervisningsarbejdet, som
kan skyldes en lidt for svag
baggrundsviden. Dette kan
medføre en ukritisk holdning
og mindre åbenhed over for
nye undervisnings-metoder.
5. Den grønlandske lærer er så
overbebyrdet af arbejde
uden for sit egentlige under-
visningsjob, at han ikke har
tid til at deltage i pædago-
gisk udviklingsarbejde.
Særlige muligheder
Om den grønlandske lærers sær-
lige muligheder i den grønlandske
skole sagde AKigssiaK Møller bl.
a.:
— Praktisk talt alle 7-års børn
stræber efter noget — også efter
at kunne læse og skrive. Det må
være lærerens første opgave at
forsøge at fremme denne stræben,
at lede den og at værne om den.
I den henseende forekommer den
grønlandske lærers muligheder i
den grønlandske skole at være
ubegrænsede.
AKigssiaK fremhæver også de
fordele, den grønlandske lærer
har i kraft af, at han taler ele-
vernes modersmål, og at han kan
bruge det i undervisningen. —
Agga Geisler.
Men den grønlandske lærer har
andre væsentlige funktioner end
almindelig undervisning. Han har
indflydelse på læseplanen, han
har muligheder for at fremstille
undervisningsmateriel på grøn-
landsk, og han kan tage sig af
elevernes personlige problemer.
På disse afgørende områder er
den grønlandske lærer en betyd-
ningsfuld person med et betragte-
ligt ansvar, og af den grund bur-
de han være højere værdsat af
samfundet, end han er for øje-
blikket.
Særlige begrænsninger
Om den grønlandske lærers be-
grænsede muligheder sagde
AKigssiaK Møller:
— Den grønlandske lærer har
en dobbeltrolle. Han repræsente-
rer sædvanligvis „kulturmødet"
(mellem Grønland og Danmark).
Folk har store forventninger med
hensyn til hans evner — ikke ale-
ne som underviser, men også som
formidler mellem dansk- og grøn-
landsktalende. Formelt omtales
han som en betydningsfuld per-
son i skolens liv, men i virkelig-
heden er hans status og rolle
yderst svær at definere. Socialt
og kulturelt forventes det, at han
er i overensstemmelse med de
gængse normer både i skolen og
privat, og da der er et betydeligt
svælg mellem disse normer, så er
det svært for ham at indfri for-
ventningerne.
Utallige ideer . . .
Det siges, at den grønlandske læ-
rer sjældent diskuterer undervis-
ningsproblemer med sine kolleger
eller skolelederen. I den forbin-
delse skal man huske på, at han
får forelagt utallige ideer af man-
ge forskellige personer, som på et
eller andet tidspunkt rejser fra
Grønland. Alene af den grund
kan den grønlandske lærer let
miste interessen for nye metoder
og ændringer. Han kan være til-
bøjelig til at betragte disse ideer
som pædagogiske foreteelser, der
er forældet i morgen.
Men den grønlandske lærers
alvorligste begrænsning skal fin-
des i undervisningssystemet. Kra-
vene, som er affødt af det grøn-
landske samfund, kan være så
høje, at den grønlandske lærers
selvrespekt og følelse af egen
værdi reduceres og erstattes af
fornemmelsen af utilstrækkelig-
hed.
Forkert at skyde på den enkelte
Det ville være forkert at kaste
skylden her for på det enkelte
individ. Der er to forhold, som
skal tages i betragtning i denne
forbindelse:
1. Man må betragte skolen som
en del af samfundet og følge
dette op ved at ændre sko-
lens administration, læsepla-
nen og lærerens rolle.
2. 'Der må gennemføres en ef-
fektiv uddannelse og en kon-
stant efteruddannelse af læ-
rerne — en uddannelse, der
bygger på, hvad der -er brug
for i det grønlandske sam-
fund.
Sådan kunne fornyelsen skabes
AKigssiaK Møller konkluderede:
— Jeg tror på, at den grøn-
landske lærer er i stand til at le-
ve op til de store krav, som stil-
les af både skolen og samfundet.
Jeg tror på, at den nuværende
tingenes tilstand kan ændres ved
bevidst og alsidig information til
lærerne om det grønlandske sam-
fund — både det gamle samfund,
nutidens samfund og fremtidens
samfund.
I fremtiden bør skolens to bæ-
rende elementer være eleven og
læreren. Hvis man ville tillade de
grønlandske elever at indgå i sko-
len som fuldt integrerede men-
nesker og med deres egen kul-
turelle arv, og hvis lærerne i
langt større udstrækning end i
dag kunne koncentrere sig om
eleverne frem for skolefagene, så
ville den grønlandske skole forny
sig selv . . .
jdnfficn *>§<
- en fornem chokolade
Queen of Denmark
Chocolate wilh STftÅWBf BBY
jÉtÉÉ- *
Kan De lide jordbær?
Den nye Anton Berg specialitet er en
jordbæroplevelse overtrukket med
fineste chokolade. Og der er mange
himmerigsmundfulde i den fornemme
gaveæske.
Anton Berg-ip ingmikut sanåva tåuna
jordbærinik nutåmik OKåtågagssauvoK
sukulåmik kussanarnerpåmik KagdligaK.
tunissutisiame tåssaniput mamarKeriarfe-
Kångitsorpagssuit.
Queen of Denmark
H.
Sekretær
Stillingen som sekretær for borgmester og kommunaldirektør
opslås hermed ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen aflønnes for hjemmehørende efter GAS-overens-
komst og for ikke-hjemmehørende efter HK-overenskomst.
Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
husleje eller boligbidrag efter gældende regler.
Ansøgning indsendes til K’aKortoK kommune senest den 20.
august 1977.
K’AK’ORTOK’ KOMMUNE
14