Atuagagdliutit - 04.08.1977, Blaðsíða 24

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Åbent brev til
ministeren for Grønland
Når man arbejder som sygeple-
jerske i grønlandske bygder, bli-
ver man overrasket over arbejds-
forholdene. Jeg var ansat som sy-
geplejerske i Grønland i 2 V2 år,
hvor jeg bl. a. arbejdede i byg-
den Arsuk (ca. 350 indbyggere)
og i byen KangåtsiaK (ca. 500
indbyggere).
Der findes ingen læge på nogen
af de to steder. Den nærmeste
læge befinder sig for Arsuks ved-
kommende i en afstand af 8—9
timers sejlads og for KangåtsiaKS
vedkommende i en afstand af ca.
4 timers sejlads.
Som sygeplejerske skal man i
en bygd varetage en læges funk-
tion, dog uden at have de samme
kvalifikationer.
Hvis der skulle opstå en nøds-
situation, er det mange gange
umuligt at komme i forbindelse
med lægen, da denne jo er så
langt væk, at man ikke kan kom-
me i forbindelse med ham/hende
indenfor rimelig tid.
Når man så efter hjemkomsten
'til Danmark konstaterer, at et
sted som Christiansø med kun
127 indbyggere har egen læge,
kommer man uvilkårligt ind på
på den tanke, om grønlændere,
der bor i bygder, er mindre vær-
dige end beboerne på et sted som
Christiansø til at have en fast
læge.
Det skal lige anføres, at der
også er læge i Gudhjem på Born-
holm, som ligger 1 'U times sej-
lads fra Christiansø, og desuden
kan øen beflyves med helikopter
nårsomhelst.
En sygeplejerskes arbejdsområ-
de i bygderne og i KangåtsiaK
omfatter bl. a. følgende, som i
virkeligheden er lægearbejde:
Udskrivning af dødsattester, fød-
selshjælp, udtrækning af tænder,
behandling af kønssygdomme,
dyrlægearbejde (syning af katte
og hunde).
Jeg følte og føler stadig, at jeg
som sygeplejerske ikke har kom-
petance til at udføre alt det ar-
bejde, som i virkeligheden kræ-
ver en medicinsk/kirurgisk ud-
dannelse.
Og mon arbejdet som læge på
Christiansø er så belastende og
tidskrævende som det, en syge-
plejerske i en grønlandsk bygd
må præstere?
Som bekendt er adgangen til
erhvervelse af skydevåben i
Grønland langt nemmere end her
i Danmark, og det medfører en
langt højere ulykkesprocent med
skydevåben i Grønland end i
Danmark.
Det har til følge, at en syge-
Hvorfor ikke spare 16%
på fragten.
(IMagsiussinerme akiliutit 16%-é sipårusungiligrt.)
Den kongelige
grønlandske
nandel giver
16% fragtreduk-
tion på uniteret
gods, som overholder helt
bestemte specifikationer.
COLON emballage har
fremstillet en speciel UNI-
TAINER, godkendt af
KGH og anbefalet til for-
sendelse til Grønland.
Ved forsendelse i en
COLON- UNITAINER er
De sikker på at opnå Deres
16% fragtbesparelse, idet
UNITAINEREN opfylder
alle KGH krav til emballe-
ring og udnyttelse af unit-
moduler.
Rekvirer vor specialbro-
chure om COLON UNI-
TAINER programmet.
handelip assigiat
atautsimortitd-
lugit portugkat
pissusigssautitatut
aulajangersimavd-
uinartutut pissussigdlit
nagsiunerane akiliutigssat
16%-inik migdlilertarpai.
portutigssiorfik COLON
imersagkamik (UNITAI-
NER-imik) KGH-p
akuerssarsimassanik
Kalatdlit-nunanutdlo
nagsiussanut atugagssar-
kingneraganik sanatitsisi-
mavok.
COLON UNITAINER
portutigalugo nagsiussi-
guvit nagsiussiningne
akiliutit 16%-inik migdli-
lernekangitsusangitdlat,
tassame UNITAINER tauna
portuinerme atautsimortu-
migdlo portutit atorne-
karnerane KGH-p
piumassainut tamanut
napertungmat.
COLON UNITAINER-ip
kanok atornekarsinaunera
pivdlugo ingmikut pasis-
sutigssiarput piniarniarruk.
COLON VEST
Stevnstrup
8870 Langå
Tlf. (06) 46 73 22
COLON ØST
Banemarksvej 65
2600 Glostrup
Tlf. (02) 96 46 11
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
plejerske i en grønlandsk bygd
uden læge kommer ud for et langt
større psykisk pres end en læge
på f. eks. Christiansø. Kan man
være det menneskeligt bekendt
fra ministeriets side?
For det første må befolkningen
i større grønlandske bygder og
for en enkelt bys vedkommende
(nemlig KangåtsiaK) nøjes med en
sygeplejerske, som hvad angår
lægearbejde er faglig inkompe-
tent. For det andet er det en stor
menneskelig belastning for den
enkelte sygeplejerske at skulle
have et medicinsk ansvar for et
sted med 350—500 indbyggere.
Mindre bygder har ikke engang
sygeplejerske. De må nøjes med
fødselshjælpere, som så telefonisk
må rådføre sig med sygeplejer-
sken i større bygder eller lægen
i byen i de tilfælde, som falder
uden for deres kompetanceområ-
de.
Det er ikke altid, at de kan
kommunikere med sygeplejersken
eller lægen, da disse som regel
kun kan tale dansk og fødsels-
hjælperne for den største dels
vedkommende kun kan tale grøn-
landsk.
I North-West Territories i Ca-
nada, hvor der jo bor nuit, er der
en sygeplejerske for hver eneste
bygd, hvor lille den så end måtte
være.
Hvorfor er lægesituationen i
Grønland mon så elendig i for-
hold til Danmark?
Er det fordi danskerne er bedre
skatteydere end grønlænderne,
således at danskerne fortjener en
bedre lægeservice?
Eller anser man fra myndighe-
dernes side grønlænderne som
værende mindreværdige skabnin-
ger, som ikke behøver nogen be-
hørig dækning af deres behov for
lægelig assistance?
Bente Frey
Sygeplejerske.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
24