Atuagagdliutit - 17.11.1977, Qupperneq 6

Norge mister for 15 miil.
kroner grønlandske rejer
Dansk fisker er ked af at blive sidestillet med ud-
lændinge.
Begrænsningerne i rejefiskeriet
ved Grønland betyder et netto-
indtægtstab på ca. 15 millioner
norske kr., siger generalsekretær
Leif Grønnevet, Fiskebåtredernes
Forbund, til den norske fiskeri-
avis, Fiskaren, 24. oktober.
Hvis vi kunne have fisket frit
ved Grønland indtil nytår, var vi
kommet op på 8500 tons rejer
mod 12000 tons tons sidste år. —
Men takket være de ubegribelige
danske restriktioner kommer vi
nu kun op på 7000 tons.
Leif Grønnevet siger, at selv
med den allerbedste udnyttelse
af alternative fiskepladser — f.
eks. Jan Mayen — vildet kun væ-
re muligt at fange endnu 450 tons.
— Og samtidig med, at vort
rejefiskeri ved Vestgrønland går
ned med 45 pct., har danskerne
øget sit fiskeri i den norske del
af Nordsøen med 10—15 pct.
Leif Grønnevet mener i øvrigt,
at den norske regering har gjort
alt for lidt. — Det er ikke nok
bare at protestere.
GENGÆLDELSE
Danske fiskere er slet ikke enige
med Leif Grønnevet. De siger
nemlig, at det delvise stop for
dansk industrifiskeri (fiskemel og
-olie) ved Vestnorge er en gen-
gældelse for det norske reje-
stop ved Grønland.
Tidligere fiskeriminister Niels
Anker Kofoed (V) rejste forleden
sagen i folketingets markedsud-
Pædagog
Til Sukkertoppen kommunes socialkontor søges en børne-
havepædagog til varetagelse af institutionsområdet — her-
under også den kommunale dagpleje — samt de administra-
tive og pædagogiske opgaver i forbindelse med kommunens
alderdomshjem, aldersrenteboliger og hjemmehjælperord-
ningen.
Da disse arbejdsområder indebærer arbejde med personer,
der udelukkende er grønlandsksprogede, er det en forudsæt-
ning, at stillingen besættes med en dobbeltsproget ansøger.
Det vil desuden være en fordel, hvis ansøgerne har en
del erfaring fra leder- eller stedfortræderstillinger i dag-
eller døgninstitutioner.
For at kunne bestride stillingen kræves,
at den, der ansættes i stillingen, har et grundigt kendskab
til alle overenskomster indenfor ovennævnte institutionsom-
råder og har evne til at sætte sig ind i landsrådsvedtægter
og cirkulærer, der vedrører disse områder
at pågældende på en fornuftig måde er i stand til at sam-
arbejde med institutionernes ledere samt kan yde en vis
form for pædagogisk støtte i form af råd og vejledning spe-
cielt til personalet på alderdomshjemmet og daginstitutio-
nerne og dagplejemødrene under den kommunale dagpleje
samt
at pågældende selvstændigt kan fungere som sekretær for
bestyrelsen for daginstitutionerne og tilsynsudvalget for al-
derdomshjemmet. Dette indebærer både det forberedende
arbejde med mødesagerne samt efterfølgende ekspedition.
Aflønning vil ske efter den til enhver tid gældende over-
enskomst mellem Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
organisation og Ministeriet for Grønland med højeste leder-
tillæg.
Kommunalbestyrelsen vil være behjælpelig med fremskaf-
felse af bolig ligesom eventuelle flytteudgifter vil blive af-
holdt af kommunen under forudsætning af mindst 2 års an-
sættelse ved Sukkertoppen kommune.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse fremsendes inden den 25. november 1977
til:
SUKKERTOPPEN KOMMUNE
Kommunalbestyrelsen
Postbox 100 . 3912 Sukkertoppen . Tlj. 1 32 77.
PÅ MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SNOW-
GRIP
valg. Han siger til Dagbladet Bør-
sen, at standsningen af det nor-
ske rejefiskeri ved Grønland har
været en medvirkende årsag til
standsningen af det danske ved
Norge. — I fiskerispørgsmål spil-
ler følelser en stor rolle, siger
Niels Anker Kofoed. — Norge har
investeret store penge i rejefi-
skeriet, og når de pludselig bli-
ver smidt ud, så reagerer de.
Direktør Chr. Espersen, Skage-
rak Fiskeeksport, siger til en an-
den udgave af Børsen, at han op-
fatter det norske indgreb mod
dansk industrifiskeri i det norske
område som et direkte svar på
beslutningen om at smide alle
andre nationers rejekuttere ud af
grønlandsk farvand, så kun KGHs
trawlere og de grønlandske fi-
skere kan fiske rejer dér.
HVORFOR TAGE HENSYN TIL
UNDERSKUDSFISKERI?
— Sagen er, siger Chr. Espersen,
— at torsken ved Vestgrønland
var opfisket, og at statens traw-
lere kan have mulighed for at
fiske rejer. Og så bliver alle an-
dre fiskere altså smidt ud, siger
Chr. Espersen.
— Jeg synes ærlig talt, det er
en forfærdelig måde at opføre sig
på. KGH har som bekendt mil-
lion-underskud på sin trawler-
drift i forvejen, så hvorfor dog
sætte danske fiskeri-interesser på
spil for disse trawleres skyld.
Chr. Espersen, som er i besty-
relsen for Danmarks Fiskemels-
og Fiskeolieindustri, mener at
Danmark taber mellem 100 og
150 millioner kr. i året sidste to
måneder — alt sammen som føl-
ge af begrænsningerne i det dan-
ske industrifiskeri ved Vestnorge.
Chr. Espersen siger, at fiske-
melsfabrikkerne i forvejen kører
på reduceret kraft, og at det ikke
kan undgås, at der igen fyres
folk.
FABRIKKERNE TRUES
Børsen skriver, at den nordjyske
fiskeindustri ser meget mørkt på
situationen, og at det antydes, at
flere af områdets ni fiskemels-
fabrikker bliver tvunget til luk-
ning, hvis det norske fiskestop
fortsætter ind i 1978.
Fabrikkerne i Skagen, Hirts-
hals og Hanstholm omsætter år-
ligt for 400 millioner kr., og hvis
over halvdelen af rårstofgrundla-
get rives væk, vil der ikke mere
være plads til alle ni fabrikker.
Fra norsk side afvises det pure,
at stoppet for dansk industrifi-
skeri ved Vestnorge skulle have
noget med rej stoppet ved Vest-
grønland at gøre. Den officielle
årsag er, at det danske industri-
fiskeri i norsk farvand er vokset
stærkt i år i forhold til sidste år.
Den danske fiskeriminister
Svend Jakobsen siger, at han kun
kan konstateret et tidsmæs-
sigt sammenfald mellem det
norske initiativ og det tidspunkt,
hvor Norge blev gjort bekendt
med, at hverken norske, færøske
eller danske fiskere kunne fiske
inden for visse områder ved
Grønland.
VANSKELIGHEDER
AG har i Sisimiut talt med en
dansk trawlerskipper, Poul Støvl-
bæk, fra „Jesper Belinda“. Han
fortalte, at der er for mange om
rovet på de grønlandske rejefel-
ter, og at det efter hans mening
var helt i orden at udelukke de
fremmede fiskere. Poul Støvlbæk
er selv tidligere industrifisker fra
Danmark.
— Men jeg har svært ved at
forliges med den tanke, at dan-
ske fiskere er fremmede i
Grønland, siger Poul Støvlbæk. —
Vi er da landsmænd her, og bru-
ger også adskillige grønlandske
fiskere om bord. "De får samme
— kalåtdlit nangminérdlutik rejeu-
titik aulisarsfnaulerpatigit, Kavdlu-
nåt soruname pértariaKarput Poul
Støvlbæk oKarpoK. — kisiåne isu-
maKatigivdluarsinåungilara uvagut
takornartatut avdlamiutut pineKå-
saguvta.
— Den dag grønlænderne kan fi-
ske deres rejer selv, må danskerne
naturligvis fortrække, siger Poul
Støvlbæk. — Men jeg kan ikke rig-
tig forliges med at vi sidestilles
med udlændinge.
hyre som vi andre, og de har
tjent mange penge.
Da vi blev smidt ud af område
III (læs forrige AG — red.), blev
vore muligheder alvorligt forrin-
get. Rejefiskeriet i de øvrige om-
råder er meget ringere, og selvom
det vel løber rundt, så er vi slet
ikke i nærheden af den indtægt,
vi har baseret vore beregninger
på.
Poul Støvlbæk siger, at reje-
kvoten i område III er tilstrække-
lig stor til at både grønlændere
og danskere kan fiske på lige vil-
kår. — Men det er nødvendigt,
at holde fremmede fiskere uden-
for, siger han. — Og den dag,
det viser sig, at grønlænderne
alene kan fiske hele kvoten, så
må vi selvfølgelig fortrække. Jeg
synes bare, det er lige groft nok,
at vi sidestilles med udlændinge.
-den.
Rekordfangster af rejer
1977 er det bedste produktionsår siden 1962. Frem-
gangen i produktionen på alle felter vil bringe KGH’s
underskud betydeligt ned.
I oktober måned er der landet
2.126 tons rejer til de grønlandske
produktionssteder. Det er ikke
sket tidligere. Dermed er ind-
handlingen af rejer bragt op på
12.879 tons, en stigning på 5.542
tons i forhold til fangsterne sidste
år på samme tid. Rekordindhand-
lingen skyldes først og fremmest,
at trawlernes landinger al rejer
er steget fra 1341 tons sidste år
til 4.429 tons 1 år. Men dertil
kommer en stigning på over 1.000
tons i de grønlandske fiskeres re-
jef angster.
DEN STØRSTE I 15 AR
Men torskeindhandlingen er også
fulgt godt med. Man er tilbøjelig
til at give dr. phil. Chr. Vibe ret
6 størrelser — også den
til Deres bil
importør for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
Skal De til København?
GRØN LANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
Godthåb, tlf. 2 25 05
OLE SIEWARTZ NIELSEN
3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60
i hans teori om, at vi er inde i en
mindre klimaforbedring, en så-
kaldt „lille torskeperiode". I hvert
fald har vejret i 1977 været fan-
tastisk smukt og stabilt, og det
har resulteret i de store fangster.
Torsken forsvandt næsten totalt
fra kysten i slutningen af 60-erne,
men nu er den dukket op igen og
fanges alle vegne.
I sidste måned øgedes torske-
indhandlingen med knap 600 tons,
som de grønlandske fiskere alene
fangede. Trawlerne er for længst
taget ud af torskefiskeriet. Pro-
duktionen af torsk er i år den
største siden 1962. Ultimo oktober
nåede torskeindhandlingen de
19.266 tons. Det er mere end det
dobbelte af sidste års indhandling
på samme tid.
20 MILL. KR. BEDRE
De gode fangster vil pynte geval-
digt på KGHs produktionsregn-
skaber. Der er rygter om, at
KGHs produktionsunderskud fra
sidste år, der er på 80 miil. kr.,
vil blive bragt ned med 20 miil.
kr. i år. I næste nummer bringer
vi en artikel om, hvad rekordåret
1977 vil betyde for KGHs øko-
nomi. I år er der sket en betyde-
lig fremgang på så godt som samt-
lige produktionsgrene, og det vil
afgjort komme til at influere på
det samlede resultat.
Julut
6