Atuagagdliutit - 17.11.1977, Side 18

Den grønlandske kirkes
vej mod hjemmestyret
Stor tilfredshed med, at man kan opretholde nuvæ-
rende menighedsrepræsentationer.
Præstekonventet i Nuuk afspejle-
de, at den grønlandske kirke er
ved at udstikke retningslinierne
for kirkens virke under hjemme-
styret, siger landsprovst Jens-Chr.
Chemnitz. — Konventet drøftede
kirkens forhold til og forståelse
for de nationale værdier. Konven-
tet er indstillet på, at kirken i
højere grad skal engagere sig i
socialt arbejde i Grønland, og
man drøftede muligheden for
samarbejde udadtil, f. eks. med
inuit. Tiden synes moden til, at
den grønlandske kirke arbejder
konkret med sådanne fremtids-
planer.
Hvad angår drøftelserne på
konventet, hvori deltog 25 præ-
ster, mens kun to var fraværen-
de, så var der stor glæde ved mu-
ligheden for under hjemmestyret
at bevare de eksisterende menig-
hedsrepræsentationer og samtidig
at kunne udbygge det kirkelige
demokrati med et nyt organ, præ-
Gum mihjulslæssere
Gravemaskiner
Grave-læssemaskiner
Vi klarer
SALG & SERVICE
på Grønland
Hurtig .levering
- vi er i daglig forbindelse
med Grønlandshavnen
BECH HANSEN
Over Kæret - Box 919
9100 Aalborg - Tlf. (08) 12 78 33
stegældsråd, som det er foreslået
over for hjemmestyrekommissio-
nen. Konventet betragter dette
som en virkelig decentralisering
af den kirkelige administration,
tilføjer Jens-Chr. Chemnitz.
HOVEDEMNET HJEMMESTYRE
Konventets hovedemne var kir-
ken og hjemmestyret. Dette emne
blev også grundigt behandlet på
landsmødet for menighedsrepræ-
sentanter, som tidligere på året
fandt sted i Nuuk. Resultatet af
drøftelserne i begge forsamlinger
indgår i det arbejde, som et un-
derudvalg under hjemmestyre-
kommissionen beskæftiger sig
med. Underudvalgets medlemmer
er landsrådsformand Lars Chem-
nitz (formand), Jonathan Motz-
feldt, Niels Carlo Heilmann og
Jens-Chr. Chemnitz.
Jens-Chr. Chemnitz redegør i
det følgende for præstekonven-
tets syn på den fremtidige ord-
ning for kirken.
GRØNLAND FORTSAT EN DEL
AF KØBENHAVNS STIFT
— Det vedtoges enstemmigt, at
den grønlandske kirke bør over-
føres til hjemmestyret straks ef-
ter styreordningens indførelse.
Konventet fandt ingen anledning
til at drøfte, at kirken i Grønland
fortsat skal være en del af den
danske folkekirke, da dette er en
selvfølge.
Et overvejende flertal vedtog,
at Grønland fortsat skal udgøre
en del af Københavns Stift. En
stor gruppe talte ellers for at gø-
re Grønland til et selvstændigt
stift med egen biskop. Men man
mødtes i et kompromis ved at gå
ind for et forslag om, at hele den
kirkelige administration i første
omgang overføres fra kirkemini-
steriet til Grønland. Spørgsmålet
om selvstændigt stift blev beteg-
net som målet efter en overgangs-
ordning, hvis længde ikke blev
diskuteret.
FLERTAL FOR VICEBISKOP
Konventet vedtog med godt halv-
delen af stemmerne at ændre
landsprovstestillingen til en vice-
bispestilling ved indførelsen af
hjemmestyret. Et altovervejende
flertal vedtog, at valg til vicebi-
skop for første gang skal finde
sted, når stillingen som vicebi-
skop bliver ledig. I praksis vil
det sige, at landsprovst Jens-Chr.
Chemnitz bliver Grønlands første
vicebiskop.
Præstekonventet er enig om at
anbefale, at man næsten uændret
beholder det nuværende menig-
hedsrepræsentationssystem. Det
går ud på, at menighedsrepræsen-
tanterne vælges lokalt hvert fjer-
de år samtidig med kommunal-
valget. Præstekonventet foreslår
dog, at der for fremtiden vælges
mindst 3 og højst 9 menigheds-
repræsentanter på hver plads
med 30 indbyggere og derover. I
dag vælges mindst 2 og højst 5
repræsentanter.
MENIGHEDSREPRÆSEN.
TATIONERNE
Om menighedsrepræsentationer-
nes beføjelser foreslår konventet:
Menighedsrepræsentanterne skal
søge at fremme menighedens ak-
tive deltagelse i det kirkelige ar-
bejde. De skal varetage emner
vedrørende gudstjenesterne, li-
turgien, konfirmationstidspunk-
terne, indsamlinger i kirkerne og
i øvrigt have indstillingsret ved-
rørende kirkens bygninger, kirke-
gårdene etc. på det lokale plan.
Menighedsrepræsentationerne får
intet økonorrrisk ansvar — det
ligger på præstegældsrådet.
Hver menighedsrepræsentation
i et præstegæld vælger af sin
midte — alt efter antallet af re-
præsentanter — fra 1 til 4 med-
lemmer til et nyt organ, som kon-
ventet har kaldt „præstegælds-
råd". Præstegældsrådet skal in-
den for hvert præstegæld have
tillagt administrative og økono-
miske beføjelser. Præsten i præ-
stegældet er født medlem og for-
retningsfører for præstegældsrå-
det. Hvor der er flere præster i
samme præstegæld, indtræder
den, der er institutionsleder, i
præstegældsrådet.
PRÆSTEGÆLDSRÅDENE
Om præstegældsrådets beføjelser
foreslås:
Præstegældsrådets medlemmer
skal søge at fremme menighedens
aktive deltagelse i det kirkelige
arbejde. Rådene udarbejder bud-
get for præstegældet og har an-
svar for de økonomiske midler,
som stilles til rådighed for det
efter retningslinier, udarbejdet af
kirkenævnet. Rådet har tilsyns-
pligten for de kirkelige bygninger
og kirkegårdene i præstegældet.
Rådene får også indflydelse på
præsteansættelser. Præsterne sø-
ger embede gennem kirkenævnet
— det kommende landsstyres
øverste administrative organ. Kir-
kenævnet videresender ansøgnin-
gerne til præstegældsrådene, og
rådene foretager indstilling af an-
søgerne. Hvis indstillingen fra
præstegældsrådet er enstemmig,
så ansættes præsten. Hvis der ik-
ke er enstemmighed, så afgør kir-
kenævnet ansættelsen.
Kirkenævnets sammensætning
bliver sandsynligvis et landssty-
remedlem, en repræsentant fra
præstegældsrådene og vicebiskop-
pen.
NYE LANDSMØDEFORMER
Præstekonventet går ind for, at
der hvert fjerde år umiddelbart
efter et valg, holdes et landsmøde
for præstegældsrådsmedlemmer. I
mødet deltager et medlem af præ-
stegældsrådet fra hvert præste-
gæld samt de præster, der er for-
retningsførere. Dette landsmøde
overtager en del områder, der hid-
til har været behandlet på præste-
konventerne. På det nævnte
landsmøde skal endvidere vælges
ét medlem til kirkenævnet for
Grønland, som — efter forslaget
— bliver den grønlandske kirkes
centrale administrative organ.
Hvis ordningen med et lands-
møde for præstegældsrådsmed-
Landsprovst Jens-Chr. Chemnitz.
lemmer hvert fjerde år gennem-
føres, foreslås afholdt præstekon-
vent hvert andet år. Dette kon-
vent vil derefter i højere grad
end i dag få præg af et egentligt
kirkeligt og teologisk møde.
ANDRE VEDTAGELSER
Et forslag fra præstekonventet
går ud på — i den kommende
landstingsforordning — at skabe
mulighed for fastansættelse af et
vist antal overkateketer, som i
dag ikke er tjenestemandsansatte
inden for kirken, men i skolevæ-
senet.
Det blev også foreslået, at der
i den ny kirkelovgivning skal ska-
bes muligheder for, at områder
som fåreholderpladser, vejrstatio-
ner, NarssarssuaK og Sdr. Strøm-
fjord kan deltage i menighedsre-
præsentationsvalgene.
Præstekonventet foreslog lige-
ledes at ændre de bestående to
visitatsprovstestillinger i hen-
holdsvis Syd- og Nordgrønland,
som i dag besættes ved 3-årige
beskikkelser, til faste stillinger,
hvortil man udnævnes. Titlen æn-
dres til provst. Endvidere ønsker
man, at der oprettes en tilsvaren-
de stilling i Nuuk, hvor indeha-
veren tillige skal være stedfor-
træder for vicebiskoppen. Disse
tre stillinger vil betyde en decen-
tralisering og en aflastning af den
kirkelige ledelse i Grønland. Kon-
ventet ønskede derimod ikke at
oprette tre egentlige provstier i
Grønland. Det anses for overad-
ministrering.
-h.
sarKumersitsineK AG-ip
sarKånut sujunersutinik
SUKKERTOPPEN KOMMUNE
Overassistent
Ved Sukkertoppen kommunes socialkontor er en stilling som
overassistent ledig til besættelse pr. 1. januar 1978.
Pågældende vil primært blive beskæftiget med administra-
tive opgaver og må således være i stand til selvstændigt at
kunne forestå budgetlægning og regnskabskontrol. Da der
desuden må påregnes en del sags- og klientbehandling, vil et
grundigt kendskab til det sociale område være en fordel.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og HK/GAS.
Der ydes fri rejse til — og efter 2 års tjeneste — fra Grøn-
land. Kommunalbestyrelsen vil være behjælpelig med frem-
skaffelse af bolig afhængig af familiestørrelse. Boligbidrag
betales efter gældende regler.
Ansøgning bilagt oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse fremsendes inden 25. november 1977 til:
SUKKERTOPPEN KOMMUNE
Kommunalbestyrelsen
Postboks 100 . 3912 Sukkertoppen . Telefon 1 32 77
jutdle-normuata sarKagssånik unangmisitsinermut ka-
titdlugit sujunersutit 40 nagsiunexarput. ajugaussu-
vok erKumttsuliortoK Laurits Jessen.
Den 25-årige Frederik Kristensen,
født i UmånaK, har tegnet årets
julemærke.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
Kalåtdlit-nunåne naKiterisitsi-
ssarfik suleicatigalugo AG ukiar-
me unangmisitsivoK jutdle nor-
mcruata sarKagssånik Kalipauti-
lingmik. unangmisitsineK peKa-
tauvfigineKardluarpoK. nunavtinit
Danmarkimitdlo erKumitsuliortut
20 sujunersutinik 40-nik nagsitsi-
put imilersarissanik Kalipagkanik
kridtinigdlo Kalipautilingnik ti-
tartagkanik. ajugaussuvoK erKU-
mitsuliortoK Laurits Jessen, tåu-
ssumalo akigssarsiarai 3000 kr.
neriorssutigineKartut. åssiliartarå
senerngup uteriarnerane nuånår-
tarneK uvdlukitdlinerane uvdlori-
ssat pingasut „ågssutit" nuigånga-
ta. tåuko najorKutaralugit Kåu-
mariartulernera itsaK nunavtine
nagdliussineKartarsimavoK.
sujunersutitdle avdlat åma ku-
ssanartorpagssuput. taimaingmat
torKaissugssautitat isumersimå-
put nagsitsissut apererKångikalu-
ardlugit sujunersutait sarKumer-
siniardlugit nunamik tamåkissu-
mik atuagausivigtårssuarme
Nungmitume. måne takuneKarsi-
nåuput AG-ip jutdle-normuata
sarKagssåtut sujunersutit ilait.
Kalipagkat titartagkatdlo inuinut
utertineKåsåput sarKumersineKa-
rérpata.
Kommunalt
elværk
Det planlagte elværk i ManitsoK-
bygden Atangmik skal i første
omgang være kommunalt og ikke
på andelsbasis.
Det blev vedtaget på Manitsoic
kommunalbestyrelses seneste mø-
de, hvor det oplystes, at der skal
regnes med en anlægsudgift på
mellem 1,3 og 1,5 miil. kr. Heraf
skal kommunen — nu det bliver
et kommunalt elværk — præstere
30 procent eller cirka 400.000 kr.
Elværket kan tidligst etableres i
1979. Foreløbig er der afsat 25.000
kr. i 1978 til udarbejdelse af et
skitseprojekt.
18