Atuagagdliutit - 17.11.1977, Qupperneq 30

Grønlændere til Danmark
på falske forudsætninger
VIDTFORGRENET NET
POK’ har i dag et vidtforgrenet
net af medarbejdere i hele Dan-
mark, således at det er muligt for
en grønlænder at komme i for-
bindelse med POK’ i den del af
landet, vedkommende opholder
sig. Ca. 20 grønlændere arbejder
i provinsen for POK’ på timebe-
taling. Disse medarbejdere er
grønlændere, som har boet i Dan-
mark i en årrække, og som har
grundigt kendskab til det danske
samfund. For at holde dem ajour
med udviklingen inden for social-
området og for at dygtiggøre dem
i deres rolle som tolke og rådgi-
vere, afholdes kursus for dem
mindst en gang årligt.
Årets danske
julemærke
Så er det danske julemærke også
kommet i handelen. Det er i år
noget mere „julet“ end det plejer
at være. Motivet er gammel jule-
pynt på lilla baggrund og med
guldbogstaver, gran, juleengle
samt hjerter, kurve, kugler og an-
dre af de ting, der hører jule-
træet til.
Det er tegneren Ingrid Ander-
sen, der er mor til julemærket.
Hun er uddannet på Kunsthånd-
værkerskolen i 1961, og tegnede
allerede i 1963 det års julemærke
som den yngste overhovedet. Hun
var dengang 23 år.
Men det danske julemærke kan
i år ikke måle sig med det grøn-
landske hvad angår den kunstne-
riske udførelse.
— Realistisk oplysning om arbejdsløsheden og de
sociale forhold i Danmark er påkrævet for at undgå
spontane tilflytninger, siger medarbejderne på råd-
givningskontoret Pok.
Disse unge kommer ofte i svære
konfliktsituationer, når de f. eks.
udsættes for almindelige danske
fordomme om grønlændere —
uden at de kan forsvare sig selv
eller den grønlandske mentalitet,
som de jo altså ikke har. Grøn-
lændernes Hus har arrangeret
sprogkursus og anden form for
oplysningsarbejde for denne ka-
tegori af grønlændere i Danmark.
FLERE SØGER HJÆLP
Til AG oplyser medarbejderne i
POK’, at der i de senere år er
sket en meget væsentlig stigning
i antallet af grønlændere i Dan-
mark, som søger hjælp hos POK’.
I 1973 noterede kontoret sig 286
kontakter, i 1976 var tallet steget
til 451, og for 1977 vil antallet af
kontakter løbe op på ca. 600, hvis
året slutter, som det er begyndt.
Det er hyppigst yngre grønlæn-
dere, der har brug for POK’s råd-
givning. I 1976 var 50 pct. af dem,
som henvendte sig på kontoret,
i aldersgruppen 19—35 år. Mange
kommer selv til POK’, Andre
henvises til rådgivningskontoret
af danske institutioner, men der
er tendens til, at flere og flere
grønlændere af egen drift søger
til POK’.
POK’ GENNEM TI ÅR
Det er ti år siden, POK’ blev op-
rettet — 22. juni 1967 — på ini-
tiativ af Grønlænderforeningen
PeKatigiit Kalaallit, Unge grøn-
lænderes Råd og grønlandskomi-
teen PITO. Dengang var kun til-
knyttet en socialrådgiver og en
sekretær på halvdagsbasis. I dag
råder POK’ over 4-5 gode lokaler
i Grønlændernes Hus i Løvstræde
6, København, og kontoret har 6
medarbejdere.
Socialrådgiver Inger Bruun har
ledet POK’ i ca. fire år. Medar-
bejdere er i dag de tre grønland-
ske sagsbehandlere Johannes
Kleist, Julie Olsen og Jensigne
Karlsen. Joan Andersen er bog-
holder. Robin Rasmussen, der af-
tjener civil værnepligt, er altmu-
ligmand.
ningskontoret POK, som giver AG
denne situationsskildring, der of-
te ender med, at de pågældende
unge efter få dage i København
henvender sig til POK’.
OPLYSNING PÅKRÆVET
Problemet er så stort i dag, at
POK’ overvejer at opfordre de
grønlandske kommuner til at fra-
råde spontane tilflytninger til
Danmark. POK’ ønsker også at få
et oplysningsarbejde i gang i
Grønland via den grønlandske
presse. Man vil bl. a. appellere til
forældre om at forhindre de unge
i at rejse til Danmark på må og
få. Man vil søge at udbrede op-
lysning om arbejdsløsheden og
den økonomiske situation i Dan-
mark.
„PLEJEBØRNS" PROBLEMER
En anden type grønlændere, som
POK’ ofte er i forbindelse med,
har for nogle år tilbage været på
nogle måneders skoleophold i
Danmark hos en rar plejefamilie.
Somme tider opsøger de adskil-
lige år derefter plejeforældrene
og regner med, at de skønne dage
uden videre kan genoptages. De
er ikke opmærksomme på, at si-
tuationen nu er en ganske anden.
Som „plejebørn" blev de ofte for-
kælet fra morgen til aften, havde
deres eget værelse, osv. Men når
de som unge vender tilbage til
plejeforældrene, føler de sig ofte
bittert afvist.
Plejeforældrene kan ikke som
dengang optage dem i familien
og give dem værelse, tøj og mad.
Når de unge — ofte meget for-
tvivlede — finder ud af det, så
er måske hele grundlaget for at
opholde sig i Danmark slået i
stykker, og så kommer de ofte til
os i POK’.
GRØNLÆNDERE UDEN
IDENTITET
En tredje gruppe grønlændere i
Danmark, der har særlige proble-
mer, er som børn adopterede af
danske forældre. Når de vokser
op, føler de sig helt som danskere,
men opdager hurtigt, at de af de-
res omgivelser betragtes som
grønlændere. Men deres tanke-
gang er dansk, de har ofte helt
Emil Abeisen
Pok vil bevare
sin uafhængighed
BESØGSPERSONER OG
BISTANDSVÆRGER
POK’ har desuden fem besøgsper-
soner, erfarne grønlændere, som
besøger grønlandske patienter på
danske hospitaler, fortrinsvis i
hovedstadsområdet. Endelig er
fem andre grønlændere tilknyttet
POK’ med arbejdsområde inden
for kriminalforsorgen, statshospi-
talerne, m. v., hvor de fungerer
som bistandsværger for indsatte
grønlændere og grønlændere un-
der mentalobservation efter be-
stemmelser i den grønlandske kri-
minallov. To læger er tilknyttet
POK’ — ulønnede. De er konsu-
lenter i lægelige spørgsmål.
glemt det grønlandske sprog, de-
res grønlandske identitet er borte.
De allerfleste institutioner lyt-
ter også gerne til POK’s forslag
og råd. Man anerkender, at POK’
har den ekspertise og viden om
grønlændernes situation, som de
danske institutioner ofte helt
mangler.
-h.
— Vi vil helst bevare vores nuværende status under
hjemmestyret, siger formanden, fuldmægtig Emil
Abeisen.
Det grønlandske rådgivningskon-
tor POK’ ønsker at bevare sin nu-
værende helt selvstændige status
som et helt uafhængigt kontor,
der giver vejledning og hjælp til
grønlændere i Danmark. Det har
bestyrelsen netop meddelt hjem-
mestyrekommissionen, som i dette
efterår overvejer, hvordan bi-
standsarbejdet for grønlændere i
Danmark skal gribes an, når
hjemmestyret er indført.
Formanden for POK’, fuldmæg-
tig Emil Abeisen, siger til AG:
— Det er tænkeligt, at den del
af bistandsarbejdet blandt grøn-
lændere i Danmark, som i dag
varetages af ministeriet, skal
overgå til landsstyrets admini-
stration. Men selv om der skulle
blive oprettet en sådan landssty-
reforvaltning i København, så vil
vi helst bevare vores nuværende
status.
og økonomiske synspunkter, siger
Emil Abeisen.
— Det har alligevel vist sig, at
der er brug for en ekstra indsats
over for grønlændere i Danmark.
Det skyldes både den enkelte
grønlænders eventuelle mangel på
viden om det danske socialsy-
stems muligheder, men det skyl-
des også, at det danske socialsy-
stem ikke er indrettet til at be-
handle grønlændere, hvis forud-
sætninger, kulturelle baggrund og
sprog, man kender så lidt til.
Her er det, at POK’ gennem de
ti år, rådgivningskontoret har
eksisteret, har vist sin eksistens-
berettigelse som en helt uafhæn-
gig organisation, der hjælper
mennesker, som er lette at afskri-
ve som tabte, bl. a. fordi de har
svært ved at få andet end et over-
fladisk forhold til de store, cen-
trale institutioner, siger Emil
Abeisen.
IKKE ALTID SOCIALE
PROBLEMER
POK’s medarbejdere understre-
ger, at rådgivningskontorets ho-
vedopgave er at være bindeled
mellem den grønlænder, som har
problemer, og det sociale sikker-
hedssystem i Danmark og andre
danske institutioner og myndig-
heder. Der er langt fra altid tale
om egentlige sociale problemer.
Sprogproblemer kan i sig selv
skabe store vanskeligheder for en
grønlænder i Danmark, når han
eller hun skal tumle med de of-
fentlige institutioner.
I Grønland skorter det øjensyn-
ligt på realistisk oplysning om
forholdene i det danske samfund.
I hvert fald oplever det grønland-
ske rådgivningskontor POK, at et
stigende antal unge grønlændere
pludselig bryder op fra Grønland
og tager på enkeltbillet til Dan-
mark for at skabe sig en fremtid.
Meget ofte lander de i Kastrup
— uden uddannelse, uden penge,
uden bopæl og uden muligheder
for job. Hvis de så oven i købet
er rejst fra Grønland på grund
af personlige eller familiemæssi-
ge problemer, ja, så er det meget
svært at skabe sig en rimelig til-
værelse i Danmark.
Det er medarbejdere på rådgiv-
BRUG FOR EN EKSTRA INDSATS
Fra flere sider har det også væ-
ret nævnt, at al bistandsvirke
blandt grønlændere, som opholder
sig i Danmark for egen regning
og på eget initiativ, burde klares
alene af de danske kommuners
social- og sundhedsforvaltning.
Denne løsning virker besnærende
i hvert fald ud fra administrative
Tre af medarbejderne på rådgivningskontoret Pok, fra venstre sagebehandlerne Johannes Kleist, Jensigne
Karlsen og socialrådgiver Inger Bruun, som har været leder af Pok i ca. fire år. Pok har 10-års jubiljum i år.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
30