Atuagagdliutit - 24.11.1977, Blaðsíða 13

HK pernardlune
ilaussortaminik
Kalåtdlit-nunåne
taissisitsisaoK
isumaKatigmgmeKalisagpat tauva kommunit nåla-
gauvfiuvdlo ingerdlatsinerisa angnerssait nukigdlår-
tmexasåput.
Kalåtdlit-nunåne HK-vdlo oxa-
lugtuarissaunerane sujugdlerpå-
mik isumanatiglssut ilaussortat
akornåne taississutigitineKåsaoK.
isumaKatiglssutdlo ilaussortanit
akuerssissutigineKångigpat HK-p
nålagauvfiup agdlagfingmiuinut
ingmlkortortaKarfiane Kalåtdlit-
nunåne sulissut tamarmik — 350
migssait — piarérsimåput soraer-
niutitik tuniuteriardlugit, torKor-
tagssångordlugit, suliumajung-
naerniarput.
taima OKalugtuarpoK nålagauv-
fiup agdiagfine sulissut ingmi-
kortortaKarfiata sujuligtaissua
Inge Mortensen sap. ak. kingug-
dleK Nungmut tikerårame.
— Københavnime akigssarsiat
åssinginik akigssarsiaKalerusug-
pugut, sordlo Kanga taimåikaluar-
simassugut, Inge Mortensen OKar-
poK. akit agdliartornerånut na-
lir.gnausinausimångitdluinarpu-
gut, ilaussortavutdlo månltut ila
ajortumik atugaxarput, isumaKa-
tigingniarnerne sujugdlerne ne-
KerorfigineKarsimavugut 12 pro-
centimik KagfaivigineKarnigssa-
mik, kisiånile sule amigauteKaKa-
lune piumassarissavta tungånut.
åssersutigalugo åssigingissutau-
vok 407,- kr. assistentine akig-
ssarsiat autdlarKautånitume HK-p
piumassånit ministereKarfiup ne-
Kerorutånut. overassistentimut, å-
ma akigssarsiat autdlarKautåne,
åssigingissut 725,- kr-uvoK Kåu-
måmut åmalo fuldmægtigimut
Kåumåmut 683,- kr-uvdlune.
atorfiningniarKingnigssa-
mut tapisiat
— åma taimatut piumassarisima-
varput atorfigtårniarxingnigssa-
mut årKigssussivigineKarnigssaK,
tåuna maligdlugo saniatigut xåu-
matine pingasune akigssarsiat na-
linginik akigssarsisineKartalisav-
dluta ukiut mardluk Kalåtdlit-
nunånérérångavta, ingmikut sa-
niatigut Kåumatine sisamane a-
kigssarsiat nalinginik ukiut pinga-
sut sulerérsimagångavta, xåuma-
tit tatdlimat nalinginik ukiut si-
samat sulerérnikut kisalo Kåuma-
tine arfinilingne akigssarsiat na-
linginik ukiut tatdlimat sulerér-
nikut.
tåukua piumassarisimavavut i-
låtigut, Danmarkime uvdluvtine
pissutsit pereutigalugit. ajornaku-
sortorujugssuvcK sulivfigssamik
inigssamigdlo pigssarsiniarneK. å-
malo månåkumut Kalåtdlit-nu-
nånukartarneK amigartorutåinå-
ngulermat ilaussortavtinut ta-
måna piumassarissariaKarparput,
Kalåtdlit-nunånukartitsiuåinå-
saguvta.
Inge Mortensenip Nungme i-
laussortat OKaloKatigitinagit a-
tautsiméKatigisimavai ilaussortat
Ausiangnltut, Sisimiumtut Ma-
nitsumltutdlo.' tåssauna Ausiang-
ne sujunersutigineKarsimassoK
soraerniutinik torKorsinigssaK, i-
sumaKatigingniarnerit nåmagsi-
ngigpata, igdlcirarfingnit avdlanit
tapersersorneKardluinarsimavoK,
åma Nungmitunit, sujunersut ma-
ligkumavdlugo, uvangalo åma te-
lefonikut neriorssutisivunga —
igdloKarfingnit ardlaKartunit ku-
jasingnerussumlunit, åma tåuku-
nane sujunersut isumaKatigine-
KartoK.
suliumajungnaertut suliait
suliariniångikait
isumaKatigigsinaujungnaermik
kinguneKåsagpat, kommunit nåla-
gauvfiuvdlo ingerdlatsinerisa
angnerssait unigtusåput. G.A.S.-
imut ilaussortat suliumajungnae-
Katausinåungitdlat, kisiånile isu-
maKatigingniartarnermut konsu-
lentimit Jens Lyberthimit nerior-
ssorneKarpugut, G.A.S.-ime ilau-
ssortat suliumajungnaertut sulia-
risimassaugaluinik suliaKartoKå-
sångitsut suliumajungnaerneKåsa-
galuarpat.
— ilaussortavta nalungitdlui-
narpåt, ima kinguneKapiloriatår-
sinaussoK, angerdlåinartariaKå-
savdlutik sulivfigssaKaratik inig-
ssaKaratigdlo, kisiånile tamåna
s&Kutigingilåt. tåssa HK-me ilau-
ssortauvdlune månineK taima a-
jortigaoK.
Inge Mortensenip igdloKarfing-
ne sinerissamltune tamane ilau-
ssortat OKaloKatigerérunigit mi-
nisteKarfingmut utisaoK nutåmik
isumaKatigingningniariartordlu-
ne. igdluatungeritdlo isumaKatigl-
ssutigisinaussagssait sujunersuti-
ngordlutik agdlangneKåsåput isu-
maKatiglssutigssatut. tauva tåuna
ilaussortanut tamanut nagsiune-
KåsaoK Kalåtdlit-nunånltunut tai-
ssivigssamik ilavdlugit, tåssuna
halunaerKuvdlugit isumaKatigl-
ssutigssaK akueriumaneKarnersoK
akueriumaneKånginersordlunit.
tamåna taineKartarpoK ur-afstem-
ning, tåssalo imåipoK, ilaussortat
nangminerpiaK aulajangissusav-
dlutik isumaKatiglssutigssaK aku-
erssissutigisanerdlugo.
— nautscrssutigåra isumaKati-
gingniarnerit januare Kåumat i-
nersimåsassut, månilo ukiutitdlu-
go agdlagkat ingerdlaortineKar-
tarnerisa pivfigssaK tugdluartuti-
ngikaluarpåt. kisiåne pisanganå-
sacK, tåssame sujugdlermérutau-
ssugssaungmat HK-p ur-afstem-
ningeKartitsinerine, åmalo Kalåt-
dlit-nunåne taimaisiornerne per-
nautaussugssauvdlune.
kommuninut sågfiging-
ningneK
Ausiangne HK-mut ilaussortat
sujunersutigisimavåt, kommune-
Karfit kåtuvfiata isumaKatiging-
ningniarsinauneK tigusagåt. ta-
måna pivdlugo kommunaldirek-
tørinut sågfigingnigtoKarsimavoK,
månåkut Grenå-me atautsimltu-
nut. tusarpara kommunit tungå-
nit tapersersorneKartoK, kisiånile
ersserKigsumik sule akissutisingi-
lagut kommunit tungånit, Inge
Mortensen OKalugtuarpoK. Dan-
markime kommunine atorfigdlit
nålagauvfingme atorfilingnit a-
kigssarsiaKarneruput. kcmmunit-
dlo isumaKatigingniarsinauneK ti-
gusagpåssuk kinguneKarsinauvoK,
måne kommunine atorfigdlit nå-
lagauvfingme atorfilingnit akig-
ssarsiaKarnerulersut.
— HK-me ilaussortat Kalåtdlit-
nunånitut ilaussortaunertik Ka-
noK pingårtitsigåt?
— OKartariaKarpunga, agsut pi-
ngårtitsissut, agsutdlo atautsiml-
nermut aggersoKartarpoK. ukiut
Kulit Kångiuput kingugdlermik
sujuligtaissumik maungnartoKar—
mat, åmalo sivisuvatdlåKaoK. sor-
dluna ajornartorsiutivut påseKa-
tiglssutiginerussarivut nåpeKati-
gigkångavta. uvanga åma suju-
nersutiginiarpara, sivnissumik
maungnarttisissåsassugut ukiu-
mut atausiardluta, taimaisiomi-
kut peKatigigfeKarneK eKingatini-
ardlugo.
— HK Kangale arnarparujug-
ssuarnik ilaussortaKartuvoK. må-
ne KanoK ilaussortautigipat?
arnat tunuarsimårtut
— CKautigissariaKarpara, iluamik
ilisimånginavko. atautsimltarner-
ne malugisoråra amerdlavatdlå-
ngitsut. kisiåne perKutaugunar-
poK tunuarsimårtarnerat OKatdli-
tCKalerångat. åma måne sujuler-
ssuissune sivnissoKardluångeKaut.
agsut kigsautigigaluarparput ar-
nat angnertunerussumik peKatau-
nigssåt, åssiglngitsorpagssuaKar-
poK arnat angnerussumik maling-
nauvfigissånik pitsaunerussumig-
dlo sarKumiusinaussånik. sordlo
mérKat påritiniartarnerinut ajor-
nartorsiutit. tusartarparput suliv-
feKarfingne mérKat inigssaKartut,
maungale pigåine påsinarsissar-
poK ajornakusortorujugssussoK
mérKat påritiniåsavdlugit. ajor-
nartorsiutime taimåitut åma pi-
ngårtorujugssuput.
HK maligdlugo atorfeKartut a-
jornartorsiutåt avdla tåssa akig-
ssarsiat nikinganerat, HK malig-
dlugo akigssarsiagdlit G.A.S.-ilo
maligdlugo akigssarsiagdlit. ar-
dlåinåtalunit iluaringårunångilå,
sulivfingme suliat åssigit taima
åssiglngitsigissumik akilerneKå-
sagpata. akigssarsiat nikingåssu-
tåt 200 kr. anguvdlugo Kåumåmut
angissuseKarpoK. erKarsaut, HK-p
G.A.S.-ime ilaussortat isumaKati-
gingr.iarsinaunerånik tigusisinau-
nigsså åma sarKumerneKarérsi-
mavoK. kisiånile tamåna KaKugo
sujunigssamipoK, Inge Mortensen
naggasivoK.
mh.

fortæller

Ved bogtrykkerierne i Godthåb og Godhavn
blev der i årene 1922—23 i henhold til
landsrådenes beslutning udgivet 2 bøger om
grønlandske tangstforhold i det daværende
Syd- og Nordgrønland. Skrifterne fandtes
kun på grønlandsk, indtil Den Kongelige
Grønlandske Handel i 1964 tog det pris-
værdige initiativ til udgivelse af en sten-
cileret udgave i et begrænset antal eksem-
plarer, oversat af afdøde kolonibestyrer
Aage Bistrup, med titlen „Lærebog i fangst
for Syd- og Nordgrønland".
Bogen er skrevet i fortællende form af
over 40 grønlandske fangere. Netop den
visuelt fortællende form gør bogen meget
spændende og levende. Bogen henvender
sig ikke blot til jægere og fiskere i Skandi-
navien, men til alle elskere af Grønland.
Værket er samtidig en uhyre sjældenhed, da
man næsten aldrig finder et fangstfolk, der
selv har beskrevet deres fangstmetoder.
Af 36 kapitler kan nævnes: Hvidfiskefangst
fra kajak, Bjørnejagt, Laksefangst, Ræve-
fangst, Torskefangst, Edderfuglefangst,
Rensdyrjagt, Sælfangst, Om fangstredska-
ber, Om kajakroning.
Bogen er på 200 sider og indbunden i
snolin.
Illustreret af JENS ROSING

Det er lykkedes forlaget at erhverve
restoplaget (217 eks.) af originaludga-
ven „Lærebog i fangst for Nordgrøn-
land
De første 217 som bestiller „Grønland-
ske fangere fortæller" får den grøn-
landske originaludgave af „Lærebog
i fangst for Nordgrønland" fra 1923
medsendt gratis.
Grønlandske fangere fortæller
har været udsolgt i de senere år.
Nyt oplag kommer 1. december.
Bestil nu, vi fremsender bogen
luftpost med opkrævning + 10
kr. i forsendelsesomkostninger.
Nordiske Landes Bogforlag
Undertegnede bestiller herved
Grønlandske fangere fortæller
kr. 125,00 u/moms + 10 kr. i luft-
postforsendelse.
Navn .........................
Adresse ......................
By ...........................
NORDISKE LANDES
BOGFORLAG
c/o Postboks 342
3900 Godthåb
Leder
Til Vuggestuen „MEERAQ“
søges med tiltrædelse til 1. januar 1978 eller efter attale.
Vuggestuen er normeret til 47 børn i alderen 0 til 3 år.
Aflønning vil ske efter overenskomst mellem Ministeriet
for Grønland og Børne- og Ungdoms Pædagogernes Lands-
organisation.
Kommunen vil være behjælpelig med at fremskaffe bolig
efter familiestørrelse.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser, udtalelser m. v. bedes
indsendt senest den 17. december 1977 til
FÆLLESBESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONER
Box 93 . 3940 Frederikshåb
13