Atuagagdliutit - 24.11.1977, Qupperneq 15

Færingerne har
lagt olie-
spørgsmålet på is
Mens mange lande rundt i ver-
den accellererer olieefterforsk-
ningen, tager Færøerne det med
ro. Efterforskningen her gøres
ikke til en hastesag, og faktisk
er hele oliespørgsmålet lagt på is
indtil videre. Nogen form for
oliejagt i færøsk farvand bliver
der ikke tale om på denne side
af 1980, skriver det skandinaviske
oliemagasin Scanshore.
Baggrunden for den færøske
tilbageholdenhed skyldes, at der
endnu er mange faktorer, der ik-
ke er afklaret. Kontorchef Johan
Djurhuus, der er formand for det
færøske olieudvalg, siger til Scan-
shore:
— Det gælder bl.a., hvad der
vil ske med det færøske samfund,
der tæller knapt 40.000 personer,
hvis der virkelig findes olie på
soklen. Vi er selvfølgelig ikke in-
teresseret i at slå samfundet ihjel
økonomisk, for findes olien, kan
det komme til at dreje sig om
milliarder af kroner. På den an-
den side er vi heller ikke inter-
esseret i at blive snydt for vores
del af pengene.
En anden uafklaret faktor er
spørgsmålet om retten til den
færøske undergrund og dermed
retten til ressourcerne.
Ifølge den færøske hjemmesty-
relov af 1948 er undergrunden
stadig et dansk højhedsområde.
Der står i loven, at undergrunden
skal gøres til genstand for yder-
ligere forhandling, før det kan
anerkendes som et rent færøsk
anliggende. Spørgsmålet er disku-
teret jævnligt gennem de sidste
mange år, uden at man er kom-
met mange skridt videre.
Johan Djurhuus siger til Scan-
shore, at han ikke er i tvivl om,
at beslutningen om en eventuel
olieefterforskning til sin tid tages
af lagtinget. Han er heller ikke i
tvivl om, at de færøske partier
indbyrdes kan finde sammen i et
fællesskab, når det gælder det
vigtige undergrundsspørgsmål.
Fra færøsk side er man også
interesseret i at se, hvordan pro-
blemerne i forbindelse med olie-
efterforskningen ved Grønland
klares.
Scanshore oplyser, at i det vest-
lige og sydøstlige område på den
færøske kontinentalsokkel skøn-
nes der at være størst chance for
at finde olie. Måske er chancen
størst i farvandet mellem Shet-
landsøerne og Færøerne, hvor
man på den britiske side har fun-
det oliefelter.
nangminerssomeruneK
inut igssarsiomerdlo
nangminerssornerulernigssamut
kcmmissionip oktoberime Køben-
havnime atautsimlnermine ericar-
torpai kalåtdlit inutigssarsiorne-
rata sulivfigssaKartitsineratalo
nangminerssornerunerup iluanut
nalerKiitungorsarnigsså. tamåna
kommissionip januarime atautsi-
Udgiftertil ens
el- og vandpriser
klarlægges
Det skal nu helt konkret under-
søges, hvad det i tilskud vil koste
at levere vand og el til bygde-
befolkningen til samme takster,
som er gældende i byerne.
Landsrådet ønsker, at undersø-
gelsens resultat skal forelægges
på Grønlandsrådets januarmøde
1978 og på landsrådets forårs-
samling 1978.
Grønlandsministeriet har alle-
rede indledt en sådan undersøgel-
se vedrørende el. Ifølge de fore-
løbige beregninger ligger gennem-
snitsprisen for igangværende og
planlagte bygdeelværkers pro-
duktion på omkring 1,27 kr. pr.
kw. De offentlige elværker i
byerne leverer el til belysning
for 0,83 kr. pr. kw. At skabe
takstmæssig ligestilling for byg-
der med igangværende eller plan-
lagte elværker vil kræve årligt
' tilskud på cirka 2 mili. kr. Hvis
samtlige bygder får el, vil det
årlige driftstilskud til takstmæs-
sig ligestilling blive 5—6 mili. kr.
Disse spørgsmål blev i lands-
rådet drøftet under punktet „Be-
retning fra Grønlandsrådet“. Til
dette punkt havde Hendrik Niel-
sen et forslag om indførelse af
ensartet el-pris over hele landet,
og han stillede sig tilfreds med
den igangværende undersøgelse.
minigssåne pingårnerutitdlugo er-
KartorneKartugssauvoK.
akigssarsiaKartitsinermut poli-
tikerissamut tungatitdlugo kom-
missionime isumaKatigxssutigine-
KarpoK imåitut tungavigiumane-
Kardlutik:
1. hjemmestyrip akissugssauvfigi-
savai nangminerssordlune i-
ngerdlatitanut tungassu^ isu-
maKatigingniutigissarnigssait,
nålagauvfiuvdlo nålagauvfing-
mut tungassut akissugssauvfi-
galugit.
2. pissortat sulisitsivisa akornåne
atautsimordlune suleicatigigtar-
nigssaK isumangnaerneKåsaoK
(hjemmestyrip, nålagauvfiup
kommunitdlo akornåne).
3. akigssarsiat pivdlugit isumaKa-
tigingniarnerit nagsatait ilå-
nguneicartåsåput ukiumortu-
mik nangminerssornerunerup
aningaussaKartitaunera pivdlu-
go hjemmestyrip nålagauvfiuv-
dlo isumaKatigingniartarnig-
ssånut.
kalåtdlit inutigssarsiornerånut
tungatitdlugo isumaicatigingne-
KarpoK, tamåna nangminerssome-
runermut pingårutilerujugssu-
ssok. kommissionip sujuligtai-
ssua, professor Isi Foighel, tug-
dlianik atautsiminigssamut OKat-
dlisigssiamik saiKumersoKåsane-
raivoK inutigssarsiutit pissusé
pivdlugit, ilåtigut sujunersutinik
kalåtdlit KGH-p ingerdlataisa i-
lånik tigusinigssånik. kommissio-
nime isumaKatiglssutauvoK tai-
matut tigusiartuårneK nangmi-
nerssornerulerneK autdlarnerfiga-
lugo pisassoK. ajornartorsiut tå-
ssauvoK sut autdlancautigineicar-
nigssånik apernut.
konservativit kommissionime i-
laussortåt, Erik Ninn-Hansen ag-
sut isumaKatauvoK KGH-p inger-
dlataisa tiguneKariartornigssånut.
— uvanga KGH nunasiaugat-
dlarnermit amiåkutut issigissar-
para, OKarpoK
anorerssuaK aseruivox. sivisoKissumik alianåisimavdlune nunarput silardlerpox. anorerssuaK såkortoK sa-
påtip akunerane kingugdlerme nunarput tamåkerdlugo atupoK ajoKusingåtsiardlunilo. Angmagssalingme
piterxap 100 knob sivnerdlugo sukatigissup atuarfiup Kalia tingipå, mérKanigdle ajoKusertoKångilaK. ig-
dluliat nutåt mardluk isamigput umiatsiaitdlo ardlagdlit seKumineKardlutik.
umiarssualivingnut angatdlatinutdlo anorerssuaK ajoKusinerpauvoK. sordlo Arsup umiarssualiviane ase-
rugkat 100.000 kr. sivnerdlugit naleKarsorineKarput. måne takugssauvoK NOngme niuvertoKarfitorKap ava-
tå anorerssuarnerane. Katsormat angatdlatit pingasuinait amiåkuput, sivnere kisivimåput tigssardlOvdlu-
tigdlunit.
ukiujåraluarpoK issilerdlune apivdlunilo. tåssångåinardle anorerssOp sialugssuartagdlip tamåt aserorpå.
novembere Kåumat apivdlune, siagdlerdlune, isse, issangiaK anorerssuardlo. taimåikame makitaniarneK
ajornaitsungilaK. (åss.: LIL).
Ødelæggelser efter storm. Efter meget lang tids ro viste det grønlandske vejr tænder forleden. En or-
kanagtig storm rasede over hele landet i sidste uge og forårsagede en del ødelæggelser. PiteraK i
Angmagssalik med hastigheder over 100 knob rev taget af en skolebygning, men ingen børn kom noget
til. To nybygninger styrtede sammen og flere både blev totalt knust.
Stormskaderne gik mest ud over havneanlæg og fartøjer. Skaderne i Arsuk havn blev således anslået
til over 100.000 kr. Her ses situationen under stormen i. Nuuks kolonihavn. Da den var forbi var der
kun tre både tilbage. Resten var sunket eller knust.
Vinteren kom ellers tidligt i år med kulde og sne. Men den pludselige storm med styrtregn ødelagde
det hele.
November måned med sne, regn, frost, tø og storm. Så er det ikke let at holde balancen. (Foto: LIL).
Lamik Møllerip sujunersutå nu-
navtine umiartornerup isumang-
naitdlisaivfigineKarnigssånik u-
pernåmut OKalusererKingneKå-
saoK. angatdlatit nuånåriuterpag-
ssuit sitdlimanigssamut isumang-
naitdlisautink angnikinerpånig-
dlunit peKångitdlat iputinguaica-
ratigdlunit. ukiut tamaisa ani-
ngaussarpagssuit ujardlernut a-
torneKartarput imaKalo tamåko
pingitsorneKarsinaugaluarput pi-
ssusigssaK erKcrdlugo angatdlatit
sitdlimateKartugpata.
landsrådip upernåmut ilåtigut
isumerfiginiartugssauvå angat-
dlatit nuånåriutit isumangnaitdli-
saivfiginigssåt sujunersutigine-
KartoK OKartugssautitatigortumik
peKatigigfikortumigdlunit inger-
dlåneKåsanersoK.
nat stop
•
i
Julianehåb
Nymoderniseret værelser
med eget bad, otilet.
Enkeltværelser fra kr. 60,—
Rekvisitioner modtages
til fuld dækning.
Skipperkroens Hotel
Tlf. 3 82 82.
kalåtdlinut sujunersuissarfik
Pok
januarip autdlarKautåne 1978-imit sujunersuissårnerme ag-
dlagfingmilo suliagssanik avdlanik sulissugssamik pigssarsi-
orpoK.
KinuteKartunit piumassarineKarpoK kalåtdlisut Kavdlunå-
tutdlo OKalugsinauvdlunilo agdlagsinauneK,
nautsorssutigineKåsaoK sapåtip akuneranut nal. ak. 20—40
sulissarnigssaK ukiuvdle nåneranit nautsorssutigineKåsavdlu-
ne akunerit ikilineKåsassut pissutigalugo aningaussat akuer-
ssissutausimassut kigdleKarmata.
KinuteKautit påpiarxanik påsissutigssanik åssglngitsunik
åmalo sunik suliaKarérsimanermik ilavdlugit unga nagsiune-
xåsåput:
POK’ . Løvstræde 6 . 1152 København K
kingusingnerpåmik Kinutexaut nagsiuneKåsaoK 30. nov. 1977.
Pok
Det grønlandske Rådgivningskontor
En nyoprettet stilling er ledig til besættelse pr. 1.1.1978 for
medarbejder til sagsbehandling og forefaldende kontorar-
bejde.
Det forudsættes, at ansøgeren er dobbeltsproget, Grøn-
landsk/Dansk.
Stillingen omfatter 20—40 timers ugentlig arbejde, idet en
del af den dog kun er bevilget til udgangen af 1978.
Ansøgning med bilag og oplysning om tidligere beskæfti-
gelse bedes sendt til:
POK’ . Løvstræde 6 . 1152 København K
Ansøgning skal sendes senest 30. nov. 1977.
15