Atuagagdliutit - 24.11.1977, Síða 16

Interessen øges
voldsomt for de
grønlandske kul
Energikrisen betyder, at interessen
for kulforekomsterne i Vestgrønland
er blusset meget voldsomt op. Han-
delsministeriet vil sandsynligvis
foreslå, at der indenfor energiforsk-
ningsprogrammet bruges 20 nrill. kr.
til en undersøgelse, og danske
elværker er positivt stemt for at gå
ind i kul-underspgelserne.
Dette fremgik af mødet i sidste
ude i Styringsudvalget vedrørende
mineralske råstoffer i Grønland,
som blev holdt i København. Her
oplystes, at den nævnte 20 mili. kr.s
undersøgelse i givet fald skal
foretages af Grønlands Geologiske
Undersøgelse over en tre-årig
periode. Undersøgelses-området
bliver NOgssuaKS sydkyst og i
SarKaK-dalen — et område på 325
kvadratkilometer. Formålet vil være
af skaffe beslutningsgrundlag for
eventuelt at åbne een eller flere
kulminer.
De danske elværker, som i den
senere tid har haft flere drøftelser
med Ministeriet for Grønland, går
videre i deres undersøgelser om,
hvorvidt de på den ene eller anden
måde vil engagere sig i et grønlandsk
»kuleventyr«. I samarbejde med
GGU og GTO vil elværkerne i de
kommende måneder gennemgå alt
foreliggende materiale om de
vestgrønlandske kulforekomster.
Desuden vil man foretage analyser af
transportforhold og havnefaciliteter
i tilfælde af kulminedrift.
Elværkerne regner med at afslutte
undersøgelserne ved årsskiftet.
Derefter vil det vise sig, om »kul-
jagten« i Grønland skal sættes igang.
Hjemmestyret
og erhvervslivet
Hjemmestyrekommissionen tog på
sit oktobermøde i København hul
på forhandlingerne om det grøn-
landske erhvervslivs og arbejds-
markeds indpasning i hjemme-
styret. Emnet bliver et af de væ-
sentligste på kommissionens mø-
de til januar.
M. h. t. lønpolitik er der i kom-
missionen almindelig enighed om
at følge disse principper:
1. Hjemmestyret skal have an-
svar for indgåelse af overenskom-
ster på hjemmestyrede områder,
mens staten skal have ansvar på
de statslige områder.
2. Der skal sikres et koordine-
ret samvirke mellem de offent-
lige arbejdsgivere (hjemmestyret,
staten, kommunerne).
3. De økonomiske konsekvenser
af lønforhandlinger må indgå i de
årlige forhandlinger om hjemme-
styrets økonomi mellem hjemme-
styret og staten.
M. h. t. det grønlandske er-
hvervsliv, så er der enighed om,
at det er af vital betydning for
hjemmestyret. Kommissionens
formand, professor Isi Foighel,
bebudede et oplæg til næste møde
om erhvervslivets forhold, bl. a.
med forslag om delvis grønlandsk
overtagelse af nogle af KGHs ak-
tiviteter. Der er enighed i kom-
missionen om, at denne overta-
gelsesproces skal starte samtidig
med hjemmestyret. Problemerne
ligger i, hvilke områder, man skal
begynde med.
Det konservative rådsmedlem,
Erik Ninn-Hansen støttede stærkt
tanken om overtagelse af KGH-
aktiviteter. — Jeg betragter KGH
som en reminiscens fra koloniti-
den, sagde han.
GRØNLANDS RADIO søger
1 dansk programsekretær
Grønlands Radio søger til ansættelse 1. januar 1978 under
forudsætning af bevillingsmyndighedernes godkendelse 1
dansk programsekretær til foreløbig placering i Nyheds- og
Aktualitetsafdelingen i Godthåb.
Programsekretærens arbejdsområde vil primært blive sam-
men med „Nyheds- og Aktualitetsafdelingens" øvrige i alt 8
ansatte journalistiske medarbejdere (hvoraf de 2 er placeret
ved redaktionskontoret i Radiohuset i København), at skulle
deltage i tilrettelæggelsen og produktion af de daglige ny-
hedsudsendelser samt i de ugentlige og periodiske aktualitets-
og debatudsendelser.
Den ansøgte medarbejders nærmeste foresatte vil blive den
ansvarshavende redaktør for radioavisen, som har direkte
redaktionelt ansvar over for Radiostyrelsen for nyhedsud-
sendelserne og over for radiofonichefen f.s.v. angår aktuali-
tets- og debatudsendelserne.
Ansættelse vil finde sted i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og Dansk Journalistforbund.
Under tjenesten i Grønland vil der for en ikke-hjemme-
hørende blive stillet bolig til rådighed, for hvilken der skal
svares boligbidrag efter de til enhver til for tjenestemænd i
Grønland gældende regler. Der ydes fri rejse til og efter 2
år fra Grønland.
Skriftlig ansøgning stiles til Ministeriet for Grønland og
indsendes senest 27. november 1977 til Grønlands Radio, Ra-
diohuset, Rosenørns Alle 22, 1999 København V.
K’utdligssat matunerånit ukiut tatdilimat Kångiuneråne kalåtdlit aumarOtigssaisa soKutigineKarnerat agdlivoK.
åssillssamTput K'utdligssat.
Fem år efter lukningen af minebyen K’utdligssat er der stor interesse for Grønlands kul. Billedet viser K’ut-
dligssat.
Pok nangminerssufnarniarpoK
månåkut ingerdlanerput piginarusungneruvarput
nangminerssornerulernerup iluane, sujuligtaissoK,
fuldmægtig Emil Abeisen oKarpoK
kalåtdlinik sujunersuissarfik ag-
dlagfik Pok kigsauteKarpoK nang-
mineK ingminut ingerdlånine ar-
dlåinånutdlunit atångitsoK pigl-
narumavdlugo, sujunersuissartu-
tut ikiuissartututdlo kalåtdlinik
Danmarkimitunik. sujulerssui-
ssuisa nangminerssornerulernig-
ssamut atautsimititaliaK taimånak
kalerrernårnerpå, ukiaK måna er-
Karsautigisimangmago kalåtdlit
Danmarkimltut ikiorserneKartar-
• nerat KanoK ingerdlåneKartaria-
KarnersoK, nangminersscrneru-
lerneK erKuneKarpat.
PoK-me sujuligtaissoK, fuld-
mægtig Emil Abeisen, AG-mut o-
KarpoK: — erKarsautigineKarsi-
nauvoK, kalåtdlinik Danmarkimi-
tunik ikiorsissarnerup ilå' uvdlu-
mikut ministereKarfingmit inger-
dlåneKartoK landsstyrimut inger-
dlåssångortineKåsassoK. landssty-
rilunit taimåitumik Københavni-
me ingerdlataKalisagaluarpat u-
vagut månåkutut ingerdlanerput
ingerdlatlnarumavarput.
ingmikut suliniuteKarto-
KartariaKartoK
aidlalingnit åma oKautigineKar-
poK kalåtdlit nangmineK piumå-
ssutsimingnik nangminerdlo aki-
ligkamingnik Danmarkimltut a-
kornåne ikiorsissarneK Kavdlunåt
inungnik isumagingnigfinit per-
Kingnigssamutdlo oKartugssaussu-
nit kisime ingerdlåneKartariaKar-
toK. taima åndnigssaK ussernar-
torsiornaraluarpoK pissortaKar-
titsineK aningaussaKarniarnerdlo
erKarsautigalugit, Emil Abeisen
oKarpoK.
— taimåikaluartOK påsinarsisi-
mavoK, ingmikut kalåtdlit Dan-
markimltut iliorfigineKarnigssåt
pissariaKartoK. ilåtigut perKutau-
sinauvoK kalåtdlit Danmarkiml-
tut ilaisa Kavdlunåt inungnik i-
Julemærket - en
formidabel succes
Julemærket 1977 ventes at indbringe een million kr.
— Det grønlandske julemærke er
blevet en formidabel succes. For
fire år siden udsendtes med stor
betænklighed det første grønland-
ske julemærke. I år er julemær-
ket netop udsendt i et oplag på
100.000 ark, og salget ventes at
indbringe 1 mili. kr., der anven-
des til formål som gavner grøn-
lændere i Danmark og Grønland.
I løbet af de fire år har recep-
tionen i forbindelse med jule-
mærkets præsentation udviklet
sig til et stadigt større arrange-
ment i Grønlændernes Hus i Kø-
benhavn, hvortil strømmer grøn-
lændere fra nær og fjern til et
par hygggelige timers samvær.
Dette var også tilfældet i år.
— Der var 62 forslag til årets
julemærke, og det var meget
svært at vælge, sagde formanden
for Den grønlandske julemærke-
komite, fru Dorthe Hertling. —
Det er en stor glæde for komi-
teen, at valget faldt på en ung,
grønlandsk kunstner, den 25-årige
Frederik Kristensen, som er ud-
dannet på Grafisk Værksted i
Nuuk.
Dorthe Hertling betegnede årets
julemærke-motiv som enkelt og
klart og af stor symbolsk kraft.
— Kunstneren har fortalt mig, at
baggrunden for hans motiv er et
gammelt eskimoisk sagn, fortalt
til ham af hans bedstemor. Sag-
net beretter om ravnen, der brag-
te lyset til verden, og „menneske-
ne festede". -h.
sumagingningnerme periarfigssa-
rititåinik ilisimassaKénginerat, ki-
siånile åma perKutauvoK, Kavdlu-
nåt inungnik isumagingningner-
mut årKigssussinerat kalåtdlinik
isumagingningnigssamut årKig-
ssussåungingmat, tåukume tunga-
viussutigut pisinaussait, kulturi-
kut tunulianutåt oKausilo ilisi-
marKalårpatdlårpait.
tåssalo tamatumane Pok suju-
nersuissarfiup ukiune Kuline ata-
simanermine takutisimavå pissa-
riaKåssutse ingmikut aulajanger-
simassumik åtaveKarane inger-
dlanigssaminut, inungnik ikiui-
ssardlune, imaisiatdlåinaK nékar-
tutut taineKarsinaulersinaussu-
nik, ilåtigut perKutigalugo tåu-
kua ajornakusortitarmåssuk Kar-
ssuplnångitsumik sulivfeKarfing-
nik påsingningnigssaK, Emil Abei-
sen OKarpoK.
sule amalo
akitsortut
novemberip 7-iånit atulersumik
KGH-p niorKutigssat ilai akitsor-
pai, ilåtigut kavfit, nauk Dan-
markime akikitdliartoraluartut.
KGH-p kavfiutai 30 kr. migssar-
piånit 36 kr-piangajangmut ki-
lup Kericanut akitsorput. KGH-p
taimailiornerminut perKutaune-
rarpå pisinermine akine Kagfag-
simanerardlugit.
imuit panertut åma akisuneru-
lerput. kilumut 10 kr-nik akitsor-
put månåkut akeKalerdlutik 34
kroner 10 øre. taimatut akitsorneK
pivci-c peKatigititdlugo Danmarki-
me akit aulåukålersutdlo imalu-
nit akikitdliartordlutik taplssute-
KartalerneK inatsissartut niorKU-
tigssanut nerissagssanut nalingi-
naunerussunut atulersitåt perKu-
tigalugo. taimatutdle årKigssussi-
neK Kalåtdlit-nunånut atortungi-
laK taimalo akitsutit tamarmik
suniuput — åssersutigalugo i-
mungnut panertunut — niuveKa-
tigigfingne pisimassutut.
taorsiutdlugule mamakujuit
sukoKångitsut tamarmik KGH-p
pisiniarfine 17 procent migss. a-
kikitdliput.
16