Atuagagdliutit - 24.11.1977, Side 23

Inuit Ataqatigiit
årKigssutilersut
nålagkersuinikut suliniaKatigit Inuit Ataxatigit måna
pingasunik ingmikortortaKalerput, sisamagssåt pia-
rérsarneKarpoK
nangminerssulivingnigssaK, nior-
Kutigssiorfit nunanit avdlamiunit
pigineKartut nunavta inuinut pi-
gissagssångortineKarnigssait, nag-
guveKatigit Innuit kåtunigssait
kisalo Danmarkip nålagauvfianit
aninigssaK. tamåssa Inuit Ataqa-
tigiit Ausiangne ingmikortorta-
Karfiata sarKiimiussugaisa suju-
nerlarissat isumatdlo pingårnerit
ilait. Ausiangne Inuit Ataqatigiit
atautsimik ukicKalernermingnut
atatitdlugo ungasingitsukut nalu-
naeruteKarput nålagkersuinikut
sujunei tarissamingnik.
sujunertarissanik nalunaerute-
KarneK tamåna Inuit Ataqatigiit
ingmikortortaKarfinut K’aKortu-
mltumut Nungmltumutdlo Kular-
nångitsumik nalerKersuissusaoK,
tåukuame sule aulajangersaga-
licrsimångingmata.
Nungme Inuit Ataqatigiit unga-
singitsukut autdlartigkamik cen-
tralkomitémik taissamingnik pi-
lersitsipul, tåussumalo suleKati-
gigkutåliarineKarsimassut suline-
rat nåkutiginiarpå. suleKatigig-
kutåt sangmissagssarisavait sor-
dlo måko: marxistiussuseic (kom-
munistiussuseK), Aussivi^ åma
kulture.
igdloKarfingne avdlane åma
ingmikortortaKarfit pilersineKar-
nigssait natuscrssutigissariaKar-
pcK. Sisimiunilume piarérsarto-
KarpcK.
Inuit kåtunigssåt
— peKatigigfiup nålagkersuinikut
suliniaKatigigfiussup sagdlerpau-
titdlugo kigsautigå Kalåtdlit-nu-
nåta inuvisa atautsimordlutik ki-
simik nuna pigisagåt, Ausiangne
Inuit Ataqatigiit taima nalunae-
ruteKarput radioavisimut. åipag-
ssånik: nagguveKatigit Inuit kå-
tunigssåinik suliniutit sukut ta-
matigut taperserscrneKåsåput.
pingajugssånik: niorKutigssiutit
sugaluitdlunit nålagauvfingmit,
aningaussautiligssuit pigingnexa-
tigigfinit, åmalc sulivfingnit i-
luanårniarnigssaK sujunertaralu-
go ingerdlåneKartunit pigineKar-
tut kalåtdlit nålagauvfiånut tu-
niuneKåsassut imalunit inugtau-
ssunut igdloKarfingmiunut nuna-
Karfingmiunutdlunit. sulivfingne
tamane piarérsaineKi ingerdlatsi-
neK, aKutsineK aulajangissarner-
dlo sulissartut atautsimortut ag-
ssåinlsåput.
Ausiangne Inuit Ataqatigiit o-
KauseKautertik naggaserpåt:
— sisamagssånik: inuiait naxi-
simaneKartut tapersersusavdlugit.
tatdlimagssånik: nuna tamåker-
dlugo kåtuvfik Inuit Ataqatigiit
pilersisavdlugo.
Siumut: iluagtitsigisitsoK
Siumut-parti OKauseKauteKardlu-
ne Inuit Ataqatigiit tikitdluarKu-
vai kigsautdlugitdlo sujumukar-
dluarnigssåinik politikikutdlo er-
Karsautimingnik ilusilersuiner-
mingne iluagtitsinigssåinik.
„peKatgigfigtigut årKigssornia-
lernerse takussutigssausorårput
uvavtitutdle demokrati isumaKa-
tigingniartarneritdlo avKutigalu-
git isumatumik pitsångorsainiar-
nernut suleKataujumanermut, ta-
månalo nuånårutigårput", Siumut
OKauseKarpoK nangigdlunilo:
„avKutigerusutavut OKautsitdlo
atortagkavut éssiglngitaraluartut
månamut malugissarsimavarput
aperKutit nunavtinut pingåKissut
ilaisa tungaisigut Siumut-mut Ka-
nigdluinartussuse, åssersutigalu-
git nunap pisussutaisigut pclitike
EF-imutdlo ersserKigsumik någ-
gårneK."
kisalo Siumut sujusingnerussu-
kut OKauseKauteKarpoK Inuit A_
taqatigiit-nik suleKatigitignissuti-
gisinaussane amerdlanerussut A-
tåssumik suleKatigingningnigssa-
mingarnit. tamåna landsrådip su-
juligtaissuanut Lars Chemnitzi-
mut akissutauvoK, OKarsimangmat
AtåssutikungOK Siumut-dlo mar-
dluvdlutik Inuit Ataqatigiit igdlu-
a’tungilerniarait.
s.
ulcus molle-p inuit
nakorsiartftarpai
soruname Kalåtdlit-nunåne ajor-
nartorsiutit angnerssaisa ilåt, nå-
pautipiloKarneK, distriktslægit
Nungme Kåumat kingugdleK a-
tautsimlneråne OKatdlisigineKar-
pcK, Kalåtdlit-nunånit distrikts-
lægit tamarmik katerssungmata
ajornartorsiutit OKatdlisiginiar-
dlugit.
kisitsisit OKalugtuaråt, gonor-
rertut ikiliartortut, syfilisertut
julikune amerdliartortut. ulvus
molle, nutåK tåuna måne ersigi-
ssaK, tunilunera agdliartorung-
naerpoK — tåssa Kåumåmut 30
migssait tåssånga nåpauteKaler-
sardlutik.
AG-p landslægetut sulissoK Ole
Halberg aperå, OKalugtuat nå-
pautip tåussuma KanoK amilår-
nartigineranut tungassut suniute-
Karsimanersut.
— inuit ulcus molle nåpautigi-
savdlugo ersigåt, påsivdluarsinau-
varalo, ilame ånernarsimaKing-
mat. tåssungalo Kununerup inuit
piårtumik nakorsiartitarpai. tai-
mailivdluta gonorrertut syfiliser-
tutdlo piårtumik påsissarpavut,
åmalo iluagtitsivdluta inuit pig-
ssarsiarisimavavut, imaKa nakor-
siarsimanaviångikaluartut. tai-
mailivdluta tuniltinigsså ingalag-
simasinauvarput.
AG: — nakorsatut ilisimatutut
sule ima ångussaKartigissoKångi-
name, issartagkanik imalunit a-
kiussutigssanik, taimailivdlutik
nåpautipiluit pinavérsimatineKå-
savdlutik?
— nåmik. ardlalingnigdle misi-
ligtaissoKarsimavoK. sordlo sor-
ssungnerssuarme kingugdlerme
amerikamiut såkutue imarsiortut
penicilinamik issartagkanigdlo tu-
nineKartarsimåput, kangiane ig-
dloKarfingnut umiarssualiviussu-
nut niutinagit. taimailiorneK aju-
ngivigsumik ingerdlavoK, tåssa
tunitdlagtingitsortarmata. kisiå-
nile penicilina iluaKutigisinau-
jungnaerpåt, taimalo gonorremik
nutåmik sarKumersoKarpoK, pe-
nicilinamik nakorsarneKarsinåu-
ngitsoic.
poKartarit
nåpautipilungmik tunitdlangne-
Karusungikåine iliusigssaK atau-
sinauvoK — pingitsuvingnerup
saniatigut — tåssalo poKarnigssaK.
kikut tamarmik taimailiortaralu-
arpata tunilunera erninaK nungu-
sagaluarpoK.
måne Kalåtdlit-nunåne nåpau-
tipilungnik akiuiniarnerme suli-
ssugssat amigauterujugssuput. tå-
ssa pingårtumik sulissugssat på-
siniaivdlutik, imåipoK sulissut o-
Kautsinik sapingitsut kalåtdlitdlo
pissusinik ilisimassut amigautåu-
put. tamåna akiuniarnermut pi-
ngårutilerujugssuvoK. sorunalu-
me åma påsisitsiniaineK.
Danmarkime nalinginauvoK, ar-
nat nåpautipilungnut misigssorti-
tut suliarititutdlunit tamarmik
igdlissamikut kræfteKarnerdlutik
misigssortitardlutik. tamåna sule
måne sulissugssaKartineKångilaK.
kisiåne pilerssårutigineKarpoK,
neriutigineKardlunilo, åipågumit
igdlissåkut kræfteKarnermut ar-
nat tamatumunga ulorianartor-
siortineKarsinaussut misigssusav-
dlugit, tåssa arnat 24-nit 50 tu-
ngånut ukiugdlit, Ole Halberg o-
KarpoK.
mh.
PÅ MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SNOW-
GRIP
6 størrelser — også den
til Deres bil
importer for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
Kalåtdlit-nunåta bibliotekiane Nungmitume mérKat isersimaortut.
— En lille forsamling børn på landsbiblioteket i Nuuk.
Vil hellere læse de
danske tegneserier
AGs erhvervspraktikant Kirsten Rosing har besøgt
eet af de mest foretrukne samlingssteder for børn
i Nuuk — landsbiblioteket.
— Vi synes, det er mere spæn-
dende at læse danske tegneserier.
Denne udtalelse kommer fra
nogle grønlandske børn på biblio-
teket i Nuuk.
Men er der noget galt med de
grønlandske bøger? Det har vi
undersøgt, og vi fandt, at af de
ca. 80 bøger der findes på grøn-
landsk til børn, er langt den stør-
ste del småbørnsbøger og billed-
bøger.
— Det er vel derfor, børnene
ikke så tit læser de grønlandske
bøger, sigger en bibliotekar og
fortsætter: — Bøgerne er mest
for de små, og det er kun nogle
enkelte, der er for større børn.
— Det, vi mangler er rigtig
grønlandsk litteratur, men det
koster penge at skrive en bog,
og man kan desværre ikke leve
som grønlandsk forfatter i dag.
Biblioteket har, for børn i al-
deren 4—14 år, lavet et program
som skal vare til den 1.4.78. Her
kan børnene på bestemte dage få
læst historier op, både på grøn-
landsk og dansk. De kan, en gang
om måneden se film, hvor det er
dels for de små og dels for de
større børn.
Dronning Ingrids Hospital
Dronning Ingridip nåparsimavigssuane angumik 20—40-nut
ukiulingmik, kalåtdlisut oKausilingmik, isumamikut nåpau-
tigdlit uningavigissåne sulissugssarsiorpoK.
sulivfigissagssaK nikitauvfiuvoK uvdlukut, unukut unuå-
kutdlo. akigssarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfiup Kalåtdlit-nunånilo sulissartut kåtuvfiata suli-
ssartunut iliniagaKarsimångitsunut isumaKatigissutåt najor-
Kutaralugo. '
sulissungorusugtut inungnik ikiuissarnermut atuarfingme
(Socialpædagogisk skole) atuarusugsinaussut piumaneKarne-
rusåput.
inigssaKartitsineKarsinåungilaK.
sågfigingningneKarsinauvoK ningiunerup (forstanderindep)
agdlagfianut, tlf. 2 11 01, lokal 158. nagsitsivigssaK: Dronning
Ingrids Hospital, Boks 601, 3900 Nuuk.
Dronning Ingrids Hospital
Dronning Ingrids Hospital søger en grønlandsksproget
mand, alder 20—40 år til afdelingsarbejde i sengeafdelingen
med psykiatriske patienter.
Arbejdstiden er skiftevis dag-, aften- og nattjeneste.
Løn ifølge overenskomst mellem Ministeriet for Grønland
og Grønlands Arbejder-Sammenslutning for ikke faglærte
arbejdere.
Ansøgere, der evt. påtænker at begynde en uddannelse ved
Socialpædagogisk skole, vil blive foretrukket.
Bolig kan ikke anvises.
Henvendelse til forstanderindens kontor, tlf. 2 1101, lokal
158. Adresse: Dronning Ingrids Hospital, Boks 601, 3900 Godt-
håb.
23