Atuagagdliutit - 08.12.1977, Blaðsíða 5

GFI-me sulissut 100-
nik ikilismeKartut
sårugdlingniarnerup unigtitaunerata nagsatarisimavå
fabrikit ardlagdlit suiissugssat ikingnerussut atorfig-
ssaKartilermatigik. Nuk åma MamtsoK erKorneKar-
nerpåuput
sårugdlingniarnerup unigtitaune-
ra Kalåtdllt-nunåne tunissagssi-
orfingne mardlugsungne sulivfig-
ssaKartitsinermut ilungersornar-
tumik nagsataKarsimavoK. pi-
ngårtumik erKorneKarsimavoK
GFI (Godthåb Fiskeindustri), tå-
ssane sårugdlit tunissat amigau-
taunerat nagsataKarsimangmat
sutdlivit 100 ånaineKamerinik.
fabrikip pissortå Erik Stender
Jensen Atuagagdliutinut OKarpoK,
sårugdlingniarneK unigtineKarsi-
mångikaluarpat inuit månåkut
sulissorineKartunit 100-nik amer-
dlanerussut sulisineKarsinausi-
magaluartut.
sårugdlit unigtitaunerat Manit-
sume sulivfigssaKartitsinermut å-
ma nagsataKarsimavoK. ingmi-
kortoKarfingme pissortaK, Peder
Bjerrum, HandelsinspektøreKar-
fik, Atuagagdliutinut OKarpoK,
Manitsume sulivfigssat 25 pro-
centimik migdleriarsimassut. —
fabrikit avdlat amerdlanerssait
erKorneKarsimångitdlat, Bjerrum
taima OKarpoK.
fabrikime pissortaK Erik Stender
Jensen Atuagagdliutinut OKarpoK,
augustip kingorna sårugdlingnik
kilisautinik pissanik GFI tulåu-
ssivigineKarsimångitsoK. — åmalo
aulisartunit privatiussunit ukiup
tamaisinerane tulåussugkat ikig-
tujuåinarput, taima OKarpoK.
uvdlormut sårugdligtat 1 Vs
lensinit amerdlanerungårneK a-
jorput, Stender Jensen taima na-
ngigpoK. — tåuko avdlatut ajor-
nartumik sapåtip akunerata i-
ngerdlanerane katerssortariaKar-
tarpavut atautsikutdlo nioncutig-
ssiaralugit. sapåtip akunerata siv-
nerane nerpilerivfik uningassar-
pcK.
— Kåumat atauseK migssilior-
dlugo kilisaut amigautigisimavar-
put, åmalo sulivfigssanik ånai-
ssaKarnivta saniatigut akigssar-
siat ikingnerulernerånik åma
nagsataKarsimavoK.
— kisiéne rejerniarneK sårug-
dlit tunissat ikileriarnerånut ilå-
tigut taortausimavcK, Stender
Jensen taima naggasivoK. — re-
jenut ingmikortoKarfik uvdloK
unuardlo ingerdlåinarpoK — pi-
ngårtumik KGH-ip kilisautaisa
tulåussugåinik. kisiåne tamåna
sårugdlingnik tunissinertutdle su-
livfigssaKartitsineK ajcrpoK.
KGH-ip fabrikiutai
ingmikortoKarfingme pissortaK
Peder Bjerrum, Handelsinspektø-
reKarfingmérsoK, cKalugtuarpoic,
KGH-p tunissagssiorfiutaisa a-
merdlanerssaisa sårugdlit nerpi-
nik tunissagssiorneK angnertumik
tungavigingikåt.
— Narssame sårugdlingnik ni-
orKutigssiorneK angnertungerér-
Pok, Peder Bjerrum taima OKar-
pcK. — Påmiune kilisaut Tunume
sårugdlingniarsimavoK åmalo au-
lisagkanik pingånginerussunik pi-
ssaKartarsimavdlune. nal. akune-
rinik atuineK (nal. ak. sulivfit) a-
tautsimut issigalugit ukiume ki-
ngugdlermisutdle inanga jagput.
kisiåne soruname tagpitdliorfigi-
ssariaKångilaK amerdlanerussug-
ssåusagaluarmata isumangnaitsu-
mik sårugdlingnik tunissineKar-
simagaluarpat. sårugdlingniarneK
unigtineKarsimångikaluarpat På-
miut sulissugssatigut ajornartor-
siuteKåsasimagaluarput.
taineKarérsutut Manitsume
KGH-ip fabrikiutå sårugdlingni-
amerup unigtitaunerata sulivfig-
Beskæftigelsen på GFI
gået ned med 100 mand
Torskestoppet har betydet, at flere fabrikker har
mindre brug for arbejdskraft. Særlig Nuuk og Manit-
sok er ramt
Torskestoppet har fået alvorlige
konsekvenser for beskæftigelsen
på et par af de grønlandske pro-
duktionsanlæg. Det er især gået
ud over GFI (Godthåb Fiskein-
dustri), hvor den manglende tor-
skeindhandling betyder, at man
har mistet 100 arbejdspladser. Fa-
briksleder Erik Stender Jensen
siger til AG, at man — hvis tor-
skefiskeriet ikke var standset —
kunne beskæftige 100 mennesker
mere, end man gør i øjeblikket.
Også i ManitsoK har torske-
stoppet fået konsekvenser for be-
skæftigelsen. Afdelingsleder Pe-
der Bjerrum, Handelsinspektora-
tet, fortæller til AG, at man i
ManitsoK har haft en nedgang i
beskæftigelsen på 25 pct. — De
fleste andre fabrikker er ikke
ramt, siger Bjerrum.
REJEFANGSTERNE
KOMPENSERER
Fabriksleder Erik Stender Jensen
siger til AG, at GFI ikke har haft
tilførsler af torsk fra trawlere si-
den august. — Og landingerne
fra de private fiskere er altid små
på denne tid af året, siger han.
— Det bliver ikke til meget
mere end et til halvandet ton
torsk om dagen, fortsætter Sten-
der Jensen. — Dem er vi nødt til
at samle sammen for en uge ad
gangen og producere dem på én
gang. I den øvrige del af ugen
står filetteringsanlægget stille.
— Vi har manglet en trawler i
ca. en måned, og foruden at vi
altså har mistet arbejdspladser,
så betyder det også, at indtjenin-
gen er ringere.
— Rejefiskeriet har imidlertid
i nogen grad kompenseret for
nedgangen i torskeindhandlingen,
slutter Stender Jensen. — Reje-
afdelingen kører dag og nat —
mest med landinger fra en af
KGHs trawlere. Men det giver
jo slet ikke samme beskæftigelse
som torskeindhandlingen.
KGHs FABRIKKER
Afdelingsleder Peder Bjerrum,
Handelsinspektoratet fortæller, at
de fleste KGH-anlæg ikke i sær-
lig grad bygger produktionen på
torskefiletter.
— I NarssaK er torskeproduk-
tionen ikke særlig stor i forvejen,
siger Peder Bjerrum. — I Påmiut
har en trawler fisket forsk på
østkysten og har i øvrigt fanget
sekundære fiskearter. Timefor-
bruget (arbejdstimer) er stort set
det samme som sidste år. Men
man må naturligvis ikke være
blind for, at det nok skulle have
været noget større med en sikker
torskeindhandling. Hvis ikke tor-
skestoppet var kommet, havde
Påmiut formentlig haft et ar-
bejdskraf tproblem.
ManitsoK er som nævnt den
KGH-fabrik, der har mærket
mest til torskestoppets beskæfti-
gelsesmæssige følger. Beskæfti-
gelsen er her — efter et lokalt
skøn — faldet med 25 pct.
Sisimiut har haft meget fine
rejefangster, siger Peder Bjer-
rum. — Men her har rejefang-
sterne også været koncentreret,
og man er netop passeret 4000
tons.
— Hvis man skal give en sam-
let vurdering af situationen, slut-
ter Peder Bjerrum — så mener
jeg, at de negative virkninger af
torskestoppet i nogen grad er
„modregnet“ af et godt rejefiskeri
og en meget stor bundgarnssæson
efter torsk.
-den.
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
som den
dufter.
GFI, Nuuk.
ssaKartitsinikut nagsatarissainik
malugissaKarnerpausimavoK. na-
jugkame migssingineK maligdlu-
go tåssane sulivfigssaKartitsineK
25 procentimik åpariarsimavoK.
Sisimiune rejet tunissauvdluar-
simåput, Peder Bjerrum taima
OKarpoK. tåssane åma rejemav-
dluarsimåput, åmalo 4000 tons
KångerneKarKåmerput.
— pissutsit atautsimut isumer-
figisagåine, Peder Bjerrum taima
naggasivoK, isumaKarpunga, så-
rugdlingniarnerup unigtitaunera-
ta ajortortai ilåtigut „igdluatungi-
lemeKartut“ rejerniamerup i-
ngerdlavdluarsimaneranit åmalo
bundgarnerssornerup nalåne så-
rugdlimavdluarsimanermit.
-den.
Jul kos KGH
\a/
wy
jutdle autdlarneruk KGH-me. ilaqutatit tamaisa
ilagalugit taikungarit. takusavat KGH-me
jutdlerpalårtoq, tumssutigssarqigsorpagssuaqardlune
- jutdlimutdlo pisiagssarpagssuaqardlune.
KGH-me jutdlimut pisiniarnigssangnut tikitdluarit.
Begynd julen hos KGH. Tag hele familien med. Hos
KGH er der rigtig julestemning, et stort udvalg af
gaveideer - og en masse gode julevarer.
Vel mødt til julehandel hos KGH.
jutdlime ukiortågssamilo
pivdluaritse.
^Glædelig
jul og godt
nytår A
J
5