Atuagagdliutit - 12.01.1978, Qupperneq 5

Bevillingerne til Grønland
nedskæres fra næste år
Grønlandsministeriet lægger op til en reduktion af
Qrønlandsbevillingerne på knap 10 pct. fra 1978 frem
til 1982
danske stats bevillinger til
Grønland vil i de kommende år
frem til 1982 blive nedskåret med
knap 10 pct. Danske politikere i
Grønlandsrådet erklærer, at dette
ikke er udtryk for nogen ændring
Sparekniven har ramt investe-
ringsplanen for Grønland 1978-
1981 så eftertrykkeligt, at grøn-
landsministeriet har valgt på en
række områder at „strække" pla-
nen med et år, så den også om-
fatter 1982. Det beløb, som var
afsat til fire års investeringer,
skal nu slå til i fem år. Besparel-
sen rammer især boligbyggeriet,
f stedet for som planlagt at
ygge ca. 400 nye boliger årligt,
bliver der nu kun råd til 250-300
nye boliger pr. år. Og det ind-
ræffer samtidig med, at de store
edselsårgange fra 1950erne og
960erne får brug for boliger. Der
an af den grund forventes sti-
gende bolignød i Grønland i 1978-
1982.
PLERE penge til
ERHVERVSFORMÅL
^lysningerne blev givet på
rønlandsrådets møde i Køben-
af den hidtidige grønlandspolitik
i folketinget. Det har heller ingen
forbindelse med indførelsen af
hjemmestyret i 1979. Baggrunden
er, at „riget fattes penge". Grøn-
landsministeriet skal ikke spare
havn i sidste uge. Baggrunden
for ministeriets drastiske manøv-
re er, at man — for at holde sig
inden for rammerne af det sam-
lede grønlandsbudget — har måt-
tet overføre penge fra investe-
ringsformål til driftsudgifter, bl.
a. inden for sundhedsvæsenet.
Baggrunden er også, at behovet
for penge til erhvervsstøtteformål
har vist sig at være langt større
end forudset. Alt i alt kom man
op på ekstraudgifter på investe-
ringsplanen i forhold til tidligere
beregninger fra forsommeren 1977
på ca. 166 miil. kr. I stedet for at
pille dette beløb ud af planen
1978-1981 valgte ma altså at ud-
vide planen med et år. De kon-
krete resultater er stort set de
samme.
HIDTIL ER BOLIGBYGGERIET
GÅET RAM FORBI
Formanden for Grønlandsrådet,
mere ennd de øvrige ministerier,
snarere tværtimod, oplystes det
på Grønlandsrådets møde i Kø-
benhavn i sidste uge.
Nedtrapningen af statsbevillin-
gerne til Grønland, hvor beskeden
den end måtte være, går alligevel
i sin tendens imod statsminister
Anker Jørgensens udtalelser på
grønlandsrejsen i 1977 om, at der
ikke forestår nedskæringer i den
danske stats ydelser til Grønland.
professor P. Nørregaard Rasmus-
sen, siger, at man hidtil stort set
har kunnet holde det planlagte
boligbyggeri uden for de årlige
budgetnedskæringer, men at dette
ikke længere lader sig gøre. Det
skyldes bl. a., at andre byggepro-
jekter, f. eks. hospitalsbyggeriet
og seminarieudvidelsen i Nuuk,
presser sig på og derved rammer
boligbyggeriet.
Problemerne har været forelagt
både Grønlands Landsråd og de
grønlandske kommuner. I lands-
rådet var der i efteråret 1977
tilslutning til forøgelsen af be-
villingerne til erhvervsstøtte,
bygdeanlæg m. v. Men der var
betænkelighed m. h. t. de konse-
kvenser, som nedskæringen af an-
lægsprogrammet vil få i retning
af øget boligmangel og arbejds-
løshed i bygge- og anlægssekto-
ren i Grønland.
h
ØKONOMISK fc/lULIGT AT YDE
LIDT MERE
Disse udtalelser forstærkede An-
ker Jørgensen i en samtale med
Ritzaus Bureau 13. august 1977:
— Hvis vi er storsindede nok,
sagde statsministeren, bør vi er-
kende, at Grønland ikke er nogen
voldsom økonomisk belastning for
Danmark, selv om vi er et for-
holdsvis lille land. Denne belast-
ning er ikke større, end at det
vil være økonomisk muligt på
visse områder at yde lidt mere.
Statsministeren tilføjede, at han
ingen aktuelle planer har om at
fremsætte forslag til øgede bevil-
linger.
DANSKE POLITIKERES SYN
PÅ SAGEN
Men hvis statsministeren gør det,
så vil stemningen hos de danske
folketingsmedlemmer i Grøn-
landsrådet være overvejende po-
sitiv. Det fremgik af en ord-
veksling på et pressemøde i for-
bindelse med Grønlandsrådets
drøftelser.
Erhard Jacobsen, Centrumde-
mokraterne, og Johs. Burgdorf,
Den konservative Folkeparti, vil
være klart positive, hvis regerin-
gen fremsætter begrundede for-
slag om at Øge grønlandsbevillin-
gerne. Aksel Pedersen, Venstre,
udtrykte sig lidt mere forbehol-
dent, men han „vil i hvert fald
ikke være med til at forringe
Grønlands situation i forhold til
det øvrige rige". Søren B. Jørgen-
sen, Socialdemokratiet, var ikke
til stede ved pressemødet, hvor
bemærkningerne faldt. Helge
Dohrmann, Fremskridtspartiet,
forfægtede det standpunkt, at be-
sparelser på grønlandsbudgettet
kan være en direkte fordel for
Grønland, hvis det er ensbety-
dende med „færre pædagoger og
psykologer" i landet.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt udtrykte tilfredshed med
statsministerens holdning, men
bemærkede, at også Grønland må
tage hensyn til den økonomiske
situation i riget. Han tilføjede, at
Grønland i kraft af EF-medlems-
skabet vil kunne påregne ret væ-
sentlige EF-tilskud oven i stats-
bevillingerne i de kommende år.
10 PCT.s NEDSKÆRING FREM
TIL 1982
De kolde tal bag drøftelserne fin-
des i grønlandsministeriets fi-
nanslovsforslag for 1978 cg bud-
getoverslag for 1979, 1980 og 1981.
Ifølge disse tal, som til glæde for
regnskabsinteresserede læsere
rummer „nettodriftsudgifter, lov-
bundne driftsudgifter, afskrivning
og forrentning, bruttcanlægs- og
bruttoudlånsudgifter" — bliver
den danske stats ydelser til Grøn-
land som følger:
I 1978 ialt 1277 miil. kr., i 1979
daler beløbet til 1202 miil. kr., i
1980 yderligere ned til 1163 miil.
kr. og i 1981 lidt opad igen til
1165 miil. kr. Procentvis er der
således lagt op til en formindskel-
se af statsbevillingerne til Grøn-
land på ca. 10 pct. frem til 1982.
-h.
Grubearbejdere
til Marmorilik
Stigende boligmangel
i Grønland 1978-1982
eUroparniut anmgaussallssutinut aningausseriviata ungasigsumut tungatitdlugo aningaussalersuinermut
^'ip pissortaKarfiata — taorsigagssarsiat 50 miil. kr. akuersslssutigisimavai NQngme tingmissartunut
rn0arfiliamut. taorsigagssarsiat ukiune 15-ine akilersugagssåuput erniaKartfneKåsavdlutigdlo 8,4 procen-
*'mik. aningaussalTssutinut europamiut aningausseriviat tåuna Kalåtdlit-nunåne aningaussalersugagssa-
nut sisamagssånik taorsigagssarsisitsivoK. 1973-ime Nungme ingnåtdlagfssiorfingmut 25 mili. kr. atu-
9agssångortfneKarsimåput, åmalo 26,2 mili. kr. umiarssualiviliagssanut Påmiune, Narssame K’aKortumi-
1974-ime nalunaerasuartarnikut atåssuteKarnerup pitsångorsarnigssånut 38 mili. kr. atugagssångortl-
neKarsimåput. åssilfssame takugssauvoK Claus Bornemann (såmiup tungåne) Grønlandsrådip agdlag-
feKarfiane pissortax danskit nålagauvfiat sivnerdlugo 50 mili. krQninik taorsigagssarsianik atsiuissoK.
Kerxane takugssauvoK aningaussalTssutinut aningamserivingme vicepræsident H. O. Steffe talerpiatu-
n9ånTpordlo fuldmægtig Jørgen Rønnest, FinansministeriamérsoK. jOtdle sujorxutitsiardlugo taorsigag-
ssarsiat Luxembourgime atsiorneKarput.
Den europæiske Investeringsbank — EFs institution for langfristet finansiering — har bevilget et lån
50 mili. kr. til lufthavnen i Nuuk. Lånet løber over 15 år og forrentes med 8,4 pct. Lånet er det fjer-
^ei som Den europæiske Investeringsbank yder til investeringsforehavender i Grønland. I 1973 stille-
des 25 miil. kr. til rådighed for varmekraftværk i Nuuk og 26,2 miil. kr. til havneanlæg i Påmiut, Nar-
ssax og K’aKortoK. I 1974 bevilgedes1 38 mili. kr. til forbedring af telekommunikationen. På billedet un-
®rskriver sekretariatschef for Grønlandsrådet Claus Bornemann (tv.) på den danske stats vegne 50
kr.s lånet. I midten ses investeringsbankens vicepræsident H. O. Steffe og til højre fuldmægtig
ørgen Rønnest, Finansministeriet. Lånet blev underskrevet i Luxembourg kort før jul.
Til bjergværket i Marmorilik søger GREENEX A/S 8 grube-
arbejdere.
Arbejdsområde:
De nyansatte arbejdere skal efter ansættelsen gennemføre
et ca. 6 ugers kursus fordelt med:
4 arbejdere til brydningskursus,
4 arbejdere til bjergbygningskursus.
Efter afsluttet kursus indgår de nyansatte på skifteholdene
i gruben.
Kvalifikationer:
Til bjergbygningskursus: tømreruddannelse med erfaring i
arbejde med svære trækonstruktioner.
Til brydningskursus: minør. eller sprængpladsmedhjælper-
uddannelse eller maskinføreruddannelse.
Alle ansøgere må være stabile, ædruelige, straffri og have
minimum 2 års erfaring fra anden erhvervsvirksomhed.
Gerne kendskab til dansk og aldersgruppe helst over 23 år.
GREENEX A/S tilbyder:
Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst mellem
GAS og GREENEX A/S, med bl.a. fri kost og logi samt gratis
arbejdstøj. Indkvartering på enkeltværelse. Lønnen er den
samme som for udsendte arbejdere (under kursus vil måneds-
lønnen være ca. kr. 11.000,- incl. feriepenge).
Efter 4 måneders arbejde gives 1 måneds frihed med betalt
hjemrejse.
Tiltrædelse ea. 6. februar 1978.
Skriftlig ansøgning bilagt fornødne eksamensbeviser og anbe-
falinger sendes snarest muligt til GREENEX A/S, Personale-
kontoret, 3963 Marmorilik.
Nærmere oplysninger om ansøgnings- og ansættelsesproce-
dure kan fås ved henvendelse til arbejdsmarkedskontorerne.
5