Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 12.01.1978, Qupperneq 5
Bevillingerne til Grønland nedskæres fra næste år Grønlandsministeriet lægger op til en reduktion af Qrønlandsbevillingerne på knap 10 pct. fra 1978 frem til 1982 danske stats bevillinger til Grønland vil i de kommende år frem til 1982 blive nedskåret med knap 10 pct. Danske politikere i Grønlandsrådet erklærer, at dette ikke er udtryk for nogen ændring Sparekniven har ramt investe- ringsplanen for Grønland 1978- 1981 så eftertrykkeligt, at grøn- landsministeriet har valgt på en række områder at „strække" pla- nen med et år, så den også om- fatter 1982. Det beløb, som var afsat til fire års investeringer, skal nu slå til i fem år. Besparel- sen rammer især boligbyggeriet, f stedet for som planlagt at ygge ca. 400 nye boliger årligt, bliver der nu kun råd til 250-300 nye boliger pr. år. Og det ind- ræffer samtidig med, at de store edselsårgange fra 1950erne og 960erne får brug for boliger. Der an af den grund forventes sti- gende bolignød i Grønland i 1978- 1982. PLERE penge til ERHVERVSFORMÅL ^lysningerne blev givet på rønlandsrådets møde i Køben- af den hidtidige grønlandspolitik i folketinget. Det har heller ingen forbindelse med indførelsen af hjemmestyret i 1979. Baggrunden er, at „riget fattes penge". Grøn- landsministeriet skal ikke spare havn i sidste uge. Baggrunden for ministeriets drastiske manøv- re er, at man — for at holde sig inden for rammerne af det sam- lede grønlandsbudget — har måt- tet overføre penge fra investe- ringsformål til driftsudgifter, bl. a. inden for sundhedsvæsenet. Baggrunden er også, at behovet for penge til erhvervsstøtteformål har vist sig at være langt større end forudset. Alt i alt kom man op på ekstraudgifter på investe- ringsplanen i forhold til tidligere beregninger fra forsommeren 1977 på ca. 166 miil. kr. I stedet for at pille dette beløb ud af planen 1978-1981 valgte ma altså at ud- vide planen med et år. De kon- krete resultater er stort set de samme. HIDTIL ER BOLIGBYGGERIET GÅET RAM FORBI Formanden for Grønlandsrådet, mere ennd de øvrige ministerier, snarere tværtimod, oplystes det på Grønlandsrådets møde i Kø- benhavn i sidste uge. Nedtrapningen af statsbevillin- gerne til Grønland, hvor beskeden den end måtte være, går alligevel i sin tendens imod statsminister Anker Jørgensens udtalelser på grønlandsrejsen i 1977 om, at der ikke forestår nedskæringer i den danske stats ydelser til Grønland. professor P. Nørregaard Rasmus- sen, siger, at man hidtil stort set har kunnet holde det planlagte boligbyggeri uden for de årlige budgetnedskæringer, men at dette ikke længere lader sig gøre. Det skyldes bl. a., at andre byggepro- jekter, f. eks. hospitalsbyggeriet og seminarieudvidelsen i Nuuk, presser sig på og derved rammer boligbyggeriet. Problemerne har været forelagt både Grønlands Landsråd og de grønlandske kommuner. I lands- rådet var der i efteråret 1977 tilslutning til forøgelsen af be- villingerne til erhvervsstøtte, bygdeanlæg m. v. Men der var betænkelighed m. h. t. de konse- kvenser, som nedskæringen af an- lægsprogrammet vil få i retning af øget boligmangel og arbejds- løshed i bygge- og anlægssekto- ren i Grønland. h ØKONOMISK fc/lULIGT AT YDE LIDT MERE Disse udtalelser forstærkede An- ker Jørgensen i en samtale med Ritzaus Bureau 13. august 1977: — Hvis vi er storsindede nok, sagde statsministeren, bør vi er- kende, at Grønland ikke er nogen voldsom økonomisk belastning for Danmark, selv om vi er et for- holdsvis lille land. Denne belast- ning er ikke større, end at det vil være økonomisk muligt på visse områder at yde lidt mere. Statsministeren tilføjede, at han ingen aktuelle planer har om at fremsætte forslag til øgede bevil- linger. DANSKE POLITIKERES SYN PÅ SAGEN Men hvis statsministeren gør det, så vil stemningen hos de danske folketingsmedlemmer i Grøn- landsrådet være overvejende po- sitiv. Det fremgik af en ord- veksling på et pressemøde i for- bindelse med Grønlandsrådets drøftelser. Erhard Jacobsen, Centrumde- mokraterne, og Johs. Burgdorf, Den konservative Folkeparti, vil være klart positive, hvis regerin- gen fremsætter begrundede for- slag om at Øge grønlandsbevillin- gerne. Aksel Pedersen, Venstre, udtrykte sig lidt mere forbehol- dent, men han „vil i hvert fald ikke være med til at forringe Grønlands situation i forhold til det øvrige rige". Søren B. Jørgen- sen, Socialdemokratiet, var ikke til stede ved pressemødet, hvor bemærkningerne faldt. Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet, forfægtede det standpunkt, at be- sparelser på grønlandsbudgettet kan være en direkte fordel for Grønland, hvis det er ensbety- dende med „færre pædagoger og psykologer" i landet. Folketingsmedlem Otto Steen- holdt udtrykte tilfredshed med statsministerens holdning, men bemærkede, at også Grønland må tage hensyn til den økonomiske situation i riget. Han tilføjede, at Grønland i kraft af EF-medlems- skabet vil kunne påregne ret væ- sentlige EF-tilskud oven i stats- bevillingerne i de kommende år. 10 PCT.s NEDSKÆRING FREM TIL 1982 De kolde tal bag drøftelserne fin- des i grønlandsministeriets fi- nanslovsforslag for 1978 cg bud- getoverslag for 1979, 1980 og 1981. Ifølge disse tal, som til glæde for regnskabsinteresserede læsere rummer „nettodriftsudgifter, lov- bundne driftsudgifter, afskrivning og forrentning, bruttcanlægs- og bruttoudlånsudgifter" — bliver den danske stats ydelser til Grøn- land som følger: I 1978 ialt 1277 miil. kr., i 1979 daler beløbet til 1202 miil. kr., i 1980 yderligere ned til 1163 miil. kr. og i 1981 lidt opad igen til 1165 miil. kr. Procentvis er der således lagt op til en formindskel- se af statsbevillingerne til Grøn- land på ca. 10 pct. frem til 1982. -h. Grubearbejdere til Marmorilik Stigende boligmangel i Grønland 1978-1982 eUroparniut anmgaussallssutinut aningausseriviata ungasigsumut tungatitdlugo aningaussalersuinermut ^'ip pissortaKarfiata — taorsigagssarsiat 50 miil. kr. akuersslssutigisimavai NQngme tingmissartunut rn0arfiliamut. taorsigagssarsiat ukiune 15-ine akilersugagssåuput erniaKartfneKåsavdlutigdlo 8,4 procen- *'mik. aningaussalTssutinut europamiut aningausseriviat tåuna Kalåtdlit-nunåne aningaussalersugagssa- nut sisamagssånik taorsigagssarsisitsivoK. 1973-ime Nungme ingnåtdlagfssiorfingmut 25 mili. kr. atu- 9agssångortfneKarsimåput, åmalo 26,2 mili. kr. umiarssualiviliagssanut Påmiune, Narssame K’aKortumi- 1974-ime nalunaerasuartarnikut atåssuteKarnerup pitsångorsarnigssånut 38 mili. kr. atugagssångortl- neKarsimåput. åssilfssame takugssauvoK Claus Bornemann (såmiup tungåne) Grønlandsrådip agdlag- feKarfiane pissortax danskit nålagauvfiat sivnerdlugo 50 mili. krQninik taorsigagssarsianik atsiuissoK. Kerxane takugssauvoK aningaussalTssutinut aningamserivingme vicepræsident H. O. Steffe talerpiatu- n9ånTpordlo fuldmægtig Jørgen Rønnest, FinansministeriamérsoK. jOtdle sujorxutitsiardlugo taorsigag- ssarsiat Luxembourgime atsiorneKarput. Den europæiske Investeringsbank — EFs institution for langfristet finansiering — har bevilget et lån 50 mili. kr. til lufthavnen i Nuuk. Lånet løber over 15 år og forrentes med 8,4 pct. Lånet er det fjer- ^ei som Den europæiske Investeringsbank yder til investeringsforehavender i Grønland. I 1973 stille- des 25 miil. kr. til rådighed for varmekraftværk i Nuuk og 26,2 miil. kr. til havneanlæg i Påmiut, Nar- ssax og K’aKortoK. I 1974 bevilgedes1 38 mili. kr. til forbedring af telekommunikationen. På billedet un- ®rskriver sekretariatschef for Grønlandsrådet Claus Bornemann (tv.) på den danske stats vegne 50 kr.s lånet. I midten ses investeringsbankens vicepræsident H. O. Steffe og til højre fuldmægtig ørgen Rønnest, Finansministeriet. Lånet blev underskrevet i Luxembourg kort før jul. Til bjergværket i Marmorilik søger GREENEX A/S 8 grube- arbejdere. Arbejdsområde: De nyansatte arbejdere skal efter ansættelsen gennemføre et ca. 6 ugers kursus fordelt med: 4 arbejdere til brydningskursus, 4 arbejdere til bjergbygningskursus. Efter afsluttet kursus indgår de nyansatte på skifteholdene i gruben. Kvalifikationer: Til bjergbygningskursus: tømreruddannelse med erfaring i arbejde med svære trækonstruktioner. Til brydningskursus: minør. eller sprængpladsmedhjælper- uddannelse eller maskinføreruddannelse. Alle ansøgere må være stabile, ædruelige, straffri og have minimum 2 års erfaring fra anden erhvervsvirksomhed. Gerne kendskab til dansk og aldersgruppe helst over 23 år. GREENEX A/S tilbyder: Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst mellem GAS og GREENEX A/S, med bl.a. fri kost og logi samt gratis arbejdstøj. Indkvartering på enkeltværelse. Lønnen er den samme som for udsendte arbejdere (under kursus vil måneds- lønnen være ca. kr. 11.000,- incl. feriepenge). Efter 4 måneders arbejde gives 1 måneds frihed med betalt hjemrejse. Tiltrædelse ea. 6. februar 1978. Skriftlig ansøgning bilagt fornødne eksamensbeviser og anbe- falinger sendes snarest muligt til GREENEX A/S, Personale- kontoret, 3963 Marmorilik. Nærmere oplysninger om ansøgnings- og ansættelsesproce- dure kan fås ved henvendelse til arbejdsmarkedskontorerne. 5

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.