Atuagagdliutit - 12.01.1978, Síða 14

KGH kunne hjælpe det
private erhvervsliv
-men gør det bare ikke
KGH sælger 15.000 par træsko i Grønland hvert
eneste år, og fabrikken i K’aKortoK kan producere
dem alle. Men KGH bestilte kun 130 par for hele 1978
og købte resten på dansk dumpingmarked
— Hvis KGH var mere venlig
stemt overfor private erhvervs-
initiativer, så ville disse initiati-
ver ikke have haft så alvorlige
start- og driftsproblemer, siger
borgmester Henrik Lund, K’aicor-
tok, til AG.
— Hvorfor skal skind f.eks. sej-
le i pendulfart mellem Danmark
og Grønland, når vi selv kan kla-
re flere tempi af behandlingen
her i landet? Hvorfor skal KGH
cpkøbe træsko fra danske dump-
ing-foretagender, når vi her i
K’aKortok kan konkurrere både
på pris og kvalitet og dække hele
det grønlandske behov? Og hvor-
for forpligtes produktionsselska-
berne ofte til at bruge KGHs af-
sætningskanaler? M.v.?
— Det er eksempler på de ofte
uovervindelige hindringer, som
produktionsselskaberne hér i lan-
det møder, når de forhandler med
myndighederne om erhvervstil-
skud af forskellig art, overtagelse
af statens bygninger osv., mener
Henrik Lund.
NATURLIG UDVIKLING
Henrik Lund siger, at erhvervet
bør udvikles efter de tilstedevæ-
rende behov. Man skal ikke lave
noget, der ikke er brug for. —
Man skal ikke opføre virksomhe-
der — f.eks. store, stive foreta-
gender — der ikke kan tilpasses
de skiftende muligheder, samfun-
det byder på.
Generelt mener Henrik Lund,
at små erhvervsforetagender vil
have bedre muligheder end store.
De kræver ikke blot mindre kapi-
tal, men vil meget nemmere kun-
ne omstilles til alternative pro-
duktioner — alt efter hvilke rå-
varer, naturen har at byde på.
— Der er folk, der stadig drøm-
mer om en stor fabrik her i byen,
siger Henrik Lund. — Men sådan
en er der ikke brug for. Slet ikke
med kæmpefabrikken i NarssaK
som nabo.
Her i byen bør vi fremme flere,
men mindre virksomheder. Og vi
gør det, men på en lidt anden
måde end mange andre steder:
— Vi savner nemlig privat ini-
tiativ her i byen — af den slags
man f.eks. kender i NarssaK, hvor
flere mindre virksomheder i disse
år er begyndt at blomstre. Derfor
har vi i kommunalbestyrelsen ta-
get initiativ til flere projekter,
som så overtages af private sel-
skaber eller foreninger. Det gæl-
der f.eks. garveriet og træskofa-
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bajer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussaunavérKutit pugtaKutitdlo — angatdlamut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
Assistent
søges til kommunekontorets sekretariat i Sisimiut. Tiltræ-
delse snarest muligt eller efter nærmere aftale.
På grund af arbejdets karakter, blandt andet forefaldende
opgaver for sekretariatets øvrige personale, foretrækkes dob-
beltsprogede ansøgere. I øvrigt er kendskab til forskellige
kontormaskiner en fordel.
Aflønning sker efter gældende overenskomster.
Bolig kan stilles til rådighed mod betaling i henhold til gæl-
dende bestemmelser.
Ansøgningsfrist 15. januar 1978. Med ansøgningen fremsendes
eksamenspapirer, anbefalinger etc.
Nærmere oplysninger om arbejdet kan fås ved henvendelse
til sekretariatschef Thomas Efraimsen, tlf. 1 40 77, lokal 22.
Sisimiut kommune
Box 95 - 3911 Sisimiut
brikken, og også konservesfabrik-
ken, som vi nu prøver at få gang
i igen.
GARVERI
Skiftende kommunalbestyrelser
har gennem tiderne søgt at få
gang i fiskeindustrien, fortsætter
Henrik Lund. — Men det er ikke
lykkedes. Bygningerne stod tom-
me, og da der var stort behov
for et sted til at behandle skind
her i området, undersøgte vi mu-
lighederne for at få et garveri.
Resultatet blev, at et privat sel-
skab startede garveriet i overens-
komst med kommunen. Aftalerne
går bl.a. ud på, at garveriet se-
nere skal overgå til grønlandsk
ejendom.
TRÆSKO
Også træskofabrikken byggede på
kommunalt initiativ. Den drives
nu af et aktieselskab og kunne
allerede have været en virkelig
sund virksomhed, hvis KGH hav-
de aftaget den produktion, der er
brug for i Grønland i stedet for
kun at bestille sammenlagt 130
par. Man har lov til at opfatte det
som en spøg, men det er altså den
barske virkelighed.
Her i byen kan vi producere
mere end dobbelt så mange træ-
sko, som der er behov for i Grøn-
land, og vi kan godt indrette pro-
duktionen efter KGHs ønsker og
behov. Vores kvalitet og pris er
konkurrencedygtig, og alt skulle
altså være i skønneste orden.
Men så bestiller KGH kun 130
par! Det er vanskeligt at forstå,
men vi ved nu, at det er KGHs
disponenter i Danmark, der tager
hensyn til hidtidige leverandører.
Et udsnit af kollektionen fra træskofabrikken i Julianehåb. Varemærket
er „Julia".
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
(ah Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
14
Henrik Lund isumaKarpoK træskO-
liorfik KGH-p angnerussumik ta-
persersorsfnaugaluarå.
Henrik Lund mener, at KGH kunne
have støttet træsko-fabrikken no-
get mere.
— Vi tog også initiativ til en pro-
duktion af lokale fangstproduk-
ter, fortæller borgmester Henrik
Lund. — Da vi her i byen har
haft et godt økonomisk år, købte
kommunen Bornholms Konser-
vesfabriks bygninger. Tanken var
at et andelsselskab skulle drive
fabrikken og at produktionen
skulle baseres på lokale fangst-
produkter. Andelsselskabet, der
nu har overtaget initiativet, er i
gang med de indledende forbere-
delser. (Læs i øvrigt om garveri,
træskofabrik og konservesfabrik
i senere artikler — red.).
Borgmester Henrik Lund siger
om erhvervsudviklingen i K’a-
KortoK, at de mindre virksomhe-
der er et eksempel på, at kun et
samspil af muligheder og behov
skal bestemme udviklingen: — Vi
har dårlige erfaringer med, at
fremmede personer eller myndig-
heder trækker erhvervslivet „ned
over hovedet" på lokalsamfundets
borgere.
I ALMINDELIGHED
— Statsdrift egner sig ikke godt
til vor mentalitet, siger Henrik
Lund til sidst. — Selvfølgelig skal
staten hjælpe i det omfang, der
er behov og mulighed for hjælp
— f.eks. økonomisk — men den
skal bygge på lokalt selvstyrede
ønsker.
— Jeg mener desuden, at er-
hvervslivet skal udvikles i åbent
og tillidsfuldt samarbejde mellem
kommunen, befolkningen og stats-
apparatet. Og det kan kun ske,
hvis KGH får et mere smidigt og
venligt forhold til sine omgivel-
ser.
Kongelige grønlandske Handel
skal ikke bare erkende, at den
som statsvirksomhed skal være
med til at støtte og fremme pri-
vat erhvervsinitiativ. Den skal
også i hverdagen leve efter det
og ikke kun huske det og lufte
det ved højtidelige lejligheder.
-den.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
Walter J essen lQ>%
Sdr. Ringvej 27, 2600 Glostrup
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — oxorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
É