Atuagagdliutit - 12.01.1978, Síða 15

K’aKortume borgmestere:
nangminerssortut
KGH-ip ikiorsfnau-
galuarpai, sunanile
ukiut tamaisa Kalåtdlit-nunåne træskut igdlugit
15.000 KGH-p pisiarititarpai, åmalo K’aKortume fa-
brikip tåuko tamaisa suliarisinauvai. kisiåne 1978
tamåkerdlugo KGH-p igdlugit 130 kisisa pigssarsi-
ariumasimavai sivnerilo akikinårdlugit Danmarkime
pisiaralugit
— privatimik inussutigssarsior-
dlune suliniutinut KGH akuer-
ssornerugaluarpat suliniutit ta-
måko autdlartiniarnermingne
taima ilungersornartigissunik a-
jornartorsiuteKarnaviångikalu-
arPut, taima oKarpoK borgmester
Henrik Lund, K’aKortoK, Atua-
gagdliutinut.
— sorme åmit sordlo Danmar-
kip Kalåtdlit-nunåtalo akornåne
uteKåtårtineKartåsåpat suliari-
ssarnere måne nåmagsisinauguv-
tigik? sok KGH-p træskut Dan-
aiarkime suliarinerinit aké inor-
titdlugit pisiarissåsavai måne K’a-
Kcrtume akitigut pitsåussuseKar-
Htsinikutdlo unangmigdlersinau-
titdluta åmalo Kalåtdlit-nunåne
PissariaKartitat tamaisa nåmag-
sisinautitdlugit? åmalo sok tuni-
ssagssiortartut ilåne pissugssau-
titaussarpat KGH-p tuniniaissar-
aermine avKutai atorKUvdlugit?
‘1. il.
— tamåko åssersutigssåuput
akornutinut ilåne ajugauvfigineK
ajornartunut Kalåtdlit-nunåne
tunissagssiortartut nåpitagåinut
OKartugssautitanik isumaKati-
gingningniarångamik åssigingit-
sunik pissusilingnik inussutig-
ssarsiutinut tapissutigssat pivdlu-
git, nålagauvfiup igdlorssuautaisa
|ngerdlatarilernigssait pivdlugit,
*1- il., taima Henrik Lund isuma-
KarpoK.
ingerdlauseK pissusigssamisortoK
Henrik Lund OKarpoK pissaria-
Kartitat atutut maligdlugit inu-
ssutigssarsiorneK ineriartortitari-
aKartoK. atorfigssaKartitaringisa-
nik sulissoKartariaKångilaK. —
sutdlivit sananeKartariaKångit-
dlat — sordlo åssersutigalugit
uæskQliprfingme sujuligtaissoK,
ln9nåtdlagiss'iorfingme pissortaK
Nymand Pedersen.
formanden for træskofabrikken, el-
vasrksbestyrer P. Nymand Peder-
sen.
angisut eKartutdlo — inuiaKatigit
periarfigssarititåinut avdlångo-
rartunut nalerKutungorsarneKar-
sinåungitsut.
tamanut tungatitdlugo Henrik
Lund isumaKarpoK, inussutig-
ssarsiorfit mikissut angisuningar-
nit periarfigssarigsårnerusassut.
imaiginångilaK aningaussalissu-
tigssat ikingnerusassut, kisiåne
ajornånginerujugssuarmik avdla-
nik tunissagssiulersineKarsinåu-
put — niorKutigssiagssat pingor-
titap pigssarititai nåpertordlugit.
inoKartuarpoK måne igdloKar-
fingme fabrikimik angisumik ta-
kordluiuartunik, Henrik Lund
taima OKarpoK. — kisiåne taima
itoK atorfigssaKartineKångilaK.
Narssame fabrikerujugssuaK sa-
nilerissarput åssersutigssauvoK.
måne igdloKarfingme sutdlivit
ardlagdlit mingnerussut sujuar-
sartariaKarpavut. taimaisiorpu-
dlo, kisiåne najugkane avdlarpag-
ssuarningarnit avdlaunerulårtu-
mik.
— privatimik suliniarneK måne
igdloKarfingme maKaissivarput
— sordlo Narssame ilisimaneKar-
tutut itoK, tåssanime ukiune må-
kunane sutdlivit mingnerussut
ardlagdlit ingerdlavdluarmata.
taimåitumik kommunalbestyrelse-
rne pilerssårutinik ardlalingnik
suliniuteKalersimavugut, piging-
neKatigingnit privatiussunit peKa-
tigingnitdlunit tiguneKartugssa-
nik. sordlo åssersutigalugit tai-
måiput åmerivik træskuliorfig-
dlo, åmalo Kivdlertussaliorfik
autdlarterKingniarssarissarput.
åmerivik
kommunalbestyrelset nikitåutut
ukiut ingerdlanerine aulisagkanik
sulivfigssuaKarneK autdlarnerni-
arssarisimavåt, Henrik Lund na-
ngigpoK. — tamånale iluagtisi-
mångilaK. igdlorssuit imaKångit-
dlat, månilo åmit suliarineKar-
tarfigssåt agsut pissariaKartine-
Karmat åmeriveKalernigssamut
periarfigssat misigssorsimavavut.
tamatuma kingunerå pigingneKa-
tigit privatiussut kommune isu-
maKatigissuteKarfigalugo åmeri-
vik autdlarnermåssuk. isumaKati-
gissutine sujunertarineKarpoK
åmerivik kingusingnerussukut
kalåtdlinit pigissarineKalerumår-
toK.
træskut
træskuliorfik åma kommunip su-
liniarneranik tungaveKarpoK. ma-
na aktieselskabimit ingerdlåne-
narpoK iluamigdlo sutdliviulerér-
simåsagaluardlune niorKutigssiat
Kalåtdlit-nunåne atorfigssaKarti-
neKartut KGH-p pisiarisimagalu-
arpagit 130 igdlugit pisiariniåi-
narnagit, kisiåne tåssa tamåna
ilumortuvoK.
måne igdloKarfingme træskut
Kalåtdlit-nunåne atorfigssaKarti-
tanit mardloriåumik amerdlane-
russut niorKutigssiarisinaugalu-
arpavut, åmalo KGH-p kigsautai
pissariaKartitailo maligdlugit ni-
crKutigssiornaK iluarsartutdluar-
sinaugaluarparput. pitsåussuse-
Kartitsinivut akitdlo unangmig-
dlersinåussuseKarput, sutdlo ta-
marmik iluarsivdluinarsimassug-
ssaugaluarput.
tauvale KGH-p piniagatuarai
130 igdlugit: tamåna påsiuminåi-
poK, kisiåne måna nalungilarput
KGH-p Danmarkime pisiniartar-
tuisa måna tikitdlugo pisivfigi-
ssartagkatik tungavigigait.
Kivdlertussaliorfik
— najugkame pissat tunissagssia-
rinigssånut kommune åma sulini-
uteKarsimavoK, borgmester Hen-
rik Lund taima oKalugtuarpoK.
igdloKarfingme måne aningau-
ssarsiornikut ukioK pitsaussusi-
mangmat, Bornholms konserves-
fabrikip igdlorssuautai kommunip
pisiarisimavai. sujunertarineKar-
poK fabrike pigingneKatigigfing-
mit ingerdlåneKåsassoK, najugka-
me pissanik niorKutigssiorneK tu-
ngavigineKåsavdlune. pigingneKa-
tigit måna suliniartulersimassut
piarérsautinik autdlarnisimåput.
(agdlauserissane avdlane åmeri-
vik, træskuliorfik Kivdlertussali-
crfigdlo atuåkit — årKigss.).
Jr
— sulivfigssuit mikissut pissaria-
Kartitat periarfigssatdlo avdlångo-
rartut maligdlugit pitsaunerussumik
avdlångortlneKarsinåuput, taima
OKarpoK borgmester Henrik Lund,
K’aKortoK.
— Små industrier kan bedre om-
stilles efter skiftende behov og
muligheder, siger borgmester Hen-
rik Lund, K’aKortoK.
K’aKortume inussutigssarsiuti-
nik ineriartortitsineK pivdlugo
borgmester Henrik Lund oKarpoK,
sutdlivit mingnerussut åssersutig-
ssaussut, periarfigssat pissaria-
Kartitatdlo atautsimårtineKarne-
rat ingerdlautsinik aulajangissug-
ssaussoK: — pitsåungitsunik mi-
siligtagaKarsimavugut inuit ta-
kornartat oKartugssautitatdlunit
inussutigssarsiorneK najugkame
inugtaussunut „atitikångåssuk".
nalinginaussumik
— nålagauvfiup ingerdlatsinera
isumaliortautsivtinut piukunartu-
ngilaK, naggatåtigut Henrik Lund
OKarpoK. soruname nålagauvfik
ikiutisaoK ikiorneKarnigssamut
PissariaKartitat periarfigssatdlo
angnertussusiat nåpertordlugo —
sordlo åssersutigalugo aningau-
amertagsså træskOmut aulajangerneKarpoK.
Overlæderet slås fast til træsko-bunden.
ssanut tungassutigut — kisiåne
kigsautigissat najugkame aKung-
neKartut tamatumane tungavigi-
neKåsåput.
— kisalo isumaKarpunga inu-
ssutigssarsiorneK ineriartortine-
KåsassoK kommunip, inuit nåla-
gauvfiuvdlo atortorititaisa akor-
nåne angmassumik tatigeKatigig-
dlunilo suleKatigingnikut. tamå-
na taimågdlåt pisinauvoK KGH
avatangissiminut eKåinerussumik
inugsiarnernerussumigdlo pissu-
seKalerpat.
KGH-p una kisiat påsissariaKå-
ngilå, nålagauvfiup sulinering-
mane privatimik inussutigssarsi-
ornikut, suliniarneK ikiuvfigisaga-
miuk tapersersordlugo sujuarsar-
dlugulo. åma uvdluinarne tamå-
na maleruarniarsinauvå pivfig-
ssane nagdliutorsiualårfiussune
OKautiglnartarneranutdlo taorsi-
utdlugo.
PÅ MI UT
Assistenter
Til Påmiuf kommunes administration søges et antal assisten-
ter med tiltrædelse efter aftale.
Arbejdsområderne vil omfatte de i en kommunalforvaltning
forekommende indenfor skatteforvaltning — socialforvalt-
ning — økonomiforvaltning, herunder incasso- og lønnings-
administration samt sekretariatsfunktion for kommunalbe-
styrelse og kommunale udvalg.
Aflønning vil ske efter overenskomst mellem Ministeriet for
Grønland cg G. A. S. for ansøgere hjemmehørende i Grønland
og efter overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og
HK for ikke hjemmehørende ansøgere.
Kommunen vil i rimeligt omfang dække omkostningerne til
rejse cg flytning. Ligeledes vil kommunen være behjælpelig
med belig efter familiestørrelse, for hvilken der skal betales
boligbidrag efter gældende regler.
Efter 2 års tjeneste vil der blive ydet fri ferie- eller hjem-
rejse.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser, udtalelser m.m. bedes
fremsendt senest den 20. februar 1978 til
Pamiut kommunalbestyrelse
Box 93 . 3940 Frederikshåb.
Telefon 1 72 77.
Påmiut kommune er den sydligste af de vestgrønlandske åbent-
vandsbyer. Foruden byen Påmiut er der i kommunen 3 bygder,
Avigait. Narssalik og Arsuk.
I kommunen er der rig lejlighed til at dyrke forskellige hobbies,
såsom lystfiskeri, jagt, skiløb m. m., ligesom der om vinteren er
mulighed for at deltage i forskellige former for fritidsundervis-
ning.
I Påmiut forefindes fuldt udbygget skole med afgang fra 11. klasse.
Desuden er der vuggestue og børnehaver.
15