Atuagagdliutit - 27.04.1978, Blaðsíða 28

Sisimiut Projektet:
Hvorfor skal
vi bare vente
på staten?
En kreds af borgere i Sisimiut arbejder målbevidst
for en lokalstyret udvikling
Ideen med Sisimiut Projektet er
baseret på de forudsætninger og
vilkår, som landet og den lokale
befolkning byder på. Det skal
være en lokalstyret udvikling,
som føres ud i livet af den lo-
kale befolkning med flest mulige
lokale ressourcer. Sisimiut Pro-
jektet bryder med den initiativ-
barriere, der er skabt i befolk-
ningen gennem den hidtidige
praksis, at alt er startet og skabt
fra oven.
Det er de ideer og formål, som
en del menige borgere i Sisimiut
arbejder målbevidst med i dag.
Sisimiut Projektet — kaldes fo-
retagendet. Forberedelserne til
projektet startede i 1975, og hid-
til er der lavet ni projektgrup-
per, der med hver sit emne har
til opgave at undersøge og reali-
sere nye beskæftigelses- og er-
hvervsmuligheder. En såkaldt
fremdriftsgruppe koordinerer ar-
bejdet.
En af projektgrupperne er langt
fremme med sit arbejde. Det er
den gruppe, som arbejder med
emnet Havgående Fiskefartøjer,
og som har startet anpartselska-
bet Nataarnaq. Selskabets første
trawler, hvis mandskab kun vil
består af lokale, kommer til de-
cember.
OGSÅ SKOLEELEVER
„Når andre kan, så kan vi også!“
og „Hvorfor skal vi bare vente på
staten!" — det er under disse
mottoer projektgrupperne, som
tilsammen har over 50 medlem-
mer, arbejder.
Udover emnet Havgående Fi-
skefartøjer arbejder grupperne
med disse emner:
Udnyttelse af vand og vand-
kraft, De unge Hus, Værksted for
husflidsarbejder, Garveri, Systue,
Butik for frisk proviant, Under-
søgelser af muligheder for over-
tagelse af allerede fungerende
virksomheder og Industrihus.
I forbindelse med oprettelsen
af projektgrupperne i januar
1977, holdt man et offentligt idé-
møde, hvor der ud fra en stor
mængde fremsatte ideer udpluk-
kedes tidens mest nærliggende
emner.
Ældre skoleelever lod man også
være med til at samle ideer. Der
blev lavet et helt leksikon af
ideer, der kan benyttes af folk,
scm er ude at finde nye måder
for udnyttelse af egne ressourcer
Mac Baren Mixture
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo

Sisimiut igdloKarfiata ilå. — En del af byen Sisimiut.
— stearinlys-fremstilling af hval-
og sælspæk, produktion af lege-
tøj af hvalben, postejfremstilling
af vilde fugles lever, for at tage
et par eksempler.
VENTER UDSPIL UDEFRA
Knud Rasmussens Højskole i Si-
simiut var en ledende kraft ved
etableringen af Sisimiut Projek-
tet, og den blev godt benyttet
som sekretariat for forberedelser-
ne med forstander Karl Elias Ol-
sen som leder. Sekretariatet har
for nylig udsendt en udførlig
rapport cm arbejdets forløb.
Forstander Karl Elias Olsen er
ikke i tvivl om, at det idégrund-
lag, som projektet bygger på, og-
så bør benyttes andre steder.
— Jeg tro, at vores rapport —
hvis den bliver læst igennem og
forstået — kan være så effekt-
fuld, at den kan hjælpe folk med
at komme ud af den bare-vente-
mentalitet, som har angrebet lan-
dets befolkning, siger Karl Elias
Olsen. I projektet her drejer det
sig nemlig om at tage initiativet
selv og føre det ud i livet.
Den forhastede beslutning, der
i sin tid blev taget af kommunal-
bestyrelsen, om at gøre Sisimiut
til en oliebase, er en af de vigtig-
ste grunde til, at vi startede Sisi-
miut Projektet — som et mod-
stykke til beslutningen. Samtidig
har vi det indtryk, at kommunens
myndigheder kun venter på ud-
spil udefra, når det drejer sig om
nye beskæftigelsesmuligheder.
PÅ ANDELSBASIS
Teknologisk Institut i Danmark
har stillet sig villigt til rådighed
ved forberedelserne og har væ-
ret til stor hjælp ved planlæg-
ningen. Samme institut har også
medvirket i et projekt af den
omtalte slags, der blev kørt i
Næstved kommune, Danmark.
Der er nu allerede etableret over
ti virksomheder, der er organi-
seret som aktie- eller andelssel-
skaber.
Sisimiut Projektet vil starte
virksomheder på basis af andels-
eller anpartsselskaber.
Aktiviteterne ved projektets
forberedende fase blev finansie-
ret af Erhvervsuddannelsen i
Grønland. Udgifterne beløber sig
til ca. 120.000 kr. Det er bl.a.
brugt til ekspertise fra Teknolo-
gisk Institut, og det var det dyre-
ste. Men ifølge Karl Elias Olsen
er disse penge godt givet ud, da
instituttet med sine store erfarin-
ger har givet vejledning og mas-
ser af gode ideer.
UNGE TIL KURSUS
— For hurtigere at kunne opnå
konkrete resultater, er det meget
vigtigt, at projektet får en kon-
sulent, som kan tage sig af det
daglige arbejde, siger Karl Elias
Olsen. Men det ønske får vi nok
ikke opfyldt. Erhvervsuddannel-
sen har ikke kunnet imødekomme
det, fordi vi kun er én kommune.
Men til gengæld er der planer
om at sende 15 unge fra forskel-
lige steder i Grønland til kursus
i Danmark. Der skal de få træ-
ning til at stå som rådgivere for
et sådant projekt.
— Hvor lang tid vil projektet
vare?
— Det er ubestemt. Vi er kun
lige' startet. Arbejdet er gået
langsommere end vi har regnet
Et industrihus er noget, man in-
denfor Sisimiut Projektet også
arbejder meget seriøst med. Ved
et „industrihus" forstås nemlig et
center for bl.a. værkstedsfacilite-
ter, der åbner mulighed for at
realisere en hel række andre
gruppeprojekter, såsom værksted
for husflidsarbejder, systue og
garveri.
Forberedende undersøgelser af
behovet heraf blandt befolknin-
gen er færdige. Tilbage er rent
tekniske undersøgelser og afkla-
ring af økonomi og finansiering.
Samuel Olsen fra industrihus-
gruppen fortæller, at der med in-
dustrihuset ikke kun sigtes efter
rent håndværksmæssige facilite-
ter. — En administrationsafde-
Det første konkrete resultat af
Sisimiut Projektet vil i december
ankomme til Sisimiut. Anparts-
selskabet Nataarnaq, der blev op-
rettet af projektgruppen for hav-
gående fiskefartøjer, anskaffer sig
en trawler. Trawleren bygges i
Esbjerg.
Formanden for anspartsselska-
bet og projektgruppen, maskin-
mester Niels Olsen, oplyser, at
mindst 15 personer vil blive be-
skæftiget på trawleren. Alle
mandskabspladser er besat — og
alle, også skipperen, er hentet fra
den lokale befolkning. Stillingen
som maskinchef har man bare
med, men det skal vi ikke tage
for alvorligt — ellers svækker vi
kræfterne.
Myndighederne bør forholde sig
opmærksom på og opfølge Sisi-
miut Projektet. Det er en udvej
til mere og mere at aftrappe sty-
ringen fra Danmark. De stats-
drevne virksomheder bør overta-
ges af de lokale, omend det vil
betyde en forringelse af indtæg-
terne. Når først arbejderne i dis-
se virksomheder føler sig ansvar-
lige herfor, kan vi opnå et sun-
dere samfund, siger Karl Elias
Olsen.
ling skal kunne påtage sig at føre
regnskaber, korrespondance m.m.
Fiskerne plejer at føre tidkræ-
vende regnskaber. De skal også
føre korrespondance, der i mange
tilfælde skal oversættes til et an-
det sprog. For at gøre det hele
nemmere, kan man henvende sig
til industrihusets administrations-
afdeling og få hjælp — en speciel
fiskekutter-regnskabskontor kan
endog måske etableres, siger han.
Industrihuset kan også udover
mange andre ting tilbyde fisker-
ne et reparationsværksted, hvor
man kan gøre mindre ting i stand.
Mindre ting, der i mangel på egne
værkstedsfaciliteter kan betyde
langvarige og unødvendige værft-
ophold og dermed store udgifter.
svært ved at finde blandt den lo-
kale befolkning.
— Trawlerfiskeriet er nyt for
grønlandske fiskere. Derfor vil vi,
inden vi overtager trawleren,
lade mandskabet tage kursus på
fiskerifagskolen i Påmiut. Det er
jo også nødvendigt, at det kom-
mende mandskab i forvejen stif-
ter bekendtskab méU det mest
moderne udstyr, som trawleren
også har, siger Niels Olsen.
Anpartselskabet Nataarnaq har
fastlagt, at en stor del af selska-
bets forventede overskud skal
bruges til andre erhvervsudvik-
lingsprojekter. s.
Sisimiut Projektet:
Industrihuset
Sisimiut Projektet:
Første traw-
ler anskaffes
28