Atuagagdliutit - 06.07.1978, Blaðsíða 8

RASTOFKONFERENCE - RÅSTOFKONFERENCE - RÅSTOFKONFERENCE - RÅSTOFKONFERENCE - RÅSTOFKONFERENCE
OdåK Olsen:
Råstofudvindingen skal
være til gavn for Grønland
og det grønlandske folk
Formanden, for Grønlands
Arbejdersammenslutning,
landsrådsmedlem og med-
lem af styringsudvalget,
OdaK Olsen stillede en ræk-
ke krav under sit indlæg
på råstofkonferencen i Qa-
qortoq for nylig.
Han krævede, at råstof-
udvindingen først og frem-
mest må satse på en udvik-
ling af de erhverv, der har
de levende og vedvarende
råstofressourcer som ud-
gangspunkt.
Råstofudnyttelsen skal
være til gavn for grønlæn-
derne.
Tempoet af udnyttelsen
af råstofferne skal passes
ind efter det grønlandske
samfunds øvrige udvikling.
I koncessionerne skal der
kræves, at f. eks. 60 procent
af arbejdskraften skal være
grønlandsk.
Efterspørgslen efter ar-
bejdskraft skal ske via
Grønlands Arbejdersam-
menslutning.
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—60 pct, på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
katalog og prisliste, — eller lad
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: kun 1. klasses
arb«jde i sort/hvid eller farve -j-
vor sædvanlige store rabat. —
Gratis forsendelsesmateriale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
... ekspe'rter i hurtig og sikker
forsendelse!
Der må ikke ske afvan-
dring fra andre eksisteren-
de erhverv til fordel for rå-
stofvirksomh ederne.
Udenlandsk og dansk ar-
bejdskraft skal have ar-
bejdstilladelse i Grønland,
før den ansættes ved råstof-
virksomheden.
Den grønlandske arbejds-
kraft ved råstofudviklingen
skal sikres uddannelse, der
også kan bruges andre ste-
der i Grønland.
Bolig- og institutionsfor-
holdene ved råstofvirksom-
hedeme må indrettes såle-
des, at familieforholdene ik-
ke smadres - og en arbejds-
dag på 8 timer må overhol-
des.
Odaq Olsen sagde blandt
andet i såt indlæg:
- Når vi nu skal drøfte proble-
mer af lokaliseningspolitisk- og
beskæftigelsesmæssig art i forbin-
delse med udvikling af en olie-,
mine- og vandkraftindustri i
Grønland er det nødvendigt at
fremhæve den vigtigste betingelse
for, at en sådan udvikling skal
startes. - Den skal være til gavn
for grænlændeme.
Hvis vi kan se, at problemerne vil
bliver så store, at det ikke bliver
til vores fordel, har vi tid til at
vente. Der må ikke være et mis-
forhold mellem de former for pro-
duktion, der startes op, og det
samfund de skal foregå i.
Et sådant misforhold har vi set
mange eksempler på i Grønland,
og vi har også set det inden for
råstofområdet, sagde OdaK Olsen
og gik videre:
ERFARINGERNE
_ Som regel får vi at vide, at
der skal bruges uddannet arbejds-
kraft, og at forklaringen på, at
virksomhederne ikke ansætter
grønlændere er, at de ikke har
den nødvendige faglige uddannel-
se. - Men vi har mange erfarne
minearbejdere fra Qutdlissat for-
delt over hele kysten. De er ikke
blevet anvendt i Marmorilik.
Erfaringerne på miljøområdet
har heller ikke været gode. Vi ved
nu, at fjorden ved Marmorilik bli-
ver forurenet, og at minens drift
er til gene for fangerne i området.
Men ledelsen vil ikke foretage sig
noget overfor den truende miljø-
forurening, så længe forureningen
ikke er „signifikant".
Det vil sige, at skaden først skal
være sket, inden man vil gribe ind
både fra MfG og Greenex.
Om giganten sagde OdaK Olsen:
GIGANTERNE
- Nu er det klart, at det ikke er
det grønlandske folk, og dets egen
udvikling, som har gjort udnyttel-
sen af disse ressourcer aktuel. -
Dette har forbindelse med den
stadig stærkere jagt på alle slags
ressourcer verden over, som er et
af resultaterne af en økonomi, der
bygger på bestandig vækst.
Denne økonomi er domineret af
meget store selskaber, og netop på
råstofområdet, hvor der skal inve-
steres meget store summer, før det
er muligt at tjene penge, er den
vestlige verden domineret af få og
store selskaber. De fleste af disse
selskaber råder ikke blot over me-
get Store andele af de kendte re-
server, de dirigerer i mange til-
fælde også de fleste led i forar-
bejdsningskæden fra råstof til
færdigvare.
Lad mig nævne et eksempel,
som viser, at sådanne forhold er
noget, der også har med vores
hverdag at gøre:
Koncessionsindehaveren til mo-
lybdænforekomsten er „Arktisk
Minesedskab". - Dette er datter-
selskab af verdens største molyb-
dænproducent „American' "Metal
Climax“ (AMAX), som desforuden
er indblandet i udvinding og be-
handling af en lang række andre
mineralske forekomster.
Forekomsten ved Mestervig er
den trediestørste i verden, og hav-
de AMAX ikke gjort et andet
stort molybdæn fund, var brydnin-
gen måske allerede i gang.
Hvis der altså lukkes op for
brydning af de grønlandske rå-
stoffer, er det giganter som
AMAX, vi lukker ind.
At der er en enorm interesse
for de grønlandske råstoffer, ser
vi med al ønskelig tydelighed ved
Kvanefjeldet, hvor staten med 30
%> støtte fra EF gennemfører et
større boreprogram, sagde OdaK
Olsen og fortsætter:
ISUKASIA-PROJEKTET
- For Isukasias vedkommende,
er der fremstillet en skitse over
et produktionsanlæg, som forud-
sætter oprettelse af en by med
10.000 til 12.000 indbyggere.
Hvis vi betragter alle de projek-
ter, der her er nævnt, er de af en
sådan størrelsesorden, at de vil
medføre helt uoverskuelige pro-
blemer.
De miljømæssige problemer bli-
ver uoverskuelige alene på grund
af den mængde malm, som skal
opkoncentreres. Som før nævnt,
er 'alle malmene beriget af en
række andre grundstoffer. Findes
disse ikke i mængder, som gør
dem rentable at udnytte, bliver
de efterladt som reststoffer og vil
i de fleste tilfælde blive udvasket
og ende som forurenende stoffer i
søer, elve og fjorde.
For den grønlandske arbejds-
kraft - og grønlænderne i det he-
le taget, vil oprettelse af en sådan
by få flere konsekvenser.
Da basis for byen bliver bryd-
ning, opkoncentrering og bort-
transport af jernmalm, er der kun
en form for industri som basis -
og denne vil være uhyre sårbar
overfor konjunktursvingninger på
verdensmarkedet. Samtidig vil le-
delsen af den koncern, som fore-
står brydningen, besidde næsten
uindskrænket magt til at presse
lønninger med videre _ noget vi
meget tydeligt ser, hvis vi betrag-
ter den nuværende udvikling
Danmark.
Hvilke menneskelige konse-
kvenser en nedlæggelse kan få,
husker vi alt for godt, når vi tæn-
ker på Qutlissat.
LEVENDE RESSOURCER
- Skal der overhovedet udvindes
mineraler? - Hvis der skal, hvad
er det så for mineraler, det drejer
sig om? - Hvordan skad de udnyt-
tes, og hvornår? spurgte OdaK Ol-
sen og fortsatte:
_ Udvindingen af de „ikke le-
vende" ressourcer må ses i sam-
menhæng med udviklingen i det
samlede grønlandske samfund -
og her er jeg af den opfattelse, at
først og fremmest må satse på en
udvikling af de erhverv, der har
de levende og vedvarende råstof-
ressourcer som udgangspunkt.
Vi må altså især satse på at op-
bygge lokale produktioner om-
kring fiskeri, fangst, fårehold og
'lign.
- En udnyttelse af råstofferne i
den grønlandske undergrund, må
ikke komme i vejen for en sådan
udvikling.
Hidtil er der ikke i tilstrækkelig
grad taget hensyn til disse for-
hold. Med den danske stats hold-
ning generelt, og mineloven speci-
elt, er der givet grønt iys for, at
de imultinationale selskaber kan
udnytte de grønlandske ressour-
cer i det omfang, de finder det
passende.
Hvis den nuværende udvikling
fortsætter, vil udnyttelsen af res-
sourcerne især blive bestemt af
de multinationale selskaber øko-
nomiske interesse, og ikke af det
grønlandske folks ønske og behov,
siger OdaK Olsen og fortsætter:
TEMPO
- I løbet af de sidste år er der
imidlertid på Grønland kommet
en frugtbar diskussion i gang om-
kring selvbestemmelsesret til de
grønlandske ressourcer, og det er
på høje tid, at vi nu får ændret
mineloven og administrationen af
den. Der må stilles nogle klare be-
tingelser for råstofudnyttelsen, så
der kan ske en effektiv kontrol
med måden råstofferne udvindes
på.
Det tempo, vi fremover skal ud-
nytte råstofferne i, og den måde
de skal udnyttes på, skal altså
passes ind efter det grønlandske
samfunds udvikling, sagde OdaK
Olsen og kom herefter ind på
rent fagforeningsmæssdge krav.
60 PCT. GRØNLÆNDERE
Som fagforeningsformand er jeg
naturligvis specielt opmærksom
på de arbejds- og beskæftigelses-
mæssige forhold under forunder-
søgelses- og efterforskndngsfase -
cg under en eventuel udnyttelses-
fase.
Nu ved vi godt, at Grønland
ikke selv kan stille den nødvendi-
ge arbejdskraft til rådighed. Der
kræves visse former for eksperti-
se, som vi ikke har, men det må
ved koncessionsgivning fremover
sikres, at en bestemt procentdel
af arbejderne, f. eks. 60 ®/o, bliver
grønlændere.
OdåK Olsen.
Hvis man ikke på Grønland har
tilstrækkelig overskydende ar-
bejdskraft til at bemande råstof-
udvindingsanlæggene, skal disse
produktioner slet ikke opstartes,
for så har vi ikke brug for dem
heroppe på nuværende tidspUflLkt.
ARBEJDSTILLADELSE
- For at sikre at denne beskæf-
tigelsespolitik bliver fulgt, og for
at sikre, at arbejdskraften ikke
tages fra de øvrige erhverv, må
det angives klart, at efterspørgs-
len efter arbejdskraft skal ske via
arbejderorganisationerne.
For at få kontrol med rekrutte-
ringen af arbejderne, er det også
nødvendigt, at udenlandsk og
dansk arbejdskraft skal have ar-
bejdstilladelse i Grønland, og at
de skal være medlemmer af ar-
bejdersammenslutningen her.
De store selskaber skal altså ik-
ke, i deres forsøg på at udnytte
arbejdskraften så effektivt og
omkcstningsfrif som muligt, kun-
ne anvende grønlandsk arbejds-
kraft når det er mest fordelagtigt,
cg så tvinge dem ud af produktio-
nen, når det er mere fordelagtigt,
at importere arbejdskraften ude-
fra.
ANDRE KRAV
- Det er imidlertid ikke nok, at
arbejdskrafttilgangen bliver sty-
ret. For at der ikke skal ske en af-
vandring fra andre erhverv, må
der også i forbindelse med råstof-
udnyttelsen ske en uddannelse af
arbejdskraften.
Der må både stilles krav om
kontrol med arbejdskrafttilgan-
gen, og krav om at virksomheder-
ne skal forpligte sig til at afsætte
midler til uddannelse af den grøn-
landske arbejdskraft.
Kun på denne måde kan det
sikres, at udviklingen ikke løber
løbsk, forstået på den måde, at
der skabes arbejde til den grøn-
landske arbejdskraft, og at der
sikres en uddannelse, der også
kan bruges andre steder i Grøn-
land.
Det er imidlertid ikke vores me-
ning at få så mange grønlandske
arbejdere som muligt sendt ud til
dårlige - ja i visse tilfælde lige-
frem dødsensfarlige arbejdsvilkår.
I dag betyder arbejdet ved rå-
stofudvindingen ofte splittelse af
familier, lang arbejdsdag og dår-
lige bolig, og fritidsfaciliteter m.
v,
De sikkerhedsmæssige forhold
må have en høj prioriering, så det
ikke som ved f. eks. „Bravo-ulyk-
ken“ bliver et økonomisk spørgs-
mål cm arbejdspladserne bliver
livsfarlige eller ej.
Yderligere må vi 'kræve, at bo-
ligforhold og institutionsforhold
må indrettes således, at familie-
forholdene ikke smadres.
- Og en arbejdsdag på 8 timer
må overholdes, sluttede OdaK Ol-
sen sit indlæg.
8