Atuagagdliutit - 06.07.1978, Blaðsíða 12

Kalåtdlit-nunåt EF- Grønland
■ VAIVA C11 li I I VII IU1 tLmm os EF
eKarane saperpoK
— taima påsissagssamik agdlagsimavoK EF-ip na-
Kitigautåne EF-kommissionip nagsiuterKamigåne.
sordlulumt KaKorsautinik piserKusårusiaK
ardlåinavtalunit Kularinginiå-
sangmagit EF-ip pitsaoKutai, EF-
kommissionip påsissutigssissar-
nermut Generaldirektorats nu-
tåmik atuagåridorsimavoK ate-
Kartumik „Kalåtdlit-nunåt EF-
ilo“. KavdlunåtuinaK sarKume-
ratdlarpoK, kisiånile kalåtdlisua
Kåumat migssiliordlugo Kångiug-
pat inisassoK nalunaerutigineKar-
dlune. atuagåraK naKitertineKar-
sumavoK Kalåtdlit-nunåta nang-
minerssornerulernigsså perKuti-
galugo.
atuagårKamc atuarsinauvarput
nangminerssornerulernigssap pi-
lersikiartuårnera, EF KanoK pi-
lersoK, EF kalåtdlit uvdluinarne
linunerånut Kanos suniuteKartoK
— naggatåtigutdlo naldlineK EF-
ip — kommissionip isumå malig-
dlugo — Kalåtdlit-nunåta suju-
nigssåne KanoK suniuteKarsinau-
nera.
atuagåraK tigulårivfigisimavar-
put.
EF-ime akit mingnerpauvfig-
ssåt pivdlugit ilåtigut agdlagsi-
mavoK, EF-ip aulisamermut år-
Kigssussinera Kalåtdlit-nunånut
atungitsoK kalåtdlit aulisagkanik
tunissagssiornerat avdlatorujug-
ssuaK ingerdtangmat. tamatuma-
ne akit aulajangersameKartar-
dlutik nålagauvfiup KNAPP-
ivdlo isumaKatigingniarnerisigut,
taimåitumik savdlunåt tungånit
kigsautigineKarsumavoK kalåtdlit
aulisarnerata EF-ip aulisarnerme
årKigssussineranut dlautitåungi-
nigsså.
kisiånile tamåna kalåtdlinit er-
KarsautigerKingneKarsinauvoK
påsinarsisagaluarpat EF-ip auli-
sarnermik årKiigssussisimanera
kalåtdline pissutsinut nalerKUsar-
dlugo atusavdlugo iluaKutausi-
naussoK.
åma inemiliusimavåt — „sut
tamaisa nautsorssutigalugit påsi-
ssariaKarpoK, Kalåtdlit-nunåta
EF-ime ilaussortaunera kalåtdlit
aulisarnerånut iluaKutausimassoK,
åmalo EF sule piumåssuseKartoK
Kalåtdlit-nunåt ingmikut issigiu-
mavdlugo aulisamermut poiitiki-
mut tungatitdlugo”.
aningaussat
sulissut aningaussatdlo kigdliler-
sugåungitsumik nikerarsinaune-
rånut tungatitdlugo ingmikortu-
me sujugdlerme agdlagsimavoK,
sulissut ajornartorsiutåungitsut.
kisiånile nangmdnerssortumik i-
nutigssarsiortut EF-ip iluane su-
milunit najugagssisinaunerat nu-
nap suvdlunit ilaussortaussut inu-
inut naligigsi'tauvdlutik uparua-
gagssartaKarpoK.
„Kalåtdliit-nunåne inutigssar-
siornerup privatingorsarnera Ka-
nigtukut pisimavoK. taimåitumik
tupingnångilaK Kavdlunåt aut-
dlancautånitdle inutigssarsiutine
nuimanerulersimangmata. tama-
turna kingunerdsimavå politikikut
kigsaut'igineKalermat kalåtdlit
nangminerssortut pingårtineKar-
nerunigssåt. taimatut kigsaute-
KarneK EF-imut ilaussortat nu-
nat akornåne sumilunit nunasi-
sinaunermut tugdluångilaK”,
aningaussat kigdleKångitsumik
norarneKarsinaunerånut tunga-
ssumik ilåtigut agdlagsimavoK:
„Kalåtdliit-nunåne inutigssarsi-
ornerup angnertusamera pimo-
runeKåsagpat, mingnerungitsu-
Tni'k avåmut tunissagssiorneK,
tauva atorfigssaKartineKangåtsi-
artugssåusåput aningaussat ånad-
neKarsinaussut. påsinarsisagpat
uliamiik, gasimik augtitagssanig-
dlo iluaKuteKamiarsinauneK ima-
lunlt nunanut avdlanut tuni-
ssagssiortoKarsinaulerdlune erv-
ngup nukinga iluaKutigalugo,
tauva avatånit aningaussarpag-
ssuit atorfigssaKartineKalisåput.
tauva aningaussalissuteKamig-
ssaK EF-ip aulajangersagai ma-
ligdlugit aKutamik tauva tamåna
kalåtdlinut iinuia»atigingnut ilu-
aKutau j umårpoK".
Kalåtdlit-nunånut millionit
åma atuagåmap navsudarpå, ani-
ngaussat KanoK amerdlatigissut
EF-ip Regionalfondiandt Kalåt-
dlit-nunånut atorsimassut — 1976-
ime 33,9 millioner kr. 1977-imilo
40,9 millioner kr. måne åssigl-
ngitscrparujugssuamut atorsdma-
ssut. Den Sociale Fondimdt katit-
dlugit 56,9 millioner kroner ilini-
artitaunermut atorsdmåput.
atuagårardlo naggasivoK:
— naluneKångilaK marxistitut
erKarsartausigdliit kalåtdlit ilaisa
kigsautigåt Kalåtdlit-nunåta EF-
mit aninigsså nangminerssorne-
rulernigssamut atatitdlugo. åma
statsministere oKarérpoK, Kalåt-
Bankbog-it tåmartut
kalerriuneKarsimangmat bankbogip 1.24143, 1.24510, 1.50649,
9.60689, 9.61553, 9.63540, 9.63587, 9.64959, 9.65816, 9.67113,
9.77951 tåmarsimassut, tauva matumuna Kåumatinik pinga-
sunik pivfigssaKartitdlugit tigumiartue nalunaerKusavavut
ugpernarsardlugulo bankboginik tåukuninga atuisinaunertik,
taimåingigpat atorungnaersineKåsangmata.
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postbox 75 3900 Nuk.
Bortkomne bankbøger
Da det er anmeldt, at bankbøgerne 1.23771, 1.24143, 1.24510,
1.50649, 9.24407, 9.60689, 9.61553, 9.63540, 9.63587, 9.64959,
9.65816, 9.67113, 9.77951 er bortkommet, indkaldes herved med
3 måneders varsel ihændehaverne til at melde sig cg godt-
gøre deres ret til bankbøgerne, der i modsat fald vil være
mortificerede.
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postbox 75 . 3900 Godthåb.
dlit-nunåta nangmineK nangmi-
nerssornerulerune aulajangeru-
mårå EF-imut ilaussortaunerme
KanoK piinigsså.
uparuarneKarpordlo Danmark
nålagauvfeKatiginaraluardlugo
'taimåitumik KularKérneKarsinåu-
ngitsoK Kavdlunåt Kdnersissartui-
sa akuerssortuåsaneråt månåku-
tut Kalåtdlit-nunånut tapissar-
ndgssaK.
nangminerssorneK akigisinauvå
„Danmark inutigssarsiornerme
aniingaussarsiornikut ajornartor-
siutit agdligalugtuinamere per-
Kutigalugit dmalunit sunemeKar-
dlune Kalåtdlit-nunåne politikdu-
ssumit 'avdlatut ajornartumik ta-
pissutigissartagkamindk angner-
tumik ikililerisagaluarpat dlima-
gineKarsinauvoK kalåtdlit inuia-
Katigit aningaussarsiornikut ajor-
nartorsiortorujugssuångorsinau-
ssut, ajutuvigtoKåsagpat nang-
mdnerssorneK akigalugo“.
soruname EF-ip atuagånciå ar-
dlalingnik atuarneKarsinauvoK —
issi't aperxutåuput takungnigtut.
atuagåraK pineKarsinauvoK EF-
kommissionip presse, og dnforma-
tinonskontoriane, GI. Torv 6,
Pestboks 144, 1004 København K.
tåssalo oKautigineKartutut kalåt-
dlisua Kåumat Kångiugpat ini-
saoK. mh
atuagåraK måna Kavdlunåtut sarKumersoK. kalåtdlisQa Kåumat Kångiug-
pat sarKumlsaoK.
Pjecen, som nu foreligger på Dansk. Den kommer på grønlandsk om en
måneds tid.
Grønland kan ikke
klare sig uden EF
- fremgår det af en EF-pjece, som netop er udsendt
af EF-kommissionen. Den kunne lige så godt være
en reklame for et vaskepulver.
For at ingen af os skal være i
tvivl om EF’s lyksaligheder, har
EF-kommissionens Generaldirek-
torat for Information netop ud-
sendt en ny pjece, som hedder
„Grønland og EF“. Den foreligger
endnu kun på dansk, men en
grønlandsk udgave skulle komme
i løbet af en måneds tid, hedder
det i den medfølgende presse-
meddelelse, Pjecen er udgivet i
anledning af, at Grønland nu er
på vej til hjemmestyre.
I pjecen kan vi læse om hjem-
mestyreprccessen, om hvordan EF
blev til, hvad EF har betydet for
den grønlandske hverdag - og til
sidst en vurdering af, hvilken
rolle EF - ifølge kommissionens
mening - kan komme til at spille
for Grønlands fremtid.
Vi har plukket et par uddrag af
pjecen.
Om EF’s mindstepriser står der
bl. a., at EF’s fiskeriordning ikke
gælder i Grønland, da den grøn-
landske fiskeriproduktion funge-
rer under helt andre mekanismer.
Prisafsættelserne her sker ved
forhandling mellem staten og
KNAPP, og fra dansk side har
man derfor ønsket at holde det
grønlandske fiskeri udenfor EF’s
fiskerierdning.
Men det står grønlænderne frit
for at tage spørgsmålet op til for-
nyet overvejelse, hvis det skulle
vise sig, at EF’s fiskeriordning
med fordel kan tilpasses grøn-
landske forhold.
Man konkluderer også, „- at alt
taget i betragtning kan man kon-
statere, at Grønlands medlem-
skab af EF har gavnet det grøn-
landske fiskeri, og at EF fortsat
har vilje til at betragte Grønland
som et særtilfælde i fiskeripo-
tisk henseende”.
Om arbejdskraftens og kapitalens
frie bevægelighed står der om det
første punkt, at det ikke er noget
problem med arbejdskraften. Men
reglerne om selvstændige er-
hvervsdrivendes frie ret til at eta-
blere sig som erhvervsudøvere i
andre EF-lande på lige fod med
landets egne borgere giver grund
til opmærksomhed.
„Privatiseringen af erhvervsli-
vet i Grønland er af nyere dato.
Det er derfor ikke mærkeligt, at
det var danskerne, der fra star-
ten kom til at dominere i er-
hvervslivet. Det har medført et
politisk ønske om at favorisere
grønlandske erhvervsdrivende. -
Dette ønske er ikke ganske fore-
neligt med principiel etablerings-
frihed EF-landene imellem”.
Og om kapitalens frie bevægel-
se står der bl. a.:
„Såfremt man vil gøre alvor af
opbygning af erhvervslivet i
Grønland, ikke mindst eksport-
produktion, vil der i vid udstræk-
ning være behov for risikovillig
kapital. Hvis der viser sig mulig-
hed for udvinding af olie-, gas-
og mineralforekomster eller eks-
portproduktion ved anvendelse af
vandkraft, vil der blive behov for
enorme summer udefra. Kapital-
anbringelse reguleret gennem EF-
bestemmelser ville da være til
gavn for det grønlandske sam-
fund.
Pjecen gør også rede for, hvor
mange penge der er gået til Grøn-
land fra EF’s Regionalfond - det
var i 1976 33,9 millioner kroner
og i 1977 40,9 millioner kroner,
som er gået til mange forskellige
projekter her. Fra Den Sociale
Fond er der ialt givet 56,9 millio-
ner kroner til uddannelser.
Og pjecen slutter:
- Det er almindeligt kendt, at
den marxistisk orienterede del
af den grønlandske befolkning øn-
sker Grønland ud af EF efter
hjemmestyrets indførelse. Og der
foreligger også statsministerord
for, at det står Grønland frit efter
hjemmestyrets indførelse at tage
spørgsmålet om medlemsskabet af
EF cp til fornyet overvejelse.
Man hentyder til, at selv om der
stadig er rigsfællesskab med Dan-
mark kan man ikke være sikker
på, at danske vælgere fremover
vil være med til at give samme
bloktilskud til Grønland.
KAN KOSTE
SELVSTÆNDIGHEDEN
„Såfremt Danmark under pres af
fortsatte erhvervsøkonomiske
problemer eller under påvirkning
af den generelle, politiske atmos-
fære i Grønland skulle se sig nød-
saget til at skære væsentligt ned
på bloktilskuddet, kan det forven-
tes, at det grønlandske samfund
ville kunne komme ud for alvor-
lige økonomiske vanskeligheder,
som i værste fald kan koste det
den erhvervede selvstændighed”.
EF-pjeccen kan selvfølgelig læ-
ses på mange måder - alt afhæn-
ger af øjnene, der ser. Pjecen
kan fås ved at rette henvendelse
til EF-Kommissionens presse- og
informationskontor, GI. Torv 6,
pcs‘box 1444. 1004 København K.
- Og den foreligger som nævnt på
grønlandsk om en måneds tid.
mh.
12