Atuagagdliutit - 17.08.1978, Blaðsíða 4

niuvernermut iliniartitsineK
sivisumik inigssaileKisassoK
niuvernermut agdlagfingmilo suliagssanut tungassu-
nik iliniartitsineK autdlartipoK inusugtut 120 migss.
peKatauvfigissånik — ukiut arfinigdlit Kangiugpata
aitsåt autdlarniutaussumik iliniarneK nunavtine inger-
dlåneKartalisaoK
inussutigssarsiutinik iliniartitsi-
nermut pissortaKarfingme konsu-
lente Bendt Nielsen agdlagfigssu-
atorKame isaterneKarnigssamut
„erKartunikutoKaulersume“ init 1-
lanit nerukitsume igsiavoK. Ka-
låtdlit-nunåta niuvernermut tu-
ngassutigut iliniarfigssåta sanane-
Karnigsså tåssane piarérsarpå.
ukiut arfinigdlit Kångiugpata a-
tuarfiup igdlutagsså iliniartunut-
dlo ineKarfigsså inerérsimåsåput,
Nungme. taména uvdlumikut
nautscrssutigineKarpoK. tåssalc
taimaileriarpat (1984-ime) kalåt-
dlit inusugtorpagssuit Atlantikor-
ssuaK ikårdlugo Danmarkiliarta-
rungnåisåput Ikastime niuverner-
mut agdlagfingnilo suliagssatigut
iliniarfingmut atuariartordlutik.
ukicK-måna taima nunavtine ili-
niarlalernigssap tungånut avdlo-
riarnernik pingåruteKarfunik pi-
ssoKarérpoK. EFG — tåssa inu-
ssutigssarsiutitigut tungaviussu-
mik iliniarneK — atulerpoK, ilini-
arneruvdlo aKiineKarnera Ikasti-
me pigaluartoK nunavtinut nune-
KarpcK. inussutigssarsiutinik ili-
niarnermut pissortaKarfiup EFG-
me iliniartut 120 migssiliortut
Ikastime atuarfingmut autdlar-
terKåmerpai. tagpikane ukiup a-
tautsip ingerdlanerane autdlar-
niutaussumik iliniartitsineK ma-
lingnauvfigisavåt.
iliniarneK mardlungnik
ingmikortortalik
ukioK atauseK Kångiugpat angner-
tumik pisscKarKisacK. tåssa EFG-
me iliniarnerup ingmikortuata åi-
på Kalåtdlit-nunåne autdlarti-
sacK. tamatuma kingorna — tå-
ssa ’84-ip tungånut — taimågdlåt
ukioK atauseK Danmarkime aut-
dlarniulaussumik iliniarfigineKar-
tåsaoK.
— aningaussat-uko pissutigalu-
git autdlarniutaussumik iliniar-
titsineK imailiatdlåinaK Kalåtdlit-
nunanut nuneKarsinåungitsoK,
Bendt Nielsen oKarpoK. — ani-
ngaussarpålukasit atordlugit
Ikastime init aiuarfiussut ineKar-
fiussutdlo pitsångorsarneKarKå-
merput. tamåna pissutigalugo nå-
lagkersuinermik suliaKartut tu-
ngånit ilimagineKarpoK aningau-
ssallssutit angnertut Kalåtdlit-
nunåne niuvernermut iliniarfi-
liornigssamut pissaKartut månå-
korpiaK pigssarsiarinigssait ajor-
nakususassoK.
inigssaileniput
1984-ip tungånut niuvernermut
iliniartitsinerup inigssaileKinig-
ssarujugssue Bendt Nielsenip su-
Nuuk vil samarbejde
med danske
boligselskaber
Der er i øjeblikket ca. 700 bolig-
søgende i Nuuk, og byens borg-
mester, Peter Thårup Høegh, gør
nu et forsøg på at etablere et
samarbejde med danske boligsel-
skaber, efter at et tidligere forsøg
i 1977 ikke gav resultat. Nuuk
kommunalbestyrelse havde den-
gang forhandlinger med boligsel-
skabernes landsforening og Dansk
Almennyttigt boligselskab. Der
blev dengang aftalt, at mulighe-
derne for etablering af et bolig-
selskab i Nuuk skulle undersø-
ges. Peter Thårup Høegh beder i
et brev det socialdemokratiske
folketingsmedlem, Kaj Poulsen,
undersøge, hvorfor der ikke kom
noget ud af det tidligere forsøg.
joragissorujugssuvå. — 1979-ime
augustip tungånut ininik atuar-
titsiviussugssanik atugagssarsiu-
lerugtorpugut. taména peKatiga-
lugo ilinialersugssat ineKarfig-
ssarsiutisavavut. EFG-me iliniar-
nerup ingmikortuata åipåta ilå
uvdlunerinåne a^uartitsiviussar-
tugssauvoK, taimåitumigdlo mér-
Kat atuarfisa initait atorsinåusa-
gunångerKOKaugut.
autdlarniutaussumik atuarérne-
rup kingorna niuvernermut ag-
dlagfingmiugssatutdlo iliniartut
sivisujåmik praktikeKåsåput, tå-
ssa iliniarnermingnut atatitdlugo
suliséput, sordlume EFG-me ili-
niartut avdlat pissartut. — naut-
Knud Rasmussens Højskolens af-
deling, Arnai Ilfniarfiat, har fun-
geret et år pr. første juli i år. Af-
delingsleder Cecilie Lund fortæl-
ler, at afdelingen har været be-
nyttet som kursuscenter, indtil
skoleåret begyndte i november
sidste år.
—• Adgangsbetingelserne følger
de almindelige højskoleregler, si-
ger Cecilie Lund. Eleverne skal
være fyldt atten år ved skoleårets
afslutning. Og der er ingen alders-
grænse op ad. Vi følger højsko-
lens undervisning. Der ud over
underviser vi om den grønland-
ske kvindes vilkår før og nu. Den
form for undervisning foregår
uden bøger, men gennem fore-
drag og diskussioner, hvor selvop-
levede ting drøftes og behandles.
Og så har vi skindarbejder, perle-
syning samt almindelig stof arbej-
de. Som den sidste kan vi så næv-
ne børneopdragelse, hvor vi snak-
ker om udviklingen af metoderne
gennem tiderne.
— Første års elever repræsen-
terede hele Grønland. Ud over
den faste lærestab henter vi gæ-
stelærere ude fra, når situationen
kræver det. Der er plads til 36
elever.
Og Cecilie Lund fortsætter: —
Interessen for skolen er stor. Vi
har såmænd fået ansøgninger om
elevplads fra Island og Tanzania.
Desværre måtte vi afvise disse,
da grønlandsk sprog er afgørende
for at kunne følge undervisnin-
gen.
sorssutigårput praktikerfigssar-
siornigssait ajornartcrsiutigiu-
mårdlugc, Bendt Nielsen CKarpoK.
pissusigssamisusaoK niuvernermut
tungassutigut agdlagfeKarnikutdlo
sulivfiussut uvdlumikut iliniar-
figssatut akuerineKarsimassut å-
måtaoic EFG-me atuartut suliv-
figisinaussåtut akuerineKarpata.
niuvernerme sulissugssatut ag-
dlagfingmiugssatutdlunit EFG-me
iliniarneK ukiunik pingasunik si-
visussuseKarpoK, ukioK sujugdleK
autdlarniutaussumik iliniarnertut
atorneKartardlune. Danmarkime
iliniarneK tamåna mardlungnik
ingmikortortaKartoK soKutigissa-
Karfit 60—70 iluåne ingerdlåne-
KariarpoK, åmalume Kalåtdlit-
nunåne taimåitutut OKautigissa-
riaKarpoK, taimåitordle soKutigi-
ssaKarfit tåuko tamarmiussut • i-
luåne iliniartitsisinåusångilagut.
soKutigissaKarfit angnikinerussut
pineKarångata iliniartut Dan-
markimukartitariaKartåsavavut,
Bendt Nielsen naggasivoit.
— Vi har haft mange dejlige
oplevelser i løbet af sæsonen, for-
klarer afdelingslederen. En af de
bedste var, da vi holdt udstilling
ved slutningen uf skoleåret. Jeg
husker, da en af eleverne udbrød:
— Bare jeg kan vise min mor alt
det, vi har lavet i løbet af vinte-
ren.
Og til slut siger Cecilie Lund: —
Det kedeligste er, når vi har måt-
tet sende en elev hjem. Det er al-
tid den sidste udvej. Vi arbejder
efter faste rammer, som man ikke
kan køre uden om hele tiden. Så
må vi sige stop, når alle andre
muligheder er udtømt. Og det er
altid en beklagelig og trist affære.
Afdelingsforstander Cecilie Lund.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
igalåt tåuko mardluk NQngme administrationitorKap isaterneKartugsså-
ngorsimassuvdlo — konsulentip Bendt Nielsenip agdlagfiane — iluatu-
ngåne Kalåtdlit-nunåne niuvernermut atuarfexarfigssaK sananeKåsaoK.
Bag disse to vinduer i en kondemeret administrationsbarak i Nuuk op-
bygges — på konsulent Bendt Nielsens kontor — Grønlands kommende
Handelsskole.
LÆKRE
MINIS
I POSER
Grønlænderhuset
i Holstebro
søger en assistent, hvis opgave er at bistå leder med den
daglige drift.
Grønlænderhusets formål er at virke som samlingssted for
grønlændere i Danmark samt at yde en midlertidig bistand
til grønlændere i øjeblikkelige vanskeligheder.
Vi lægger vægt på, at huset fungerer mere som et hjem end
£cm en institution, hvilket indebærer, at stillingen ikke kun
er et arbejde, men mere en livsform.
Skriftlig ansøgning inden 1. september til: Grønlænderhuset,
Danmarksgade 26, 7500 Holstebro.
Arnat Ilfniarfiat
har virket eet år
— Nok at bestille, men beklageligt, at eri del elever
måtte forlade skolen i utide, siger afdelingsforstan-
der Cecilie Lund
4