Atuagagdliutit - 21.09.1978, Side 4

Siumut blev ikke splittet
Partiet fastholder, at hjemmestyret skal indføres in-
denfor rigsfællesskabet, men udviklingen skal fort-
sætte
— Siumut fastholder, at hjemme-
styret indføres indenfor rigsfæl-
lesskabet. Siumut vil fortsat med-
virke til, at ansvaret for egne an-
liggender fortsat Øges med ud-
gangspunkt i realistiske og sikre
forudsætninger og tiltag gennem
hjemmestyret ...
Det er ordlyden af den princip-
udtalelse fra Siumut-landsmødet,
der kom i stand som et kompro-
mis. Et kompromis mellem de mø-
dedeltagere, der foreslog en ud-
talelse om, at hjemmestyret blot
er en station på den lange vej til
grønlandsk selvstændighed, og de
mødedeltagere, der synes, at en
sådan udtalelse ikke er nødven-
dig, fordi disse tanker allerede er
indprentet i partiets hovedmål-
sætning. Nemlig „at skabe et sam-
fund. der gennem ansvarsfuld ud-
nyttelse af landets egne ressour-
cer samt gennem nødvendige til-
førsler udefra, formår at tage
egen skæbne i egen hånd“.
PARTIETS POLITIK AFKLARET
Siumut-landsmødet forløb ikke
som mange havde ventet. Partiet
blev ikke splittet. Møderne fore-
gik under meget afslappede for-
hold — uden dramatik og uden
„at nogen så sammenbidt ud i an-
sigtet". Mødet var præget af fæl-
lesskab og kammeratskab.
Landsrådets næstformand Jo-
nathan Motzfeldt blev genindsat
som formand. Folketingsmedlem
Lars Emil Johansen blev næstfor-
mand og skal tage sig af det or-
ganisationsmæssige arbejde i par-
tiet. Til partisekretær blev valgt
Storch Lange, og til bestyrelses-
medlemmer Moses Olsen, Mette
Abeisen og Henrik Lund.
Partiets linie er afklaret — mål-
sætningerne med hensyn til res-
source-, erhvervs-, skole- og kul-
turpolitik er præciseret og par-
tiet har hverken ændret eller mo-
dereret sin holdning overfor EF:
Ud af EF!
MELLEM SOCIAL-
DEMOKRATIETS VENSTREFLØJ
OG SF
Til spørgsmålet om Siumuts re-
lationer til partipolitik i Danmark
sagde næstformanden, Lars Emil
Johansen, på partiets vegne: —
Siumut er et grønlandsk parti.
Men når der spørges, hvor i det
danske politiske spektrum partiet
GRØNLANDSPOSTEN
kan placeres, så er svaret: Et sted
mellem den socialdemokratiske
venstrefløj og Socialistisk Folke-
parti.
Siumuts forhold til de andre
politiske organisationer i Grøn-
land blev også belyst. Partiet vil
samarbejde med Inuit Ataicatigit
på de områder, hvor begge par-
ter har fællespolitik, det være
sig EF- og ressourcepolitik.
Man understreger, at der er
grundlæggende forskelle mellem
Siumut og Atåssut — men sam-
arbejde i visse situationer vil Si-
umut naturligvis ikke udelukke.
Og forholdet til arbejderorgani-
sationen SIK er „i bedste orden",
selvom man er lidt skuffet over,
at SIK har erklæret sig politisk
uafhængig.
ERHVERVSPOLITIK
Et langt og meget grundigt ud-
kast til partiets erhvervspolitik,
som sætter fællesskabsprincipper-
ne på højsædet, blev bakket op
af et enigt landsmøde.
Udkastet, som er blevet bear-
bejdet af en studiegruppe og som
blev fremsat af Lars Emil Jo-
hansen går bl. a. ud på en over-
ordnet økonomisk politik, der
støtter fællesskabstanken.
De erhvervsmæssige opgaver
skal løses på andelsbasis, og alle
aktiviteter, der harmonerer med
disse målsætninger skal støttes.
Erhvervsstøtten skal først og
fremmest prioritere støtte til
grønlandske selskaber med et
bredt grundlag i den grønlandske
befolkning — selskaber, der stræ-
ber ef'.er en bred erhvervsudvik-
ling.
Siumut vil endvidere have en
lovgivning, som sikrer landet mod
kapitalflugt. En lovgivning om,
at kapitalgevinster, der er ind-
høstet i Grønland skal investeres
i Grønland til gavn for videre ud-
vikling af det grønlandske er-
hvervsliv.
Der bliver i udkastet iøvrigt
udtrykt et ønske om, at offent-
lige midler og investeringer al-
drig anvendes til fordel for pri-
vatkapitalistiske foretagender.
STYRET
ERHVERVSUDDANNELSE
Med hensyn til erhvervsuddan-
nelse mener Siumut, at der skal
sigtes mod en bevidst styret ud-
dannelsespolitik, som skal tjene
den erhvervspolitiske målsætning
ved at lede de uddannelsessøgen-
de ind i uddannelser, der er i
SALG . SERVICE
KONTORMASKINER - DATAUDSTYR - TILBEHØR:
Remington, Skandex, 3.M., Citizen, I.B.M., N.C.R. m. fl.
KONTOR - ARTIKLER - MØBLER:
Esselte, Pelikan, Kores, Scanform 2, Kevi, Reska, CH/RY/SW
Servisekontakt, leje/leasing:
Måske løser det Deres problem?
ARCTIC ELEKTRONICS
Tlf. 2 14 86 - 2 12 86- ØB
BJØRN BOSERUP (Grønland) A/S
ALLE FORMER FOR SKIBSELEKTRONIK
overensstemmelse med samfun-
dets behov.
— For videre uddannelser for-
udsættes, at de grønlandske ud-
dannelser giver en uddannelses-
kompetence, der gør det muligt, at
den uddannelsessøgende kan gå
ind i det danske uddannelsessy-
stem på et bestemt niveau og op-
nå erhveivskompetance i Dan-
mark, forudsat at den nødvendige
supplerende uddannelse gennem-
føres, står der bl. a.
ERHVERVSRÅD
Siumut ønsker, at erhvervslivets
administration skal være samlet i
et administrativt organ. Der skal
oprettes regionalråd, som regions-
vis behandler de områder, der er
nævnt i det erhvervspolitiske ud-
kast.
Af regionalrådene vælges er-
hvervsrådet — et rådgivende or-
gan for landstyremanden, der har
det politiske ansvar overfor
Grønlands landsting.
— Derved sikres en dialog mel-
lem bygd, by og centralstyre, så-
ledes at udviklingstakt, udvik-
lingsmetoder og udviklingsmidler
er i overensstemmelse med det
grønlandske folks ønsker og mål,
ligesom den grønlandske indfly-
delse bevares, hedder det bl. a.
BYGDERNE
Et fanger- og bygdepolitisk op-
læg fra en partiafdeling i bygden
KangerssuatsiaK i Nordgrønland
fik Siumut-landsmødet til at un-
derstrege, at partiet fortsat vil
udbygge en bygdevenlig politik.
Bl. a. i erkendelse af, at en fore-
byggelse af befclkningskcncen-
tration er en forudsætning for at
fangererhvervet kan overleve.
Der bliver i oplægget bl. a. pe-
get på nødvendigheden af udvik-
ling af erhvervsrettet undervis-
ning og en mere udbygget fanger-
undervisning. For at bremse de
unges tilflytning til byer efterly-
ses muligheder til videre skole-
gang efler børneskolen i bygder-
ne, nemlig ved at etablere 8. og
9. klasser.
Den ulige fordeling af statstil-
skuddene til Grønland ønskes ret-
tet, da bygdebefolkningen, som
udgør 25 pct. af Grønlands be-
folkning, kun får fire pct. af pen-
gene. Man vil have den forhøjet
til 15 pct.
Lars Emil Johansen Thue Christian-
senilo Nungme Siumup nuna tamå-
kerdlugo atautsimlsitsinerane. (åss.:
LIL).
Lars Emil Johansen og Thue Chri-
stiansen under Siumuts landsmøde
i Nuuk. (Foto: LIL).
Siumut lader døren
åben for samarbejde
— Jeg tror, at der nu er stillet store krav om samar-
bejdsvilje til Siumut som midterparti, siger genvalgte
formand Jonathan Motzfeldt.
Siumut vil lade døren stå åben for
samarbejde til begge sider. Efter
landsmødet vil Siumuts placering
som et slags midterparti være ty-
deligere, og landsrådet understre-
gede, at det ikke skorter på sam-
arbejdsvilje. Her tænker jeg først
og fremmest på Inuit AtaKatigit,
som har de samme mål som os,
men også Atåssuts synspunkter,
som man måske kan forhandle
om. Jeg tror, at der efter lands-
mødet er stillet store krav om
samarbejdsvilje til Siumut som
midterparti, siger den genvalgte
formand for partiet, Jonathan
Motzfeldt til AG.
SIUMUT OG EF
— Hvad blev man enige om ved-
rørende forholdet til EF?
— På længere sigt fastholdt
partiet udmeldelse af EF, og at
det skulle afgøres ved folkeaf-
stemning. Men man må undersøge,
hvilke partier i folketinget, som
går ind for det. Socialdemokratiet
og partier til venstre for dem me-
Jonathan Motzfeldt Hendrik Lundilo Siumup Nungme atautsimérssuartit-
sinerane.
Jonathan Motzfeldt og Henrik Lund under Siumuts landsmøde i Nuuk.
ner, at det kan lade sig gøre. Men
de andre partier vil ikke tage stil-
ling til spørgsmålet.
— Vil det sige, at du har for-
ladt tanken om en associerings-
ordning?
— I det berømte interview har
jeg påpeget, at vi inden udmel-
delse skulle have undersøgt en el-
ler anden form for tilknytning.
Jeg nævnte også mulige ordnin-
ger på det handelsmæssige områ-
de. Nu blev vi enige om at under-
søge disse problemer nærmere.
— Man har ikke udelukket „en
eller anden form" for tilknytning?
— Vi lever i rigsfællesskabet.
Det er folketingets opgave at sør-
ge for, at vi — hvis vi træder ud
af EF — ikke får ubehageligheder
på grund af Danmarks medlem-
skab. Hvis en beslutning om ud-
meldelse ikke accepteres af folke-
tinget, vil det skabe meget stor
uro i forholdet til Danmark.
NU HAR VI ARBEJDSRO
— Der har nok været træfninger
på landsmødet. Er det sådan, at I
har måttet moderere jeres syns-
punkter for at komme til enighed?
— Som bekendt er der diverge-
rende synspunkter inden for par-
tiet. Men man må nu lægge mær-
ke til, at der er plads for forskel-
lige meninger i partiet, og at det
er muligt at komme til enighed.
Vi har vist, at vi har viljen til at
glatte uoverensstemmelser ud
gennem forhandling.
— Vil det sige, at du har måt-
tet give dig?
— Man er nødt til at klippe no-
get af sine synspunkter for at
komme til enighed. Kompromiser
kan ikke undgås, hvis samarbej-
de skal bestå. Derfor mener jeg,
at mulighederne for samarbejde
er blevet forbedret, ikke alene fra
min, men også fra andres side.
— Siumut er altså styrket efter
landsmødet?
— Det mener jeg, og jeg tror, at
vi nu har fået arbejdsro.
Julut
4