Atuagagdliutit - 21.09.1978, Side 6

Restancerne skal betales
før man kan få ny bolig
Siger de nye, skærpede regler om tildeling af lejlig-
heder og lån til énfamiliehuse i Grønland. Reglerne
er trådt i kraft.
Boligmanglen er stadig et af
Grønlands største problemer. Og
ifølge prognoserne vil det ved-
blive at være det mange år frem-
over. Alene i Nuuk regner man
med, at der i 1983 vil mangle 657
boliger.
Fer at få mest muligt ud af den
bestående boligmasse og bl. a.
undgå for mange tomme boligda-
ge, har boligstøtteudvalget netop
udsendt et nyt cirkulære til samt-
lige kommuner med nye regler
for udlejning af lejligheder og
lån til boligstøttehuse.
Reglerne er en betydelig skær-
pelse af de eksisterende regler —
og de er trådt i kraft øjeblikke-
ligt. Det vil sige den dag, cirku-
læret er underskrevet. Den 7. sep-
tember.
De nye regler siger kort og
godt, at man for at få en ny lej-
lighed skal have boet mindst to
år i sin nuværende. For at flytte
fra en ejerbolig (et hus) skal man
have boet der i mindst fire år.
Og for både tildeling af lejlighed
og lån er betingelsen, at man ikke
er i restance med huslejebeta-
lingen eller terminsydelserne!
Der er dog mulighed for dispen-
sation.
AG har talt med fuldmægtig
Anne Grethe Lauridsen og fuld-
mægtig Flemming Schandorff, Bo-
ligstøtteudvalget, som henholdsvis
tager sig af boligstøttehusene og
statens lejligheder, for at høre
lidt nærmere om de nye regler.
Og har bl. a. spurgt, om reglerne
ikke kan komme til at ramme
socialt dårligt stillede familier,
som kommer til at sidde fast i en
dårlig bolig på grund af restan-
cer.
ØKONOMISK STAVNSBUNDET?
Anne Grethe Lauridsen:
— Vi er godt klar over, at det
er reglen om restancer, der kom-
mer til at ramme. Og det er klart,
at der må føres en ny Inkassopo-
litik. Vedrørende lejlighederne er
der ikke rigtigt hold på det for
tiden, og man ved faktisk ikke,
hvor store restancerne er i det
hele taget. Spørgsmålet om, hvor-
vidt man kan blive økonomisk
stavnsbundet ved de nye regler
er sådan set noget, de sociale ud-
valg i kommunerne skal tage stil-
ling til. Hvordan man der vil
hjælpe de familier, der har re-
stancer og dårlig økonomi.
Reglerne er lavet, fordi den
store vækst i boligmassen har
betydet et meget stort og stigende
antal flytninger og tilbagegivelse
af énfamiliehuse til Boligstøtte-
udvalget. Det har betydet en rin-
gere udnyttelse af den eksisteren-
de boligmasse, fordi der gennem-
snitligt er flere tomme lejlighe-
der — både som følge af ubenyt-
tede boligdage og på grund af
istandsættelser.
Det er også dyrt med alle de
ledige boligdage — f. eks. koster
opvarmningen en masse penge.
Det skal betales af de penge, der
er afsat til driftsmidler, og det
rammer så igen midlerne til nyt
boligbyggeri. De mange flytnin-
ger betyder også, at vi bruger
meget personale til såkaldt „tom“
administration.
MAN SKAL VÆRE MYNDIG
I cirkulæret vedrørende lejlighe-
der står der også, at man skal
være myndig for at komme på
ventelisten.
Flemming Schandorff:
— Den regel har altid været
gældende for ansøgning af lån til
boligstøttehuse. Men ventelister-
ne til lejlighederne har været
præget af, at der var anført man-
ge børn som boligsøgende. Man
har sikkert ment, at det har væ-
ret nødvendigt når der nu er så
mange års ventetid. Men det gør
ventelisterne urealistiske, for
mange af disse kommer slet ikke
til at bo i den pågældende by ef-
ter endt uddannelse.
I cirkulæret står, at enlige er
boligberettede til étrums bolig.
— Men det betyder ikke, at alle
unge har krav på en ét-rums lej-
lighed. Det er tilladt at leje væ-
relser ud — lejen skal selvfølge-
lig være i et rimeligt forhold til
huslejen. Det ville også kunne
løse negle af boligproblemerne for
EF-praktikanterne. I andre lande
er det jo helt almindeligt, at man
bor på et lejet værelse, mens man
er ung og under uddannelse. Vi
danskere har vist alle sammen
prøvet det.
KOLLEKTIVER
AG: Har man mulighed for at
lave kollektiver?
— Vi er netop i gang med at
formulere, hvordan det kan fore-
gå rent administrativt. I Nuuk
har vi for tiden eet kollektiv —
det er indenfor de udsendtes pulje
— men det kan lade sig gøre,
hvis kommunerne er interessere-
de, siger Flemming Schandorff.
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
inigssiame ukiune mardlungne najugaKarérsimassariaKarpoK åmalo ineKarnermut akiliutigssanik kinguartorsima-
nane. ingmikutdle akuerssissuteKartoKarsinauvoK.
Man skal have boet i lejligheden i to år og ikke skylde i husleje for at få en ny lejlighed. Der kan dog gives
dispensation.
IBM kugleskrivemaskine
Kr. 7.248,- incl. levering. Leveres omgående fra vort lager
IBM 82 c. kugleskrivemaskine med 10/12 pitch, slettetast, 2
kuglehoveder og 1 repeterende tast
ARCTIC ELEKTRONICS
Tlf. 2 14 86 - 2 12 86
BJØRN BOSERUP (Grønland) A/S
6
Flemming Schandorff.
I cirkulæret står også, at hus-
lejens størrelse og beløbet til var-
me skal stå i rimeligt forhold til
husstandens månedlige indtægt.
Betyder det, at man kan få en
lejlighed, hvis man har penge?
— Hvis man skal komme ud
over restanceproblemerne må
man sørge for, at huslejen står i
nogenlunde rimeligt forhold til
indkomsten. Huslejerne i den
gamle boligmasse udgør ca. 20 pct.
af en normalindkomst. I alminde-
lige beligstøttehuse betales ca. 25
pct. og for kapitel fire huse om-
kring 60 pct. — det sidste er en
form for opsparing. Dertil kom-
mer varmeudgifter. Men vi har
jo en boligtilskudsordning, hvor
man kan få hjælp til huslejen.
.Desuden er der nedsat et ud-
valg, der arbejder på en bolig-
sikringsordning, i stil med hvad
man har d Danmark. Og der er
ligeledes et udvalg der prøver at
finde ud af, hvordan man kan
lave en form for vedligeholdel-
seskonto, så der hver måned bli-
ver afsat et beløb til vedligehol-
delse af den enkelte lejlighed.
Problemet med de mange for-
ladte og tilskoddede boligstøtte-
huse prøver man også at komme
til livs med de nye regler om at
man ikke må have restancer og
skal have boet i huset i fire år.
TVANGSAUKTION
Anne Grethe Lauridsen:
— Der sker ofte det, at folk bare
rejser fra et hus uden at give be-
sked og melde fra. Og så længe
huset står i den pågældendes
navn kan vi ikke gøre noget. Så
derfor er det nødvendigt, at man
har afviklet sin tidligere bolig før
man får en ny. Der er også sket
den ændring nu, at vi kan sætte
et hus på tvangsauktion — loven
om tvangsauktion er trådt i kraft
i Grønland.
Alt for mange penge går til
vedligeholdelse — og især til nye
oliefyr. Der er mange, der ikke
er klare over, at man ikke kan
rejse fra et oliefyr i vinterperio-
den uden at det er i gang og fyldt
op. Det frostsprænges — og et nyt
fyr koster omkring 20.000 kroner.
Husene har heller ikke godt af at
stå forladte og uopvarmede i læn-
gere tid — det bliver endnu dy-
rere i vedligeholdelse. Vi har
mange tilfælde, hvor udgifterne
til vedligeholdelse er lige så store
sem afdragene.
— Vi har fundet ud af, at hus-
typerne halve attener og halve
femogfyrre (dobbelthuse) ikke er
så eftertragtede. Så dem er vi nu
i gang med at gøre mere attrakti-
ve med forbedringer og moderni-
seringer, siger Anne Grethe Lau-
ridsen.
Der er endnu ikke kommet re-
aktioner fra kommunerne på de
nye regler, da det hele endnu er
så nyt.
mh
AG skriver mere om boligproble-
matikken i næste uge.
J