Atuagagdliutit - 21.09.1978, Qupperneq 12

Mulighederne for grønlandsk
marmor er i dag meget større
Ole Fink-Jensen:
— Vi er i øjeblikket ved at teste markedet både i
Vesttyskland og i Italien, siger den tidligere direktør
for Greenlandstone A/S.
Af Torben Lodberg
Stedet er Rødvig på Stevns. En
lille fiskerby, hvor den tidligere
handelshavn er blevet omdannet
■til lystbådehavn, og størsteparten
aif oplandet er udstykket til som-
merhusbebyggelse. Her ligger på
en større plads langs jernbanelini-
en, der fører til Køge over Store-
Heddinge, et stykke Grønland. El-
ler rettere sagt et stykke af Grøn-
1 lands undergrund, nemlig resterne
af den marmor, der i 60’erne blev
brudt i Marmorilik af selskabet
Greenlandstone.
Greenlandstone blev etableret i
begyndelsen af 60’erne med det
formål for øje at bryde det mar-
mor, man i sin tid fandt på det
sted, hvor Agfardlikavså munder
ud i Qaumarujuk-fjorden, og som
fi'k navnet Marmorilik. Foruden
Ole Fink-Jensen bestod bestyrel-
sen for Greenlandstone bl. a. af en
svensker, tidligere landsrådsfor-
mand Erling Høegh og landsråds-
medlemmet fra UmånøK, Elisa-
beth Johansen. Begge de sidst-
nævnte repræsenterede Landsrå-
det, som havde part i selskabet.
Greenlandstone blev imidlertid
opløst få år efter starten. For som
Ole Fink-Jensen siger: - Pludselig
dukkede dette her med canadier-
ne op, og vi blev nødt til at vige
pladsen. Ministeriet pressede i
hvert fald på, og det var vel også
mere logisk, at det måtte blive
løsningen. Det var jo bedre at få
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
canadierne ind og få nogle skil-
linger i statskassen.
AG havde for et stykke tid si-
den lejlighed til at tale med Ole
Fink-Jensen i Rødvig, hvor han
nu driver Rødvig Stenindustri
A/S. der er en af hans stenvirk-
somheder i Danmark.
STARTEDE MED EN
AVISARTIKEL
- Hvordan kom De til Marmorilik,
og hvad var baggrunden for, at De
genåbnede det gamle marmorbrud
der?
- Den helt eksakte anledning. -
Det var sådan set en avisartikel.
Jeg læste en gang om KGH’s
problem med at sikre returfragt
fra Grønland. Da jeg havde læst
den, slog den tanke ned i mig, at
der jo var dette marmor. Det vej-
er jo til.
Så gik jeg igang med at under-
søge sagen, og det viste sig så, at
det lå jo sådan set frit for enhver
at kaste sig ud i det, hvis man vil-
le. Så prøvede jeg altså at kaste
mig ud i det. Startede bruddet op
igen, som man havde gjort det før
krigen.
- Fik man så en fragtordning
med KGH?
- Jeg regnede med, at det kunne
lade sig gøre på én eller anden
måde at få en fragtordning med
KGH. Jeg vil ikke sige, at det
skulle subsidieres - men man
kunne tænke sig, at man havde
givet KGH lov til at lave en sær-
fragtordning med os.
Det 'lykkedes altså ikke. Vi
skulle betale en markedspris, og
det havde jeg ikke regnet med. -
Jeg ved, hvad kryolit’en kom
hjem til i sin tid, og det var det,
der var mit incitament, da vi la-
vede den første kalkulation. Men
sådan skulle det altså ikke være.
Det var selvfølgelig kun en brik,
men så absolut en afgørende brik.
Alligevel kom vi altså i gang,
og det gik jo. Det skal dog næv-
nes, at vi skam fik mægtig støtte
:i øvrigt. Både GTO og KGH i
UmånaK var skam meget langmo-
dige, når det drejede sig om at få
regningerne betalt.
- Vi var også heldige med at
finde de første folk, da vi skulle
igang. Den allerførste var den
gamle hæderkronede Oluf Eklund
- altså ham, der var ingeniør i
bruddet før krigen. Og så var der
Hans Jacobi, der var med til at
skaffe os bl. a. kontakt til Kuno
Wirtz. Jo, alle disse her gutter, de
indlagde sig skam uvisnelig hæ-
der, som man siger. De var bag-
grunden for, at vi kom igang.
BARSKE KENDSGERNINGER
Men så pludselig dukkede altså
dette her op med canadierne, og
vi måtte vige pladsen. Det skete
efter nogle hårde forhandlinger,
og det var egentlig ikke særlig
gode vilkår vi fik. Mærkeligt nok
- fordi for Greenex var det jo
peanuts, men for os, mig og mine
aktionærer var det jo livsvigtigt,
at vi kunne betale enhver sit.
Under forhandlingerne blev vi
mødt med de barske kendsgernin-
ger. Det var forhandlinger, hvor
disse folk var repræsenteret af
deres danske advokater og hvor
jeg og min advokat deltog. - Det
hele resulterede altså i, at vi fik
alle de blokke, der var deroppe,
afsfcibet herned, hvor vi har haft
dem siden.
- Har de så alle ligget her si-
den?
-dit eget smalfilmsæt
Chr. Richardt Vs

leumiq
Hele sættet består af
1 leumiq Mini 3 PMA optager
1 leumiq gengiver 605D
1 perleskærm 100 x 100 cm
1 færdig tegnefilmog
1 super 8 farvefilm
NØRREGADE 16 . 7800 SKIVE . TLF. 07-52 44 66
SØNDERGADE 17 . 7800 SKIVE . TLF. 07 - 52 00 35
Ole Fink-Jensen: — Marmorilik KimagtariaKaleravtigo, Greeneximit Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKarfingmit pingitsailissauvdluta, piarigkavut
tagpavanitut tamaisa umiarssuarmik mångautitipavut.
Ole Fink-Jensen: — Da vi måtte forlade forlade Marmorilik, presset ud af
Greenex og ministeriet, fik vi alle blokkene, der var deroppe, afskibet
hertil.
- Nej, men det var jo bare så
tosiset, som det kunne være. Det
var jo netop som konjunkturerne
vendte - bøtten vendte - og i 1972-
73 og særligt i 74, da gik det jo
rigtig galt i byggesektoren, så det
er gået langsommere, end vi hav-
de troet.
NU ER BILLEDET VENDT IGEN
- Men efterhånden har det så
bedret sig igen, idet det er gået
nogenlunde på det tyske marked.
Det har været vores redning, at
man nu tager varen der, fordi den
er god, men i Danmark har det
været meget svært.
- I øjeblikket kører saven jo, og
der er gang i udskæringen af de
store blokke. Hvad skal den mar-
mor bruges til?
- Jeg er i øjeblikket ved at te-
ste et specielt marked i Vesttysk-
land og Italien. I Tyskland spe-
cielt er der et traditionelt marked
for hvid krystalisk sten til grav-
sten, og det er det, der i øjeblik-
ket sælges herfra. Derudover har
den grønlandske marmor til visse
formål en bedre kvalitet, da den
er mere vejrbestandig i f. eks. det
Industrivejr, vi har i visse byer
som København og Hamburg, for
ikke at tale om nede i Ruhrdi-
strifatet. Her ligger mulighederne
i dag, og jeg regner med, at vi i
løbet af i år - eller Skal vi sige til
foråret kan garantere en købskon-
trakt på så og så mange kubikme-
ter grønlandsk marmor om året til
en fast markedspris.
- Er der så nak marmor her i
Rødvig?
- Nej, men så må man finde på
én eller anden måde, så vi måske
igen kan få brudt disse blokke i
Grønland, hvor der stadig ligger
marmor i området ved Marmori-
lik. Så kan man beskæftige nogle
mennesker deroppe. Måske suc-
cessivt når Greenex trækker sig
tilbage. Det er den mulighed, der
er.
Også på anden måde tynder det
ud i lageret i Rødvig. Ole Fink-
Jensen har f. øks. fornylig leveret
et flot marmorgulv på 400 m‘J til
Køge Rådhus. Om denne leveran-
ce siger han:
- Vi fik den, fordii det var grøn-
landsk marmor. Inden man tog
bestemmelsen kørte jeg med by-
rådet med borgmesteren i spid-
sen rundt for at så på alle mulige
former for stengulv fra forskellige
lande. Det blev det grønlandske
marmor der blev valgt fordi, det
var - efter deres mening - det pæ-
neste og det mest praktiske og til
formålet mest anvendelige. Og så
Skelede man altså også til, at det
gav arbejde til vore folk her. Man
syntes 'ikke, at man ville lave et
rådhus i Køge og så slæbe en hel
masse værdiarbejde hjem fra ud-
landet. Det var jo tiltalende.
FREM OG TILBAGE
Om leverancerne til f. eks. det ita-
lienske marked, som er med d
den test Fink-Jensen for tiden fo-
retager, siger han bl. a.: - Ja, det
lyder måske paradoksalt, men sa-
gen er, at det er marmor, der vil
blive videreforarbejdet dernede,
og så ender det måske i Danmark
bagefter.
- Hvad koster den grønlandske
marmor i forhold fil marmor fra
de traditionelle marmorlande?
- Her spiller to ting ind. For det
første er selve råblakken billigere
at bryde et sted, hvor det er
varmt hele året rundt og ikke
som i Marmorilik, hvor der kan
være 40 graders frost cm vinte-
ren. Derved bliver blokken dyr,
og transporten gør den yderligere
dyr.
Så hvis man skal sammenligne
råblokpriserne, så vil jeg tro, at
en grønlandsk råblok koster mel-
lem 50-100 pot. mere end en blok
fra f. eks. Portugal. Det næste er,
at traditionelle marmorlande har
langt større industrier, hvor man
er langt mere effektive i maskin-
udrustning og hvor kapaciteten er
så stor, at man kører med en
langt større produktion, og deri-
gennem også får forarbejdningen
billigere, end vi kan herhjemme.
Herude i min hal står der een
- i øvrigt Danmarks eneste - mar-
morsav. Den bliver passet af en
eller to mand. I de rigtige mar-
morlande står der måske ti eller
tyve save. Det giver en forskel.
12