Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.09.1978, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 21.09.1978, Qupperneq 12
Mulighederne for grønlandsk marmor er i dag meget større Ole Fink-Jensen: — Vi er i øjeblikket ved at teste markedet både i Vesttyskland og i Italien, siger den tidligere direktør for Greenlandstone A/S. Af Torben Lodberg Stedet er Rødvig på Stevns. En lille fiskerby, hvor den tidligere handelshavn er blevet omdannet ■til lystbådehavn, og størsteparten aif oplandet er udstykket til som- merhusbebyggelse. Her ligger på en større plads langs jernbanelini- en, der fører til Køge over Store- Heddinge, et stykke Grønland. El- ler rettere sagt et stykke af Grøn- 1 lands undergrund, nemlig resterne af den marmor, der i 60’erne blev brudt i Marmorilik af selskabet Greenlandstone. Greenlandstone blev etableret i begyndelsen af 60’erne med det formål for øje at bryde det mar- mor, man i sin tid fandt på det sted, hvor Agfardlikavså munder ud i Qaumarujuk-fjorden, og som fi'k navnet Marmorilik. Foruden Ole Fink-Jensen bestod bestyrel- sen for Greenlandstone bl. a. af en svensker, tidligere landsrådsfor- mand Erling Høegh og landsråds- medlemmet fra UmånøK, Elisa- beth Johansen. Begge de sidst- nævnte repræsenterede Landsrå- det, som havde part i selskabet. Greenlandstone blev imidlertid opløst få år efter starten. For som Ole Fink-Jensen siger: - Pludselig dukkede dette her med canadier- ne op, og vi blev nødt til at vige pladsen. Ministeriet pressede i hvert fald på, og det var vel også mere logisk, at det måtte blive løsningen. Det var jo bedre at få Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN canadierne ind og få nogle skil- linger i statskassen. AG havde for et stykke tid si- den lejlighed til at tale med Ole Fink-Jensen i Rødvig, hvor han nu driver Rødvig Stenindustri A/S. der er en af hans stenvirk- somheder i Danmark. STARTEDE MED EN AVISARTIKEL - Hvordan kom De til Marmorilik, og hvad var baggrunden for, at De genåbnede det gamle marmorbrud der? - Den helt eksakte anledning. - Det var sådan set en avisartikel. Jeg læste en gang om KGH’s problem med at sikre returfragt fra Grønland. Da jeg havde læst den, slog den tanke ned i mig, at der jo var dette marmor. Det vej- er jo til. Så gik jeg igang med at under- søge sagen, og det viste sig så, at det lå jo sådan set frit for enhver at kaste sig ud i det, hvis man vil- le. Så prøvede jeg altså at kaste mig ud i det. Startede bruddet op igen, som man havde gjort det før krigen. - Fik man så en fragtordning med KGH? - Jeg regnede med, at det kunne lade sig gøre på én eller anden måde at få en fragtordning med KGH. Jeg vil ikke sige, at det skulle subsidieres - men man kunne tænke sig, at man havde givet KGH lov til at lave en sær- fragtordning med os. Det 'lykkedes altså ikke. Vi skulle betale en markedspris, og det havde jeg ikke regnet med. - Jeg ved, hvad kryolit’en kom hjem til i sin tid, og det var det, der var mit incitament, da vi la- vede den første kalkulation. Men sådan skulle det altså ikke være. Det var selvfølgelig kun en brik, men så absolut en afgørende brik. Alligevel kom vi altså i gang, og det gik jo. Det skal dog næv- nes, at vi skam fik mægtig støtte :i øvrigt. Både GTO og KGH i UmånaK var skam meget langmo- dige, når det drejede sig om at få regningerne betalt. - Vi var også heldige med at finde de første folk, da vi skulle igang. Den allerførste var den gamle hæderkronede Oluf Eklund - altså ham, der var ingeniør i bruddet før krigen. Og så var der Hans Jacobi, der var med til at skaffe os bl. a. kontakt til Kuno Wirtz. Jo, alle disse her gutter, de indlagde sig skam uvisnelig hæ- der, som man siger. De var bag- grunden for, at vi kom igang. BARSKE KENDSGERNINGER Men så pludselig dukkede altså dette her op med canadierne, og vi måtte vige pladsen. Det skete efter nogle hårde forhandlinger, og det var egentlig ikke særlig gode vilkår vi fik. Mærkeligt nok - fordi for Greenex var det jo peanuts, men for os, mig og mine aktionærer var det jo livsvigtigt, at vi kunne betale enhver sit. Under forhandlingerne blev vi mødt med de barske kendsgernin- ger. Det var forhandlinger, hvor disse folk var repræsenteret af deres danske advokater og hvor jeg og min advokat deltog. - Det hele resulterede altså i, at vi fik alle de blokke, der var deroppe, afsfcibet herned, hvor vi har haft dem siden. - Har de så alle ligget her si- den? -dit eget smalfilmsæt Chr. Richardt Vs leumiq Hele sættet består af 1 leumiq Mini 3 PMA optager 1 leumiq gengiver 605D 1 perleskærm 100 x 100 cm 1 færdig tegnefilmog 1 super 8 farvefilm NØRREGADE 16 . 7800 SKIVE . TLF. 07-52 44 66 SØNDERGADE 17 . 7800 SKIVE . TLF. 07 - 52 00 35 Ole Fink-Jensen: — Marmorilik KimagtariaKaleravtigo, Greeneximit Ka- låtdlit-nunånutdlo ministereKarfingmit pingitsailissauvdluta, piarigkavut tagpavanitut tamaisa umiarssuarmik mångautitipavut. Ole Fink-Jensen: — Da vi måtte forlade forlade Marmorilik, presset ud af Greenex og ministeriet, fik vi alle blokkene, der var deroppe, afskibet hertil. - Nej, men det var jo bare så tosiset, som det kunne være. Det var jo netop som konjunkturerne vendte - bøtten vendte - og i 1972- 73 og særligt i 74, da gik det jo rigtig galt i byggesektoren, så det er gået langsommere, end vi hav- de troet. NU ER BILLEDET VENDT IGEN - Men efterhånden har det så bedret sig igen, idet det er gået nogenlunde på det tyske marked. Det har været vores redning, at man nu tager varen der, fordi den er god, men i Danmark har det været meget svært. - I øjeblikket kører saven jo, og der er gang i udskæringen af de store blokke. Hvad skal den mar- mor bruges til? - Jeg er i øjeblikket ved at te- ste et specielt marked i Vesttysk- land og Italien. I Tyskland spe- cielt er der et traditionelt marked for hvid krystalisk sten til grav- sten, og det er det, der i øjeblik- ket sælges herfra. Derudover har den grønlandske marmor til visse formål en bedre kvalitet, da den er mere vejrbestandig i f. eks. det Industrivejr, vi har i visse byer som København og Hamburg, for ikke at tale om nede i Ruhrdi- strifatet. Her ligger mulighederne i dag, og jeg regner med, at vi i løbet af i år - eller Skal vi sige til foråret kan garantere en købskon- trakt på så og så mange kubikme- ter grønlandsk marmor om året til en fast markedspris. - Er der så nak marmor her i Rødvig? - Nej, men så må man finde på én eller anden måde, så vi måske igen kan få brudt disse blokke i Grønland, hvor der stadig ligger marmor i området ved Marmori- lik. Så kan man beskæftige nogle mennesker deroppe. Måske suc- cessivt når Greenex trækker sig tilbage. Det er den mulighed, der er. Også på anden måde tynder det ud i lageret i Rødvig. Ole Fink- Jensen har f. øks. fornylig leveret et flot marmorgulv på 400 m‘J til Køge Rådhus. Om denne leveran- ce siger han: - Vi fik den, fordii det var grøn- landsk marmor. Inden man tog bestemmelsen kørte jeg med by- rådet med borgmesteren i spid- sen rundt for at så på alle mulige former for stengulv fra forskellige lande. Det blev det grønlandske marmor der blev valgt fordi, det var - efter deres mening - det pæ- neste og det mest praktiske og til formålet mest anvendelige. Og så Skelede man altså også til, at det gav arbejde til vore folk her. Man syntes 'ikke, at man ville lave et rådhus i Køge og så slæbe en hel masse værdiarbejde hjem fra ud- landet. Det var jo tiltalende. FREM OG TILBAGE Om leverancerne til f. eks. det ita- lienske marked, som er med d den test Fink-Jensen for tiden fo- retager, siger han bl. a.: - Ja, det lyder måske paradoksalt, men sa- gen er, at det er marmor, der vil blive videreforarbejdet dernede, og så ender det måske i Danmark bagefter. - Hvad koster den grønlandske marmor i forhold fil marmor fra de traditionelle marmorlande? - Her spiller to ting ind. For det første er selve råblakken billigere at bryde et sted, hvor det er varmt hele året rundt og ikke som i Marmorilik, hvor der kan være 40 graders frost cm vinte- ren. Derved bliver blokken dyr, og transporten gør den yderligere dyr. Så hvis man skal sammenligne råblokpriserne, så vil jeg tro, at en grønlandsk råblok koster mel- lem 50-100 pot. mere end en blok fra f. eks. Portugal. Det næste er, at traditionelle marmorlande har langt større industrier, hvor man er langt mere effektive i maskin- udrustning og hvor kapaciteten er så stor, at man kører med en langt større produktion, og deri- gennem også får forarbejdningen billigere, end vi kan herhjemme. Herude i min hal står der een - i øvrigt Danmarks eneste - mar- morsav. Den bliver passet af en eller to mand. I de rigtige mar- morlande står der måske ti eller tyve save. Det giver en forskel. 12

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.