Atuagagdliutit - 19.10.1978, Side 23

landsrådimit. fra landsrådet
isertitsivik matorKassoK
landsrådip NungmérKuvå
kisiåne tamåna landsplansudvalgime aitsåt aulaja-
ngerneKåsaoK — Nungme kommunip kigsautiging-
mago erKartuneicartunut inigsstssarfiup agdlinigsså
nauk Nuk kommune akerdliuga-
luaK landsrådime isumaKatigissu-
tauvoK misiligdlugo piviussu-
ngortiniarumavdlugo erKartune-
Karsimassunut inigssissarfiup
Nungmitup agdlinigssånik piler-
ssårut matorKassumik ingmikor-
tortalerdlugo. åma isumaKatigi-
neKarpoK misigssorneKåsassoK ica-
noK amerdlatigissunik aningau-
ssartutåusanersoK sananigssaK i-
ngerdlatsinigssardlo, piviussu-
ngcrtineKåsagpat sujunersut er-
KartuneKardlutik inigssissarfing-
nitugssångortitat tamarmik av-
dlatutdlunit nakorsartitugssal
Kalåtdlit-nunåniginartarnigsså-
nik.
aningaussat atugagssat ingml-
kortineKarérsimåput, pilerssåru-
titdlo maligdlugit ingmikortortag-
ssaK atorneKalersinaussugssauvoK
1981'82-ime. pilerssårutitdle su-
liarinerat unigtikatdlameKarsi-
mavoK Nuk kommune itigartitsi-
simangmat tungavigssånik Kinu-
taussumut, månåkut piarérsumut
agdlissutigalugo.
Jonathan Motzfeldt sujunersu-
teKartuvoK erKartuneKarsimassu-
nut inigssissarfiup matorKassumik
ilaneKarnigssånik.
taimatut sujunersuteKameranut
ilåtigut perKutausimåput kalåt-
dlinik isersimatineKartunik må-
nåku Kavdlunåt parnaerussivinig-
tunik, pingårtumik Herstedvester-
ime oKaloKatigingnigtarsimanere.
isersimatitaussut tåukua pissussu-
teKarsimanertik pinarnago inug-
tutdle ingminermut tungassunik
ajornartorsiuterpagssuaKartar-
put, ilåtigut åma kalåliminerug-
dlutik.
Jonathan Motzfeldtip ajussår-
nartutipå Nungme kommunalbe-
styrelsip taima akerdliutiginera.
Nuk sulivfigpagssuaKarame pe-
riarfigssaKardluarpoK taperser-
suivdlunilo ikiunigssaminut, å-
malo igdloKarfingmitdlune sianiu-
tilugtunut ingmikortortaK.
sulissunik ajornartorsiut
suliaK Kalåtdlit-nunåne piner-
dluteKarsimassunik isumaging-
ningnerme atautsimititalianut o-
KauseKarfigerKuvdlugo nagsiune-
KarsimavoK. atautsimititavdlo
(nævn) akissutimine erssentigsar-
på, ingmikortortagssaK pilersså-
rusiorneKarsimassoK inigssiviu-
ssåsångitscK erKartuneKarsima-
ssunut måtussimaneKartuartug-
ssanut, åmalo sianiutimikut na-
korsarneKartariaKartunut. igdlor-
ssuartå ajornartorsiutaussåsaoK —
kisiåne ajornartorsiutaunerusav-
dlune nåmagtumik piginauniling-
nik sulissugssarsiniamigssaK.
kriminalforsorgsnævn åma isu-
maKångilaK agdlilinigssaK pissa-
riaKartOK pinerdluteKarsimassu-
nik isumagingningnerup iluane
avdlat tunugdliutdlugit. nævnip
uparuarpå, ukiune kingugdleme
ardlaligtigut suliniutigineKarsi-
massoK kalåtdlit Danmarkime i-
nigsineKartartut atugarissaisa pit-
sångorsarnigssåt. ilåtigut nugteri-
ssunik ikiorteKarnerutitdlugit, pu-
laorfigssarigsårnerutitdlugit åma-
lo kalåliminertugagssaKamerutit-
dlugit.
nævnivdle isumaKatigå kigsau-
tiginarmat periarfigssaKameK nå-
pertordlugo tungavigssarsiniarne-
KåsassoK inigssissarfingmtugsså-
ngordlugit encartuneKartut ta-
marmik Kalåtdlit-nunåne inigssi-
neKardlutigdlo suliarineKartamig-
ssåt.
Nungmut akornutaussoK
autdlaisit iluamik
sungiusartariaKarput
perKigsårtumik påsisitsiniaim'kut ilikarsinauvarput aut-
dlausit isumatumik atordlugitdlo pårinigssåt, taimai-
livdlutalo ajunårnerit ikilisitdlugit, landsråde isuma-
KarpoK.
påsisitsiniaineK takorKusårinerdlo
autdlaisit KanoK atorneKartame-
rånik, ilitsersutitigut kalåtdlisuti-
gut autdlaisine nutåne patronini-
lo, åmalo maligtarissagssanik —
angnertusisitsissoKarsinauvdlune
— autdlaisinut tungassunik kom-
munine tamane, imaKalo atuar-
fingme autdlaisit atomigssånik i-
litsersuissalemigssaK.
tåssa landsrådip angussai uv-
dlåp tungå atautsimérérdlune Ka-
låtdlit-nunåne autdlaisinik atui-
ssamermut peKarsinaunermigdlo
aperKumut tungassunik.
1977-ime upernåkut atautsimi-
nerme landsrådip oKaluserå
Hendrik Nielsenip sujunersutå
autdlaisinik niorKuteKamerme
maligtarissagssat sukangnemeru-
lemigssånik. tamatuma kingorna
landsråde atautsimititaliorpoK
månåkut maligtarissagssaussunik
misigssuissugssamik ImaKalo su-
junersuteKarumårtumik KanoK i-
liuseKartoKarumårneranik. aut-
dlaisit perKutigalugit ajunårtar-
nemik ikilisitsisinaussumik.
sulissugssångortitat, tåssaussut
sivnissut politimestereKarfingmit,
niuvernermut inspektøreKarfing-
fingmit, skoledirektøreKarfingmit
landsrådivdlo agdlagfeKarfianit,
suliarisimavåt perKigsårugdlugo
takisumik nalunaerusiaK, lands-
rådimut sarKumiuneKartoK.
tåssane agdlagsimavoK ilåtigut,
Kalåtdlit-nunåne inatsisitigut au-
lajangersagkat pingåmerssåt aut-
dlaisinut tungassoK agdlagsima-
ssok pinerdlugtuliornerit pivdlu-
git inatsisine paragraf 64-ime ag-
dlagsimassoK.
agdlagsimavoK:
ulorianartunik mianerssuåtdliO-
teKartutut erKartuneKåsaoK kina-
lunit piåralune mianerssuaitdlior-
dlunilunit mérKamut 12 inordlu-
git ukiulingmut, niaKulårtumut,
silå amigartumut imalunit aula-
kortumut inungmut såkumik ulo-
rianartumik, Kaertiterutigssamik
imalunit avdlamik ulorianartumik
tuniussissoic.
taimatut pineKåsaoK kinalunit
iluanårniardlune pitaiseKalune i-
malunit taimatut mianerssuait-
dliordlune avdlat inunerånik, a-
ngatdlarissusiånik perKingnerå-
nigdlunit ulorianartorsiortitsissoK.
suleKatigigsitaliatdle uparuar-
påt dsumaKardlutik mérKat 12 i-
nordlugit ukiugdlit autdlaisinik
atuisinauvdluartut, inersimassu-
mit nåkutigineKarunik.
ukiuisa kigdlingat atuinarpoK
landsrådime ilaussortat amerdla-
nerit isumaKatauvfigåt, ukiut kig-
dligssarititaussut amerdlissaria-
Kångitsut. agdlåt ilaisa åpartiku-
sungajånguatsiaraluardlugo. tåssa
mérKat autdlaisink iliniajårunik
atomigssånik sungiussinerusang-
mala.
Kalåtdlit-nunåne kommunit a-
merdlanerit politivedtægteKarput
autdlaisinut tungassunik. kisiåne
åssigingiårtorujugssuarnik, kom-
munitdlo ilait soKaratik. kommu-
nit åssigingmik maligtarissagssa-
Kaleraluarpata, ilåtigut najuga-
Karfit erKåne autdlaisinik atui-
nigssamik inertenruteKartumik
agsut pitsåusagaluartoK sulissug-
ssångortitat isumaKarput.
sulissugssångortitat migssilior-
påt Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut
autdlaisit 50.000 migss. amerdlati-
gissut pigineKartut isumaKardlu-
tigdlo ajomakusortorujugssusa-
ssok piviussungortinerdlo ajor-
nardlune såkunik piumamik pe-
Karsinaunerup maligtarissagssaisa
avdlångortinigssåt.
akerdlianigdle ajomåsångilaK
sujunigssame autdlaisit tunine-
Kartut nalunaerssusavdlugit.
tornortarinere
tamåna tåssa landsrådip isumaKa-
tigå, taimatutdlo åma isumaKati-
gissutigalugo, autdlaisit isumang-
nåinerussumik torKorneKartåsa-
ssut. umiatsiåntanut Kimåiname-
Kartåsångitdlat åmalo imaKartit-
dlugit angerdlarsimavfingnitine-
Kartaratik.
isumaKatigissutigineKarpoK
KåumarsainiartoKåsassoK GOF,
tusagagssiorfit avdlatdlo peKati-
galugit åmalo isumaKartoKardlu-
ne KGH-p isumagissariaKarå så-
kut atomigssånik kalåtdlisut ilit-
sersutitaKartitsissamigsse. aut-
dlaisinik iliniameK åma atuartut
pissagssaisa ilagissariaKaråt.
Jørgen Olsen isumaKångilaK i-
litsersutitalissarnigssaK pissaria-
KartoK, måne sungiutdluiname-
Karsimangmata. landsrådile isu-
maKatigigpoK KåumarsaineK pi-
ssariaKartoK.
aperKumut, sok Nup kigsautigi-
ngikå inigssissarfiup agdlineKar-
nigsså Lars Chemnitz akivoK,
kommunip perKutigisså tåssau-
ssok, igdloKarfingmut nanertu-
taunera, amerdlasut isersimatine-
Kartut pitdlagaur.ertik någångat
igdloKarfingmut uninartarmata.
tamånalo suliagssaKartitsiniarm-
kut inigssaKartitsiniamikutdlo
nanertutauvoK!
Konrad Steenholdtip apencutigå
landsplansudvalgip aulajanginera
aulajangivigtugssaunersoK ... tai-
måipoK, Lars Chemnitz OKarpoK.
tåssa oKartugssaussoK kingugdleic.
Kriminalforsorgsnævnip åma a-
kissumine oKautigå, imaKa pit-
såusagaluartoK ingmikut udvalgi-
liusavdlune, Kalåtdlit-nunåne i-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
nigssissarnermut iluarsisitsiniar-
tamermutdlo tungassunik ajor-
nartorsiutinik tamanik oKatdlisi-
gingnigtugssanik.
Jonathan Motzfeldtip isumaKa-
tigå taimåitumik udvalgiliomig-
ssamik isuma, åmalo landsrådip
isumaKatigå.
tamånarpiaK OKatdlissutåungi-
laK. mh.
Narssame kigu-
tilerivfigtå
Narssame kigutilerivfigssap piler-
ssårusiornera måna sarKumiune-
KarsimavoK. atuarfiup eKaersår-
tarfiata avangnåtungåne sanane-
KåsaoK, kigutilerivfiup, eKaersår-
fiup atuarfiuvdlo akomåne ma-
torKassumik Kulisamigdlunit atå-
ssuserneKåsaoK, kigutilerivfik a-
tuarfiup nakorsaunut tungassunik
atortoKåsangmat. kigutilerivik i-
nuinarnut atusaoK.
kigutilerivfik nautsorssutigine-
KarpoK 2 Vs million kruninik ake-
KåsassoK, pilerssårutitdlo malig-
dlugit 1979-ime 1980-imilo sana-
neKåsaoK nangminerssortunit.
Skjole- bluse- ogn
I BUKSESTOFFER
. Sæt x vad da ønskede stofprø-
I ver: CanvasD Trevira bomuld □
Bomuldslærred □
| Stof direkte fra væveri i mønstret
og ensfarvet udførelse. Priser fra
I kun kr. 18 til 28 pr. m + øøpøf
1 a^porto. Br.: 90-1 60 cm. Prøver
I sendes ved modt. af frankeret ku-
1 vert str. ca. 1 5x25 cm vedi. 4 kr.
I i frimærker. IMB: Færdigsyede T-
shirts i trevira bomuld i str. S-M-L
■ kun kr. 28,50 t-Mm'. Fl. farver.
■ Jens Nørgård, Løvstien 12, .
^7441 Bording, tlf. 06-86 12 19 ^
Officielt
Under 4. september 1978 er der i
Aktiesleksabs-registeret, Afdelin-
gen for Anpartsselskaber, modta-
get følgende ændringer vedrøren-
re „Trawlerrederiet RAJAQ ApS“
af Godthåb:
Bestyrelsens formand Preben
Sandy Andersen samt Carl Lynge,
Preben Arne Nielsen er udtrådt af,
og advokat Anners Preben Dahl
(formand), Box 36, Godthåb, køb-
mand Ole Ludvig Knudsen, Box 72,
skipper Frederik Jonas David Kri-
stiansen, Box 2, begge Narssax,
alle af Grønland, er indtrådt i be-
styrelsen. Nævnte Frederik Jonas
David Kristiansen er tillige ind-
trådt i, og Preben Arne Nielsen er
udtrådt af direktionen. De forenede
Revisionsfirmaer er fratrådt som,
og Revisionsfirmaet Lars Jonn-
sen, Box 91, Julianehåb, Grønland,
er valgt til selskabets revisor. Un-
der 16. januar 1978 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets navn
er „Narssax Trawl ApS“. Selska-
bets hjemsted er Narssax kommu-
ne, postadresse Box 36, Godthåb,
Grønland. Indskudskapitalen er ud-
videt med 550.000 kr. Indskudskapi-
talen udgør herefter 600.000 kr.
fuldt indbetalt, fordelt i anparter
på 10.000 kr. og multipla heraf.
Hvert anpartsbeløb på 10.000 kr.
giver 1 stemme. Bestemmelserne
om indskrænkninger i anparternes
omsætieligned er ændret, jfr. ved-
tægternes § 3. Selskabets regn-
skaosår: 1. april—31. marts. Første
regnskabsperiode: 16. februar 1977—
30. september 1977.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 3. oktober 1978
23