Atuagagdliutit - 29.03.1979, Blaðsíða 18

\l.
Det er de unge, der skal
redde den samiske nation
— Og hvis vi undertrykker dem og tilsidesætter de-
res radikale synspunkter, så sinker vi dem, og det bli-
ver måske for sent, siger fremtrædende svensk/norsk
sameleder.
mellem fingrene og sagde ikke no-
get. Hun tænkte på den medfart,
det samepolitiske program havde
fået, og hun var både skuffet og
en lille smule opgivende.
Marianne Nilsson er næppe me-
re end 45-50 år. men hører allige-
vel til den generation, der i poli-
tisk forstand har haft indflydelse
indtil nu. Hun er ikke med i den
unge nationalistiske fløj, som er
begyndt at formulere sig i Same-
landet, men hun er på deres side.
Hun er husflidskonsulent og in-
teresserer sig stærkt for samekul-
turen på tværs af landegrænser-
ne. Hun havde håbet, at de nor-
diske samer kunne enes bedre om
at øge samekonferencens og rå-
dets indflydelse overfor de nor-
diske landes regeringer. Men så-
dan gik det altså ikke.
Marianne Nilsson startede selv
samtalen. Hun havde været i
Grønland året før med en delega-
tion af nordiske husflidsrepræsen-
tanter. — Det var en betagende
rejse, sagde hun, — blandt gæst-
frie mennesker d et smukt land.
Hun bad mig hilse dem, hun hav-
de mødt.
GRØNLANDSPOSTEN
FORSTANDERPAR
ved Kriminalforsorgens Ungdomspension i
Jakobshavn
Stillingerne som forstander og økonoma ved Kriminalforsor-
gens ungdomspension i Jakobshavn forventes ledige ca.
1.7.1979, og ønskes besat med et socialt interesseret ægtepar.
Pensionen er indrettet i et nyopført typehus (M-hus 75) der
specielt er konstrueret m.h.p. pensionsfunktion, og der vil
kunne optages 6-7 pensionærer.
Forstanderen skal med bestand af en forsorgsassisstent lede
pensionen og føre tilsyn med pensionærerne, medens hu-
struen skal forestå husførelsen med fornøden hjælp. Der stil-
les ikke bestemte krav om forudgående uddannelse, men et
ægtepar i velordnede forhold, som har evne og vilje til på en
myndig, men tillidsvækkende måde, at bistå pensionærerne
med deres forskelligartede problemer, herunder at fremskaffe
og fastholde arbejde, foretrækkes. Dobbeltsproget ansøger
vil blive foretrukket.
Da jeg langt om længe fik en af-
tale med Marianne Nilsson, for-
mand for den svenske sektion i
Nordisk Sameråd og en af same-
konferencens meget travle vær-
ter, havde hun til gengæld tid nok.
Konferencen var nemlig slut, og
vi satte os i græsset i læ af den
store konferencehal. Solen skin-
nede og det blæste noget. I de
dage, møderne varede, gik hun
rundt i en mørkeblå, koneagtig
samedragt med en uskøn kalot på
hovedet. Nu sad hun i almindeligt
dagligtøj og nulrede en blomst
få
SIU.
mut
for en klar
realistisk politik
sérdlume Kalåtdlit-nunåne. agdlåme måne tatsine takornariat exalugtar-
put, aulisarnigssamutdlo agdlagartanit isertitat såmit aningaussautexar-
fiånut isertineKartarput.
Det kunne lige så godt ha’ været Grønland. Selv i søerne her fanger tu-
risterne ørreder, og indtægten fra fiskekortene går til Samefonden.
— I Grønland er det tydeligt —
selv for en fremmed — at befolk-
ningen er tilskuere til det, der
sker, fortalte Marianne Nilsson.
— Og jeg tror, at det — ganske
som her — i første omgang ska-
ber passivitet, men også — senere
— et modtryk. Og det er det mod-
tryk, vi må udnytte. Vi ældre må
holde os lidt i baggrunden og lyt-
te til de unges reaktion. De er vo-
res fremtid, og de er de eneste,
der på længere sigt kan sikre vo-
res integritet i storsamfundene.
DE FORSKELLIGE INTERESSER
Jeg håbede inderligt — og det
gjorde hele samerådet, og vi tro-
ede på det — at det fælles-politi-
ske program blev vedtaget, og at
det ville kunne løse nogle af de
problemer, samerne har i dag.
Men det blev altså en skuffelse.
Vi må nu tage fat igen i erken-
delse af, at der er mange forskel-
lige interesser blandt samerne.
— De fleste samers modstand
mod at styrke det nordiske same-
råds stilling er nok bare alminde-
lig angst for noget nyt. Men for
de ældre, veletableredes vedkom-
mende er det anderledes. De er
bange for at miste noget af den
magt, de har i dag, siger Marianne
Nilsson.
Og det har hun åbenbart ret i.
STØTTER IKKE RADIKALE UNGE
Nikolaus Stenberg fra Kiruna er
en af de samer, der har magt i
dag. Han er renejer og formand
for de svenske samers rigsorgani-
sation, altså udelukkende et
svensk foretagende, og han siger
rent ud, at han ikke er interesse-
ret i en samisk nation — og slet
ikke, hvis man betragter den som
en stat, der er sidestillet med de
nordiske lande.
— Vi er jo svenske statsborgere,
siger han til AG, — og det ønsker
jeg, vi bliver ved med at være. —
Og de norske samer er nogske og
de finske er finske.
— Vi i den lidt ældre genera-
tion kan ikke støtte de unges ra-
dikale synspunkter generelt. Men
naturligvis går vi ind for kultur-
bevarelse. Det behøver vi bare
ikke lave en nation for, idet stor-
samfundene efter min mening har
en udmærket forståelse for kul-
turbevarelse. Vi har f. eks. et kul-
turudvalg, der får støtte fra Sa-
mefondens midler, penge, der
stammer fra fiske- og jagtkort.
SAGERNE STAR GODT FOR
RENEJERNE
Det var stort set alt, hvad Niko-
laus Stenberg mente om det fæl-
lessamiske spørgsmål. Derudover
taler han helst om de problemer,
renavlen har. Når han f. eks. me-
ner, at landegrænserne mellem
Norge, Sverige og Finland er ge-
nerende for samerne, så er det
ikke af hensyn til det fællessami-
ske samvirke, men af hensyn til
SAMERNE
Samerne er et folk — 50-60.000
mennesker med fælles sprog
og fælles kulturel baggrund.
De er spredt over et kolossalt
stort område i den nordlige
del af Norge, Sverige, Finland
og Sovjet. Deres kultur trues
med undergang, og samerne
forsøger nu at samles om den
meget vanskellige opgave det
er at overleve som folk og be-
vare de gamle kulturtraditio-
ner — måske ligefrem i en
samisk union. Læs i denne
artikelserie om de hindringer,
der tårner sig op på vejen til
et samisk hjemmestyre.
renejerne. — Rensdyrene kender
jo ikke noget til geografi, forkla-
rer han.
Nikolaus Stenberg mener, at
samernes problemer kan løses ved
at forbedre skoleforholdene. Vi
har kun 6-7 skoler, og der er me-
get, meget langt imellem dem.
Jeg mener, der er en overhæn-
gende fare for, at samesproget
ikke fortsat kan overleve, og sko-
lerne er vores eneste chance for
at redde det. Allerede nu tror jeg
at majoriteten af samer i de syd-
lige områder slet ikke taler eller
forstår samisk.
VI SKAL IKKE UNDERTRYKKE
DE UNGE
Nikolaus Stenberg mener altså
bare, at en samisk nation er for
stort et skridt. Som sagerne står
i øjeblikket, er det først og frem-
mest renerhvervet, der tages hen-
syn til i den svenske samepolitik.
Og det er Stenberg godt tilfreds
med.
Marianne Nilsson siger, at net-
op det er kernepunktet i uenighe-
den blandt samerne. — Interes-
serne er simpelt hen helt forskel-
lige.
De mange tusinde samer — ja,
den altovervejende majoritet —
har ikke den mindste smule til-
knytning til renavl. Og det er
blandt dem, ungdommen nu er be-
gyndt at gøre stillingen op.
— Chancen for, at samerne sik-
res en fremtid som samer med de
kendetegn, samerne har d sprog-
lig og kulturel forstand, er kun
ganske lille, hvis vi ikke lader de
unge råde De overtager alligevel
ledelsen §n nogle år,' og hvis vi
undertrykker dem, spolerer vi jo
bare deres mulighed for at redde
nationen.
Forstanderens ansættelse sker på tjenestemandslignende vil-
kår med aflønning efter den grønlandske tjenestemandslovs
lønramme 16, skalatrin 21 — 25, hvor lønnen for en hjemme-
hørende p.t. udgør 5.438,48 kr. mdl. stigende til 5.955,44 kr.
mdl. Der vil blive søgt tillagt forstanderen et rådighedstillæg
med et årligt grundbeløb på 7.330 kr., svarende p.t. til 719,05
kr. mdl.
For en udsendt vil lønnen udgøre 6.435,31 kr. mdl. stigende til
7.047,88 kr. mdl. hvortil kommer grønlandsbonus. Rådig-
hedstillægget vil her kunne udgøre 825,34 kr. mdl.
Økonamaen aflønnes efter overenskomst. For en ikke-økono-
mauddannet udgør lønnen p.t. 4.031 kr., stigende til 4.341 kr.
mdl., hvortil evt. kommer leder- og rådighedstillæg.
Til stillingen hører moderne tjenestebolig — 2 værelser og 3
kamre.
Fradrag for bolig og forplejning efter gældende regler.
Ansøgning med oplysninger om nuværende og tidligere be-
skæftigelse samt afskrift af eventuelle anbefalinger o.l.
sendes inden 20. april 1979 til:
Kriminalforsorgen i Grønland
Postbox 113, 3900 Godthåb
svenskit såmit pivdlugit politikiata tugtOteKarneK sujunertarå, tamånalo såmit uvdlumlkut isumaxatiginginerå-
nut pissutauvoK. såmit atautsimortut avdlat avdlardlufnarnik soKutigissaxarput. (åssilissox: Per Niia, Kiruna).
Den svenske samepolitik tager sigte på renavlen, og det splitter samerne i dag. Andre grupper har helt andre in-
teresser. (Foto: Per Niia, Kiruna).
18