Atuagagdliutit - 29.03.1979, Síða 19

såmit inuiåissusiat
inusugtut ånautisavåt
— sulissut igdlersorneKarnigssånik inatsit tamarmiu-
ssumik maleruarneKésagpat Kalåtdlit-nunane na-
korsat mardloriåumik amerdh'såput, sujuligtaissuat
taima OKarpoK
Marianne Nilssonip agsut neriQtigå såmit isumaKatigigsinexarsInaujumår-
tut nunane avangnardlerne nålagkersuissunut såmit suniutexarnerat ang-
nerulersfniardlugo.
Marianne Nilsson håber inderligt, at det bliver muligt at skaffe samisk
enighed om at øge samernes indflydelse overfor de nordiske regeringer.
Marianne Nilsson, Nordisk Samerådi-
me svenskit ingmik&rtoKarfiånut su-
juligtaissåssoK åmalo såmit atautsi-
mérssuartineKarneråne inorårsårtut
ulapitorujugssuit ilåt OKaloKatigi-
niardlugo kisame akuerssitikavko ku-
janartumik pivfigssaKardluarpoK. tå-
ssame atautsimérssuarneK nåmagse-
rérpoK, tauvalo atautsimérssuartar-
figssåp ornuane ivigarigsumut pivu-
Nikolaus Stenberg såmit svenskiu-
ssut ilagåt — såmiuvdlune sven-.
skiuvdlunilo. såmit inuiagtut nåla-
gauvfeKarnigssåt kigsautiglngitå.
Nikolaus Stenberg er svensker —
same — lige meget af begge dele.
Han vil ikke have nogen samisk
nation.
gut. seidnerpoK anordlerdlunilo. uv-
dlune atautsimérivfiussune såmit ati-
ssånik tungujortOK tårtumik atissa-
KarsimavoK kussagissagssåungitsu-
mik nasåranardlune. månale uvdlui-
narsiutinik atissalersimavoK naussoK
imissaminik pinguarerussårdlugo o-
Kåsananilo. såmit politikikut angunia-
gagssatut sarKumiussåta Kanon pine-
Karsimanera eraarsautigå, pakatsisi-
mavordlo nikatdluatdlagsimavdluni-
lo,.
Marianne Nilsson 45—50 sivnerdlu-
git ukioKarunångilaK, taiméitordle ki-
nguåringnut ména tikitdlugo politiki-
mut tungassutigut siiniuteKarsima-
ssunut ilauvoK. indsugtunut såmit
nunåne katerssfititsiniarssarissunut
ilåungilaK, kisiéne téukununga isu-
maKatauvoK. sanalugkanut sujuner-
sortauvoK åmalo nunat kigdlexarfé a-
perKUtautinagit såmit kulturiånut ag-
sut soKutigingnigtåvdlune. neriugsi-
magaluarpoK nunane avangnardlerne
såmit pitsaunerussumik isumaKatigl-
sassut nunat avangmnardlit nålag-
kersuissuinut såmit atautsimérssuar-
tut rådivdlo aulajangisinåussuseKar-
nerata angnerulerslneKarnigssånut.
kisiéne taima pissoKarsimångilaK.
OKaloKatigingneK Marianne Nilsso-
nip nangmineK autdlarnerpå. sujorna
Kalåtdlit-nunånlsimavoK nunat a-
vangnardlit sanalugkat pivdlugit siv-
nlssorissaisa autdlartitéinut ilauvdlu-
ne. — angalaneK kivdligtinartdvoK,
taima onarpoK, — inuit inorftrsårtut
akornéne nuname kussanartume. nå-
piisimassane inåvdluarKutemuvdlu-
git Kinuvigånga.
— Kalåtdlit-nunåne erssemigpoK
— inungmut takornartaugaluartu-
mutdlunit — inuit pisimassunut issi-
gingnårtOssut, Marianne Nilsson tai-
ma onalugtuarpoK. — isumaKarpu-
ngalo — månisordluinaK — pernautå-
ne ilalåginarnen pilersineKartartOK,
kisiéne åma — kingusingnerussukut
— igdluatungilineK. tåssalo igdluatu-
ngilineK atsiortarianagarput. uvagut
utornaunerussut tunuarsimålårtaria-
narpugut inåsugtutdlo iliåsinut nå-
laordluta. inåsugtut sujunigssaråvut,
téukutuéuputdlo ungasingnerussu-
mut tungatitdlugo inftnatigigssuarne
atautsimdrtfinigssavtinik isumang-
naitdlisaisinaussut.
soKUtig issat éssigTngitsut
agsut neriugsimagaluarpunga — té-
ssame same råde tamarmiussoK åma
— isumanavigkaluarpugutdlo — a-
tautsimftrdlune politikikut angunia-
gagssat akuerineKarumårtut, tama-
tumånalo såmit uvdlumikut ajornar-
torsiutaisa ilait anigorneKarsinauju-
mårtut. kisiéne tåssa pakatsinartå-
vok. åmaånale sulinialemigtariaKar-
pugut såmit akornéne soKutigissat é-
ssigingitsorpagssOssut påserérdlugit.
— nunat avangnardlit samerådiata
inigssisimanerata nakussagtineKar-
nigssånut såmit amerdlanerssaisa a-
kerdlilersuinerat téssauginarunarpoK
nutåmik pissoKarnigssånut årdle-
rineK nalinginaussoK. kisiéne utor-
Kaunerussunut ingerdlavdluarérsu-
nut avdlauvoK. uvdlumikut pissau-
nermik ilåta énaineKarnigsså ersissu-
tigåt, Marianne Nilsson taima onar-
pooK.
ilumiinguatsiarpordlo:
indsug tut nutarteriniat
tapersersungilai
Nikolaus Stenberg Kiruna-mérsoK så-
mit uvdlumikut pissaunenartut ila-
gåt. tugtåtiliuvok åmalo såmit sven-
skiussut kétuvfiénut sujuligtaissåv-
dlune, tåssa svensklnarnut tungassu-
mik, ersseraigsumigdlo onarpoK så-
mit inuiagtut nålagauvfeKalernigssåt
soKUtigissarinago — pingårtumigdlo
soKUtigissaringitdluinardlugo nåla-
gauvfigtut isumanarfigineKåsagpat
nunanut avangnardlernut naligiti-
tdlugo.
— téssauvugume svenskit nåla-
gauvfiéne inugtaussut, Atuagagdliu-
tinut taima onarpoK, kigsautigåralo
taiméituésassugut. — åmalo Norge-
me såmit norskiuput Finlandimltut-
dlo finlandimiåvdlutik.
— uvagut utornaunerussut indsug-
tut isumait nutarteriniat tamanut tu-
ngassumik tapersersorslnåungilavut.
s6runame kulturikut suleKatiging-
niarneK isumaKatauvfigårput. taimai-
siusaguvtale nålagauvfingmik piler-
sitsinigssaK pissarianångilaK, téssa-
me isumaga maligdlugo inftnatigig-
ssuit kulturip atatlnarneKarnigsså-
nut ajungitdluinartumik påsingnigsi-
méput. s&rdlo åssersdtigalugo kultur-
udvalgenarpugut såminut aningau-
ssauteKarfiup aningaussautainit i-
kiorsivigineKartartumik, aningau-
ssatdlo téuko pissarput aulisarner-
mut autdlainiarnermutdlo agdlagar-
tamut akiliutinit.
tugtOtilingnut pfssutsit
ajungitdlat
tåssalo apemutit såmit atautsimdr-
nigssånut tungassut pivdlugit Niko-
laus Stebnbergip angnerunerussuti-
gut isumå. tamaruma saniatigut tug-
tdteKarnerme ajornartorsiutit ernar-
torusungneruvai. sdrdlo éssersdtiga-
lugo isumanarmat Norgep, Sverigep,
Finlandivdlo akornéne kigdleKarfit
såminut ajornutaussut, pissutigingilå
såmit atautsimdrdlutik suleKatiging-
nigssåt, tugtåtenartutdle ernarsauti-
gai. — téssame tugtut nunat kigdle-
narfinut tungassunik ilisimassaKé-
ngitdlat, taima navsuiaivon.
Nikolaus Stenberg isumanarpoK
såmit ajornartorsiutait atuarfeKar-
nermut tungassut pitséngorsagaune-
risigut åmingneKarsinaussut. tai-
mågdlåt 6—7-nik atuarfenarpugut,
ingmingnutdlo ungasigsorujugssfl-
put. isumanarpunga såmit onausisa
atatlnarneKarsinaunigssåt navianar-
torsiortorujugssdssoK, åmalo énéu-
Arjeplog-ime såmit atautsimérssuarnerat Marianne Nielssonip angmarpå. åssilfssame takuneKarsInaussunit inuit
amerdlaneruvdluaraluarput.
Marianne Nilsson åbner samekonferencen i Arjeplog. Billedet snyder nogét. Der var faktisk flere mennesker,
end det ser ud til her.
AO
SÅMIT
såmit inuiait 50-60.000-it akor-
nåne amerdléssusexarput, é-
ssigingmik oxausigdlit assi-
gingmigdlo kulturikut tunulia-
Kutagdlit. Norgep, Sverigep,
Finlandip Sovjetunionivdlo a-
vangnåne nunarujugssuarme
siaruarsiméput. inussausiat na-
vianartorsiortineKarpoK, sa-
mitdlo måna kulturikut anigui-
niardlutik suliniutexarput, inui-
agtut, ilerxutorKatdlo ånåuni-
ardlugit — imaxa inuiagtut ing-
mikut nålagauvfingornermikut.
agdlauserissame uvane atuar-
sinauvat såmit nangminerssu-
lerniardlutik avxumingne ajor-
nartorsiutit nåpitagait.
niarnigssånut atuarfit periarfigssa-
tuaråvut. isumanarpunga kujasing-
nerussume såmit amerdlanerssait så-
mit OKausé atorungnaivigsimagait å-
malo såmit oxausé påsisinaujung-
naersimavdlugit,.
indsug tut naKisiméséngilavut
tåssalo Nikolaus Stenberg isumaKéi-
narpoK såmit nålagauvfeKalernigssåt
avdloriarnerusassoK angivatdlårton.
pissutsit månékutut ititdlugit pingår-
tumik tugtdteKarnermik inOtigssar-
siut svenskit såminut politikiéne tO-
ngavigissariaKarpoK. taménalo Sten-
bergip nåmaginartitdluarpå.
Marianne Nilsson OKarpoK, tamé-
narpian såmit isumanatigingineråne
pingårnerpaussoK. — téssame soKUti-
gissat éssiglngipatdlåKaut.
såmit tOsintiligpagssuit — téssame
amerdlanerujugssuit — tugtO texar-
nermut tungéssuteKångitdluinarput.
tåssalo téuko akornéne inOsugtut au-
lagsagsimålersiméput.
— onautsinut kulturimutdlo tunga-
ssutigut såmit ilisarnautait atortit-
dlugit såmit sujunigssåta isumang-
naitdlisagaunigssånut ilimanaut ang-
nikitsulnauvoK inOsugtut periarfig-
ssarsisiséngikuvtigik. téssame ukiua-
luit Kångiugpata sujulerssuineK tigO-
milertugssauvåt, naKisimaguvtigig-
dlo inuiait énéuniarnigssånut periar-
figssait aseruinartugssauvavut.
Officielt
Under 9. marts 1979 er der 1 aktie-
selskabsregistret optaget følgende
ændringer vedrørende „ApS PSE
NR. 781“ af København:
Per Emil Hasselbalch Stakemann
er udtrådt af, og advokat Gunnar
Munk-Bryde, Box 238, Godthåb,
Grønland, er indtrådt i bestyrelsen.
Susanne Saul Stakemann er ud-
trådt af, og Peter Nick Maltha
Rodsten, Box 238, Godthåb, Grøn-
land, er indtrådt i direktionen.
Niels Harder er fratrådt som, og
„De Forenede Revisionsfirmaer",
Box 12, Godthåb, Grønland er valgt
til selskabets revisor. Under 6. no-
vember 1978 er selskabets vedtæg-
ter ændret. Selskabets hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland,
postadr. Box 238, Godthåb, Grøn-
land.
Under 9. marts 1979 er der i aktie-
selskabsregistret optaget følgende
ændringer vedrørende „GODHAVN
HAVFISKERI ApS" af Godhavn:
Under 17. november 1978 er sel-
skabets vedtægter ændret. Ind-
skudskapitalen er udvidet med
23.000 kr. Indskudskapitalen udgør
herefter 353.500 kr. fuldt Indbetalt.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 15. marts 1979.
19