Atuagagdliutit - 27.09.1979, Blaðsíða 6
Landstinget - landstinge
nangmagagssavut OKiliartusångitdlat
taima OKarpoK Jonathan Motzfeldt Atåssuti-
kut issornartorsiormåne aningaussarsiorner-
mik erKartuinine tusarnersågauvatdlårnerar-
dlugo.
angmaivdlune OKauserissat ani-
ngaussartutigssanut tungassor-
taisa sangmineKaneråne Atåssu-
tip sujuligtaissua Lars Chemnitz
nalunaerpoK tamatuma ernartor-
neKarnera tusarnersågauvatdlår-
toK ingminutdlo igdlersorniarner-
mik takutitsinerussoK. OKimae-
Katigingnermik oKauserineKar-
tartOK åma amigartoruteKarner-
mik isumaKartarpoK, landstin-
givdlume aningaussat atortitag-
sikåvånat takisut
amitsut
takuminartutdlo
Ibpaser
særlig mild
og velsmagende
.JFS
FISHER
fremtids-data
Et fremtidsanlæg bygget til at modtage information
fra den højtfølsomme FM/AM tuner eller fra kvalitets-
cassette-optageren. Forstærkerens 2 x 48 W og alle
dens tilslutningsmuligheder kombineret med de kraf-
tige højttalere completterer dette top-anlæg. Rekvirer
brochure med tekniske data. Få en demonstration.
Hele anlægget
incl. smart rack
kontant kun.......................
4075,-
M FISHER
The firsl ncmie /// high fidelity
En gros for Grønland RADIOGROS 9270 Klarup
ssai 15,4 miil. kr-nik amigartoru-
teKarput, tåukulo matuneKarsi-
måput landsråditoKap sitdlimati-
gissainit.
Lars Chemnitz ama isumaKar-
poK imiårKat hvidtølit akileråru-
tåt migdlinago benzinamik solari-
migdlo akikitdlisaineKarsimåsa-
galuartoK. uparuarpålo aningau-
ssartuteKarfiussugssanik nålag-
kersuissut pilerssårutait isuma-
Karnerardlunilo tamåkununa tu-
nuarsimårnerussariaKartut.
kigugdlungnermut
pissutåuput
Otto Steenholdt åma issoringnig-
poK aningaussartutigssat pileru-
mårtut issertorniarneKarsimang-
matalusoK, OKarpordlo: Kinersi-
ssartut akitsutigssarssuarnik ili-
masuleréraluartut erKigsisarniar-
dlugit Kuianåinavigsumik hvidt-
ølit akikitdliniarpait. nålagtutdle
Kuata akikitdlissap nimårnerput
nipangersinaviångilå, kingorna
akitsutigssat pilerpata. onautigi-
neKarpoK inoitatigit kingorna ili-
magiumåråt suliagssanik nåmag-
siniagagsaKalernigsså. sordluna-
le ima ilassariaKaraluartOK: utar-
Kinaritse, kingorna ilivse akileru-
mårparse.
Jonathan Motzfeldt akissumi-
ne OKarpoK hvidtølit akikitdli-
niarneKarmata ilåtigut pissutau-
ssok sodavandit kigugdlungner-
mut autdlarniutaussartut inga-
lagsimårneKarsinaunigssåt.
landstingip sujuligtaissua isu-
Polaroid
Mål
Færdig-billed-kameraet, som
på et øjeblik giver dig det
færdige resultat i hånden -
i farver, der holder.
Med billedgaranti.
Polaroid 1000
incl. lækker taske
Kupon
Ja tak, send mig venligst
Polaroid 1000 med taske for
kun kr. 295,-
Samtidig bestiller jeg
______SX-70 film å kr. 48,25
______Flashbar å kr. 16,85
Navn_______________________
Adr. ______________________
Postnr./By_________________
Chr. Richardt Vs
ki
□
NØRREGADE 16.7800SKIVE
manataunerarpoK aningaussartu-
tit sianigivdluarnenarnigssåt ti-
kuarneKarmat, nuånårutiginerar-
pålo landsråditoKaK silatusårdlu-
ne unigtitanarsimangmat nang-
minerssornerunerup autdlartine-
rane måne atorneKarsinaussunik.
nangigpordlo: aningaussatigut
nangmagssavut migdliartorna-
viångitdlat, aningaussarsiorner-
put avdlane akiussunit sordlo u-
liap akianit sunerneKartuarmat.
taimaingmat sipårtariaKarpugut
nuånarutigåralo igdlu’atungiliu-
tut ama tamåna sulissutiginiar-
måssuk.
Julut
Jonathan Motzfeldt
Aldrig har vi haft
brug for de unge
som nu
Landsstyreformanden appellere til at tage
børnene med i udviklingen af det nye Grøn-
land.
— Vi ved, at hjemmestyret har
mange venner i Danmark, sagde
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt i slutningen af åbnings-
talen ved efterårssamlingens be-
gyndelse. AG beklager, at vi som
følge af tidnød ikke kunne bringe
referatet af denne del af talen i
sidste nr. Men her er den.
— Vi vil også gerne understre-
ge, at den første forhandling mel-
lem landsstyret og den danske re-
gering er sket under venskabelige
forhold, sagde formanden. For-
handlingerne og atmosfæren er
god, og respekten for hinandens
rettigheder præger forhandlinger-
ne.
Vi skal også respektere hinan-
dens forskelligheder i vort sam-
fund. Vi bor her, og der er mange
ude fra, der har valgt vort sam-
fund som deres fremtidige hjem
for sig selv og deres børn. At man
holder af et land betyder også, at
man føler sig velkommen, og det
betyder også, at man bevarer sin
arbejdsglæde.
Vi vil støtte og opmuntre alle,
der ligesom deres forfædre bor
her og arbejder i hver sit for at gø-
re tilværelsen i Grønland sundere
og lykkeligere og ikke mindst
nemmere for alle. Tilværelsen er
stadigvæk hård for alle både til
havs og til lands. Indsatsen hidtil
har været urimelig hård for man-
ge. Men vi har overlevet det, og vi
vil klare også den næste etape af
Grønlandshistorien, der hedder
hjemmestyre-perioden. Vi vil ar-
bejde for fuldstændig ligestilling i
arbejde, uddannelse og løn for alle
uanset afstamning, der har valgt
dette samfund med alle dets plus-
ser og minusser.
Tag jeres børn med
Dette er børneår og sangens år.
Lad mig så slutte min åbningstale
med at appellere til alle, at vi i det
nye samfund, som vi nu er i gang
med, tager vore børn med — me-
get mere end før. Vi skal passe og
pleje dem, vi skal lære dem at re-
spektere hinandens liv og hinan-
dens meninger, vi skal værne dem
mod de onde og skadelige kræfter
under deres udvikling. Ja, vi skal
gøre dem til dygtige medarbej-
dere i vort unge samfund, så de
engang kan skabe et endnu mere
trygt samfund for sig selv og for
andre. Gid også sangen må forene
os til et fællesskab, som vi fortje-
ner. Se, en bedre profeti, men med
reelle muligheder for en realise-
ring, kan vi næppe give vort til-
trængte hjemmestyre.
Den grønlandske
nation
Jonathan Motzfeldt citerede sidst
i talen C. W. Schultz-Lorentzens
ord fra bogen Det grønlandske
folk og folkesind, der udkom i
1951:
»Når der tales om det grønland-
ske folk, er det ikke en blot geo-
grafisk bestemmelse, omfattende
de grupper af mennesker, der har
deres hjemsted på Grønlands ky-
ster. Det er et folk i egentlig for-
stand, en national enhed. De har
deres eget sprog, uafhængig af
deres nærmeste omgivelser. De
har deres egen historie gennem
årtusinder, en historie, det er
svært at efterspore. De har en er-
hvervskultur, der er udviklet i
sejrrig kamp mod de hårde, arkti-
ske livsbetingelser. De har en tra-
dition, nedarvet fra fædrene, en
tradition, der ikke blot kan hu-
skes og optegnes, men er et spind
af tråde, der gennemtrænger sin-
det og bestemmer vaner og tanke-
gang«.
Det er mit håb, at vi ved ind-
gangen til vort lands nyere histo-
rie forener vore positive og gode
kræfter sammen og lærer den op-
voksende ungdom endnu mere om
deres egen fortid, om deres eget
sprog, om deres egen historie, om
deres egen erhvervskultur. Ja, om
deres egen tradition. Ved hjælp af
disse livspunkter kan vi medvirke
til at skabe sundere selvrespekt,
men også respekt for andre og de-
res egne traditioner. Uden re-
spekt for gode og nedarvede tra-
ditioner hos folket, kan ingen ny-
skabelse — uanset i hvilken form
og hvilket sted — overleve. Og
Grønland kan ikke være en undta-
gelse herfra.
Aldrig har Grønland
haft brug for sin
ungdom som nu
Disse ord er ikke appel til lille el-
ler stor nationalisme i Grønland,
men det er en tiltrængt erindring i
vor situation: at vi skal respek-
tere hinanden med vore forskellig-
heder i relation til vore danske
venner, det øvrige Norden og på
andre områder udover jorden.
Men husk, aldrig har Grønland
haft brug for sin ungdom så me-
get — med så store og udfordren-
de opgaver — som nu.
6