Atuagagdliutit - 27.09.1979, Blaðsíða 22

STOL-fly giver
bedre økonomi
Et økonomisk »prøveår« skal vise, hvor store
økonomiske fordele, der er
Indførelsen af STOL-flyet skulle
meget gerne have en positiv virk-
ning for Grønlandsflys økonomi.
Den væsentligste årsag til over
gang fra helikopter til STOL-fly
er jo netop ønske om at nedbringe
driftsudgifterne, siger fungerende
direktør for Grønlandsfly, Ole
Steen Jensen. Hertil kommer na-
turligvis forbedringen af trafiksy-
stemet.
— Vi har besluttet at gennem-
føre et års drift med STOL-flyet
for at se, hvordan det påvirker ø-
konomien, og når året er omme,
skal vi drøfte, hvordan vi skal
bruge den forventede forbedring
af selskabets økonomi, fortsætter
Ole Steen Jensen. — I den såkald-
te »Blå betænkning« om flyvnin
gen i Grønland er opstillet for-
skellige modeller for at gøre tra-
fiksystemet bedre.
1. Vi kunne anvende forbedrin-
gen til at billiggøre trafikken på
selve STOL-ruterne.
2. Vi kunne indføre særlige ra-
batter for bestemte grupper af
rejsende.
3. Vi kunne sprede fordelene fra
STOL-ruterne på hele trafiknet-
tet, så de også kom de mennesker
til gode, der ikke rejser på STOL-
ruterne.
— Der er andre muligheder, til-
føjer Ole Steen Jensen, men den
endelige afgørelse træffes først,
når vi har set driftsresultaterne
fra det første »STOL-år«.
STOL nr. 2 er købt
Grønlandsfly har købt STOL-fly
nr. 2. Det leveres i marts 1980 og
indsættes formentlig på ruten
Kangerdlugssuaq (Sdr. Strøm-
fjord) — Nuuk (Godthåb), hvis ik-
ke landingsbanen i Ilulissat (Ja-
kobshavn) er klar. — Vi må se i øj-
nene, at vi først får rigtig glæde
af det andet STOL-fly, når denne
landingsbane er klar, siger Ole
Steen Jensen.
Han fortæller, at de nye fly be-
tyder mindre behov for helikop-
terne, men alligevel vil Grøn-
landsfly beholde i hvert fald de ot-
te S 61-helikoptere, mens de to S
58 T-helikoptere nu er udbudt til
salg.
— Vi tænker os S 61-helikopter-
ne brugt i andre dele af Grønland
end på hovedruterne. Det kunne
være ønskeligt, at de større byer
får tildelt en fast helikopter. Vi
skal også tage i betragtning, at
Grønland skal have et effektivt
redningsvæsen, og her er helikop-
terne uundværlige, siger Ole Ste-
en Jensen. Han fortæller, at de to
sidst erhvervede helikoptere blev
indkøbt til offshore-trafikken
Vandledningen
fra Malenesø
til lufthavnsområdet
er udført af
Gøricke & Holm
Box261.3900Godthåb
t/f.21759og21428
Helikopterne kommer ikke til at føre en skyggetilværelse, selvom STOL-flyene er mere
økonomiske på visse ruter. . .
(olieundersøgelserne ved Vest-
grønland), men da undersøgelser-
ne stoppede, blev de to maskiner
udchartret. I øjeblikket opererer
de i New Foundland.
Grønlandsfly har iøvrigt planer
om at købe et lille to-motorers fly
til 4-6 personer. Ole Steen Jensen
regner med, at det bliver en Piper
Aztec, et amerikansk fly, der skal
bruges til taxa-flyvning og til in-
tern transport i Grønlandsfly.
Flyet vil blive indkøbt i løbet af et
par måneder.
Indførelse af STOL-flyet får ikke
de store personalemæssige følger.
Der bliver tale om omrokeringer,
men antallet af medarbejdere i
Grønlandsfly sættes ikke ned. —
Vi har i øjeblikket 325 ansatte,
heraf kun 14 i Danmark, resten i
Grønland, siger Ole Steen Jensen.
Grønlandsfly er med sine under-
selskaber blevet et stort firma. Vi
omsatte det seneste regnskabsår
for ca. 160 mili. kr., slutter Grøn-
landsflys fungerende direktør.
-h.
Canadamut tingmi-
ssåsåput pissariai<ar-
tmeicåsagpat
Grønlandsflyp direktørianut taortaussoK Ole
Steen Jensen isumaKarpoK angnerpånik tat-
dlimanigdlumt Canada mukartOKartåsassoK
aussaunerinåne.
— Nfip åmalo sfirdlo »Canadame
EKaluit (Frobisher Bay) akornåne
tingmissartOK sulfissalik (DASH-
7) atordlugo atåssuteKalersitsine-
KarsinauvdluarpoK, Kalåtdlit-nu-
nåne tingmissartortitseKatiging-
nut direktøriugatdlartOK Ole Ste-
en Jensen AG-mut onarpoK.
— isumanarpungale Kalåtdlit-nu-
nåta Canadavdlo akornåne au-
ssap ingerdlanerane sfirdlo 3-5-nit
amerdlanerussunit ilaussonardlu-
ne tingmissartortitsissarnigssaK
nautsorssfitigisavdlugo nåmagsi-
nen ajornartoK.
SAS 1985-ip tungånut Kalåt-
dlit-nunånutdlo tingmissartor-
nermik nunanutdlo tingmissar-
tornermik tamarmik ingerdlatsi-
nigssamut akuerssissfimik pi-
gingnigtfivoK, taimatutdlo pisso-
Kåsagpat SAS-ifisaoK Kalåtdlit-
nunåta Canadavdlo akornåne
tingmissartutigut atåssutenaler-
nigssap pilersinenarnigsså piv-
dlugo Canadame silåinåkut a-
ngatdlånermut onartugssaussu-
nik isumanatigingningniartug-
ssan, Ole Steen Jensen nangitdlu-
ne onarpoK. 1985-p kingornatigut
ajornångisinauvoK Kalåtdlit-nu-
nåne tingmissartortitgenatigit
nangmingnen taimatut isumaKa-
tigingningniartarnigssåt.
Ole Steen Jensen nalunaerpon
tingmissartfikut atåssutenaler-
nigssamut periarfigssausinaussu-
mik Kalåtdlit-nunåne tingmissar-
tortitseKatigit Kalåtdlit-nunåta
landsstyreanit sivnissfititanik o-
KaloKatigingnerérsimassut, pe-
riarfigssausinaussunigdle påsi-
niainerinausimavdlune. — tama-
tumale sulissutigineKåinarnigsså
soKutigineKarpat, tauva OKarér-
nivtut isumaKarpunga ukiut ta-
maisa 3-5-riardlune aulajangersi-
massumik atåssuteKartarnigssa-
mut tfingavigssaKarsinaussoK,
Ole Steen Jensen OKarpoK.
ilisimatitsissutigå suliagssane
taimåitune isumaKatigingnigssa-
mik angussaKarnigssaK sivisu-
nårsinaussOK ilungersunartfisi-
naussordlo — SAS Kalåtdlit-nu-
nånilo tingmissartortitseKatigit
Nfip Enaluitdlo akornåne atåssu-
teKarnigssamut akuerssissfimik
pigpata tauva Kularnångitdlui-
narpoK Canadame silåinåkut
angatdlånermut onartugssaussut
Canadame tingmissartortitseKa-
tigit ardlånut åma taimatungajak
pisinautineKarnigssamik piuma-
ssanåsåput.
— taimatut pissonåsagpat tau-
va Nfip Enaluitdlo akornåne bili-
te Kanon akenåsava, migssilio-
riåinardlugo?
— nautsorssfisimångilarput, fi-
malume tamatfiminga OKausenar-
nigssan tingmissartup KanoK-i-
tup atornera, Kanon ilaussugssa-
Kartiginen åmalo pissutsit av-
dlat, Ole Steen Jensen naggatåti-
gut onarpoK.
-h.
22