Atuagagdliutit - 27.09.1979, Blaðsíða 15

Det startede for 30 år siden
Tanken om lufthavn i hovedstaden opstod,
da man foreslog at flytte Godthåb til Nord-
landet. Her fortælles der om nogle træk af
kystfjyvningens historie.
Tanken om en lufthavn ved Nuuk
er nøjagtig 30 år gammel. Den
store grønlandskommission frem-
kom i 1949 med forslag om, at
»hovedstaden bør flyttes til nord-
siden af Godthaab-fjorden«.
Kommissionen havde betænkelig-
heder ved at opretholde Godthåb
som centrum bl. a. fordi »byen er
uden erhvervsliv og uden det sær-
jige islæt af driftighed, som er-
hvervslivet førte med sig«. Desu-
den trængte byen til opbygning,
°g man mente, at man godt kunne
%tte hovedstaden til et nyt sted,
uden at der ville ske store tab og
fej hn vesteringer.
Og det var i forbindelse med
flyttetankerne, at man udpegede
SårdloK-sletten på Nordlandet
som den kommende flyveplads
fer det ny Godthåb.
Starten skete i Ka-
strup
Som bekendt beholdt man Godt-
håb eller Nuuk som det hedder i
dag, men man skrinlagde ikke pla-
nerne om en lufthavn i eller ved
hyen af den grund. Tanken blev
taget op med mellemrum og blev
mere og mere aktuel efterhånden
som det eksplosionsagtige udvik-
ling af byen tog fart. Prognoserne
sagde jo, at Grønlands hovedstad
i begyndelsen af 1980-erne ville
have en befolkning på små
35.000!
Årene gik, og en mørk og regn-
fuld novemberdag i 1954 startede
flyvningens æra i Grønland. Det
skete i Kastrup, da man åbnede
polarruten med statsministertale
og hornorkester. Jeg var selv til
stede ved begivenheden, men fo-
restillede mig ikke om, at kyst-
flyvning ville blive almindelig i lø-
bet af ganske få år. Nok var flyv-
ningen til Grønland — som mel-
lemlandingsstation — indledt,
men på det tidspunkt var der in-
gen mulighed for viderebefor-
dring, først når man var kommet
til Søndre Strømfjord, viste det
sig om man var så heldig at kom-
me videre med amerikanske amfi-
biefly.
UmanaK-uheldet og
følgerne
Men i foråret 1958 bestemte man
ganske pludseligt, at der skulle
være kystflyvning i Grønland. I
marts samme år fik grønlandsski-
bet UmanaK lækage i storisen ved
Arsuk, og så stod man der uden
mulighed for viderebefordring af
passagerer.
I AG, der udkom den 27. marts
1958 skrev vi:
— I forbindelse med M/S
»UmanaK«s uheld ved Ivigtut
forleden søgte man fra KGH’s si-
de straks kontakt med det danske
flyvevåben om mulighed for vide-
retransport af passagerer til Sdr.
Strømfjord.
Flyvevåbenet kunne imidlertid
ikke påtage sig opgaven. Nærme-
ste danske fly var i Reykjavik og
på grund af Narssarssuans luk-
ning vil maskinen være uden lan-
dingsmuligheder.
(Fortsættes næste side)
catalinanut ikårniarnex pissartssOngilaK umiatsåmik aitsåt pissarame. kingusingnerussåkut KGH umiatsfinik ikår-
tautinik pisårtorpoK atordluarneKaxissunik.
Det var en omstændelig affære at komme om bord i en catalina og foregik som billedet her viser. Senere an-
skaffede KGH sig store „kanalfarts" både, som blev benyttet flittigt.
tingmissartunut m/tarfigtåK pivdlugo pivdluarKussivigut
Vi ønsker tillykke med den nye lufthavn
pingårnerussunit suliarisimavavut tingmissartunut inigssiaK atortugssaussivigdlo
måne takutinexartut, ima åssersautigdlit:
tingmissartunut inigssiaK:
takfssusia: 54 m. silissusia 36 m (akunexutexångitsukut). portussusia 13 m.
igdlorssClp tukimut tgåta igdlua sisamanik angmarångamik katitdlutik 9,8x34
meterinik angitigissumik angmassoKalersitsissartunik.
saneraine igdluliat 1020 m‘J-nik angnertåssusexarput. .
atortugssaussivik:
takissusia: 32 m. silissusia: 13 m. portåssusia: 6,7 m.
tamanut:
igdluliat sisangnik saunexarput cementimik torxaveKardlutik. sil^timikut igait
sarxaussut aluminiuput såttinguit, Kalialo sisangmit såtunguamik KagdligauvoK
påpialarssuarnik OKorsauteKardlune.
•
Vi har i hovedentreprise bygget den viste hangar og materielgange, hvis hoved-
tf er således:
Hangar:
Længde: 54 m. Bredde 36 m (frit spænd. Højde 13 m.
Den ene gavl er forsynet med 4 bundkørende porte med en samlet portåbning
på 9,8X34m.
Sidebygninger i 1 plan dækker 1020 rrr.
Materielgarage:
Længde: 32 m. Bredde: 13 m. Højde: 6,7 m.
Generelt:
Bygningerne er udført med bærende stålkonstruktioner på betonfundamenter.
Facadebeklædning er udført af aluminiumplader, og taget er udført af stålplader
med isoleringsplader af tagpap.
15