Atuagagdliutit - 15.11.1979, Síða 5

Amerikanske indianere på urankonferencen:
Kampen mod uran
-vores sidste kamp
To trediedele af uran-minerne i Nordamerika
Placeret i indianernes reservatområder
På urankonferencen i København
var nordamerikanske indianere
•^præsenteret af Winona La' Du-
ke og Herb Blatchford. Efter an-
den verdenkrig blev verdens før-
ste uranminer åbnet i USA, bl.a. i
New Mexico, og ofte i områder,
der er reserveret indianerne. De
tørste miner manglede en række
tø de sikkerhedsforanstaltninger,
der anses for nødvendige i dag.
Begge fortalte om de alvorlige
langtidsvirkninger af radioaktiv
stråling i mineområderne.
—■ I dag har indianerne råderet
over ca. 4 pct. af vore oprindelige
landsområder, og to trediedele af
aHe uranminer i nordamerika er
placeret netop i disse områder,
tørtæller Winona La’ Duke. En-
gang var den indianske befolk-
ning på 35 millioner, idag er vi
omkring een million. Jeg opfatter
vores kamp mod uranudvinding
som indianenes sidste krig. Den
amerikanske regering er ikke vo-
res regering, men en fremmed re-
gering, og vi har været besat i me-
get lang tid.
Herb Blatchford:
— Hvad end regeringen og eks-
perterne siger, så ved vi, hvor far-
ligt et stof uran er. Vi er vidner til
talrige kræftsygdomme, lunge-
kræft og blodkræft, og vi kan se
skader på dyr og plantevækst i
vore områder efter næsten 40 års
uranudvinding.
-h.
Revisionsfirmaet LARS JOHNSEN nuuk aps
registreret revisor Jørgen Bække
Box 42, 3900 Godthåb - Tlf. 2 11 00
registrert revisor (norsk) Steinar Nilson
Box 144, 3920 Julianehåb - Tlf. 3 83 91
registreret revisor Jens Zederkoff
Box 90, 3912 Sukkertoppen - Tlf. 1 34 91
Australiame uranimik
pfainigssaK piarérpoK
— kisiåne inuit akerdliunerat angnertusiar-
torpoK, taima OKarpoK uran pivdlugo atautsi-
rnérssuarnerme australiamiut peKatautitåt.
Københavnime uran pivdlugo
tøautsimérssuarnerme Austra-
Hap autdlamåumutdle inuvigi-
ssaisa sivnissutitaisa ilagåt Mick
Nliller »North Queensland Land
Council«imérsoK, nunap ingmi-
kortuane tåssane sujunersuisso-
Katigiussut. Queenslandip ilåne
uranimik pigssarsiniardlune piai-
Uigssaa autdlartineKangajagdlui-
UalerpoK. sut tamarmik piarér-
SautigineKarérput, avKUsiniorne-
KarérpoK, igdlorssualiat niomu-
Bgssiorfigssatdlo piarérneKarér-
simåput. taimailinenarpiartordle
uranimik pigssarsiniarnigssamut
atomivdlo nukinganut samumi-
ssumik akerdliuneK angnertu-
UgåtsiarpoK angnertusiartuinar-
dlunilo.
Mick Miller onalugtuarpoK uv-
tøumikut Australiame tamarme
Uunap inuvisa Kernertumik amig-
dlit aboriginalinik tainenartut
300.000-t migssiliorait, tåukulo
sujuaissait ukiut 80.000-t matu-
uia sujornagut tamånérérsima-
ssut. Queenslandimut atassune
60.000-t migssane aboriginaleKar-
Pok, nunavdlo ilåne måna urani-
uuik pigssarsiniarfigisavdlugo pi-
lerssåruteKarfiussume aborigina-
kt 5000 migssinge najuganarput.
ingmikut
nunagssarititat
— nunat Australiame nålagker-
suissut autdlarKåumutdle nunap
inuvinut ingmikut nunagissag-
ssångortitdlugit atugagssångor-
tisimassait autdlamåumutdle nu-
navigissavta ilamirunånguarai
sungitsut, Mick Miller OKarpoK.
tamåne nunat alianåinerssaisa
ilåta augtitagssarsiornermik na-
vianartumik tåussuminga aseror-
neKarnigsså akornuserniardlugo
nålagkersuissut augtitagssarsio-
Katigitdlo nunanit avdlanit pi-
ssut akerdlilersorsimavavut, må-
namutdlo kinguneKångitsumik.
nålagkersuissut pigingneKatigit-
dlo aningaussaK iluanårutigssar-
dlo kisisa emarsautigivait.
uranimut
akerdliuneK
— 1978-ime »North Queensland
Land Council« aulajangerpoK u-
ranimik pigssarsiniarnermut så-
kortumik akerdlilersueKataulisa-
ssugut, Australiamilo nålagker-
suissut KanoK-iliuseKartiniardlu-
git nunanut sapingisamik amer-
dlasunut sivnissutitavtinik aut-
dlartitsisassugut, tåukua KanoK-
issuserput navsuiarniåsangmå-
ssuk. taimåitumik uvanga avdlat-
dlo Australiamérsut København-
ime uran pivdlugo atautsimér-
ssuarnerme peKatauvugut. nu-
narpagssuit ornerérpavut suliar-
putdlo ingerdlatemingniarpar-
put. Londonime pigingneKatigig-
fit Australiame uranimik pigssar-
siniarnigssamut pilerssårutenar-
tunut penataussut agdlagfisa pi-
ngårnerssait ornigsimavavut na-
nordlo isumanarnivtinik nav-
suiautdlugit.
erKurmtsuvoK
— uran nunanut kitdlernut pi-
ssugssaK tamangajangme nuna-
nit autdlamåumutdle inuving-
mingnik inoKartunit pigssarsiari-
neKartarpoK, Mick Miller OKar-
poK. — tamåna emumitsuvoK.
månamut ukiune arfinilingne Au-
straliame nålagkersuissut ilisima-
tituarsimavavut ingmikut uvav-
tinut nunagssarititaussune urani-
mik pigssarsiornigssaK kigsauti-
gingikigput. nålagkersuissut nå-
larnisimavåtigut — piumassåi-
narmingnigdlo iliuseKardlutik. a-
ningaussanik Kårsitdlartitag-
ssåunginermik pissutenartumik
uranimik pigssarsiniarnigssamut
pisinautitaunerit nålagkersuissut
pigingnenatigigfingnut nunanit
avdlamiunut tunisimavait. Au-
straliap autdlarKåumutdle inuvé
nålagkersuissunit soKutigineKar-
Kalårsimåput. misigissavut nuå-
ningitsut måkuput: nålagkersui-
ssut tatigisinåungilavut. augti-
tagssarsiortitsenatigit tatigisi-
nåungilavut. pisinautitauvfivut
tugdlåtarait. soKutigissatuåt tå-
ssa sule iluanårnerunigssan,
Mick Miller navsuerpoK.
inuit pisinautitauvfT-
nik ilungersutiging-
ningneK
Australiap autdlarKåumutdle i-
nuvinut sivnissutitaK avdla Tom-
my Smith atautsimérssuarnerme
åma sarKumiussaKarpoK, tåssa-
nilo takuneKarsinauvoK uranimut
akerdliuvdlune agssortuivdlune
sulissutigingningneK KanoK atå-
ssuteKardluinartigissoK nunagi-
ssamut pissugssautitaunermut,
kivfåungissuseKarnermut inug-
tutdlo pisinautitaunernut:
— uran pinago kigsautigårput
uvagut nangmineK nunavtinut pi-
sinautitaunerput, Kunussiarine-
KarneK pinago nangmineK aulaja-
ngisinauneK kigsautigårput, ilua-
nårniutigineKarneK pinago kiv-
fåungissuseK kigsautigårput. ra-
diop Kingornerinik toKussuteKar-
nigssaK pinago inunigssaK kig-
sautigårput. atortugssapalåK na-
vianartOK tåuna uran inimine nu-
namiginardle. isumaKarpugut så-
kutut boomerangitut (silåinarme
kaujatdlagdlune inungminut u-
tertartOK) Kitornavtinut kinguåg-
ssavtinutdlo nåpautitut Kaertar-
torssuartutdlo iluseKardlune uti-
sassoK. pitsujuåinarnigssarput
piumaneruvarput silarssuarmik
aserueKataunigssavtiningarnit.
-h.
Grønlands ældste eskimoskulptur
fundet i Thule og opmodelleret af Jens Rosing
Grønlands kendte kunstner, Jens Rosing, har be-
skæftiget sig meget med denne skulptur, som er
fundet i Thule-distriktet og er ca. 3000 år gammel.
Originalen er skåret i ben og kun 35 mm høj. Jens
Rosing har opmodelleret denne interessante my-
tologiske figur til en bordskulptur, der er 18 cm
høj og 14 cm bred. Den er udført i hvid carrara
marmor (fusione a freddo) i Pietrasanta i Italien og
leveres med marmorfod til en pris af kun kr.
735,00 (i Grønland) + forsendelsesomkostninger.
Skulpturen viser to søkongefostre med ryggen til
hinanden. Den ene, der har en split, er hundyret,
og det andet med hundehovedet er hannen. Jens
Rosing fortæller at han er sikker på, at det er sø-
kongefostre. Disse betyder meget i Thule-distrik-
tet. I gammel tid flyttede eskimoerne ved som-
mertid ud til fuglefjeldet, hvor søkongerne ruge-
de. Fuglene blev sælsyltede, og også for 3000 år
siden var søkongerne en vigtig del af Thule-eski-
moernes føde.
Det er en pragtfuld skulptur og årets store jule-
gave.
Rungstedvej 13, DK-2970 Hørsholm
Tel. 02/86 47 14. Telex 37314. Telegramadr. andersnyborg københavn
ANDERS NYBORG A/S Internationalt Forlag
5