Atuagagdliutit - 15.11.1979, Qupperneq 32

AG
TUNUA
uvdloK godårfik
nov. 21-at
åmigssuissOK Jørgen Fleischer
sapåtip akunerane kingugdlerme
agdlagarsivoK måne takuneaarsi-
naussunik. agdlagkane Atuagag-
dliutinik atuartartut OKalugtu-
terKuneKarput novemberip 21-at
tåssaussoK nunane tamalåne go-
dårtarfik, kikutdlunit sujornati-
gut OKalusimångisamingnik nuli-
nik ilagsingnigtarfiat.
Katångutigit MacCormackikut
USA-me 1973-ime isumersimåput
novemberip 21-at nunane tamalå-
ne taimatut ilagsingnigtarfiusa-
ssok. ukiune tugdliussune silar-
ssuarme tusagagssissarfingnut
agdlagtarsimåput isumagssar-
siartik ilisimaneKalersiniardlugo,
sujornalo 4000-inik agdlagsimå-
put silarssuarme avisinut åssigi-
ngitsunut OKautsinut 40-nut nug-
tigkanik.
mana Katångutigit tåuko isu-
maKalersimåput uvdloK godår-
tarfik nunavtine åma ilisimaneKa-
lersariaKartOK, neriugputdlo so-
Kutigingnigtut adressimut ag-
dlagkane taineKartumut agdlag-
kumårtut.
isumaKarpugut isumagssar-
siaK ajungitdluinartussoK kalåt-
dlitdlo ilagserårtunerånut naler-
KutussoK. nanga nunavtine kikut
nåpitut tamarmik ingmingnut
Kungujugtarput.
taimåitumik uvdloK godårfik
erKaimaniarisiuk novemberip 21-
åne.
Sig goddag
21. november
Redaktør Jørgen Fleischer mod-
tog sidste uge nedenstående brev
om at introducere »Goddag Da-
ge« i Grønland. Brødrene
MacCormack i USA har i 1973
fundet ud af, at den 21. november
skal være international Goddag
Dag. I de følgende år har de hen-
vendt sig til alverdens medier for
at gøre ideen bekendt. Sidste år
skrev de 4000 breve på 40 sprog
til aviser rundt om i verden.
Nu mener brødrene, at det må
være Grønlands tur til at vide om
Goddag Dagen, og de håber, at de
interesserede skriver til den oven-
stående adresse.
Her på AG synes vi, at ideen er
vældig god og er i overensstem-
melse med traditionel grønlands
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
venlighed. I det gamle Grønland
smilede man til alle, man møder
på vejen.
Husk derfor Goddag Dagen
den 21. november.
jutdlip mærke ilivit-
sut inungmut atautsi-
mut
Kalåtdlit-nunane jåtdlimut ilisar-
nautit tuninenartarput inungmut
atautsimut iluitsut (ark) atautsit,
migssiliorKutinardlugume, jutdli-
mut ilisarnautip komitiata suju-
ligtaissua Dorthe Hertling, Kø-
benhavnime ukiup matuma jut-
dlimut ilisarnautånik samumi-
nerme OKalugtuarpoK. — 1977-i-
me Kalåtdlit-nunåne iluitsukutåt
46.000-t migssinge tunineKarput,
tåssalo inuit amerdlåssusiånut
migssiliutingajagput. tamåna nu-
nanit avdlanit KångerneKarsima-
gunångilaK taimalo amerdlatigi-
ssunik tunissaKartarneK agsut
nuånårutigårput.
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
agsaut Kimagsautdlo
Lorenz Frølich 1840
Gammel Dansk Jul
1979
SANTA
CLAUS
Greenland
Louis Moe 1898’
Gammel Dansk Jul
1979
Jutdlip inua erxaeréravtigo takutisinauvavut »Kanga danskit jutdlisiortarnerånit« uki-
up aipagsså sarKumertumit åssersutit mardlugsuit. jutdlip mærkerå nangminerssor-
IdTa s..an^ersltaK' .mærkinik. 25-nik ingmingnut atassunik imalik. åssiliartåuput
1840-mit 1900-p tungånut jutdlip inue, sordlo Danmarkime jutdlip inua sujugdleK
Lorenz Frøhch-ip 1840-me titartagå. tåssane jutdlip inuata Kimugtorå umassoK agi
tarmik nersussua, agfarmik histe. titartagkåtaoK ilagåt Louis Moep 1898-me titarta-
ga tåssaussoK ukiup ilåinåne suliartortartOK sujugdleK Santa Claus, Kupernerup uma
!lane avdlame erKartorneKartOK. titartagkat avdlat ilagåt Savalingmiune jutdlip inua
jolamandurin agsut anTnissoK. jutdlip mærké tåuko sarKumersineKarput tapersersor-
mardlugo peKatigigfik imatupajåK taineKarsinaussoK: 1946-mit danskit nålagauvfiå-
nut ilaussortat nunamingne suliniarnerat. sarKumersitsissuvOK Arne VesteraårdiD
atuagagssiå, Skåneland, Box 209, 3940 Paamiut.
Apropos Julemanden, så har vi her mulighed for at vise et par eksempler fra 2. år-
gang af »Gammel dansk jul«. Det er et privat udgivet julemærke, der trykkes i ark
med 25 stk. Gammel dansk jul består denne gang af motiver af julemænd fra 1840
til omkring århundredskiftet, f. eks. den ældste danske julemand, Lorentz Frølichs
tegning fra 1840, hvor julemanden kommer ridende på et dyr, der er halvt tyr halvt
hest. Der er også en tegning af Louis Moe fra 1898, som forestiller Grønlands
fremmed- og sæsonarbejder nr. 1, Santa Claus, som omtales her på samme side.
En af de øvrige julemænd på arket er den færøske jblamandurin, som ganske rigtigt
ser lidt vejrbidt ud. Mærket udgives til støtte for Hjemstavnsvirke indenfor det gam-
fhgsområde siden 1946 af Arne Vestergaards Tidsskrift, Skaaneland Box
209, 3940 Frederikshåb.
jutdlip inuanut
agdlagkat 4-5000
jutdlip inua Kangerdlugssuarme najugaKå-
ngilaK, Danmarkime agdlagkerissarfingme
pissortaK OKarpoK.
mémat 4-5000 nunarssuarmit ta-
marmit pissut Kalåtdlit-nunane
jutdlip inuanut 1979-ime agdlag-
simåput. amerdlanerssait nuna-
nit tulugtut OKausenartunit sor-
dlo USA-mit tuluitdlo nunånit. fi-
ntale amerdlasut Danmarkimit.
mérKat tamarmik jutdlip inuanit
akissutisissarput. jutdlip inuata
akissutai agdlagkat Kangerdlug-
ssuarme naKissusersimåput ka-
låtdlitdlo frimærkinik pilersu-
gauvdlutik.
— tamatuma ilait isumaKaler-
sisimavai jutdlip inuata Kanger-
dlugssuarme najugaKarneranik,
tamånale soruname erKortungi-
laK, overkontrollør Bang-Søren-
sen, Danmarkime agdlagkanut
nalunaerasuartarnermutdlo pi-
ssortaKarfingmérsoK OKarpoK.
Jutdlip inua Kalåtdlit-nunåne na-
juganarpoK. agdlagkane nalaut-
sornikut Kangerdlugssuarme ag-
dlagkerivfingmut tuniutarmagit
tamatumunga pissutauginarpoi<
pitsaunerutitsinei<. tåuna tama-
nut KitiuvoK sermerssuardlo i<a-
nigtunguvoK. agdlagkatdlo tuni-
utarpai tugtunik Kimugtulingnik
Kimugserdlune.
jutdlip inua tonungilaK
ukiorpagssuarne mérKat silarssu-
armit tamarmit pissut jutdlip i-
nuanut Kalåtdlit-nunåne nuna-
Kartumut agdlagtuartarsimaga-
luarput. agdlagaitdle ångutingi-
såinarput, sume ardlfiniusimaner-
sok titusinterpagssuit aserorne-
Kåinartarsimåput. tauva Kalåt-
dlit-nunåne agdlagkerivfit Dan-
markimilo agdlagkerivfit OKalo-
Katigigput sujornalo tamatumu-
nga tungassut kingumut iluarsi-
neKarput. agdlagarpagssuit ta-
måko katerssorneaarput najuga-
rissamutdlo erKortumut ingerdla-
terKingneKardlutik, tauvalo soru-
name påsinarsivOK jutdlip inua
toKusimananilunit pérusimangit-
sok. agdlagkat akiortordlugit er-
ngerdlune autdlartipoK. agdlåt-
dlo agdlagkat iluinut tunissutimi-
ninguamik ikissarpoK.
— jutdlip inuata ukiormåna su-
na tunissutigisavå?
— nuliat jutdlimut sumik tuni-
saviuk? Bang-Sørensen aperivoK-
— soruname OKalugtuarisinåu-
ngilara, kisiåne....
— Jutdlip inua fima taimåipoK-
tunissutigsså soruname tupåt"
dlangnartusaoK agdlagkatigut
nagsiuteKataussugssaK, BangSø'
rensen OKarpoK.
— jutdlip inuata agdlagkat tå-
sintiligpagssuit mfina jutdlimut i-
limagineKarsinaussut akisavdlu-
git ångutusångila?
— neriorssuisimavugut pissaria-
Kartutigut ikiorserumavdlutig0’
Danmarkimilo agdlagkerivfingne|
30.000-t migssåne sulissoKarpU-
gut, taimåitumigdlo nåmagsinig'
ssåt ajornåsasimångilaK.
nanoK inugtumassoK
Østrigimio universitetime assi-
stentit ilåt Hubka, juli 1977-ime
Svalbardime nånumit tOKuneKar-
poK. tyskit atuagagssiaisa ilåt
»Bunte« tamatuminga OKalugtu-
arpoK.
østrigimiut sporternermut tu-
ngatitdlugo ilisimassagssarsior-
tut 8-10-nik inugtaKartut Sval-
bardime Magdalenefjordenime
tangmårsimårput.
unuat ilåne svejtsimio KåKasi-
ortartoK østrigimiut Kanitåne tu-
persimassoK nånup tuperminut
kukilårtorneranit itertineKarpoK-
ujarKamik miloriaramiuk nano
sigguisigut emorpå taimåitumig-
dlo tupermut avdlamut autdlar-
dlune, sunauvfa østrigimio uni-
versitetime assistentiussoK Hub-
ka perpalugtunit itertitauvdlune
tuperminit niame nuisitdlugo alå-
kartordlo taimalo nipiliornerat pi"
ssorpalugtitsineratdlo agssuari-
lerdlugo. kingusinårdlune nanoK
takulerpå, tåussumalo sujugdli"
minik kinsågut patipå aunårtui-
nångordlugo maligtlnardlugulo
Kungasiane taKarssua kigtorar-
dlugo Hubkalo meterinik 15-inik
ungasigtigissumut uniardlugo-
Kåvagutdlo nanerdlugo najunga-
ssuisa navdlorneKarnere tusar-
ssauvdlutik.
ugsagtut nanoK pissarissånit
taimailinerane toKorérsimassu-
mit Kimåtiniaraluarpåt Kanait,
primuse ikumassoK igdluinarsså-
titdlo kalerrisårissutit atordlugit-
taimailiuiniartutdlo ilåt nånumit
patineKardlune meterinik 3-nik u-
ngasigtigissumut igineKarpoK.
tauva nånup Hubka imamut
arKupå sikorssuaminermutdlo na-
lutdlugo tåssanilo nerivdlugo.
Østrigimiut autdlaisilissarsi-
mångitdlat, norgeme nålagkersui-
ssut OKautigisimangmåssuk ta-
måna aussame nanoKarneK ajor-
toK fimalo nuname tamåne pine-
Kartume nanoK erKigsisimati-
tauvdluinarmat.