Atuagagdliutit - 15.11.1979, Qupperneq 18

AG
inuit agféinait
Kinersisimasssut
folketingimut Kinersinerme inuit taisisinauti-
taussut 50,31 procenté kisimik taisisimassut
oktoberuip 23-åne folketingimiut
KinersineKarmat AG-p igdlonar-
fingne nunaKarfingnilo taisinerit
nalunaerutigisimavai, kisiånile
nunanarfit ilait ångutingitsorsi-
mangmata måna nalunaerutigisa-
vavut.
Atangmik
Manitsup kommuniane Atang-
mingne Atåssumiut ima taineKar-
simåput: Gudrun Chemnitz, 1-
mik, Jonas Nielsen, 0, Peter O-
stermann, 1-mik, Otto Steen-
holdt, 15-nik. Siumormiut: Pre-
ben Lange, 17-nik, Finn Lynge,
13-nik, OdåK Olsen, 17-nik. Suli-
ssartut Partiat sisamanik taine-
KarsimavoK: Jens Lyberth 3-nik,
Kristian Poulsenilo 1-mik. taimai-
livdlune Manitsup kommuniane
KinerneKarnerpåjusimavoK Otto
Steenholdt, 343-nik taineKarsi-
massoK, tugdlerssortigalugo 0-
dån Olsen 147-nik KinerneKarsi-
massoK.
kisitsisit nutåt tåuko maligdlu-
git Manitsup kommuniane taisisi-
nautitaussut 54,7 procenté taisi-
simåput.
K'aersyt
K’aersune Umånap kommuniane
inuit 122-t taisisinautitåuput.
tåukunånga 66-t Kinersisimåput,
atorsinaussutdlo 58-uvdlutik. A-
tåssutermiut 25-nik KinerneKarsi-
måput: Gudrun Chemnitz , 6, Jo-
nas Nielsen, 10, Peter Ostermann,
0, Otto Steenholdt, 9. Siumut:
Preben Lange, 12, Finn Lynge,
11, OdåK Olsen,, 10. Sulissartut
Partiat taineKarsimångilaK.
Mårmorilik
Umånap kommuniane Mårmori-
lingme taisisinautitaussut 30,55
procenté kisimik taisisimåput.
Gudrun Chemnitz Peter Oster-
mannilo tamarmik 1-mik Kiner-
nenarsimåput. Jonas Nielsen,
36-nik taineKarsimavoK, taimai-
livdlunilo Mårmorilingme taisi-
nerit amerdlanerpåt pisimavdlu-
git. Otto Steenholdt 7-nik taine-
KarsimavoK. Siumumit Finn
Lynge OdåK Olsenilo tamarmik
1-mik taineKarsimåput, Preben
Lange 2-nik pigssarsisimavoK.
Sulissartut Partiånit Jens Ly-
berth 5-nik taineKarsimavoK,
Kristian Poulsen sussårsimavoK.
Nugåtsia«
Umånap kommuniane Någåtsia-
me inuit taisisinaussut 71,88
procenté taisisimåput. Gudrun
Chemnitz ama Peter Ostermann
tamarmik 1-mik taineKarsimå-
put. Jonas Nielsen 11-nik taine-
Kardlune, Otto Steenholdt 10-nik
taineKarsimavdlune. Finn Lynge
OdåK Olsenilo tamarmik 8-nik
taineKarsimåput, Preben Lange-
1 julemærke-ark
pr. indbygger i
Grønland
Der sælges rundt regnet et ark ju-
lemærker pr. næse i Grønland,
fortalte formanden for den grøn-
landske julemærkekomite, Dorte
Hertling, ved præsentationen af
årets julemærke i København. —
I 1977 solgtes i Grønland ca.
46.000 ark, og det svarer næsten
til indbyggertallet. Det overgås
næppe af andre lande, og vi er
meget lykkelige for det store salg.
Ridder nuta«
K’aKortume nalunaerasuartause-
rivfiup nålagå S. T. Lund Jensen
sarKarmiulerneKarsimavOK Dan-
nebrogsordenimik taineKartu-
mik, Dronningimisimavdlunilo
tamatuminga Kutsavigiartordlu-
go.
Ny ridder
Radiotelegrafbestyrer i Qaqortoq
(Julianehåb), S.T. Lund Jensen, er
udnævnt til ridder af dannebrogs-
ordenen og har været i audiens
hos dronningen for at takke.
Nyt system
udskudt
GTO har måttet droppe planerne
om at indføre en ny form for tele-
gramoverføring fra Danmark til
Grønland og internt i Grønland.
Det drejer sig om det såkaldte
faksimile-system, der direkte
overfører skrevne meddelelser,
tegninger, fotos og lign. Forsøg
med systemet viser, at kvaliteten
ikke er vellykket. Muligvis vil
man igen overveje systemet, hvis
der i fremtiden kommer bedre og
billigere apparatur.
lo 7-nik taineKarsimavdlune. Su-
lissartut Partiat sussårsimavoK.
nuna tamåkerdlugo
Kinersinerup
inernera
påsineKarpoK Kinersinerup taisi-
sinaussut 50,51 24/10, kisitser-
KigsårneKarmat påsineKarpoK
Kalåtdlit-nunane taisisinaussut
50,51 procenté kisimik taissiar-
torsimassut, tåssa taisisinauti-
taussut 30.191-it akornåne
15.190-it kisimik taisiartorsi-
mangmata. nuna tamåkerdlugo
taissinerit atorsinaussut 14.500-
iusimåput. Atåssut taineKarsi-
mavoK 6520-nit, tåssa 42,92 pro-
centit Atåssumik taisisimåput.
Siumut atautsimut 6362-nit tai-
neKarsimavoK, procentingordlu-
go 41,88. Sulissartut Partiat
1618-nit taineKarsimavoK, tåuna
procentingordlugo 10,65-uvok.
Kujåssut
ilånguavta ajunårnerane ikiutor-
pagssuarnut ilissauneranilo nau-
ssorpagssuarnut Kamånga pissu-
mik Kujangårpugut. mingneru-
ngitsumik atuaKatigisimassainut
Kaniuinermutdlo kussanartumut
peKatauvdlutik tugpatdliutigi-
ngågkavtinut Kujangårpugut.
Aksel, Oline mematigdlo,
Agto.
Ny rejsende
højskole starter
i Grønland
Der er oprettet en ny »rejsende
højskole« i Danmark under nav-
net »Den kirkelige rejsende høj-
skole«, og skolens leder, Helge
Larsen, Esbjerg, oplyser, at man
regner med at starte undervisnin-
gen med et grønlandsprojekt.
Det vil ske i samarbejde med
indenlandsk sømandsmission, der
driver flere sømandshjem i Grøn-
land. Højskolens første hold bli-
ver på ca. 15 elever, der skal op-
holde sig i Grønland 2-3 måneder,
formentlig i sommeren 1980. Rej-
sen forberedes i de første måneder
af 1980 i Danmark.
Lidt sværere at
være grønlæn-
der i Danmark
Den danske befolkning har ænd-
ret holdning over for grønlænder-
ne, siger den nyvalgte formand
for grønlænderforeningen på Fyn
»Umiaq«, den 25-årige radiotele-
grafelev Gerth Boassen, til Fyens
Stiftstidende.
— Det er blevet lidt sværere at
være grønlænder i Danmark, si-
ger han. — Vi mærker det f.eks.
på gågaden i Odense. Alene føler
man ikke noget — der er ikke no-
gen, der stirrer på een. Men så
snart vi er en fire-fem stykker, så
bliver det straks betragtet som en
klike, og der kan godt opstå ube-
hagelige situationer.
— Gennemgående møder vi sta-
dig en positiv holdning. Men det
kan ikke nægtes, at de politiske
omvæltninger i Grønland også
mærkes. Jeg har mødt spørgsmå-
let, hvorfor det danske samfund
skal ofre så mange penge på min
uddannelse, når vi alligevel vil ha-
ve selvstyre. Det spørgsmål tror
jeg ikke blev stillet for bare to år
siden.
— Bliver det til selvstyre?
— Det er da klart, at man ikke
bare kan sige farvel til hinanden
efter så mange år. Men naturlig-
vis må vi også prøve at se det fra
den danske befolknings side, sva-
rer Gerth Boassen.
-h.
Isbjørnen fortæ-
rede en mand
En østrigsk universitetsassj-
stent, Hubka, dræbtes i juli 1977
af en isbjørn på Svalbard. I det
tyske blad »Bunte« fortælles om
hændelsen:
En østrigsk sports-expedition
med 8—10 medlemmer kampere-
de ved Magdalenefjorden på
Svalbard.
En nat blev en svejtser-bjerg-
bestiger, der lå i telt nær østriger-
ne, vækket af en bjørns kradsen
på teltet; han kastede en sten,
som ramte bjørnens snude, så den
fortrak til et andet telt, hvor den
østrigske universitetsassistent
Hubka, vækket af støjen, stak
hovedet ud og protesterede mod
al den råben og støj. For sent op-
dagede han bjørnen, som med for-
poten siod ansigtet til en blodig
masse og derefter med det næste
slag rev hals-pulsåren op og slæb-
te Hubka 15 meter bort, hvor den
lagde sig direkte ovenpå ham, så
man kunne høre, at ribbenene
blev knust.
Tililende forsøgte at drive bjør-
nen bort fra dens nu allerede døde
offer, ved hjælp af teltstænger, en
tændt primus og signalpistoler,
men uden held, og en af de angri-
bende blev slynget 3 meter bort af
et slag med bjørne-labben.
Bjørnen slæbte så Hubka ned
til vandet og svømmede med ham
ud til en isflage, hvor han blev for-
tæret.
Østrigerne havde ikke med-
bragt skydevåben, idet de norske
myndigheder havde erklæret om-
rådet for bjørnefrit om sommeren
og meddelt, at bjøne i øvrigt var
totalfredet i det pågældende om-
råde.
Grønlands
flora under
snedrive i
Botanisk Have
En af de mest indsigtsfulde
kendere af Grønlands flora,
professor Tyge W. Bocher,
har netop rundet de 70 år
og skal dermed forlade stil-
lingen som professor i bota-
nik ved Københavns Uni-
versitet.
— Nu bliver der for alvor
tid til ridt på mine kæphe-
ste, siger Tyge W. Bocher
til Berlingske Tidende. —
Jeg vil fortsætte min for-
søgsvirksomhed med de
vækster, som set med men-
neskets øjne lever under de
mest forfærdelige forhold,
man kan forestille sig, i is-
dækkede arktiske områder
og soltørre ørkener.
— Jeg har hele Grøn-
lands flora stående i en kun-
stig snedrive nede i en af
Botanisk Haves kældre. Til
foråret kommer planterne
atter op i lyset, og i slutnin-
gen af maj står de i fuldt
flor i det arktiske drivhus.
Det er utroligt smukt, sy-
nes jeg.
— Planternes indvand-
ring i Grønland er et både
gådefuldt og spændende
kapitel. Efter mit skøn kan
mange af dem have overle-
vet det sidste istid på nøg-
ne, beskyttede sydvendte
bjergskråninger — de så-
kaldte »halv-nunatakker«.
— Jeg kommer næppe
selv til Grønland igen. Det
må være de unges sag, til-
føjer Tyge W. Bocher.
TRAKTORER
LANDBRUGSMASKINER
Stort udvalg i alle slags maskiner.
Traktorer og gravemaskiner - nyt og brugt.
Stort salg til Grønland.
De kan med fuld sikkerhed købe ubeset!
derhjemme
så står den
parat til Dem
, når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden torbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN: .
STILLING:
ADRESSE:.

PITZNER
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
18