Atuagagdliutit - 15.11.1979, Blaðsíða 9

KANUKOKA sipitagtungitsorpoK:
sujulerssuissune ilaussortat
Siumumérsut mardlulerput
Københavnime ingrmkut itumik autdlartitat
atautsirmneråne Siumut ajorssarsimagaluar-
pat kommunit arfineK-pingasut kåtuvfing-
rningnit tunuåsagaluarput
nalunaeKutap akunerine tatdli-
rnangajangne sivisutigissumik
agsutdlo såkortumik nålagkersui-
nikut OKatdliserérnikut pingaso-
Hardlunilo taisisitsissaKåtårérni-
kut Kalåtdlit-nunåne kommune-
Karfit kåtuvfiåne sujulerssuissut
arfiningormat autdlartitat ingmi-
kut itumik Københavnime ataut-
sirruneråne avdlånguteKartine-
Harput. Siumut sujulerssuissunut
mardlungnik ilaussortautitaKa-
lerpoK Atåssutdlo sujulerssuissu-
nut pingasunik ilaussortautitaKa-
lerdlune.
autdlartitat Nungme junime i-
lernussumik atautsimérérneranit-
dle sujulerssuissunut inigssat ta-
niarmik Atåssutikormiunit tigu-
mineKarsimåput, tamånalo kå-
tuvfingme sulenatigingnigssa-
mut agsut OKimaitsorsiornarsi-
mavoK.
åma Københavnime atautsiml-
nerme aulajangerneKarpoK suju-
lerssuissunut sujunigssame Ki-
nersissarnigssat isumanatigissat
amerdlåssusiat najornutaralugo
pissåsassoK nalinginaussumik a-
rnerdlanerussuteKarnermut taor-
siutdlugo. tamatumuna akornu-
serneKåsaoK sujulerssuissune i-
nigssat sujunigssame partimit a-
tautsimit »tiguagaussarnigssåt«.
sujulerssuissut nutåt
sujulerssuissune nutåne sujulig-
taissutut inigssan sujuligtaissuv-
dlo tugdlisut mardlugtut inigssat
tamaisa Atåssutip tigumivai. su-
julerssuissutdlo imailerput: suju-
HgtaissoK UvdloriånguaK Kri-
stiansen, sujuligtaissup tugdlia
sujugdleK Holger Sivertsen, I luli-
ssat, sujuligtaissup tugdliata åi-
på Agnethe Nielsen, Narssan,
tauvalo Siumumut ilaussortat u-
ko: Adam Dahl, Sisimiut åma An-
ders Kielsen, Påmiut. Atåssumut
Ilaussortat mardluk sujulerssui-
ssunit tunuartut tåssa Mikkel A-
bnahamsen, K’eKertarssuaK åma
Kristian Lyberth, K’asigiånguit.
Siumup
piumassarisså
kåtuvfingme Siumukormiut tå-
ssåuput- sujulerssuissut inugta-
Karnerata avdlånguteKartineKar-
nigssånik piumassanartut, ingmi-
kutdlo itumik autdlartitat ataut-
simlnigssånik piumassanartuput
kommunit sisamat. kommuninit
18-iussunit 17 autdlartitat ataut-
simlneråne sivnissutitaKarput,
tåssa IgdlorKortormiunit sivni-
ssutitaK ångutingitsorame.
Siumukormiut oKalugtorissåta
Hendrik Lundip, K'aKortOK, aut-
dlartitat atautsimineråne piuma-
ssarissat mardluk pingårpåt sar-
Kumiupai:
En annonce i
GRØNLANDS-
POSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
1) sujulerssuissune avdlångute-
KartitsineK, Atåssutikormiunik i-
nugtaKartut mardluk Siumumit
tigussagssångordlugit
2) isumaiotigissat amerdlåssu-
siat najomutaralugo sujunigssa-
me sujulerssuissunut ninersissar-
nigssap isumaKatigissutigineKar-
nigsså.
sujulerssuissut avdlånguteKar-
tineKarnigssånik Siumup piuma-
ssarisså såkortumik OKimåissuse-
KalerpoK Hendrik Lundip nalu-
naerutigingmago isumai<atiging-
ningniarnerme Siumup piumassa-
risså akerdliuvfigineKarpat kom-
munit arfineK-pingasut ernger-
dlutik kåtuvfingmut ilaussortau-
jungnaerniartut. tåssalo kommu-
nit uko: Nanortalik, K'aKortOK,
ManitsoK, Sisimiut, UmånaK,
Igdlomortormiut, Upernavik
Thulelo. taimtut ingerdlanigssap
kingunerissugssauvå kommunit
kåtuvfiata atorungnaernera.
Atåssutip
sarKumiussinera
Atåssutikormiune OKauseKartita-
gaK Uvdl. Kristiansen OKarpoK,
junime autdlartitat atautsimine-
råne kåtuvfiup sujulerssuissunik
Kinersinerme ilemoremussai A-
tåssutip maligsimagai. Atåssut-
dle piarérsimavOK sulei<atiging-
nigssaK pivdlugo agssangmik i-
såussisavdlune sujulerssuissut
Siumumut ilaussortanik pingasu-
nik ilavdlugit amerdlisineKarnig-
ssåt neKerorutigalugo, tåssalo su-
julerssuissut arfineK-pingasungu-
savdlutik 1983-ime ilemussumik
Kinersinigssamut tugdlermut a-
tassugssat. tauva taimailineKa-
rérpat isumaiotigissat amerdlå-
ssusiat najorKutaralugo Kinersi-
ssarnerup atortulernigsså Atå-
ssutip isumaKatauvfigiumavå,
1983-imilo Kinerserérnikut suju-
lerssuissut kingumut tatdlimå-
ngusavdlutkik.
sujulerssuissut amerdlisine-
Karnigssåt Hendrik Lundip så-
kortumik akerdlerå. taimailinig-
ssaK nangminen påsingningnine
maligdlugo sujulerssuissunik nå-
magsissaKardluarsinåungitsunik
kinguneiortugssauvOK, tåssame
ajornakusoréKingmat sujuler-
ssuissut tatdlimanik ilaussortag-
dlit Kalåtdlit-nunånit Lamarmit
pissut akugtungitsumik atautsi-
mikiartorKuneKartarnerat.
taississarnerit
taisinerme sujugdlerme taisissu-
tigineKarpoK isumaKatigissat a-
merdlåssusiat nåpertordlugo i\i-
nersissarnigssap ilerKoremussa-
nut ilånguneKarnigsså. tamåna i-
sumaKatigissutigineKarpoK 17-
init tainenardlune, atause« ag-
dlagfigineKarnane.
taisinerup åipåne taisissutigi-
neKarpoK sujulerssuissut katit-
dlugit arfineK-pingasungordlugit
1983-ip tungånut atassugssanik
Siumukormiunik 3-nik ilaneKar-
nigssånik Atåssutip sujunersutå.
sujunersut itigartineiorpoK, tå-
ssa taisissut 2 ;i-é pissariaiorlut
amerdlanerussutaussugssat pig-
ssarsiarinei\ångingmata. 8 isuma-
Katåuput, akerdliussuL 7, 2 ag-
dlagfiginei\ångitsut.
taisinerit pingajuåne taisissuti-
ginei<arpoK Siumup sujunersutå
ernginårdluinartumik suniutumik
sujulerssuissune inigssat 2 Atå-
ssutikormiunit tiguminei<artut
Siumumut nuneKarnigssånik i-
maKartOK. tåuna isumaKatigissu-
tigineKarpoK taisissunit 15-nit
taineKardlune, 1 akerdliussoK 1-
atauserdlo agdlagfigineKarnane.
akerdlerérérnerup
kingorna
aulajangerérnikut Hendrik Lund
OKarpoK:
— angussan tåuna pivdlugo a-
ngisumik nuånårnera OKautigiva-
ra. måna Kalåtdlit-nunåne kom-
munit nakussumik tungaveior-
dlutik suleKatigigsinaulerput isu-
maKatigigdlutigdlo landstingi-
mut nålagauvfingmutdlo savssar-
sinaulerdlutik. Siumumut Kuja-
naK atanatigingnerse pivdlugo.
Atåssumut KujanaK atautsimine-
rup matuma nångajalernerane
Kalåtdlit-nunåne kommunit suju-
nigssåt emarsautiginerugavsiuk.
aulajangineruvoK nalerKutOK.
aulajangérérnikut Uvdloriå-
nguaK Kristiansen OKarpoK:
— Atåssutip OKalugtorissåtut
uvangåtaoK nuånårnera OKauti-
giumavara måna påsinarsisitsi-
ssumik angussaKaravta, kommu-
UvdloriånguaK Kristiansen
nitdlo kåtuvfiånut sujuligtaissu-
tut isumaKarpunga måna Kanga-
ningarnit nakunerujugssuvdluta
sujunigssame isumaKatiging-
ningniartarnigssane. ilerasuteKa-
rata angussaK tåuna pivdlugo
ingmivtinut pivdluariiusinauvu-
gut.
-h.
Sprængningen af »Kanukoka« er afværget:
Siumut i landsforeningens
bestyrelse med to mand
Hvis resultatet på det ekstraordinære delege-
retmøde i København var gået Siumut imod,
ville otte kommuner have forladt landsfore-
ningen
Efter en næsten fem timer lang
og meget hård politisk debat plus
tre afstemninger blev bestyrelsen
for de grønlandske kommuners
Landsforening i lørdags ændret
på et ekstraordinært delegeret-
møde i København. Siumut har
fået to bestyrelsesmedlemmer og
Atåssut tre bestyrelsesmedlem-
mer.
Siden det ordinære delegeret-
møde i Nuuk (Godthåb) i juni har
Atåssut beklædt alle fem besty-
relsesposter, og det har været en
alvorlig belastning af samarbej-
det i foreningen.
Mødet i København besluttede
også, at fremtidige bestyrelses-
valg skal foregå efter forholds-
talsvalgmetoden istedet for efter
simpelt flertal. Dette skulle for-
hindre, at bestyrelsen i fremtiden
kan »erobres« af et enkelt parti.
Den nye bestyrelse
Atåssut beholder i den nye besty-
relse både formandsposten og
begge næstformandsposter. Be-
styrelsens sammensætning er
herefter: Formand Uvdloriangu-
aq Kristiansen, første næstfor-
mand Holger Sievertsen, I lulissat
(Jakobshavn) og anden næstfor-
mand Agnethe Nielsen, Narssaq,
samt Siumutmedlemmerne Adam
Dahl, Sisimiut (Holsteinsborg) og
Anders Kielsen, Påmiut (Frede-
rikshåb). De to Atåssut-medlem-
mer, der udtrådte af bestyrelsen,
er Mikkel Abrahamsen, K'ei<er-
tarssuaK (Godhavn), og Kristian
Lyberth, K'asigianguit (Christi-
anshåb).
Siumuts krav
Siumut-gruppen i landsforenin-
gen stod bag kravet om at få be-
styrelsens sammensætning æn-
dret, og kravet om det ekstraordi-
nære delegeretmøde var rejst af
fire kommuner. 17 ud af 18 kom-
muner var repræsenteret på de-
legeretmødet, idet repræsentan-
ten fra Scoresbysund ikke nåede
frem.
Ordføreren for Siumut-grup-
pen, Hendrik Lund, K’aKortOK
(Julianehåb), fremsatte de to ho-
vedkrav på delegeretmødet:
1) . En ændring i bestyrelsen, så
Siumut fik to af Atåssut poster.
2) . Vedtagelse af forholdstals-
valgmetoden ved fremtidige be-
styrelsesvalg.
Siumuts krav om ændring af
bestyrelse fik voldsom vægt, da
Hendrik Lund meddelte, at otte
kommuner straks ville udtræde af
landsforeningen, hvis forhandlin-
gerne gik Siumut imod. Det dreje-
de sig om kommunerne Nanorta-
lik, K'aKortOK, ManitsoK (Suk-
kertoppen), Sisimiut, UmånaK,
Scoresbysund, Upernavik og
Thule. En sådan udvikling ville
være ensbetydende med opløs-
ning af kommunernes landsfore-
ning.
Atåssut oplæg
Ordføreren for Atåssut-gruppen,
Uvdl. Kristiansen sagde, at Atå-
ssut på delegeretmødet i juni
fulgte foreningens vedtægter ved
bestyrelsesvalget. Atåssut var
imidlertid indstillet på at ud-
strække en hånd til samarbejde
med et tilbud pm at udvide besty-
relsen med tre Siumut-medlem-
mer til ialt otte medlemmer i peri-
oden til næste ordinære valg i
1983. Atåssut ville gå ind for, at
forholdstalvalgmetoden derefter
trådte i kraft, og at bestyrelsen
efter 1983 igen blev på fem med-
lemmer.
Hendrik Lund gik stærkt imod
en udvidelse af bestyrelsen. Det
ville efter hans opfattelse betyde
en ineffektiv bestyrelse, idet det
er svært nok at samle en bestyrel-
se på fem medlemmer fra hele
Grønland til jævnlige møder.
Atstemningerne
Første afstemning drejede sig om
at indføre forholdstalvalgmeto-
den i vedtægterne. Dette blev
vedtaget med 17. stemmer for,
een var blank.
Anden afstemning var Atå-
ssuts forslag om at udvide besty-
Hendrik Lund
reisen med tre Siumut-medlem-
mer til ialt otte i perioden til 1983.
Forslaget blev forkastet, fordi de
ikke fik de nødvendige to tredie-
deles flertal. For stemte 8, imod 7,
2 blanke.
Tredie afstemning var Siumuts
forslag om med øjeblikkelig virk-
ning at overlade to Atåssut-
bestyrelsesposter til Siumut. Det-
te blev vedtaget med 15. stemmer
for, 1 stemme imod, 1 blank.
Efter slaget
Hendrik Lund efter afgørelsen:
— Jeg udtrykker min store glæ-
de over dette resultat. Nu kan de
grønlandske kommuner samar-
bejde på et stærkt grundlag og
optræde i enighed over for lands-
ting og stat. Tak til Siumut for
sammenholdet. Tak til Atåssut,
fordi I ved slutningen af dette
møde tænkte mest på de grøn-
landske kommuners fremtid. Det
var en værdig afgørelse.
Uvdlorianguaq Kristiansen ef-
ter afgørelsen:
— Som ordfører for Atåssut ud-
trykker jeg også glæde over, at vi
nu har nået en afklaring, og som
formand for kommunernes lands-
forening tror jeg, at vi nu står
meget stærkere i de fremtidige
forhandlinger end tidligere. Vi
kan med god samvittighed lyk-
ønske hinanden med dette resul-
tat.
9