Atuagagdliutit - 13.03.1980, Page 5

AG
nålagkersuissut sujunersutait/Landsstyrets forslag - nålagkersuissut sujunersutait/Landsstyrets
Fortsat fra forrige side
unge selv, jfr. § 2, stk. 2, er fast
bosiddende.
§ 14. Det påhviler den, der mod-
tager børnetilskud eller uddannel-
sesstøtte efter denne forordning,
at underrette vedkommende soci-
ale udvalg (socialforvaltningen)
om forandringer i egne eller bar-
nets/den unges forhold, der kan
medføre bortfald eller nedsættel-
se af børnetilskud eller uddannel-
sesstøtte.
Stk. 2. Har nogen mod bedre
vidende fået udbetalt børnetil-
skud eller uddannelsesstøtte efter
forordningen, skal dette beløb,
der med urette er modtaget, tilba-
gebetales.
§ 15. Krav på børnetilskud og
på uddannelsesstøtte i henhold til
denne forordning kan ikke gøres
til genstand for eksekution eller
anden retsforfølgning, ligesom
retshandler, der afsluttes med
hensyn til sådanne krav, er ugyl-
dige.
§ 16. Udgifter til børnetilskud
og til uddannelsesstøtte efter
denne forordning afholdes af
Grønlands Landskasse.
Kapitel V
Ikrafttrædelses- og overgangs
bestemmelser.
§ 17. Denne forordning træder i
kraft den 1. juli 1980, og ydelser i
henhold til forordningen kommer
således første gang til udbetaling
i oktober måned 1980 for juli
kvartal dette år.
Stk. 2. Samtidig ophæves
landsrådsvedtægt af 4. april 1978
med senere ændring om uddannel-
sesstøtte til elever, der er optaget
i den grønlandske folkeskole på 8.
og senere år.
Stk. 3. Landsrådsvedtægt af
6. januar 1975 med senere ænd-
ringer om børnetilskud i Grøn-
land ophæves den 30. septemper
1980. Forskudsvis udbetaling af
børnetilskud for juli kvartal 1980
i henhold til §§ 6, 7 og 8 i denne
vedtægt finder således sted efter
de hidtil gældende regler.
inungnik isumagingningnermut nålagker-
suissut OKartugssautitåt Moses Olsen.
Landsstyremedlem for socialvæsen. Mo-
ses Olsen.
nunanarfit
ingnåtdlagi'ssap akia
nunanarfingne ingnåtdlagissap
akia pivdlugo nalunerrsiaK.
Bygder
El-takster
Redegørelse vedrørende el-
taksterne i bygderne.
nunaKarfingnut isordliunerussunutdlo
nålagkersuissut OKartugssautitåt Anders
Andreassen.
Landsstyremedlem for bygder og yderdi-
strikter, Anders Andreassen.
kulture
katerssugausiveKar-
nerup tiguneicamig-
sså
nunavtine katerssugausiveKarne-
rup nangminerssorneruvdlutik o-
nartugssanit tiguneKarnigssånut
1/1-81-ime pissugssap ilemorer-
Kussaliunigssånut suj uner såt.
højskolit
tiguneKarnigssåt
nålagkersuissut sujunersutigåt
nunavtine højskolit nangminer-
ssorneruvdlutik OKartugssanit ti-
guneKarnigssånut tungatitdlugo
ilerKorerKUSsaliortOKarnigsså.
højskolit tigunenåsåput.1/1-81.
Kultur
Højskoler og
museum til
hjemmestyre
1. Overdragelse af højskolerne til
Hjemmestyre, 1.1.81. Forslag til
principbeslutning af ovennævnte
områdes overførsel til Hjemme-
styret. Landsstyret stiller forslag
om, at der udarbejdes forordning
med henblik på overdragelse. For-
slaget foreslås vedtaget af Lands-
tinget.
2. Overdragelse af museumsvæse-
net til Hjemmestyret pr. 1.1.81.
Samme fremgangsmåde som
dagsordensforslag nr. 1.
suissut OKartugssautitåt Thue Christian-
sen.
Landsstyremedlem for kultur og under-
visning, Thue Christiansen.
inutigssarsiorneK
atorfinigtitsissarner-
mut inatsisigssaK
ukiaK atautsimTnerme nunavti-
nut suliartortut nunavtimsinau-
nerånut akuerssissuteKartarnig-
ssaK pivdlugo OKatdlineK måna
atorfinigtitaussarnermut suju-
nersutitut ilusilerdlugo pinga-
jugssånik OKaluserineKåsaoK.
§ 1. landstingip inatsisåne ilau-
tineKarput illniagaKarfiussartut
imalånit atorfeKarfiussartut i-
måitut:
1) sulissartut suliamik iliniaga-
Karsimångitsut, tåukununga ilau-
titdlugit sulissartut suliagssamut
aulajangersimassumut ingmfkut
pikorigsarsimassut, suliagssa-
Karfit tamarmik iluåne.
2) atorfit niuvernerme agdlag-
fingmilo ilfniagaKarsimanermik
pissariaKartitsissut.
3) imåkut angatdlåssinermik su-
liagssaKarfiup iluane atorfit.
4) agssagssordlutik sulissartut
svendebrevimik imalunit iliniaga-
Karsimanermut agdlagartanik
ugpernarsautinik pigissagdlit i-
nutigssarsiutinik tungavigssau-
ssumik iliniagaKarsimaneK nå-
magsineKarsimassoK (EFG) piv-
dlugo.
5) perorsainermik sulianartartut
(socialpædagoger).
ingm. 2. inutigssarsiutinut
landsstyrerne ilaussortap aulaja-
ngersinauvå, iliniagaKarfiussar-
tut imalunit atorfeKarfiussartut
ingm. 1-ime taineKarsimassunit
avdlaussut inatsime ilautineKåsa-
ssut. taimåitoK inatsisip atorne-
Karfigsså angnertusineKarsinåu-
ngilaK sulissorissanut rigsom-
budsmandime, politimesterime,
Kalåtdlit-nunåta landsretiane i-
malflnit igdlersornigssamut tu-
ngassune atorfeKartunut.
§ 2. sulissugssat Kalåtdlit-nunå-
ne najugaKartungitsut ilfniaga-
Karfiussartut imalånit atorfeKar-
fiussartut § 1-ime taineKartut i-
luåne ivertinigssåt imaliinit ator-
neKarnigssåt taimågdlåt pisinau-
vok kommunip sulivfigssarsiussi-
ssarnermut udvalgia akuerssiser-
Kårdlugo, taimåitoK § 8.
§ 3. Kalåtdlit-nunåne sulissug-
ssat landstingip inatsisåne måne
ima påsineKåsåput tåssaussut i-
nuit
1) landstingip inatsisåta atortu-
lernerane Kaltatdlit-nunåne aula-
jangersimassumik najugaKartut,
Kalåtdlit-nunåne najugåt atåina-
ratdlartitdlugo,
2) Kalåtdlit-nunåne inungorsima-
ssut åmalo inungornermingnitdle
Kalåtdlit-nunåne aulajangersima-
ssumik najugaKarsimassut ukiu-
ne 5-ine,
3) angajorKåt, mingnerpåmik åi-
påta nr. l-ime imalånit 2-me pi-
ssutigssanik erKortitsisimassup,
Kitornait, imalunit,
4) inuk nr. 1-ime, 2-me imalånit 3-
me pissutigssanik emortitsisima-
ssok åiparalugo åiparigtut inå-
ssut Kitornait.
ingm. 2. inåtigssarsiutinut
landsstyrerne ilaussortap aulaja-
ngersinauvå, inuk avdlatut itu-
mik ingmikut Kalåtdlit-nunånut
atåssuteKartoK Kalåtdlit-nunåne
sulissugssatut isumaKarfigineKå-
sassoK.
§ 4. akuerineKarnigssamik Kinu-
teKaut § 2 maligdlugo tuniune-
KåsaoK kommunip sulivfigssar-
siåssissarnermut udvalgianut. ki-
nuteKaut navsuiautinik imaKå-
saoK måko pivdlugit: suliagssap,
såssusia sivisussusigssålo, piko-
rissuseKarnigssamut ingmikut
piumassarissat, nerissaKarnig-
ssamut ineKarnigssamutdlo pe-
riarfigssat åma akigssautitigut a-
tugagssarissat.
ingm. 2. akuerssissut tuniune-
Kartutut isumaKarfigineKåsaoK,
KinuteKautip isumaKarfigineKå-
saoK, KinuteKautip tuniuneKarne-
rata kingornatigut uvdlut 14-it i-
luåne sulisitsissoK nalunaerumik
avdlamik tigussaKarsimångig-
pat.
ingm. 3. inutigssarsiutinut
landsstyrerne ilaussortaK malig-
tarissagssanik aulajangisaoK ki-
nuteKautit ingm. 1-ime taineKar-
tut suliarineKarneråne periausig-
ssaK pivdlugo.
§ 5. sulivfigssarsiflssissarnermut
udvalgip aulajanginera sulisitsi-
ssumit kommunalbestyrelsimut
suliagssångortineKarsinauvoK
aulajanginerup tiguneKarnerata
kingornatigut uvdlut 14-it iluåne.
akuerssissut tuniuneKartutut isu-
maKarfigineKåsaoK, suliagssap
kommunalbestyrelsimut suliag-
ssissutigineKarneranit Kåumat a-
tauseK Kångiutinago sulisitsi-
ssoK nalunaerumik avdlamik ti-
gussaKarsimångigpat.
ingm. 2. kommunalbestyrelsip
aulajanginera nuna tamåkerdlu-
go sulivfigssaKartitsiniarnerme
atautsimititanut suliagssångorti-
neKarsinauvoK.
§ 6. sulisitsissut sulissugssanik
Kalåtdlit-nunåne najugaKartfi-
ngitsunik sulisitsinigssamut a-
kuerineKarsimassut uvdlut 8 Kå-
ngiutinagit inuit taima itut suli-
lernerat imalånit suliungnaerne-
rat kommunip agdlagfianut suliv-
figssarsiflssissarfingmut nalunae-
rutigisavåt, imalånit agdlagfik
taima itoK navssågssåungigpat
kommunip sulivfigssarsiflssissar-
nermut udvalgianut.
ingm. 2. nalunaeruteKarneK pi-
ssåsaoK agdlagfigssiane ingmi-
kut itune inutigssarsiutinut
landsstyrerne ilaussortamit sulia-
rineKarsimassune. agdlagfigssat
akeKångitsumik tuniuneKartåså-
put agdlagfingne sulivfigssarsifl-
ssissarfingne imalånit kommunit
agdlagfine.
§ 7. §§ 2 åma 6 uniorKutineKarne-
re pivdlugit akilisitsineKarsinau-
VOK.
ingm. 2. aktieselskabit, andels-
selskabs, anpartsselskabit tai-
maingajagtutdlånit uniomutitsi-
nere pivdlugit pigingneKatigigfik
atautsimut issigalugo akilisitau-
ssugssatut akissugssåussusiler-
neKarsinauvoK.
§ 8. landstingip inatsiså atortå-
ngilaK sumivfingnut, Kalåtdlit-
nunåta igdlersorneKarnigsså piv-
dlugo isumaKatigissut 27. april
1951-imérsoK nåpertordlugo ig-
dlersornigssamut tungassunut.
sumivfit avdlat ersserKingneru-
ssumik taineKarsimassut inutig-
ssarsiutinut landsstyrerne ilau-
ssortap landstingip inatsisånut i-
lautingitsorsinauvai.
ingm. 2. Kalåtdlit-nunåne pig-
ssamautinik åmåssuseKångitsu-
nik misigssuerKårnerup, misig-
ssuerKårnerup iluaKutigingning-
neruvdlo isumagineKarnigssånut
ingmikut piginautitauneK nåper-
tordlugo imalånit inatsit nåper-
tordlugo akuerssissutikut sutdli-
vingme privatiussume imalånit
pissortatigut sulivfeKarfingme a-
torfit inugtalerneKarnigssåt pi-
ssåsaoK aulajangersagkat pigi-
nautitaunerme imalånit akuerssi-
ssume aulajangerneKarsimassut
maligdlugit, takåk, Kalåtdlit-nu-
nåne nangminerssornerulernig-
ssaK pivdlugo inatsime nr. 577
29. november 1978-imérsume § 8.
ingm. 3. inåtigssarsiutinut
landsstyrerne ilaussortap aulaja-
ngersinauvå, atorfit ingmikut itu-
nik pissusigdlit § 1, ingm. 1-ime
taineKarsimassut landstingip i-
natsisånut ilautineKåsångitsut.
§ 9. landstingip inatsiså atortåll-
saoK 1. januar 1981.
ingm. 2. landstingip inatsiså a-
torneKåsångilaK sulinigssamik i-
sumaKatigissutinut inatsisip a-
tortålernera sujorKUtdlugo isu-
maKatigissutausimassunut, ima-
lånit suliap aulajangersimassup i-
ngerdlåneKarnigsså pivdlugo i-
natsisip atortulernera sujorKUt-
dlugo sulisitsissoK isumaKatigi-
ssuteKarsimagångat.
Kommunit inuutissar-
siorfinnut aningaasa-
leeqataasarnissaat
Nalunaarsuusiarineqarsimavoq
tunisassiorfinnut inuutissarsior-
fiusinnaasunullu allanut aallar-
titsiniarnerni sooq kommunit a-
ningaasaleeqataasariaqarnersut.
Siunnersuutip inerneraa suleqati-
giissitamik pilersitsineq atorfilin-
niut ukunanngaaneeersunit inut-
talerneqartumik; Kalaallit Nu-
naanni kommuneqarfinnut nak-
kutilliisuutitat, Erhvervsstøtte-
udvalge, Nunaqarfinnut isorliu-
nerusunullu landsstyreqarfik
aamma Namminersornerullutik o-
qartussat inuutissarsiornermut
pisortaqarfiannit.
Suleqatigiissitap suliassarili-
gai, siunnersuutinik suliaqarnis-
saa ima piffissaalluartigisumik i-
nereersimasussanik landstingip
1980-mi upernaakkut ataautsi-
miinnissaani oqallisigineqarsin-
naassallutik, ukuulerput:
1) Maannamut periaasiusartut
malillugit misissussallugu kom-
munet toqqaannartumik ilaasin-
naanerat peqataasinnaanerallu
inuutissarsiutinut tapiisin-
naannermut kommuneqarfiup ilu-
ani imaluunniit nunap immikko-
ortortaanni assigiinngitsuni.
2) Pineqartumi najoqqutassa-
nik erseqqinnerusunik siunner-
suusiussalluni.
Atorfilittut Danmarkimut a-
ngalasarnerit pissutigalugit sule-
qatigiissitaq ataatsimiissinnaasi-
manngilaq 19. februar 1980 sioq-
qullugu, ullormilu tassani ataatsi-
miinneq aallarnersaataasoq pi-
soq.
Ataatsimiinnermi aallarnersaa-
taasumi taassani isummat arla-
qanngitsut saqqummiunneqar-
put, makkulu tunngavissaasin-
naasut assigiingitsut eqqarsaati-
geqqitassatut aalajangiunneqar-
put:
Kalaallit Nunaanni kommunet
namminneq piumassutsiminnik
aammalu siumut akuerineqaq-
qaaratik aalajangersinnaassa-
gaat kommunet iluminni aningaa-
saliissutissat iluanni erhvervs-
støttekontomik pilersitsisinnaa-
neq. Konto-p imarisai annerpaa-
mik 5%-iusinnaapput akileraaru-
tit naatsorsorneqarsimasut ta-
maasa ilaanngullugit, piginneqa-
tigiit akileraarutaat ilanngullu-
git, kommuneni ataasiakkaaani
akileraaruseereernikkut.
Anguniakkanut inuutissarsior-
nermut tunngassuteqartunut ta-
manut tapiineqartassaaq ESU-
mit tapiisarnermi piumasarisat
assinginik atugassaqartitsilluni.
Qinnuteqaatit Tilsynsrådemut
saqqummiuteqqaarnagit akueri-
neqarsinnaapput anguniak-
kanullu ataasiakkaanut kommu-
nep kissaatigisinnaasaanut. Qin-
nuteqaatit allaffikkoortumik aa-
lajangiiffigineqarsinnaanngillat
tamatigulli minnerpaamik, kom-
munep aningaasaqarnikkut ud-
valgianut (økonomiudvalg) saq-
qummiunneqartassallutik.
Atukkiussaanatik tapiissutit
imaluunniit aningaasanut killi-
liussanut qaangiinerit suli Til-
synsrådemut akuerisassatut saq-
qummiunneqartassapput.
Isummat tamakku suleqati-
giissitami imaanaq isumaqatigi-
neqarsinnaanngimmata isumaqa-
Kup. tugdl. nang.
5